Vi ved, at venner som regel gavner vores lykke og mentale velbefindende.
På samme måde er øget mental sundhed koblet til at være social aktivt samt engagement i formelle sociale aktiviteter som frivilligt arbejde.
Men det er også muligt, at det kan blive for meget af det gode.
I et nyligt studie fulgte vi deltagere fra 13 forskellige europæiske lande, som var 50 år eller ældre, over en periode på 2 år for at undersøge, hvordan frivilligt arbejde, uddannelse, engagement i religiøse eller politiske grupper eller deltagelse i sport eller sociale foreninger påvirkede deres mentale sundhed.
For meget af det gode kan have skadelig effekt
Vi så også på, hvor mange tætte sociale relationer deltagerne havde – den slags forhold, hvor man kan diskutere vigtige personlige anliggender.
Vi fandt, at sociale aktiviteter især gavnede personer, der var relativt socialt isolerede (med tre eller færre nære relationer).
For personer med et større antal tætte relationer lader engagement i sociale aktiviteter ikke til at øge den mentale sundhed – tværtimod kan det til tider have en skadelig effekt.
Hvem har gavn af sociale aktiviteter?
Social isolation er et kæmpe helbredsmæssigt problem.
Udover at kompromittere den mentale sundhed blandt isolerede personer er social isolation knyttet til mange andre negative sundhedsmæssige effekter, blandt andet demens, hjertesygdomme og slagtilfælde samt for tidlig død.
Men personer, der oplever social isolation, kan tage skridt til at forbedre deres situation – ved for eksempel ved at engagere sig i formelle sociale aktiviteter.
Blandt personer, der var forholdsvist socialt isolerede (personer med tre eller færre nære relationer), fandt vi, at større engagement i sociale aktiviteter var knyttet til forbedret livskvalitet og færre symptomer på depression.
Fremme følelsen af tilhørsforhold
På befolkningsniveau indikerer vores skøn, at hvis denne gruppe regelmæssigt deltager i sociale aktiviteter, vil vi se:
- En stigning på 5 til 12 procent i rapporteringer om bedre livskvalitet
- En reduktion på 4 til 8 procent i rapporteringer om oplevelsen af symptomer på depression
Det er en væsentlig ændring af befolkningens mentale sundhed, da mere end 70 procent af befolkningen i vores stikprøve (+ 50 år i Europa) har tre eller færre nære relationer.
Der er mange årsager til, at være social aktivitet er knyttet til øget mental sundhed og velvære.
Sociale aktiviteter kan være en måde at etablere nye relationer, give muligheder for social støtte og fremme en følelse af tilhørsforhold i et samfund.
‘For stor’ social aktivitet
Indtil nu har forskningen indikeret, at jo flere sociale relationer, desto bedre, men vores studie indikerer, at det ikke altid er tilfældet.
Ligesom for meget fysisk aktivitet kan kompromittere den mentale sundhed, kan for meget social aktivitet også give bagslag.
Da vi kortlagde studiets variabler (livskvalitet, symptomer på depression) mod vores to interessevariabler (antal sociale aktiviteter, antal nære relationer), så vi en U-formet kurve.
Det vil sige:
- Dårlig mental sundhed ved lavt niveau af social aktivitet
- God mental sundhed ved moderat niveau af social aktivitet
- Dårlig mental sundhed ved højt niveau af social aktivitet
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Knyttet til en stigning i depressive symptomer
Depression lader til at blive minimeret, når deltagerne rapporterede, at de havde fire til fem nære relationer og var engagerede i sociale aktiviteter på ugentlig basis.
Større aktivitet fik effekterne til at falde, forsvinde eller blive negative.
Dette fald var særligt tydeligt blandt personer, der rapporterede om syv eller flere tætte forhold.
For disse meget travle personer var engagementet i sociale aktiviteter knyttet til en stigning i depressive symptomer.
Kernen i vores evne til at engagere os
Vi rapporterer typisk, at vi i gennemsnit har fem nære venner. Ekstroverte personer har en tendens til at rapportere flere venner, men de betaler prisen gennem ‘svagere venskaber‘.
Fordi vores ‘sociale kapital’ (den tid, vi tildeler vores sociale interaktioner) er begrænset og nogenlunde ens for os alle, foretrækker ekstroverte personer at sprede deres sociale indsats blandt mange mennesker.
Det står i modsætning til introverte personer, der foretrækker at fokusere deres sociale indsats på færre mennesker for at sikre, at disse venskaber virkelig fungerer godt.
Dette kompromis er kernen i vores evne til at engagere os i sociale aktiviteter.
Ender som et perifert medlem af mange grupper
Hvis du deltager i for mange, bliver din sociale tid spredt tyndt blandt dem.
Denne ‘tynde’ investering kan resultere i, at du ender som et perifert medlem af mange grupper i samfundet snarere end at være indlejret i det sociale centrum, hvor vi kan drage fordel af vores relationers støtte.
Det er også muligt, at for meget social aktivitet bliver en stressfaktor.
Det kan få negative konsekvenser, som social overforpligtelse, følelsesmæssig og kognitiv udmattelse, træthed eller følelse af skyld, når vi ikke plejer vores sociale relationer tilstrækkeligt som følge af begrænset tid.
Vær social aktiv – men med måde
Det bringer endnu en vigtig problematik på banen, som vi desværre ikke var i stand til at undersøge empirisk i vores studie.
Familien er en vigtig del af vores sociale verden; ikke mindst i forhold til følelsesmæssig og anden støtte.
For meget tid på sociale aktiviteter resulterer i mindre tid til familien.
Denne ‘flaskehals’ kan meget vel vise sig at skade vores trivsel som følge af den belastning, den kan påføre vores forhold til familien.
Så hvad er vores budskab?
Måske er det bare: Hvis du ønsker et lykkeligt og tilfredsstillende liv, skal du være socialt aktiv – men med måde.
Ziggi Ivan Santini, Paul E. Jose, Robin Dunbar og Vibeke Jenny Koushede hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Læs mere
