Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling
Her får du overblik, tal og grafer om COVID-19. Artiklen opdateres dagligt med nye coronatal fra Danmark og resten af verden om smittede, indlagte, døde og vacciner. Derudover samler vi den vigtigste information om forebyggelse, symptomer og behandling.
coronavirus tal grafer danmark kort verden

Følg opdateret statistik om corona i Danmark og alle andre lande i denne artikel. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

Følg opdateret statistik om corona i Danmark og alle andre lande i denne artikel. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

Artiklen og tallene er opdateret 1. december 2021. Nyheder udsendes også via Videnskab.dk's nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Vi begynder denne store overbliksartikel om COVID-19 med kort at vise status på de nyeste tal om corona-smitte og dødsfald.

Coronavirus i Danmark:

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark.

Følgende danske smittetal omhandler folk, der er blevet testet med PCR-test. De private lyntest er ikke inkluderet.

Det har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret, at antallet af udførte test er varieret meget i løbet af pandemien. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

For at blive mere sikker på, om en stigning i antal bekræftede tilfælde reelt er et tegn på mere udbredt smitte eller bare skyldes flere test, kan man se på den såkaldte 'positivprocent' - altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis både antallet af test og positivprocenten stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Kommuner

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere den seneste uge er højest og lavest - også kaldet incidensen.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående graf kan du se udviklingen over tid i din kommune. Indtast navnet på flere kommuner for at sammenligne.

Klik på dropdown-menuen for at skifte mellem de daglige smittetal, glidende gennemsnitssmittetal eller den såkaldte incidens (antal nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge).

 

Indlæggelser i Danmark

Mens de officielle smittetal på grund af varierende testning kun er et fingerpeg om smitteudviklingen, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en mere pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf en af dem, som forskerne og politikerne gransker nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser, respiratorer og kræfter til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

    Dødsfald i Danmark

    Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

    • Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag. 
    • Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
    • Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

    I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.  

    Vaccinationer i Danmark

    Her kan du se udviklingen i, hvor mange borgere der er blevet vaccineret mod COVID-19 i Danmark.
     

    Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

    Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

    På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

    Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen 'Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen':

    • Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
    • Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
    • Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt. 
    • Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
    • Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
    • Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
    • Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev registreret af Johns Hopkins University.
    • Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage. Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

    Vi begynder med at se på, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

    I tabellen herunder kan du se status på de samlede smitte- og dødstal for alle verdens lande:

    Multigraf: Smittede, indlagte og døde i alle verdens lande

    I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

    • Vælg land: Som udgangspunkt kan du se tallene fra Danmark og Sverige, men du kan selv vælge alle andre lande.
    • Vælg nøgletal: Du kan i drop-down-menuen vælge at se tal for dødsfald, smittetilfælde, indlagte, vaccinationer, test og andelen af test, der er positive (positivprocenten). Flere af graferne er opgjort som glidende gennemsnit over de foregående 7 dages tal. Du kan også se tallene sat i forhold til landenes indbyggertal.

     

    Vaccinationer i alle lande

    I nedenstående tabel kan du se, hvor langt alle verdens lande er nået med udrulningen af corona-vacciner.

    Læs mere om vaccinerne, og se flere statistikker om udrulningen af dem i artiklen Corona-vacciner: Her får du svar på de vigtigste spørgsmål.

    Klik og få overblik

    Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

    Kort om corona: Hvad sker der?

    Der er to overordnede punkter, du skal være opmærksom på i Danmarks indsats mod corona:

    1. Regeringens anbefalinger og regler: Det handler om, hvad man må og ikke må, hvor mange må man være samlet, bør man arbejde hjemme, kan man holde fest, hvor kan man rejse hen osv. 
    2. Regeringens teststrategi og smitteopsporing: Det handler om, hvordan smitten overvåges og holdes i skak.

    Reglerne og anbefalingerne ændrer sig jævnligt i takt med smittefaren. Du kan holde dig orienteret på coronasmitte.dk.

    Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

    Der er helt generelt registreret flest smittetilfælde i aldersgruppen 20 til 30 år - det kan dog skyldes, at der er flest, der er blevet testet i den aldersgruppe.

    Det står imidlertid helt klart, at virussen er farligst for den allerede svækkede eller ældre befolkning, mens børn og unge meget sjældent bliver alvorligt syge.

    Statens Serum Institut udgiver hver dag en epidemiologisk overvågningsrapport, hvor de fremlægger udvalgte grafer og data fra corona-situationen i Danmark. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes af corona.

    Af tal fra Statens Serum Institut opgjort 3. august 2021 fremgår det, at 16.100 personer - svarende til 5,0 procent af de i alt 319.295 registrerede smittede - har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:​

    • Alder: 56 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 3,2 procent af de indlagte.

    • Helbred: 56 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.

    • Køn: 53 procent af de indlagte er mænd. 47 procent er kvinder.

    I alt 1.787 har været indlagt på intensiv afdeling. Det vil sige 0,6 procent af alle registrerede smittede og 11 procent af de indlagte. Om de indlagte på intensiv gælder det:

    • Alder: 68 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år. 

    • Helbred: 60 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.

    • Køn: 66 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, er mænd. 34 procent er kvinder.

    I samme statistik bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer. 2.550 - svarende til 0,8 procent af de 319.295 registrerede smittede - er døde:

    • Alder: 97 procent af de døde var over 60 år gamle. 88 procent var over 70 år gamle. I denne opgørelse fra 3. august 2021 var der registreret 4 døde under 30 år.

    • Helbred: 80 procent af de døde havde en anden underliggende sygdom.

    • Køn: Mænd udgør 54 procent af de døde. Kvinder udgør 46 procent af de døde.

    Tallene viser også, ud af de 319.295 bekræftede smittetilfælde er 159.269 kvinder (50 procent) og 160.026 mænd (50 procent).

    Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig - i tråd med de internationale tal - at sygdommen rammer mænd hårdest.

    Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?

    Sundhedsmyndighedernes råd til at forebygge smitte har varieret, i takt med hvor meget smitten har hærget i Danmark.

    I perider under de første to smittebølger har det været anbefalet at undgå større forsamlinger, at holde 1-2 meters afstand til folk og at undgå fysisk kontakt som håndtryk, kindkys og kram. Disse retningslinjer om afstand og fysisk kontakt gælder ikke længere, efter mange er blevet vaccineret, men der opfordres stadig til at være opmærksom på, at især ældre og kronisk syge er i risiko for alvorlig sygdom, hvis de bliver smittet.

    På nuværende tidspunkt lyder Sundhedsstyrelsens seks generelle råd om smitteforebyggelse således:

    • Bliv vaccineret
    • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
    • Hold afstand
    • Luft ud og skab gennemtræk
    • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
    • Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

    undgå coronavirus smitte virus hoste forkølelse

    Undgå fysisk kontakt, og hold god håndhygiejne. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

    Videnskab.dk har også - med hjælp fra en række forskere - lavet en udførlig guide med lavpraktiske råd til at undgå smitte, mens smittetrykket var på sit højeste, og vaccinerne endnu ikke var udrullet. Den kan du læse i helt kort version her, hvis du gerne vil sikre dig bedst muligt: 

    • Rengøring: Hvis du har en syg person i hjemmet, anbefales det at gøre rent hver dag.
    • Hvis du ikke har en syg person i hjemmet, er det nok at gøre rent cirka en gang om ugen.
    • Genstande, som flere rører ved dagligt - eksempelvis fjernbetjening, toiletskylleknappen, telefoner, dørhåndtag, iPads eller andet it-udstyr - kan med fordel gøres rent hver dag.
    • Håndvask: Vask hænder, hver gang du kommer ind ad døren.
    • Vask altid hænder, når du har pudset næse.
    • Handsker: Du behøver ikke at bruge gummihandsker eller vanter, når du handler. Det kan potentielt forværre smittefaren. Det bedste er, at du bare har rene hænder.
    • Tøjvask: Hjemme skal du vaske dit tøj, som du plejer, såfremt du er rask. Men hvis du har været i kontakt med en smittet eller har en smittet i hjemmet, bør du:
    • Læg vasketøjet direkte i vaskemaskinen, hvis du formoder, det har været i kontakt med smittebærere.
    • Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på minimum 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på minimum 60 °C.
    • Hvis tøjet ikke kan tåle at blive vasket ved så høje temperaturer, kan man måske bare lade være at bruge det i en periode.
    • Pas i øvrigt på med at stoppe alt for meget vasketøj i vaskemaskinen. Det kan gå ud over temperaturen.
    • Indkøb: Det er ikke en kæmpe risiko at købe ind. Hvis bare man sørger for at vaske hænder eller spritte dem af, når man er færdig med at handle, er det fint.
    • Det vigtigste er at undgå fysisk kontakt til andre, og derfor bør du have renvaskede hænder, og du skal ikke skal stille dig for tæt på andre mennesker i supermarkedskøen.
    • Vær også ekstra opmærksom på mønter, som kan være potentielle smittebærere, hvis de er blevet rørt af mange mennesker.
    • Følg de samme forholdsregler, hvis du køber ind for en bedsteforælder eller en anden person i en særlig risikogruppe.
    • Når bedstemor modtager varerne og har sat dem på plads, er det selvfølgelig også vigtigt, at hun vasker eller spritter hænderne bagefter.
    • Madlavning: Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at du kan blive smittet med ny coronavirus gennem fødevarer.
    • Hvis maden er tilberedt ved høje temperaturer - altså stegt eller kogt - bliver virus desuden uskadeliggjort.
    • Skyl derfor grøntsager og frugt, som du plejer, og hold samme hygiejne i køkkenet som normalt.
    • Det er en dårlig ide at sætte sig ved spisebordet sammen med folk i risikogruppen, men du kan roligt tilberede og levere mad ved døren hos folk i risikogruppen - så længe du følger generelle hygiejneregler for madlavning.

    I efteråret 2020 begyndte sundhedsmyndigheder verden over at anerkende, at coronavirus også kan smitte via luften i form af meget små dråber (aerosoler). Sundhedsstyrelsen skriver nu således:

    »Når en person for eksempel hoster eller nyser, vil de fleste dråber falde til jorden. Nogle af de mindste dråber, de såkaldte mikrodråber, vil blive hængende i luften i længere tid. Derfor er der generelt større risiko for smitte indendørs, og når mange mennesker er sammen i lang tid i små lokaler. Ved at lufte ud gennem vinduer og døre, eller ved brug af et ventilationssystem, nedbringes koncentrationen af mikrodråber i luften, og det forebygger smittespredning.«

    Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor følgende for at lufte effektivt ud:

    • Luk vinduer og døre op på tværs af boligen, så der er gennemtræk. 
    • Skab gennemtræk i 5-10 minutter 4-5 gange om dagen. 
    • Hvis I er flere personer indendørs, så luft ud oftere, for eksempel før og efter besøg.
    • Er I flere samlet i et rum i længere tid, så skab gennemtræk 1 gang hver time.
    Sådan kan du risikere kontakt med coronavirus

    Er du på udkig efter flere potentielle smitteveje i hverdagen, så tjek også artiklen 'Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter'

    Hjælper mundbind?

    Flere studier peger på, at brugen af mundbind har været et effektivt bidrag til at holde corona-smitten nede i flere forskellige sammenhænge. Her er et udpluk af studier, der er meget forskellige i størrelse og metode:

    I artiklen 'Virker mundbind? Sådan bruger du evidenspyramiden til at finde svar' kan du få et langt større overblik over forskellige studier og lære, hvordan du bør sortere og vægte de forskellige studier.

    Videnskab.dk har lavet en opsamlende artikel, der samler forskningens råd til, hvad du skal vide om mundbind, og hvordan du bedst bruger mundbind.

    Et argument mod mundbind har været, at det er en 'falsk tryghed', de kan få os til at glemme andre corona-restriktioner, men det ser ikke ud til at være tilfældet ifølge et dansk-hollandsk studie.

    Hvordan smitter coronavirus? 

    Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden - kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne. 

    Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter. 

    Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

    Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

    Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

    I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

    Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

    Meget tyder på, at det er personer med symptomer - milde som alvorlige - der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde. 

    Det har været omdiskuteret, hvorvidt virussen er luftbåren eller ej. Nu anerkender danske og amerikanske myndigheder såvel som WHO, at at coronavirus i mikrodråber kan svæve og smitte over mere end to meters afstand.

    Det understreges dog, at indsamlet data indikerer, at virus fortsat spreder sig mest gennem nærkontakt med en inficeret person, og at luftbåren smitte altså er mindre hyppigt. 

      Hvilke symptomer giver coronavirus?

      COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

      Corona-tjeklister kan ikke bruges

      En tjekliste, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

      Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

      Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man milde symptomer, bør man holde sig hjemme.

      De mest almindelige symptomer er ifølge WHO:

      • snottet næse
      • hoste
      • ondt i halsen
      • vejrtrækningsbesvær 
      • hovedpine
      • træthed
      • feber
      • udslæt på huden
      • affarverde fingre og tæer
      • tab af smags- og lugtesans.

      WHO nævner vejrtrækningsbesvær, brystsmerter samt tab af evnen til at tale eller bevæge sig om alvorlige symptomer, man øjeblikkeligt bør søge lægehjælp med.

      Der er forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

      coronavirus corona symptomer covid-19 hoste ondt halsen feber snottet hovedpine åndenød

      Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

      Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813. 

      Kan man tage varig skade af corona?

      Vi har kun kendt til sygdommen i fem måneder, så de langvarige effekter kan vi i sagens natur ikke konkludere noget om.

      COVID-19 angriber lungevævet, og giver en relativ høj forekomst af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome), som er en immunologisk reaktion i lungerne, der gør at lungerne ikke kan optage så meget ilt.

      Det er derfor ikke urealistisk, at COVID-19 kan give varige skader i lungerne, fortæller to danske lunglæger i en artikel på Videnskab.dk.

      De to danske lungelæger vil dog følge op på patienterne, der har været indlagt med COVID-19, så de med tiden kan undersøge, om corona giver varige skader.

      Hvor smitsom er coronavirus?

      Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

      • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
      • Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

      Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus' reproduktionstal, og er R0 er også afhængig af, hvordan epidemien takles i et givent land. Det vigtige er at hold R0 nede på under 1.

      Det er usikkert, hvad det 'naturlige' R0 for virussen er, da alle lande i en eller anden grad gør noget for at holde smitten ned, og siden pandemiens begyndelse er der den nye coronavirus muteret til mere smitsomme varianter såsom Alpha- og Delta-varianterne. Derfor er det også svært at fastsætte et globalt R0.

      De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO har vurderet, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5. Hollandske myndigheder skriver mellem 2 og 4.

      Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7. 

      En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet. 

      Hvad er coronavirus' dødelighed?

      Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

      Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør. Det bedste mål for dædelighed er Infection Fatality Ratio' (IFR) - se faktaboksen.

      IFR-dødelighed og CFR-dødelighed

      'Infection Fatality Ratio' (IFR) er forholdet mellem antallet af døde og det samlede antal smittede (både de personer, der er blevet diagnosticerede af en læge, og de ikke-diagnosticerede tilfælde).

      Et andet begreb kaldet 'Case Fatality Ratio' (CFR) betegner kun antallet af dødsfald blandt dem, der er konstateret smittede.

      Derfor er er IFR også et mere retvisende tal for virussens dødelighed end CFR.

      En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

      Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

      »I USA har man i øjeblikket en dødelighed (IFR, red.) på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

      En undersøgelse fra Imperial College London fra oktober 2020 giver et bud på nogle globale dødelighedstal. På baggrund af 175 studier kommer de frem til, at IFR i høj-indkomst-lande er på 1,1 procent, mens den er helt nede på 0,23 procent i lav-indkomst-lande.

      Ifølge et tidligt overbliksstudie (fra marts) over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet tidligt kinesisk overbliksstudie (også fra marts) over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

      Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an. 

      Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

      Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

      Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

      Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen - også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

      Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

      Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud. 

      Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

      Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

      Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

      Se bare figuren her:

      Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

      Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

      • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør. 
      • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
      • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

      Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

      I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger. 

      De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

      Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

      Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen 'Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser'.

      Hvordan behandles coronavirussen?

      Ved pandemiens begyndelse var der ingen medicin eller vaccine, der kunne behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

      Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator.

       

      Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

      New York Times har også en glimrende artikel, hvor de løbende holder øje med COVID-19 behandling.

      Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

      Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er, men det er et mudret område, og der er mulige bivirkninger:

      • Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir, og de første resultater viste en lille, god effekt på indlagte patienter, som dog ikke var i respirator. 
      • Siden har WHO selv selv lavet et studie, hvor de ikke kan finde samme gode effekt på hverken dødsfald eller indlæggelsestid, og 20. november 2020 meldte WHO ud, at de anbefaler, at man ikke behandler COVID-19-patienter med remdesivir. WHO opfordrer dog til yderligere kliniske forsøg med midlet.

      Også malariamidlet hydroxyklorokin bliver undersøgt og er blevet hypet af USA's præsident Donald Trump. Men  hverken klorokin og hydroklorokin har vist sig at være effektive i behandlingen af COVID-19.

      At klorokin er en kontroversiel størrelse, har en medicinalkemiker gjort rede for i artiklen 'Det bekymrer mig, at klorokin bliver hypet som medicin mod coronavirus'. 16. april blev et klorokin-studie for eksempel sat på pause, da patienter fik hjererymteforstyrrelser.

      Klorokin og en lang række andre lægemidler bliver dog undersøgt i danske studier sat i gang af regeringen og fonde, og det kan du læse i oversigtsartiklen 'Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen'.

      Blandt andet forskes der i transfusion af blod fra raske, tidligere smittede corona-patienter, og andre forsøger sig med laboratoriefremstillede antistoffer.

      Læs mere om, hvad videnskabsfolk efter flere måneders forskning ved om medicin mod coronavirus, i artiklen Trump får de nyeste behandlinger: Her er, hvad vi ved om corona-medicin.

      Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

      Læs vores selvstændige (og løbende opdaterede) artikel om status på corona-vaccine her. 

      Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

      Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

      7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

      2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

      Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

      2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af '2019-novel-coronavirus'.

      SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

      Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

      Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

      Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen 'Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker'.

      I det animerede, interaktive verdenskort herunder kan du se, hvordan coronavirussen spredt sig og dræbt siden pandemiens begyndelse:

       

      Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

      Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

      Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

      Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

      Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

      Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

      Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

      Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

      Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

      Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

      Med venlig hilsen

      Videnskab.dk

      Videnskab.dk Podcast

      Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

      Danske corona-tal

      Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

      Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

      Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

      Ny video fra Tjek

      Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

      Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.