Sådan påvirker decembers flæsk, sovs og snaps din fordøjelse

Måske skal du gemme denne artikel til januar? Særligt hvis du er en af dem, som virkelig elsker julemad og -drikke.

Det er desværre slet ikke så behageligt for fordøjelsessystemet at blive fodret med fed mad og alkohol en måned i træk, som det er for dine smagsløg.

Særligt leveren bliver sat på overarbejde, som et værn mod de skadelige effekter af julens usunde vaner.

Det gør den, fordi leveren er det første organ, der tager imod blodet fra tarmen med alle de fordøjede næringsstoffer.

Fem velvalgte modtræk kan forhindre din lever og din fordøjelse i at blive slået helt ud af kurs. De fem råd kommer vi til.

Men først må vi hellere lige forstå, hvorfor så mange mennesker nyder julens fede, salte mad.

Når andeconfit'en smelter på tungen, går stenalderhjernen grassat

Fedt og salt er begge potente smagsforstærkere. Fedtet virker allerede på næseborene som mikroskopiske partikler, der stimulerer næsens sensoriske nervefibre, når du snuser til flæskestegen i ovnen.

Derudover får følelsen af fed mad i munden hjernen til at lyse op som et juletræ; ikke bare i det primære smagscenter, men også i hypothalamus (det autonome nervesystem, der styrer stofskifte, sult, søvn) og det limbiske system (følelser, indlæring, hukommelse).

Der lader endda til at være en sammenhæng mellem mængden af fedt i maden, og hvor høj den resulterende hjerneaktivitet er.

Salt giver på samme måde både et sus på tungen og i hjernen. Når du spiser salt udløses endorfiner fra hjernen; kroppens eget narkotika. Blandt andet menes endorfinerne at stimulere Amygdala, der spiller en central rolle i vores regulering af følelser.

Salttrangen er måske en overlevelsesmekanisme, vi har arvet fra stenaldermennesket – det er nemlig livsfarligt at mangle salt, mens kroppen bedre kan kompensere, når den får for meget salt.

Alkohol fuldender usund juletrio

Alkohol kommer ind som en tredje ingrediens i mange danskeres julemenu. Men hvorfor får man sådan lyst til at skylle andeconfit'en ned med snaps, øl eller vin?

Alkohol er, i modsætning til salt og fedt, ikke en smagsforstærker i sig selv. Men alkohol bliver en smagsforstærker i kombination med fed mad.

Lidt teknisk, så kan alkohol nemlig opløses både i fedt- og vandfase. Det gør alkohol i stand til at binde velsmagen fra andefedtet og opløse det i mundvandet, sådan at andelåret smager ekstra godt.

Dertil kommer – måske vigtigst – alkohols akutte virkninger på centralnervesystemet i form af manglende selvkontrol, dæmpning af hjernens mæthedscenter og stimulation af sultcentret.

At mennesket historisk alligevel altid har været draget mod alkohol, har formentlig at gøre med alkohols afhængighedsskabende virkning og det sociale aspekt af alkoholindtag.

Det er altså ikke så mærkeligt, at danskerne propper sig med julemad og går på juledruk i december måned: Der er god evidens for, at vi naturligt bliver draget mod de tre ingredienser: fedt, salt og alkohol.

Desværre er netop de tre ingredienser vanvittigt usunde for os. Særligt fedt og alkohol er en rigtig dårlig kombination for fordøjelsen.

Bliver tarmene mere velsmurte af brune kartofler?

Desværre, nej. Tværtimod går maven i stå, når flæskestegen ryger indenbords.

Oddsene for at blive forstoppet fordobles, hvis du spiser meget fedtholdig mad, sammenlignet med hvis du spiser mad med normalt indhold af fedt.

Mekanismen er, at fedtet sløver tarmens peristaltik (dvs. tarmens bevægelser), sådan at føden bevæger sig langsommere igennem tynd- og tyktarm.

Studier på mus har endda vist, at et særligt indholdsstof i fedtet (palmitinsyre) virker giftigt på tarmsystemets nerveceller, og får dem til at begå celle-selvmord.

Når tarmens nerveceller dør, kan de selvfølgelig ikke længere sende signaler til tarmen om at trække sig sammen og transportere føden gennem tarmkanalen.

Fedt er også tungere at fordøje end kulhydrater og æggehvidestoffer. Det gør, at tarmene skal bruge mere tid med den fedtholdige mad, inden de har trukket al næringen ud.

Endelig er julemaden ikke særlig rig på fibre – medmindre man spiser en stor portion rødkålssalat. Fibre er ekstra gode til at sætte skub i tarm-peristaltikken, så for få fibre kan yderligere bidrage til juleforstoppelsen.

Dum idé at marinere din lever i alkohol og brun sovs

Din lever i januar risikerer at ligne foie gras: Smækfyldt med fedt. Bare en måneds ekstrem vellevned kan gøre, at leveren ophober store mængder fedt.

En normal lever indeholder mindre end fem procent fedt, men den overskydende energi i både alkohol og fed mad får leveren til at lagre fedt i en sådan grad, at mere end to tredjedele af leveren kan være omdannet til fedt.

I værste fald stresser fedtet leveren så meget, at der opstår såkaldt fedtleverbetændelse. Fortsætter fedtleverbetændelsen kan det med tiden føre til arvæv i leveren og skrumpelever.

Man kan få fedtleverbetændelse af både for meget alkohol og for meget fedt på sidebenene. Men noget tyder på, at det er farligere end som så at blande de to:

Risikoen for leversygdom mere end firedobles, hvis man både er svært overvægtig og drikker for meget, end hvis man kun kan nikke ja til én af delene.

5 gode råd til dig og din lever

Nogle simple huskeregler og gode vaner kan hjælpe dig igennem julemåneden, uden at du behøver at leve i ren askese: