Er du 'fleksitar' – eller kender du én? Forsker kalder ordet problematisk

I slutningen af 00’erne dukkede ordet fleksitar op i det danske sprog som en måde at beskrive dem, der spiser mindre kød. Siden har begrebet fået stigende opmærksomhed.

I de senere år er fleksitarisme ligefrem fremhævet som en attraktiv vej til mere bæredygtige madvaner, og som mere tilgængelig for de fleste end vegetarisme. Og flere undersøgelser har peget på, at mange danskere er fleksitarer.

Det kan umiddelbart lyde som gode nyheder, for hvis flere er blevet fleksitarer, skulle man tænke, at danskernes generelle kødforbrug var på vej ned.

Det er dog ikke tilfældet. Tværtimod pegede en ny stor undersøgelse af danskernes kost i foråret på, at vi spiser mere kød end for ti år siden – og næsten tre gange så meget kød som kostrådene anbefaler af hensyn til blandt andet klima og sundhed.

Hvordan i alverden kan vores kødforbrug stige, hvis flere bliver fleksitarer?

Kød hver dag eller hverdagsvegetar?

Min egen undren over fleksitartrenden startede for snart længe siden. Nemlig da jeg arbejdede på min ph.d. i 2021 og selv første gang brugte begrebet fleksitar.

Jeg interviewede unge danskere, der var begyndt at spise mindre kød, og der var en del af mine forskningsdeltagere, der ikke havde droppet kødet fuldstændigt. Den gruppe tænkte jeg i starten på som ’fleksitarer’.

Deres kødforbrug så dog meget forskelligt ud. Én deltager var begyndt at blande bønner i sine hakkebøffer, men spiste stadig kød hver dag. Én spiste kun kød, når hun var ude, og levede hovedsageligt vegetarisk derhjemme.

Én boede med en kæreste, der var vegetar, og spiste ikke kød, når de spiste sammen – men når han en gang imellem var alene hjemme, skulle der til gengæld masser af kød på bordet.

Ja, der var faktisk nærmest lige så mange variationer, som jeg havde deltagere. Ovenikøbet var det ganske få af dem, der brugte ordet ’fleksitar’ om dem selv.

Det var svært at få til at hænge sammen med historierne om, at flere danskere skulle være blevet fleksitarer.

Det viste sig da også, at jeg ikke var den eneste, der undrede sig. Til en konference faldt jeg i snak med to norske kollegaer, der gik med lignende overvejelser.

Vi satte os for at undersøge sagen – og blev mildest talt overraskede over, hvad vi kom frem til.

Det er svært at finde Holger, hvis ingen ved, hvordan han ser ud

Vi fandt hurtigt ud af, at fleksitarer er populære blandt forskere. Ja, faktisk gik fleksitarerne fra kun at blive nævnt i et par forskningsartikler om året i starten af 2010’erne til at figurere i hele 68 artikler bare i 2024.

En del af disse artikler har forsøgt at finde ud af, hvor mange fleksitarer der egentlig findes i forskellige lande, men her begynder tingene at blive brogede.

Jeg skal spare jer for de tekniske detaljer. Men selvom de fleste studier ser fleksitarer som en forbrugertype, er der ikke nogen fælles tilgang til, hvordan man identificerer fleksitarer i spørgeskemaundersøgelser.

Vi fandt på det nærmeste lige så mange tilgange til at identificere fleksitarer, som vi fandt studier. Studiernes resultater er derfor også vidt forskellige: Internationale studier finder alt fra 9 procent til op mod 75 procent fleksitarer.

I Danmark er der også stor forskel på resultaterne – her finder nyere undersøgelser alt mellem 12 procent og 42,7 procent fleksitarer.

Skåret ind til benet: jo færre ’krav’ man stiller til fleksitarer, jo flere finder man af dem.

Lidt sat på spidsen kan man sammenligne fleksitaren med et fabeldyr: Hvis du fjerner kravet om, at en enhjørning skal have et horn i panden, bliver den pludselig meget nemmere at finde…

Det er altså svært at sige, hvilke undersøgelsers tal, der ligger tættest på virkeligheden – for hvordan finder man frem til en befolkningsgruppe, hvis ingen kan blive enige om, hvem der er en del af den?

Vi satte os for at undersøge historien bag ordet fleksitar for at se, om vi kunne blive klogere.

Forvirring fra starten

Selvom der er bred enighed om, at ordet fleksitar er en sammentrækning af ordene ’fleksibel’ og ’vegetar’, er der en del mystik forbundet med begrebet.

Det er for eksempel uklart, hvem der opfandt ordet og først brugte det. Den amerikanske diætist Dawn Jackson Blatner, der i 2009 skrev kogebogen ’The Flexitarian Diet’, bliver nogle gange krediteret som opfinder af begrebet.

Men der findes også eksempler på brug af ordet, der går helt tilbage til starten af 1980’erne, hvor Blatner stadig var et barn. Eksempelvis reklamerede en amerikansk avisannonce fra 1981 for et fleksitarisk madlavningskursus.

Annoncen nævnte dog ikke noget om, hvad det fleksitariske gik ud på.

Ordet kom først i ordbøgerne langt senere, nemlig i løbet af 2010’erne. Her har de fleste definitioner af ordet to fællestræk: For det første forstås fleksitaren som en slags pragmatisk vegetar.

For det andet beskriver definitionerne ikke grænsen mellem fleksitarer og (andre) kødspisere eller vegetarer. Et godt eksempel er retskrivningsordbogen, hvor fleksitaren beskrives som en ’vegetar der indimellem spiser kød’.

Selvom man i forskningen ikke har en fælles definition af fleksitarer, adskiller man sig alligevel markant fra den oprindelige forståelse af fleksitarer som en slags vegetar.

De fleste studier ser nemlig i stedet fleksitarer som en slags ’light’ kødspiser. Igen er der dog ikke enighed om, hvor meget man skal reducere kødforbruget for at være fleksitar. Derfor inkluderer studier ofte folk med højt kødforbrug som fleksitarer.

Giver det overhovedet mening at tale om fleksitarer?

Da vi havde læst en ordentlig bunke forskningsartikler igennem og kunne kravle ud af kaninhullet igen, stod flere ting klart:

• Ingen kan blive enige om, præcis hvad der skal til for at være fleksitar – hverken i eller uden for forskningen.
• De mennesker, der i undersøgelser bliver kaldt fleksitarer, spiser tit ret store mængder kød.

Derfor kan danskerne sagtens spise mere kød end nogensinde før, selvom fleksitarerne på papiret udgør en voksende del af befolkningen.

Alt det taget i betragtning bliver det oplagt at spørge: Giver det overhovedet mening at tænke på fleksitarer som en befolkningsgruppe?

Lad os prøve at sammenligne fleksitarerne med vegetarer og veganere. Selvom vegetarer og veganere sagtens kan have undtagelser fra deres diæt, er vegetarisk og vegansk kost klart defineret:

Vegetarisk mad indeholder ikke kød og fisk, mens vegansk mad ikke indeholder animalske ingredienser overhovedet.

Vegetarer og veganere har desuden længe samlet sig i foreninger, der varetager deres interesser. I Danmark har Dansk Vegetarisk Forening eksisteret siden 1896.

Der findes vegetariske og veganske Facebook-grupper, restauranter og meget andet. Derudover kan man finde produkter, der er mærkede som vegetariske og veganske.

Alt sammen tegn på, at vegetarer og veganere ikke bare findes som enkeltpersoner, men også indgår i sociale fællesskaber og har madvaner med vigtige fællestræk.

Her er det anderledes med fleksitarer og fleksitarisme. Det er svært at se præcis, hvor grænsen går mellem fleksitarisk kost og ’normal’ kødholdig kost. Af samme grund er det svært at forestille sig, hvad der ville gøre et produkt fleksitarisk.

Der findes så vidt vides ingen fleksitariske foreninger. Selvom enkelte (internationale) restauranter kalder sig selv ’fleksitariske’, er det meget uklart, hvad dette indebærer i praksis.

En belgisk ’fleksitarisk’ restaurant ved navn 'De Warempel' havde for eksempel en 350 g ribeye-bøf på menuen, da vi lavede vores undersøgelse. Til sammenligning anbefaler de danske kostråd, at man spiser maksimalt 350 gram kød om ugen.

Hvad kan vi så bruge fleksitarismen til?

Måske vil nogen indvende, at fleksitarbegrebet godt kan have sin nytte, selv hvis fleksitarer ikke udgør en reel befolkningsgruppe.

Der er nemlig en del, der tyder på, at en del af befolkningens forståelse af kød er ved at ændre sig. Også selvom det ikke har ført til større ændringer i vores forbrug.

Stigende fokus på klima, miljø og dyrevelfærd i den offentlige bevidsthed kan have medvirket til, at kødet af flere bliver set som noget, man bør skære ned på.

Fleksitarbegrebets popularitet kan altså godt tænkes at være en delvis konsekvens af, at en stor del af danskerne støtter op om den grønne omstilling – også når det kommer til, hvad vi spiser.

Mange ønsker at spise mindre kød, og her udgør ordet fleksitar – om ikke andet – en måde hvorpå enkeltpersoner, forskere og journalister kan italesætte det ønske.

Det er der ikke nødvendigvis noget i vejen for, så længe vi ikke kommer til at tegne et falsk billede af danskernes madvaner som bæredygtige.

I det perspektiv er det måske trods alt for groft at kalde fleksitarer for fabeldyr. Men altså, hvis du skulle se en enhjørning uden horn ... så er det nok bare en hest.