En af de ting, der adskiller mennesker fra andre dyr, er evnen til at dele kompleks information. Det er evnen til at forstå hinanden og samtidig kommunikere, at vi forstår hinanden, siger Andreas Roepstorff, professor og leder af forskningscentret Interacting Minds på Aarhus Universitet.
»Vi koordinerer og lærer af hinandens adfærd meget tidligt i livet. Det er en medfødt egenskab, som gør, at vi tillærer os kulturelle normer og sprog. Koordinationen har gjort os i stand til at samarbejde og løse svære opgaver gennem udveksling af information. Men evnen er også med til at forme hjernen på individuelle måder,« siger Andreas Roepstorff.
Sammen med fire udenlandske professorer har han på ESOF2014, Europas største videnskabelige konference, diskuteret, hvordan kultur og biologi går hånd i hånd hos mennesker.
Hjerneforskere skal tage højde for kulturel påvirkning
Kultur og biologi er sammenflettet i langt højere grad, end man tidligere har troet, mener Andreas Roepstorff.
Tidligere havde man den forestilling, at hvis noget er forårsaget af hjernestrukturer, så kan det ikke laves om. Men i dag ved vi, at vores hjerne ændrer sig i takt med påvirkning fra vores omgivelser og erfaringer. Der er en gensidig vekselvirkning og sammenfletning mellem kultur og medfødte tilbøjeligheder.
Professor Andreas Roepstorff
»Tidligere havde man den forestilling, at hvis noget er forårsaget af hjernestrukturer, så kan det ikke laves om. Men i dag ved vi, at vores hjerne ændrer sig i takt med påvirkning fra vores omgivelser og erfaringer. Der er en gensidig vekselvirkning og sammenfletning mellem kultur og medfødte tilbøjeligheder,« siger Andreas Roepstorff og fortsætter:
»Vi kan ikke forstå vores hjerner, uden at tage højde for den kultur, der er med til at forme os. Men vi kan heller ikke forstå vores kultur, uden at forstå vores medfødte kognitive apparat og tilbøjeligheder.«
Overfortolk ikke hjerneforskningen
Det er vigtigt, at hjerneforskere og journalister er opmærksomme på, at sammenfletningen og den gensidige påvirkning mellem kultur og biologi påvirker videnskaben og resultaterne i hjernestudier. F.eks. kan hjernestudier finde fysiologiske forskelle på for eksempel kvinder og mænd, men spørgsmålet er, om det kulturen, der har skabt den biologiske forskel, eller om der rent faktisk er en medfødt forskel på kvinder og mænds hjerner? Det spørgsmål tager forskere sjældent højde for i deres undersøgelser, argumenterer Cordelia Fine, professor i psykologi på University of Melbourne.
»Man kan se, at nogle af de fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder varierer fra kultur til kultur. Man kan endda se, at hormonelle forskelle mellem mænd og kvinder varierer fra kultur til kultur. Så når man kigger på en hjerne, så kigger man i høj grad på et øjebliksbillede af sammenfletningen mellem kultur og biologi,« siger Cordelia Fine. Hun er på ESOF for at præsentere sin forskning og analyser af hjernestudier.
Vi kan ikke forstå vores hjerner, uden at tage højde for den kultur, der er med til at forme os. Men vi kan heller ikke forstå vores kultur, uden at forstå vores medfødte kognitive apparat og tilbøjeligheder
Professor Andreas Roepstorff
Der er kun få egenskaber, hvor mænd og kvinder generelt lader til at være forskellige på tværs af kulturer. Det er for eksempel aggressivitet, hvor mænd generelt er mere aggressive end kvinder.
»Men selv på disse områder kan man finde overlap. Det vil sige, at det er langt fra alle mænd, der er mere aggressive end kvinder. Forskellen i antal der er mere aggressive er meget lille. Både mænd og kvinder har en mosaik af feminine og maskuline værdier. I virkeligheden burde man ophøre med at kalde noget for maskulint og feminint,« siger Cordelia Fine og fortsætter med en konkluderende bemærkning:
»I hjerneforskning bliver man derfor nødt til at kigge på forsøgspersoner fra flere kulturer, hvis man ønsker at finde universelle træk hos mennesker, og det gør hjernestudier alt for sjældent.«
