Mytedrab: Din lever har ikke brug for en 'detox'
Detox-kure, der lover at rense kroppen for giftstoffer, er populære i januar. Men har kroppen og leveren overhovedet brug for det? Nej, en rask lever 'detoxer' nemlig blodet helt af sig selv.
lever

Detoxkure kan i værste fald gøre mere skade end gavn. (Foto: Shutterstock)

Detoxkure kan i værste fald gøre mere skade end gavn. (Foto: Shutterstock)

I december har mange af os svært ved at modstå fristelser. Overskuddet af alkohol og kalorier betyder, at leveren bliver fyldt med fedt, såkaldt fedtlever.

Når januars dårlige samvittighed rammer, kan man derfor nemt få lyst til at følge én af de mange udrensningskure for leveren, såsom sellerikuren eller candidakuren. Disse og andre 'fantastiske' detoxkure skulle efter sigende hjælpe leveren med at rense alle giftstofferne ud af kroppen.

På nettet findes der detoxkure med blandt andet sellerijuice, homøopatiske leverdråber, akupunktur, te, kapsler indeholdende mælkebøtterod, ingefær, gurkemeje, artiskok med mere, tarmskylninger eller organmassage. Man kan sågar komme på et onlinekursus i udrensning.

Kurene lover overskud, styrket immunforsvar, bedre fordøjelse, udrensning og en naturlig glød.

Eneste problem?

Kroppen og leveren har ikke brug for en detoxkur for at rense kroppen. Det klarer en rask lever helt af sig selv!

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker decembers flæsk, sovs og snaps din fordøjelse​

Sådan renser leveren din krop

Leveren fungerer som kroppens rensningsfilter, der sørger for at nedbryde medicin, udtjente proteiner, hormoner eller blodceller, der ikke kan genbruges.

Leveren starter med en nedbrydelsesproces af de forskellige bestanddele, hvorefter det udskilles med galdesaltene til tarmen eller via nyrerne til urinen.

Leveren omsætter alkohol til acetat, der er harmløst, og som efterfølgende kan lagres som energi eller fedt. Under normale omstændigheder 'detoxer' leveren altså vores blod helt af sig selv, helt uden vi tænker over det.

Du kan læse meget mere om leverens funktion i Forskerzonen-artiklen 'Hvad laver en lever', forfattet af én af os (Maja) eller i boksen 'Lær mere om leverens funktion' under artiklen.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Decembers flæsk og alkohol sender leveren på overarbejde

Leveren kan altså detoxe blodet under normale omstændigheder. Men de mange julefrokoster og den fede mad i december, er jo ikke helt normalt. Så hvad er problemet egentlig?

Jo, for meget alkohol irriterer levervævet og forstyrrer leverens fedtstofskifte, hvilket kan skabe fedtlever og irritation i levervævet. Irritationen er oftest en form for mild fedtleverbetændelse, som man ikke kan mærke selv.

Overskydende energi fra kosten kan ligesom alkohol give fedtlever. Fedtet ligger som fedtdråber inde i levercellerne. Hvilket betyder, at cellerne kan svulme op og i sidste ende kan levercellerne sprænge indefra.

Hvis man har udviklet fedtlever på baggrund af øget kalorieindtag, kaldes det ikke-alkoholisk fedtleverbetændelse og kan ligesom alkoholisk fedtlever gøre, at leveren med tiden danner kroniske arvævsforandringer og skrumpelever.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skader alkohol leveren?

Det gør leveren markant dårligere til udføre alle de opgaver, den normalt udfører.

På den måde kan man sige, at leveren godt kan blive 'forgiftet'. Der skal dog heldigvis mere end én hård december til at give skrumpelever. Men hvordan passer man egentlig bedst på sin lever?

Leveren har brug for de rigtige byggesten

Et godt sted at starte er at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol. Lavrisikogrænserne anbefaler, at:

  • kvinder bør max drikke 7 genstande om ugen
  • mænd bør max drikke 14 genstande om ugen
  • man bør ikke drikke 5 genstande ved samme lejlighed

Derudover passer man på sin lever ved at følge fødevarestyrelsens 10 kostråd (se kostrådene her) eller følge en anden kostplan, som betyder, at man spiser varieret. Det vigtigste er, at leveren får alle de byggesten fra kosten, som den skal fordele ud til resten af kroppen.

LEVERTIPS

Sådan passer du bedre på din lever. (Illustration: Sarafina Kimø/Forskerzonen)  

Har du – som så mange andre danskere – spist eller drukket dig til et overskud af kalorier i december, ophober du fedt i leveren. Det kan leveren heldigvis hurtigt fjerne igen, ved at du spiser kaloriefattigt i en periode.

For selvfølgelig skal der være plads til ekstra lækkerier i løbet af december. Udfordringen for leveren bliver, hvis man udvider julelivsstilen til resten af året.

Er der behov for detox eller ej?

Det gavnlige, man kan få ud af en detoxkur, er alle de ting, som man ikke indtager i løbet af kuren – mere end det har noget med konceptet 'detox' at gøre.

De færreste detoxkure indeholder nemlig store mængder animalsk fedt, sukker og alkohol.

På den måde kan en detoxkur hjælpe leveren med at helbrede sig selv. Men det kan leveren altså også selv – så længe, du skærer ned på alkohol, fed mad og spiser varieret.  

De mere ekstreme detoxkure med en meget ensformig kost over længere tid eller tarmskyldninger skal man være mere varsom med, da de kan ende med at gøre mere skade end gavn.

LÆS OGSÅ: En million danskere har fedtlever. Her er 5 gode råd til at undgå bekymring og store undersøgelser

LÆS OGSÅ: Fedtlever: Trænger din lever til en måned uden fedt og alkohol?​

Lær mere om leverens funktion

Leveren fungerer både som et energilager, kroppens fordelingscentral og kroppens rensningsfilter. Den spiller også en vigtig rolle for vores immunforsvar, blodets størkningsevne og dannelsen af hormoner. Derfor kan man ikke overleve uden sin lever.

Alle byggeklodserne fra kosten bliver i leveren brugt i nye forbindelser og sendt ud til resten af kroppen. På den måde har leveren indflydelse på fordøjelsen, sukkerstofskiftet, og dannelse af æggehvidestoffer.

Vores kost består af proteiner (æggehvidestoffer), kulhydrater (stivelse) og fedt. Derudover har kroppen brug for vitaminer, mineraler og vand for at fungere optimalt. Når vi spiser, nedbrydes maden til mindre bestanddele, næringsstoffer.

Proteiner nedbrydes til aminosyrer, kulhydrater nedbrydes til forskellige sukkerstoffer (monosakkarider) og fedt nedbrydes til kolesterol og fedtsyrer.

Leveren danner blandt andet galdesalte, der er nødvendige for optagelse af fedtsyrerne fra vores tarm.

Næringsstofferne fra maden bliver optaget af de blodkar, der omgiver tarmene. Derfra transporteres næringsstofferne til leveren. Leveren omdanner næringsstofferne til nye proteiner, sukkersammensætninger og fedt.

Kostens bestanddele genanvendes altså inde i leveren til dannelse af nye forbindelser, der skal forsyne kroppen med energi, hjælpe med reparation af knogler, muskler og bindevæv. Hvis man spiser et overskud af kalorier, vil noget af overskuddet lagres som fedt i leveren.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.