Påvirkes du af økonomiske nyheder?

En forskningskollega havde en god veninde, der havde planlagt at købe et rigtigt dyrt ur. Men hun opdagede så en overskrift i medierne om, at der måske var en ny finanskrise på vej. Det fik hende til at ryste på hånden.

Hvis du kan have det på samme måde, er den forskning, der undersøger, hvordan medierne dækker økonomiens tilstand, og hvordan det påvirker os, måske ikke helt galt afmarcheret.

Udgangspunktet for denne forskning har været, at medierne har en forkærlighed for negative økonomiske nyheder eller det, som Kollmeyer betegner som et ‘bad-news-bias perspective’.

Når medierne giver et for negativt billede af, hvordan det går med den økonomiske udvikling, påvirker det ifølge forskningen mediebrugerne mere negativt, end det burde, hvilket i næste ombæring kan påvirke deres økonomiske dispositioner, og hvem de stemmer på (for en sammenfatning af den hidtidige forskning se her).

Fokuserer vi på de økonomiske konsekvenser, er grundtanken, at negative økonomiske nyheder fører til negative forbrugerforventninger. Og dermed – formentlig – også til et lavere privatforbrug, hvilket så igen påvirker virksomhedernes salg, overskud og evne til at hyre nye medarbejdere.

Der er dog endnu ikke nogle studier af egentlige realøkonomiske konsekvenser af, hvordan medierne dækker økonomien. De nævnte studier har på linje med en række andre studier handlet om skridtet før: ændringen af forventninger som følge af et skifte i nyhedsdækningen.

Huller i tidligere forskning

Der er dog alvorlige, men oversete huller i den tidligere forskning. Vi ved nemlig ikke, hvilke økonomiske nyheder mediebrugerne orienterer sig i, og dermed ved vi reelt ikke, hvad der påvirker dem.

Når vi ikke ved det, kan vi heller ikke sige noget om, hvordan de påvirkes af mediernes dækning af økonomien. Vi ved med andre ord mindre, end den tidligere forskning sædvanligvis antager.

Derfor har jeg prøvet at lukke hullet lidt med min egen forskning.

Ved Filip Walbergs hjælp (SDU) har jeg høstet data fra Facebook, hvilket har ført til en identifikation af de 100 økonomiske nyheder, der har mest interaktion (den samlede optælling af likes, delinger og kommentarer uvægtet) i henholdsvis 2012 (lavkonjunktur) og 2015 (på vej ud af krisen).

Brugerne går ikke op i konjunkturnyheder

Den hidtidige forskning er baseret på en implicit antagelse om, at mediebrugerne især orienterer sig i de økonomiske nyheder for at finde ud af, hvordan økonomien har det: Godt eller skidt? På vej op eller ned? Det, jeg har valgt at kalde konjunkturnyheder.

Her er mit mest interessante resultat et ‘ikke-resultat’. I hvert af de to år – uanset om det nu gik godt eller skidt – har jeg kun kunnet identificere ganske få konjunkturnyheder blandt de 200 nyheder. Det var slet ikke der, at mediebrugerne er.

Tre fjerdedele af det, som man betegne som økonomiske nyheder, handlede derimod om, ‘hvem der får hvad’. Nyheden med flest interaktioner i 2012 var ‘Joachim B: Pladderhumanisme fastholder folk på kontanthjælp’, medens det i 2015 var ‘Flemming Jensens opråb: Holsts eftervederlag svarer til 8 års løn for en pædagogmedhjælper’.

Der er altså tale om økonomiske nyheder, der handler om det, som økonomer betegner som indkomstfordeling. Det vil sige, hvem der vinder, og hvem der taber – ofte på arbejdsmarkedet.

Det peger på den anden hovedkategori af nyheder – arbejdsmarkedsnyheder, hvor det handler om arbejdsmarkedsforhold, lønforhold, dagpenge og kontanthjælp.

Et eksempel eret arbejdsmarkedsspørgsmål som social dumping: Vejlegårdssagen, hvor restauratøren ikke ville tegne overenskomst, og Ryanair, hvor der var samme spørgsmål på spil.

Den type af nyheder kan selvsagt ikke skelnes skarpt fra indkomstfordelingsnyheder, da meget af det, der sker på arbejdsmarkedet også har konsekvenser for indkomstfordelingen.

LÆS OGSÅ: Ved du, hvad ‘arbejdsudbud’ er?

Hvad er en økonomisk nyhed egentlig?

Hvor efterlader de nye resultater den fremtidige forskning i økonomidækning og dens effekter? Resultaterne peger på, at den hidtidige forskning har haft en for snæver forståelse af, hvad en økonomisk nyhed er.

Fordi man har været for styret af en forforståelse af, at mediebrugerne primært orienterede sig i økonomiske nyheder for at finde ud af, hvordan økonomien har det.

Det har ført til, at man primært har forstået økonomiske nyheder som nyheder om konjunkturbevægelser.

Min forskning peger på, at det er økonomiske nyheder med et konfliktperspektiv, som især optager mediebrugerne, og som man også i højere grad kan forvente appellerer til følelserne og dermed også kan have et betydeligt potentiale for at påvirke mediebrugerne.

Vi ved stadig ikke, hvorfor mediebrugerne gør, som de gør

Desværre så lukker min forskning kun lidt af videnshullet. Vi ved stadig alt for lidt om, hvorfor mediebrugerne reagerer mere på en type af økonomiske nyheder end en anden. Og vi slet ikke noget om, hvordan de økonominyheder, som de rent faktisk opdager og orienterer sig i, påvirker dem.

For det andet ved vi heller ikke, hvordan det skævvrider data, at de er indsamlet via Facebook. Nogle økonomiske nyheder vil brugerne have posted på Facebook, og flere endnu har medierne selv smidt ud på Facebook. Der kan således være tale om nyheder, der siger mere om Facebook, end de gør om økonomiske nyheder.

For det tredje så kan det stadig tænkes, at konjunkturnyheder påvirker mediebrugernes forbruger- og investeringsadfærd, uden at det fører til en reaktion på de sociale medier som Facebook. Så også her er vi stadig lidt på herrens mark.

Måske er medierne slet ikke så vigtige?

Uvisheden peger på, at den fremtidige forskning i økonomidækningen skal gå tættere på mediebrugerne – og mere kvalitativt afdække, hvordan mediebrugerne har det med økonomidækningen, og hvordan det påvirker dem.

Eksplorative kvalitative interviews af 11 nordjyder af undertegnede (som led i dette projekt) peger imidlertid på, at også den kvalitative forskning vil være hæmmet af, at den økonomidækning, som kunne have konsekvenser for økonomiske dispositioner, ganske simpelt ikke interesserer normaldanskeren.

Noget kunne derfor tyde på, at hvis vi skal forstå forventningsdannelsen og deraf følgende økonomiske dispositioner, er det ikke medierne, som vi skal kigge på. Medierne har måske en langt mindre betydning, end vi går rundt og tror. I det mindste på det økonomiske område.

Artiklen er en populariseret og stærkt forkortet udgave af min videnskabelige artikel ’Økonominyheder på Facebook: Er usikkerhed på arbejdsmarkedet og fordelingen af samfundskagen vigtigere end konjunkturer?’, udgivet i Journalistica – Tidsskrift for Forskning i Journalistik, 2008.

LÆS OGSÅ: Ny økonomisk teori kan forklare bilkøb, hjælpe byplanlæggere og gøre os bedre til at forudsige fremtiden

LÆS OGSÅ: Forskere advarer: Samfundsøkonomien smadrer vores planet