Er modgang i livet skidt – eller godt?
Det er vanskeligt at sige, hvad der forudsiger den enkeltes 'livsprognose'. Men det afhænger i hvert fald ikke kun af, om man har haft en svær eller let start på livet.
En trist dreng kigger ud af et vindue

Flere og flere unge oplever mistrivsel i Danmark. Men hvordan skal vi forstå modgang hos børn og unge - og hvornår kan modgang gøre én stærkere? (Foto: Shutterstock)

Flere og flere unge oplever mistrivsel i Danmark. Men hvordan skal vi forstå modgang hos børn og unge - og hvornår kan modgang gøre én stærkere? (Foto: Shutterstock)

‘What doesn’t kill you makes you stronger’.

Det er ikke bare omkvædet fra den amerikanske sangerinde Kelly Clarksons hit fra 2011, men også et ordsprog, de fleste af os kender. Og som den tyske filosof Friedrich Nietzsche faktisk er ophavsmand til.

Men er det rigtigt?

Hvis man ser på udenlandsk forskning i, hvordan modgang kan præge menneskers udvikling, så har man forsøgt sig med begrebet 'Adverse Childhood Experiences'.

Det defineres som stressende eller traumatiske oplevelser, som er indtrådt før 18-årsalderen. En ACE er altså ikke nærmere defineret, end at det kan være forskellige typer af modgang.

Der er dog fundet en klar sammenhæng mellem, at jo flere af disse ACE’s et menneske kan tælle, jo sværere liv kan det give på den lange bane.

Et liv med for meget modgang er altså problematisk. Men hvad så med en verden helt uden modvind på cykelstierne?

En verden uden modgang

Hvis man vil se et helt konkret eksempel på, hvordan modgang også kan være nødvendig for en sund udvikling, så kan man forspire planter i sin vindueskarm.

Hvis man ikke starter her i beskyttede omgivelser, så går frøene til i stedet for at spire. De har altså brug for et trygt fundament.

Men hvis man lader de små planter stå for længe i magelighed, så går det også galt. De bliver lange, ranglede og skrøbelige over for mødet med vind og vejr.

Det samme erfarede man i stor skala, da man skabte en mini-udgave af jordens økosystem på den amerikanske forskningsstation, Bioshere 2. Træerne voksede hurtigt, men blev ranglede, og en del væltede.

Hvorfor? Fordi de manglende den modstand fra vind, som træer møder i det fri. Og det gjorde det overflødigt for dem at udvikle et stærkt og dybt rodnet.

Den energi, de normalt ville have brugt på dette, gik i stedet til en ureguleret højdevækst, som ikke var i balance med styrken af deres rodnet.

Mini-serie: Trivselskrisen

En stigende antal danske unge mistrives. Men hvorfor? Og hvor skal vi kigge hen efter løsninger?

Det sætter vi fokus på i denne artikelserie.

Gennem tre artikler giver ph.d., læge og forsker Pernille Darling Rasmussen, et konstruktivt og vidensbaseret indspark til debatten om unges trivsel.   

Dette er anden artikel i serien. Læs den første og den sidste her:

Unges trivsel i frit fald: Derfor skal du kende forskel på robusthed og resiliens

Hvad betyder fællesskabet i dag, hvor vi kan klare os uden andre?

’No pain – no gain’

Der er ingen tvivl om, at menneskets udvikling er mere kompleks end en spireplante.

Men derfor kan vi alligevel godt lære noget herfra om betydningen af den rette balance mellem modgang og tryghed.

Allerførst kan vi se på vores fysik.

En elitesportsudøver ved godt, at udvikling til et nyt niveau kræver, at han eller hun presser sig selv ud over det punkt, hvor det føles godt. ’No pain, no gain’, som et andet kendt (amerikansk) udtryk lyder.

Men ikke for meget, for så ender det bare i skader.

Et andet eksempel på, at udvikling kræver både et stabilt fundament og noget modgang, er vores immunforsvar.

Her har vi det, man kalder ’hygiejnehypotesen’. Den beskriver, hvordan det kan styrke immunforsvaret at støde på lidt skidt og bakterier i det daglige. Omvendt kan det øge risikoen for autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine egne celler, hvis vi aldrig møder noget der udfordrer.

Men vi ved også, at det kan udmatte og svække immunforsvaret, hvis vi bliver udsat for langvarig fysisk eller psykisk stress. Det er nemlig en tilstand af ubalance, hvor krav overstiger ressourcer (som medfører forhøjet produktion af stresshormonet kortisol).

Et pludseligt møde med noget, vores immunsystem ikke er forberedt på, fører til sygdom – men derefter muligvis immunitet. Altså igen en slags modgang, der fører til udvikling.

Læs også: Hygiejnehypotesen: Derfor er skidt og snavs sundt - især for børn

Men kan det overføres til menneskers psyke og trivsel?

De fleste af os har nok hørt om de såkaldte mælkebøttebørn. Børn, der synes at trives og udvikle sig, trods åbenlys modgang.

Men mælkebøtten er ikke kommet sovende til sin succes. Den har tilpasset sig modgang ved at udvikle en meget lang rod.

Pæleroden sikrer den vandforsyning, som igen sikrer planten, at dens celler ikke kan presses sammen. Derfor vokser den op gennem den hårde asfalt, og den klarer perioder med tørke længe efter, at alle prydbuskene er gået til.

Forskning i udvikling af resiliens hos mennesker har peget på, at noget lignende gør sig gældende her. At det kræver både et trygt fundament og en passende mængde af modgang, hvis man skal blive i stand til at håndtere udfordringer.  

For eksempel fandt man i et studie på unge mennesker, der var vokset op med en kronisk lidelse, at de blev mindre påvirkede af forskernes stress-test end deres raske jævnaldrende.

Måske fordi deres sygdom gjorde, at de i højere grad havde vænnet til at skulle håndtere modgang.

Men den vigtige pointe er, at forskellen afhang af deres grad af tilknytningstryghed. De havde altså både det trygge fundament og modgangen, der havde styrket deres resiliens.

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Modgang gør stærk –hvis man har et fundament

Samlet fortæller ovennævnte, at modgang ikke kun er skidt. Det er modgang, der driver os til udvikling for at komme væk fra ubehaget. Et ubehag, der af vores tilknytningssystem tolkes som livsfare.

Men det kræver et fundament at udvikle sig fra. Det er derfor, samfundsudviklingen går hurtigst, når vi står i de største kriser. Fordi selvom vi ganske vist grundlæggende er magelige, så vil vi jo også gerne leve.

Hvad kan man så konkludere?

At menneskets udvikling er en meget kompleks størrelse, der indgår i en kontekst af et nærmest utælleligt antal faktorer.

Men måske skal vi fokusere mindre direkte på enkeltstående faktorer og mere på, hvilken kontekst der afgør, om disse faktorer bliver skadelige eller styrkende.

Allerede i 1994 skrev forskere, at faktorer, vi normalt forbinder med at være beskyttende, kun er det i en særlig kontekst af den tryghed, der opstår, når man føler sig værd at elske.

Hvis man gør det, så har man også en tryghed med sig i, at andre vil være der for en, hvis man får brug for det.

En slags mental pælerod, ligesom mælkebøttens, der synes at blive længere og stærkere som reaktion på modgang.

Spørgsmålet er nu, hvad vi kan bruge dette til, og hvilke områder det kan overføres til i praksis? I første omgang skal vi måske genbesøge tilknytningsteorien, hvilket jeg gør i næste indlæg.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk