Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling
Her får du overblik, tal og grafer om udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny corona-forskning.
coronavirus tal grafer danmark kort verden

Følg opdateret statistik om corona i Danmark og alle andre lande i denne artikel. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

Følg opdateret statistik om corona i Danmark og alle andre lande i denne artikel. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

Artiklen og tallene er opdateret 25. november. Nyheder udsendes også via Videnskab.dk's nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Vi begynder denne store overbliksartikel om COVID-19 med kort at vise status på de nyeste tal om corona-smitte og dødsfald.

Coronavirus i Danmark:

Coronavirus globalt:

Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer. 

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark. Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar. 

Vær opmærksom på, at den danske teststrategi har ændret sig flere gange siden da. På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.

Der er særligt i pandemiens begyndelse en del mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut.

Det er derfor svært at sammenligne smittetallene senere på året med tallene fra marts og april, hvor der var mange smittede, der ikke blev testet og registreret. Statens Serum Institut estimerer, at der reelt var fire gange flere smittede i 1. april, end de registrerede tal viser.

Det er vigtigt at huske, at antallet af udførte test er steget meget i løbet af året, hvilket naturligvis har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret. Særligt i løbet af efteråret er antallet af daglige test vokset. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

Men skyldes stigningen i antal positive prøver i efteråret så bare, at flere bliver testet?

Det kan man få svar på ved at se på den såkaldte 'positivprocent' - altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis positivprocenten er faldende, tyder det på, at smitten bliver mindre udbredt i samfundet.

Hvis både antallet af test og positivprocenten imidlertid stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Positivprocenten giver samtidig et indblik i, om et land tester nok til at have overblik over smitteudbredelsen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten er under 5.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Kommuner og regioner

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere er højest og lavest.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående tabel kan du se fordelingen af registrerede smittetilfælde på danske regioner.

Grafen herunder viser, hvordan smitte har udviklet sig i regionerne de seneste to måneder.

Indlæggelser i Danmark

Mens de officielle smittetal på grund af begrænset og varierende testning rummer store usikkerheder, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

    Dødsfald i Danmark

    Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

    • Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag. 
    • Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
    • Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

    I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.  

    Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

    Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

    På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

    Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen 'Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen':

    • Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
    • Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
    • Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt. 
    • Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
    • Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
    • Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
    • Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev rapporteret af ECDC.
    • Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage.

    Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

    Vi begynder med at se på status på de samlede dødstal og smittetal for alle verdens lande i tabellen herunder:

     

     

    Dødsfald fordelt på verdensdele og animeret verdenskort

    Den følgende graf viser, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

    Tryk videre på pilen for at se udviklingen illustreret på et animeret verdenskort samt graf over udviklingen i samlede dødstal.

     

     

    Dødsfald i alle verdens lande

    I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

    Nedenstående interaktive element består faktisk af hele seks grafer, som du kan bladre i ved at trykke på pilen:

    • Første graf viser kurver over udviklingen i daglige dødsfald, men opgjort som 7-dages-gennemsnit for at udglatte udsving som følge af forsinkelser i rapporteringer.
    • Anden graf viser udviklingen i det samlede antal døde. Jo stejlere et lands kurve er, des hurtigere spreder den dødelige epidemi sig. Når kurven flader ud, tyder det på, at epidemien klinger af.
    • Tredje graf er søjlediagrammer med de rå daglige rapportede dødsfald i alle landene.
    • Og så kan du bladre videre og se de samme tre grafer, hvor de er opgjort i forhold til landenes indbyggertal. Vær opmærksom på, at smitten i store lande til at begynde med typisk er regionalt forankret, og derfor kan dele af store lande godt være hårdt ramte, selvom antal døde per million indbyggere muligvis i begyndelsen stiger langsommere end i små lande.

    Som udgangspunkt kan du se tallene fra USA, Storbritannien, Italien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark, men du kan selv vælge alle andre lande.

    Bemærk, at den lodrette akse i de første to grafer er på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

     

     

    Du kan se en sammenligning mellem Danmark, Sverige og Norge her.

    Smittetal i alle verdens lande

    Vi slutter denne gennemgang med at se på landenes registrerede smittetal. Som nævnt skal de tages med store forbehold, da nogle lande tester mere end andre (se test-statistikker her).

    Smittetal giver dog et mere opdateret indblik i, hvor der er store udbrud lige nu.

    Derudover er et af kriterierne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger for at erklære et Schengen-land for 'åbent', at landet har under 20 smittede per 100.000 indbyggere de seneste 7 dage. Når tallet over 30, kan Udenrigsministeriet omvendt vælge at fraråde ikke-nødvendige rejser til landet.

    Udviklingen i den statistik siden 1. juni kan du følge for alle landene herunder:

     

    Klik og få overblik

    Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

    Kort om corona: Hvad sker der?

    Danmark har siden 13. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke smittespredningen. 

    6. april indledte regeringen en gradvis genåbning af det danske samfund. Der er to ting, du bør forholde dig til ved genåbningen.

    1. Regeringens anbefalinger og regler: Det handler om, hvad man må og ikke må, hvor mange må man være samlet, bør man arbejde hjemme, kan man holde fest, hvor kan man rejse hen osv. 
    2. Regeringens teststrategi og smitteopsporing: Det handler om, hvordan smitten overvåges og holdes i skak.

    Her får du overblikket over de to ting.

    Regeringens anbefalinger og regler bliver løbende ændret. Lige nu gælder følgende:

    Eftersom regeringens tiltag løbende bliver ændret, bør du holde dig opdateret ved at læse om reglerne på politiets hjemmeside, hvor de er beskrevet mere detaljeret.

    Regeringens teststrategi og smitteopsporing sker i flere faser. Lige nu gælder følgende:

    • Både folk med symptomer og uden symptomer har mulighed for at blive testet for corona. 
    • Testning af symptomatiske personer og ansatte og patienter på sygehusene - kaldet sundhedssporet - sker i regionerne.
    • Test af en række grupper af asymptomatiske personer - kaldet samfundssporet - sker i udgangspunktet i TestCenter Danmark.
    • Er man testet positiv, er der mulighed for at blive isoleret uden for sit hjem.
    • Desuden skal der foretages en kontaktopsporing af nære kontakter til en person, der er testet positiv. Man kan både gøre det selv, men man kan også blive rådgivet og få hjælp med det af Styrelsen for Patientsikkerhed.
    • Du kan også hjælpe sundhedsvæsenet med at holde styr på virussen, ved at tilmelde dig det såkaldte COVIDmeter - et spørgeskema, man skal svare på hver uge.
    • Sidst men ikke mindst har myndighederne udviklet en smitte-app til telefonen. App'en giver dig mulighed for at give besked om smitterisiko til personer, som du har været tæt på, men som du ikke kender. Det kan hentes her.

    Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

    Der er registreret helt generelt flest smittetilfælde i aldersgruppen 20 til 30 år - det kan dog skyldes, at der er flest, der er blevet testet i den aldersgruppe.

    Alt tyder dog på, at virussen er farligst for den allerede svækkede eller ældre befolkning.

    Statens Serum Institut udgiver hver dag en epidemiologisk overvågningsrapport, hvor de fremlægger udvalgte grafer og data fra corona-situationen i Danmark. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes af corona.

    Af tal fra Statens Serum Institut opgjort 14. oktober fremgår det, at 3.458 personer - svarende til 10 procent af de i alt 33.101 registrerede smittede - har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:​

    • Alder: 63 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 2 procent af de indlagte.

    • Helbred: 58 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.

    • Køn: 53 procent af de indlagte er mænd. 47 procent er kvinder.

    I alt 492 har været indlagt på intensiv afdeling. Det vil sige 14 procent af de indlagte. Om de indlagte på intensiv gælder det:

    • Alder: 74 procent (366 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år. 

    • Helbred: 62 procent (307 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.

    • Køn: 70 procent (344 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været mænd. 30 procent har været kvinder 

    I samme statistik bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer. 674 - svarende til 2 procent af de 33.101 registrerede smittede - er døde:

    • Alder: 97 procent af de døde (656 af 674) var over 60 år gamle. 88 procent var over 70 år gamle (593 af 674).

    • Helbred: 83 procent af de døde (557 af 674) havde en anden underliggende sygdom.

    • Køn: Mænd udgør 57 procent (381 af 674) af de døde. Kvinder udgør 43 procent (293 af 674) af de døde.

    Tallene viser også, at flest kvinder bliver testet positive for coronavirus - særligt i alderen 20-59 år. En forklaring kan være, at der har været testet mest intensivt blandt sundhedspersonale, og i de fag er der klart flest kvinder.

    Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig - i tråd med de internationale tal - at sygdommen rammer mænd hårdest.

    Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?

    Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

    De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

    • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
    • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
    • Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt
    • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
    • Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
    • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
    • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.

    undgå coronavirus smitte virus hoste forkølelse

    Undgå fysisk kontakt, og hold god håndhygiejne. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

    Videnskab.dk har også - med hjælp fra en række forskere - lavet en udførlig guide med lavpraktiske råd til at undgå smitte. Den kan du får i helt kort version her: 

    • Rengøring: Hvis du har en syg person i hjemmet, anbefales det at gøre rent hver dag.
    • Hvis du ikke har en syg person i hjemmet, er det nok at gøre rent cirka en gang om ugen.
    • Genstande, som flere rører ved dagligt - eksempelvis fjernbetjening, toiletskylleknappen, telefoner, dørhåndtag, iPads eller andet it-udstyr - kan med fordel gøres rent hver dag.
    • Håndvask: Vask hænder, hver gang du kommer ind ad døren.
    • Vask altid hænder, når du har pudset næse.
    • Handsker: Du behøver ikke at bruge gummihandsker eller vanter, når du handler. Det kan potentielt forværre smittefaren. Det bedste er, at du bare har rene hænder.
    • Tøjvask: Læg vasketøjet direkte i vaskemaskinen, hvis du formoder, det har været i kontakt med smittebærere.
    • Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på minimum 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på minimum 60 °C.
    • Hvis tøjet ikke kan tåle at blive vasket ved så høje temperaturer, kan man måske bare lade være at bruge det i en periode.
    • Pas i øvrigt på med at stoppe alt for meget vasketøj i vaskemaskinen. Det kan gå ud over temperaturen.
    • Indkøb: Det er ikke en kæmpe risiko at købe ind. Hvis bare man sørger for at vaske hænder eller spritte dem af, når man er færdig med at handle, er det fint.
    • Det vigtigste er at undgå fysisk kontakt til andre, og derfor bør du have renvaskede hænder, og du skal ikke skal stille dig for tæt på andre mennesker i supermarkedskøen.
    • Vær også ekstra opmærksom på mønter, som kan være potentielle smittebærere, hvis de er blevet rørt af mange mennesker.
    • Følg de samme forholdsregler, hvis du køber ind for en bedsteforælder eller en anden person i en særlig risikogruppe.
    • Når bedstemor modtager varerne og har sat dem på plads, er det selvfølgelig også vigtigt, at hun vasker eller spritter hænderne bagefter.
    • Madlavning: Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at du kan blive smittet med ny coronavirus gennem fødevarer.
    • Hvis maden er tilberedt ved høje temperaturer - altså stegt eller kogt - bliver virus desuden uskadeliggjort.
    • Skyl derfor grøntsager og frugt, som du plejer, og hold samme hygiejne i køkkenet som normalt.
    • Det er en dårlig ide at sætte sig ved spisebordet sammen med folk i risikogruppen, men du kan roligt tilberede og levere mad ved døren hos folk i risikogruppen - så længe du følger generelle hygiejneregler for madlavning.
    Sådan kan du risikere kontakt med coronavirus

    Er du på udkig efter flere potentielle smitteveje i hverdagen, så tjek også artiklen 'Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter'

    Hjælper mundbind?

    Videnskab.dk har lavet en opsamlende artikel, der samler forskningens råd til, hvad du skal vide om mundbind, og hvordan du bedst bruger mundbind.

    Flere studier peger på, at brugen af mundbind har været et effektivt bidrag til at holde corona-smitten nede i flere forskellige sammenhænge. Her er et par eksempler:

    På Rigshospitalet er man i gang med et forsøg, der skal undersøge, om mundbind virker i samfundet. Vi kender stadig ikke resultaterne af forsøget.

    Et argument mod mundbind har været, at det er en 'falsk tryghed', de rkan få os til at glemme andre corona-restriktioner, men det ser ikke ud til at være tilfældet ifølge et dansk-hollandsk studie.

    Hvordan smitter coronavirus? 

    Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden - kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne. 

    Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter. 

    Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

    Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

    Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

    I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

    Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

    Meget tyder på, at det er personer med symptomer - milde som alvorlige - der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde. 

    Det har  været meget omdiskuteret, hvorvidt virussen er luftbåren eller ej. Nu anerkender danske og amerikanske myndigheder såvel som WHO, at at coronavirus i mikrodråber kan svæve og smitte over mere end to meters afstand.

    Det understreges dog, at indsamlet data indikerer, at virus fortsat spreder sig mest gennem nærkontakt med en inficeret person, og at luftbåren smitte altså er mindre hyppigt. 

      Hvilke symptomer giver coronavirus?

      COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

      Corona-tjeklister kan ikke bruges

      En tjekliste, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

      Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

      Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man milde symptomer, bør man holde sig hjemme.

      De mest almindelige symptomer er ifølge WHO:

      • snottet næse
      • hoste
      • ondt i halsen
      • vejrtrækningsbesvær 
      • hovedpine
      • træthed
      • feber
      • udslæt på huden
      • affarverde fingre og tæer
      • tab af smags- og lugtesans.

      WHO nævner vejrtrækningsbesvær, brystsmerter samt tab af evnen til at tale eller bevæge sig om alvorlige symptomer, man øjeblikkeligt bør søge lægehjælp med.

      Der er forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

      »De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

      Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sig, at de fleste - men ikke alle - havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens diarré (3,8 procent) var et ualmindeligt,  men dog stadig muligt symptom.

      Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

      Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer. 

      coronavirus corona symptomer covid-19 hoste ondt halsen feber snottet hovedpine åndenød

      Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

      Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813. 

      Kan man tage varig skade af corona?

      Vi har kun kendt til sygdommen i fem måneder, så de langvarige effekter kan vi i sagens natur ikke konkludere noget om.

      COVID-19 angriber lungevævet, og giver en relativ høj forekomst af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome), som er en immunologisk reaktion i lungerne, der gør at lungerne ikke kan optage så meget ilt.

      Det er derfor ikke urealistisk, at COVID-19 kan give varige skader i lungerne, fortæller to danske lunglæger i en artikel på Videnskab.dk.

      De to danske lungelæger vil dog følge op på patienterne, der har været indlagt med COVID-19, så de med tiden kan undersøge, om corona giver varige skader.

      Hvor smitsom er coronavirus?

      Én af de ting, der er afgørende at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed. 

      Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

      • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
      • Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

      Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus' reproduktionstal, og er R0 er også afhængig af, hvordan epidemien takles i et givent land. 

      De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO har vurderet, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5. 

      Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7. 

      WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres. Derfor er det også svært at fastsætte et globalt R0.

      En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet. 

      I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 15. april blev det vurderet, at det danske R0 var faldet til 0,6 omkring begyndelsen af april. Det var blandt andet på den baggrund, at man valgte at genåbne landet.

      Hvad er coronavirus' dødelighed?

      Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

      Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør.

      IFR-dødelighed og CFR-dødelighed

      'Infection Fatality Ratio' (IFR) er forholdet mellem antallet af døde og det samlede antal smittede (både de personer, der er blevet diagnosticerede af en læge, og de ikke-diagnosticerede tilfælde).

      Et andet begreb kaldet 'Case Fatality Ratio' (CFR) betegner kun antallet af dødsfald blandt dem, der er konstateret smittede.

      Derfor er er IFR også et mere retvisende tal for virussens dødelighed end CFR.

      En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

      Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

      Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet stort kinesisk overbliksstudie over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine 19. marts, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

      Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an. 

      Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

      »I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

      I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

      Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

      WHO har vurderet, at IFR er mellem 0,3 til 1,0, pointerer Sundhedsstyrelsen i en statusrapport. Styrelsen giver ikke et tal for IFR i Danmark, men nøjes med at konstatere, at man med mere præcis viden om mørketallet af smittede i Danmark vil få et præcis IFR.

      Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

      Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen - også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

      Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

      Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud. 

      Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

      Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

      Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

      Se bare figuren her:

      Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

      Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

      • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør. 
      • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
      • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

      Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

      I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger. 

      De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

      Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

      Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen 'Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser'.

      Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt? 

      Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

      Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger. 

      Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge.

      Det har hele tiden været forventingen, at der også kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.

      Ved et pressemøde 12. maj fortalte faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak dog, at det er »meget usandsynligt«, at der ville komme en ny voldsom bølge af coronavirus.

      Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse eller mildne corona-epidemien, selvom det typisk er det billede, vi ser med sæsoninfluenza.

      Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere. Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

      Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og tredje bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

      »At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

      Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

      »Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

      coronavirus corona COVID-19 mikroskop

      Virussens navn kommer fra det latinske ord for krone (corona), fordi viruspartiklernes omrids ligner en kongekrone. Selve sygdommen, som den nye coronavirus forårsager, hedder COVID-19. (Mikroskopfoto: NIAID-RML)

      Hvordan behandles coronavirussen?

      Ved pandemiens begyndelse var der ingen medicin eller vaccine, der kunne behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

      Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator.

       

      Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

      New York Times har også en glimrende artikel, hvor de løbende holder øje med COVID-19 behandling.

      Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

      Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er, men det er et mudret område, og der er mulige bivirkninger:

      • Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir, og de første resultater viste en lille, god effekt på indlagte patienter, som dog ikke var i respirator. Siden har WHO selv selv lavet et studie, hvor de ikke kan finde samme gode effekt på hverken dødsfald eller indlæggelsestid, og 20. november 2020 meldte WHO ud, at de anbefaler, at man ikke behandler COVID-19-patienter med remdesivir. WHO opfordrer dog til yderligere kliniske forsøg med midlet.

      Også malariamidlet hydroxyklorokin bliver undersøgt og er blevet hypet af USA's præsident Donald Trump. Men  hverken klorokin og hydroklorokin har vist sig at være effektive i behandlingen af COVID-19.

      At klorokin er en kontroversiel størrelse, har en medicinalkemiker gjort rede for i artiklen 'Det bekymrer mig, at klorokin bliver hypet som medicin mod coronavirus'. 16. april blev et klorokin-studie for eksempel sat på pause, da patienter fik hjererymteforstyrrelser.

      Klorokin og en lang række andre lægemidler bliver dog undersøgt i danske studier sat i gang af regeringen og fonde, og det kan du læse i oversigtsartiklen 'Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen'.

      Blandt andet forskes der i transfusion af blod fra raske, tidligere smittede corona-patienter, og andre forsøger sig med laboratoriefremstillede antistoffer.

      Læs mere om, hvad videnskabsfolk efter flere måneders forskning ved om medicin mod coronavirus, i artiklen Trump får de nyeste behandlinger: Her er, hvad vi ved om corona-medicin.

      Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

      Alle sejl er sat ind i kampen for at lave en vaccine til forebyggelse af coronavirus. Der er dog usikkerhed om, hvor lang tid det kommer til at tage. Der er ingen vaccine endnu.

      De mest optimistiske meldinger lyder på, at der kan være en vaccine klar allerede til efteråret. Andre som eksempelvis Lægemiddelstyrelsen mener, at det kan varer op til et år. 

      Ifølge WHO arbejder 97 forskerhold på at udvikle vacciner mod COVID-19.

      14. august blev det meldt ud, at EU-Kommissionen på vegne af EU-landene, herunder Danmark, har forhandlet den første forhåndsaftale om køb af vacciner mod COVID-19. Det drejer sig om en vaccine fra producenten AstraZeneca.

      Aftalen betyder, at EU-landene har sikret sig ret til at købe 300 mio. doser vacciner med option på 100 mio. yderligere.

      Statens Serum Institut har også finde resultater med en vaccine kaldet CoVAXIX, der er en såkaldt DNA-vaccine. Men endnu intet er klar.

      Forskere advarer mod hastværk

      Selvom alle i verden nok gerne vil se en vaccine mod COVID-19 hurtigst muligt, så skal man passe på med at slække på sikkerheden og eksemplvis psringe dyreforsøg over.

      Det fortæller en række forskere i artiklen 'Forskere advarer: Vaccine-hastværk kan gå ud over sikkerheden'

      Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) meddelte allerede i januar, at de kunne udvikle en vaccine i løbet af foråret 2020. Det løb ser dog ud til at være kørt.

      Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: 'Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus'.

      Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg. 

      8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

      Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. Det er de danske forskeres håb, at deres arbejde kan resultere i en langtidsvirkende vaccine i foråret 2021.

      Flere steder i verden undersøges det også, om gamle vacciner mod polio og tuberkulose, der styrker immunforsvaret, kan bruges som våben mod corona. Det vil man nu også teste på Syddansk Universitet.

      Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

      Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

      7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

      2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

      Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

      2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af '2019-novel-coronavirus'.

      SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

      Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

      Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

      Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen 'Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker'.

      Videnskab.dk Podcast

      Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

      Danske corona-tal

      Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

      Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

      Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

      Ny video fra Tjek

      Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

      Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


      Ugens videnskabsbillede

      Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.