Solsystemet gemmer på mange overraskelser. Én af dem hedder Chariklo, som er den største kendte kentaur i vores solsystem.
En kentaur, som er en særlig klasse af kentaur-asteroider i det ydre solsystem, er en fjern samling af sten og støv, som kredser langt væk fra Solens varme.
Chariklo har en diameter på blot 250 kilometer og består sandsynligvis af grus og sten fra Solsystemets begyndelse.
Men Chariklo har et ringsystem. To tætpakkede og smalle ringe ligger som snore omkring den iskolde og golde asteroide.
Hvad disse ringe er for noget, vender vi tilbage til, men de er under forandring, ifølge et nyt studie. En stor forskergruppe har beskrevet målinger af ringene foretaget med James Webb-teleskopet.
Det er uventet, fortæller Vincent Kofman, som er planetforsker ved Center for Planetarisk Beboelighed ved Universitetet i Oslo (UiO).
Han har set på de nye resultater om Chariklo, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.
Forventningen er, at meget lidt ændrer sig så langt ude i Solsystemet, og det ydre solsystem er et ret søvnigt sted, ifølge Vincent Kofman.
»Så lidt solenergi når derud til at sætte ting i gang,« siger han.
»Det er i hvert fald vores forståelse set fra det indre solsystem.«
Et Chariklo-år varer hele 62 jordår. Den kredser om Solen mellem Saturn og Uranus og er en isrig asteroide, som ikke bevæger sig ind i det indre solsystem, sådan som kometer gør.
\ Om James Webb-teleskopet
James Webb Space Telescope (JWST) er et rumteleskop, der blev sendt ud i rummet 25. december 2021.
Teleskopet er udviklet i et samarbejde mellem den amerikanske rumfartsorganisation NASA, den europæiske ESA og den canadiske CSA.
James Webb observerer især infrarødt lys. Det gør det muligt at undersøge blandt andet fjerne galakser, stjerners fødsel, exoplaneters atmosfærer og objekter i vores eget solsystem.
Teleskopets hovedspejl er 6,5 meter i diameter og består af 18 sekskantede spejlsegmenter.
James Webb befinder sig omkring 1,5 millioner kilometer fra Jorden, hvor det kredser om Solen i nærheden af det såkaldte Lagrange-punkt L2.
I modsætning til Hubble-teleskopet, der især observerer synligt og ultraviolet lys samt noget infrarødt lys, er James Webb specialiseret i infrarøde observationer.
Kilder: NASA og Lex.dk - Danmarks nationalleksikon
Utroligt, at ringene overhovedet er fundet
Men det nye studie viser netop, at der sker noget med disse ringe. Ringene er blevet målt ved hjælp af James Webb-teleskopet, som altså er et ekstremt følsomt instrument.
Det sætter tingene i perspektiv, ifølge Kofman.
»Vi antager, at vi ved, hvad der sker derude, når vi bor på øverste etage, men det viser sig, at der sker meget i stueetagen, som også er meget spændende,« siger han om resultaterne.
Teleskopet er blevet brugt til at måle et glimt af ringene. Disse ringe er næsten ufatteligt små set fra Jorden. De burde være næsten umulige at se.
»At vi overhovedet fandt dem til at begynde med, er utroligt,« siger han.
Ringene blev opdaget i 2013, men der er stadig meget, der er usikkert ved dem.
Vincent Kofman sammenligner det med at studere en vaskemaskine på Månens overflade set fra Jorden. Størrelsesforholdene er omtrent de samme.
Hvis ringene havde været på Månen, svarer det til at se på en 1 meter lang streg på Månens overflade, siger Vincent Kofman.
Når Chariklo og ringene passerer foran lyset fra en fjern stjerne bag ringen, kan forskere foretage målinger af, hvor gennemsigtige eller tætte disse ringe er.
Og forskerne ser altså en ændring over tid sammenlignet med tidligere målinger af ringene. Præcis hvad der sker her, ved forskerne ikke helt, men ringe kan ændre sig på flere måder.
Det kan for eksempel være, at ringene bombarderes med mikrometeoritter, eller at de bliver påvirket af kraftige magnetfelter.
Revet fra hinanden af tyngdekraften
Forskerne peger på, at forandringerne kan hænge sammen med isrige partikler fra en anden, lille måne, som kredser sammen med Chariklo.
Det er muligt, at ringene er materiale fra denne anden måne, som også forstyrrer og ændrer ringene på grund af tyngdekraftsforstyrrelser.
Det er en sandsynlig forklaring, mener Vincent Kofman. Han peger på, at kentaurerne som Chariklo ofte kan finde en anden sten, og at de kan kredse om hinanden. Astronomerne kalder dette 'binære objekter'.
»Idéen om, at der er en måne eller et andet lille objekt, som er med til at forme ringen, er en sandsynlig forklaring,« siger han.
Hvis ringen består af materiale fra en lille måne, som bliver revet fra hinanden af tyngdekraften, kan det gøre det lettere at undersøge, hvad disse objekter er lavet af, siger han.
»Nu, hvor vi ved, at disse objekter kan være meget mere dynamiske, tror jeg, at der kommer til at være langt større interesse for at studere dem,« siger Vincent Kofman.
Det vides ikke, hvordan det kommer til at udvikle sig i fremtiden. Kentaurer kan befinde sig i ustabile baner, fordi de påvirkes af de store, ydre planeter. Ringene kan også være ganske ustabile ifølge de nye resultater.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
