Unges trivsel i frit fald: Derfor skal du kende forskel på robusthed og resiliens
Hvis vi skal afhjælpe trivselskrisen blandt unge, er vi først nødt til at være enige om, hvad vi egentlig taler om. Og nej, robusthed og resiliens er ikke det samme.
en teenager dreng er trist

Næsten halvdelen af danske unge oplever en grad af mistrivsel. Det viste en rapport, der blev præsenteret under valgkampen. (Foto: Shutterstock)

Næsten halvdelen af danske unge oplever en grad af mistrivsel. Det viste en rapport, der blev præsenteret under valgkampen. (Foto: Shutterstock)

Børns mentale helbred og trivsel er for alvor kommet på den politiske dagsorden.

Det så vi under den seneste valgkamp, hvor emnet blandt andet blev godt hjulpet på vej af et nyt, stort studie fra Center for Ungdomsforskning.

Det bekræftede dét, mange har frygtet: At den mentale trivsel er i frit fald blandt unge.

Både politikere og fagfolk kan blive enige om, at vi har et stort problem, men meningerne om årsagerne og løsningerne er mange.

Et sted at starte kunne derfor være at blive enige om, hvad de begreber, der florerer i debatten, dækker over.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Robust eller resilient? I mørke er alle katte grå

Du kender måske den gamle talemåde ’i mørke er alle katte grå’. Det velkendte udtryk har dog en ret konkret sandhed med sig - for i tusmørke kan vi faktisk ikke se farver.

Hvis der ikke er lys nok, kan cellerne for farve- og skarpt syn nemlig ikke fungere. Til gengæld kan vi se tingene skarpere, hvis vi ser lidt ved siden af det, vi har interesse i.

For hvis du ser lidt ved siden af katten, vil cellerne for perifert syn tage over. De kræver næsten intet lys for at kunne se konturer, men de kan ikke skelne mellem farver.

Men hvorfor taler jeg nu om det, tænker du måske?

Jo, fordi lidt det samme gør sig gældende, hvis vi skal se på, hvad begreberne resiliens og robusthed dækker over. Både hvordan de har fællestræk, og hvordan de adskiller sig fra hinanden.

Når vi taler om at styrke børn og unges trivsel, hører vi nemlig ofte udtrykkene ‘robusthed’ og det nyere begreb ‘resiliens’ brugt i flæng.

Det skal formentlig tilskrives vores tilknytningssystems tendens til at ‘forsimple for at forstå’.

Med andre ord gælder det om at kategorisere ting sammen med noget velkendt, fordi det, vi kender, er forbundet med større grad af tryghed. Det betyder, at vi hellere klipper en hæl og hugger en tå, end vi forbliver i uvidenhed.

Men er det rigtigt, at robusthed og resiliens er det samme? Nej. Hvorfor og hvad forskellen er, skal vi dykke ned i nu.

Hvad er resiliens?

Mini-serie: Trivselskrisen


En stigende antal danske unge mistrives. Men hvorfor? Og hvor skal vi kigge hen efter løsninger?

Det sætter vi fokus på i denne artikelserie.

Gennem tre artikler giver ph.d., læge og forsker Pernille Darling Rasmussen, et konstruktivt og vidensbaseret indspark til debatten om unges trivsel.   

Selvom det er to forskellige begreber – eller katte, for at blive i den sammenligning – så bliver de altså set som ens. Som om de begge er grå, selvom de i virkeligheden har forskellige farver.

Resiliens og robusthed har ligheder, men er ikke helt det samme. Og hvis vi skal udnytte fordelene i det ene og det andet, skal vi forstå de vigtige forskelle.

For at gøre det må vi for en stund gå et skridt tilbage i historien og væk fra udviklingspsykologien.

Resiliens kommer af det latinske verbum ‘resilire’. Det kan oversættes til ‘at springe tilbage’ eller genoptage oprindelig form.

Det beskriver altså, i sin oprindelige betydning, at have evnen til at kunne tage imod en påvirkning, uden at det forstyrrer funktionen i andet end for en kort stund.

Siden er man begyndt at opfatte psykologisk resiliens som en form for evne til at bruge modgang som afsæt til udvikling, hvor man gennemgår en transformation til et nyt udviklingsstadie.

Et stadie, som vel at mærke ikke ville være indtrådt uden denne modgang. Men uanset, så står spørgsmålet stadig: Hvordan adskiller det sig så fra robusthed?

Det kræver et kig over i biernes verden.

En bi er robust, men sammen med de andre bier skaber den resiliens

En bi kan man godt betragte som en hårdfør lille skabning, der knokler hele sit liv for dronningen og kan klare højere varmegrader end en hveps uden at gå til.

Det sidste kan den bruge til at skabe noget større end sin egen robusthed. Men kun i samarbejde med sine kollegaer i bikuben.

For bierne bruger deres individuelle robusthed til at samarbejde om forskellige opgaver. Herunder om at skabe forsvar mod hvepseangreb.

Sammen kan bierne forme en kugle rundt om en angribende hveps, der varmes op til en temperatur, som bierne selv kan tåle, men som hvepsen dør af.

bier angriber hveps

Hvis en hveps angriber et bistade, udnytter bierne deres robusthed over for varme til at bekæmpe hvepsen sammen. Det er et eksempel på, hvordan resiliens er noget, der bliver skabt i et fællesskab. (Foto: Shutterstock)

Forskellen på resiliens og robusthed

Hvis en enkelt eller to af bierne skulle gå til under kampen, er boet og dronningen stadig sikret af det netværk, de har skabt.

På den måde kan man betragte den enkelte bi som robust, men for at skabe resiliens, skal den indgå i et fællesskab med andre (robuste) bier.

Resiliens er altså en egenskab, der giver muligheden for at bruge modgang som afsæt til udvikling, mens robusthed mere handler om at kunne modstå modgangen.

Man kan derfor sige, at de to processer eller egenskaber understøtter hinanden og måske endda, at de er hinandens forudsætninger i forhold til det overordnede mål: At beskytte.

Så kan vi finde årsagerne ved at stirre på børnene?

Som jeg nævnte tidligere i artiklen, er man nogle gange nødt til at fokusere rundt om det, der har ens primære interesse for at kunne se skarpere, hvad et egentlig indeholder.

Hvis vi skal forstå den øgede mistrivsel, skal vi måske derfor se mere på dét rundt om børnene, i stedet for at fokusere direkte på det enkelte barn.

Alle, både børn og voksne (og bier), har brug for at være en del af et fællesskab for at overleve.

I et accelereret og præstationsfokuseret samfund med øget psykologisering (hvilket er de tre faktorer, som studiet fra Center for Ungdomsforskning peger på som årsager til mistrivslen), er det vigtige fællesskab mere end nogensinde kommet under pres.

Både robusthed og resiliens er gavnligt. Men at fremme robusthed hos den enkelte har formentlig kun gavnlig effekt, hvis det kan indgå i fællesskab med andres robusthed.

Derfor er resiliens faktisk heller ikke noget ekstraordinært. Den kendte forsker Anne Masten beskriver det da også som ’ordinary magic’. Altså, som noget ganske almindeligt, der opstår i et sundt samspil mellem barnet, familien og omgivelserne.

Alle kan, under de rette betingelser, indgå i et fællesskab, hvor de både giver og modtager. Men det kræver tryghed.

Tryghed for, at dét man kan byde ind med, er noget værd. Og at det er nok til, at dem, man rækker ud til, vil indgå i et forpligtende fællesskab, hvis truslen fra en hveps skulle komme for nær.

Hvis bien ikke tror på, at de andre bier kommer til hjælp, så kan den være nok så robust over for varme – men det afværger ikke hvepseangrebet.  

Denne artikel er del af en miniserie, der sætter fokus på unges trivsel. I næste indlæg kan du læse om modgang i livet, og om det er godt – eller skidt?  

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk