Annonceinfo

Religiøse mennesker lever længere

Stærkt troende mennesker lever et længere og sundere liv end andre. Det viser en ny stor international undersøgelse.

Den nye forskning i engelsksprogede studier skelner ikke mellem, om folk dyrker etableret religion eller en form for spiritualitet. Begge grupper ser ud til at have gavn af deres stærke tro, under ét kaldet 'religion'. (Foto: Colourbox)

Gud, Buddha, spirituelle energier.

Ligegyldigt hvad du tror inderligt på, ser det ud til, at det gavner dig. Religiøse mennesker er mere lykkelige, får færre hjertesygdomme og lever længere end andre mennesker.

Det viser en ny stor, systematisk gennemgang af alle videnskabelige undersøgelser, der er beskrevet i tidsskrifter på engelsk gennem de seneste 10 år.

Gennemgangen - et såkaldt metastudium - er lavet professor i psykiatri Harold G. Koenig, som i årevis har været blandt verdens førende forskere i sammenhængen mellem tro og helbred og har lagt navn til 350 artikler i anerkendte tidsskrifter.

»Det her er noget, vi ikke bør ignorere. Meget forskning viser, at religiøse mennesker har flere sociale forbindelser, færre negative følelser og flere positive følelser end andre, og det kan være, at religion i sig selv er årsagen til, at de har det godt,« siger Harold Koenig, grundlægger af The Center for Spirituality, Theology and Health på Duke University i USA.

Et hav af undersøgelser i én

Harold Koenig har analyseret i alt 2.500 undersøgelser. De er fundet i medicinske databaser over peer-reviewed artikler ved hjælp af søgeord som 'religion', 'religiøs' og 'spiritualitet'. Alle artikler er offentliggjort i sekulære (religions-neutrale) tidsskrifter om f.eks. psykologi, sociologi og sygdomme.

Konklusionen på fire års arbejde bliver offentliggjort om to måneder i andenudgaven af Handbook of Religion and Health på det respekterede forlag Oxford University Press. Videnskab.dk har talt med Harold Koenig om meta-undersøgelsen - og du kan tilsyneladende godt begynde at tro på, at religion har en gavnlig effekt.

Fakta

VIDSTE DU

Et israelsk studium fra 1993 havde data fra 10.000 jødiske mænd gennem 24 år.

Konklusionen lød, at ortodokse jøder havde 20% lavere risiko for at dø af hjertesygdomme.

Tallet var korrigeret for (tog højde for) kolesteroltal, diabetes, rygning, vægt og blodtryk.

Kilde: Cardiology. 1993;82(2-3):100-21

Ifølge Harold Koenig ser det ud til, at meget religiøse mennesker - som f.eks. beder dagligt og går i kirke mindst en gang om ugen - lever sundere, er mindre depressive og dør sjældnere af hjertekarsygdomme end andre mennesker. (Mere i grafen længere nede i artiklen.)

Religion giver livet mening

Videnskaben har endnu ikke skaffet velunderbygget viden om, hvorfor religion tilsyneladende kan holde os sunde og glade. Effekten kan måske skyldes, at religiøse generelt lever sundere både psykisk og fysisk.

På det psykiske plan viser Koenigs meta-undersøgelse, at religiøse oplever mere mening og formål med livet end ikke-troende. De har mere håb, de tilgiver mere og oplever større taknemmelighed og kærlighed til medmennesker.

»Det ser ud til, at religion giver folk en grund til at leve. Hele 42 af 45 studier konkluderer, at mere religiøse oplever større mening og formål med livet end dem, som er mindre religiøse,« konstaterer Harold Koenig.

På det mere fysiske plan viser meta-undersøgelsen, at religiøse mennesker ryger mindre, drikker mindre, dyrker mere motion og i det hele taget har et bedre immunforsvar - målt på bl.a. proteinet Interleukin-6 (IL-6).

Religiøse har desuden mindre risiko for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.

Mindre stresshormon i blodet

Et nyt schweizisk pilotstudium - som heller ikke er offentliggjort, men som blev omtalt i denne uge på en konference på Syddansk Universitet - bekræfter desuden andre undersøgelser i Koenigs metaundersøgelse: At religiøse mennesker oplever mindre stress og derfor har lavere niveauer af stresshormoner som noradrenalin og kortisol.

Metaundersøgelsen viser ud over de udvalgte 18 kategorier herover, at religiøse mennesker kommer sig hurtigst fra depression samt har lettere ved at stoppe brug og misbrug af røg, alkohol eller stoffer. Alle undersøgelser er statistisk signifikante. Kilde: Harold G. Koenig/Handbook of Religion and Health, Oxford University Press. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

»Især folk, som mediterer, har signifikant lavere niveauer af stresshormoner,« lyder det fra Harold Koenig. (Artiklen fortsætter under grafikken.)

Tro udløser længere jordisk liv

Alle de positive effekter af tro sætter sig formentlig direkte spor i levealderen. Koenigs undersøgelse konkluderer, at 55 af 84 solide studier af levetid viser, at religiøse lever længere.

En dansk undersøgelse under ledelse af religionspsykolog Peter la Cour fra Københavns Universitet kiggede i 2006 på sammenhængen mellem tro og levetid ud fra et kohortestudie af 734 voksne, som blev født i 1914.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at kvinder, som en gang imellem gik i kirke eller lyttede til radiogudstjeneste - altså var mindre engagerede i religion, end folk som dagligt beder eller går i kirke en gang om ugen - levede 2,6 år længere end andre kvinder. Mænd med tilsvarende interesse for religion levede 1,6 år længere.

En interessant krølle på den danske undersøgelse er, at de 'småreligiøse' mænd og kvinder både røg mere, drak mere og havde højere BMI end de øvrige deltagere. Forskellen i levealder kunne altså ikke umiddelbart forklares med sundere livsstil.

En stor amerikansk undersøgelse har tidligere vist, at hvide mennesker i USA går et særligt langt liv i møde, hvis de ikke ryger, er gift, har 12 års uddannelse bag sig - og går ugentlig i kirke.

Mænd skulle på den måde vinde hele 10 ekstra leveår, mens kvinder ifølge studiet vinder mindst fem år ekstra - og sandsynligvis ikke kun, fordi de ikke ryger eller spiser sundt.

Religiøsitet påvirker følelser

»Det ser ud til, at en følelse af at være knyttet til en gud driver en religiøs involvering, som har direkte effekt på vores følelser og indirekte påvirker både social stand og negative følelser og dermed også sundhed og levetid,« siger Harold Koenig - inden han skynder sig at tilføje:

»Men det er en kontroversiel påstand, fordi gener, personlighed, miljø og det enkelte menneskes udvikling også påvirker. Tænk på, at ikke-religiøse mennesker sagtens kan leve lykkeligt, sundt og længe.«

»Endelig skal man huske, at konklusionen om det specifikke antal år, man lever ekstra, er fra USA. Ingen siger, den samme konklusion gælder i Europa, for det er en anden kultur. For eksempel er man i USA lidt underlig, hvis man ikke er religiøs. Her er det omvendt,« konstaterer Harold Koenig.

Hvordan måler man religions effekt?

Harold Koenig var i denne uge på besøg på Syddansk Universitet for at mødes med 100 førende kolleger fra USA og Skandinavien på en konference om tro og helbred i et sekulariseret samfund.

Forskerne stak hovederne sammen i tre dage for blandt andet at diskutere, hvordan man kan trænge dybere ned og afdække religionens effekt på et menneskes sundhed.

I øjeblikket er den herskende teori - som Koenig også giver udtryk for - at troen på en gud eller en kraft gennem religion eller spiritualisme påvirker hele vores væsen i positiv retning. Spørgsmålet er, hvordan man måler eller registrerer sådan en effekt.

Ifølge Koenig går den eneste vej til afklaring via folks egne fortællinger om deres oplevelse med religion.

Mens 55 af 84 studier konkluderer, at religiøse får et længere liv, mens de er i deres jordiske hylster, giver 12 studier et blandet resultat. De sidste 2 konkluderer, at religiøse lever i kortere tid end andre. (Foto: Colourbox)

»Vi kan ikke studere det overnaturlige, så vi har prøvet at lave eksperimenter for at teste folk, og vi har tænkt på at komme uden om dem ved at spørge familien om deres tro. Men jeg tror ikke, der er nogen god vej udenom selv-rapportering. Vi prøver i stedet at gemme spørgsmålene væk blandt 100 andre, så deltagerne ikke ved, at det handler om tro,« forklarer han.

Kæmpe-undersøgelse på vej

Harold Koenig er sammen med en anden sværvægter inden for området, professor i psykologi Kenneth Pargament fra Bowling Green State University, ved at lægge grunden til den hidtil største videnskabelige undersøgelse af religionens betydning for vores sundhed.

Patienter med kronisk depression skal deles i to grupper og behandles med henholdsvis kognitiv terapi og med kognitiv terapi med en mere åndelig dimension - f.eks. bøn.

Forsøget skal være bundsolidt i form af et såkaldt randomiseret klinisk forsøg på troende patienter inden for fem verdensreligioner: kristendom, islam, jødedom, hinduisme og buddhisme.

Kan give nyt syn på verden

Udgifterne løber op i mere end fem millioner dollar. Forskerne er stadig i gang med at samle penge ind, og bagefter skal de teste metoder og instrumenter.

Koenig regner med, at resultaterne ligger klar om fire-fem år, men med lidt held er de værd at vente på.

»Tænk, hvis vi kan vise, at religion har en uafhængig effekt på vores helbred. Det ville kunne påvirke hele vores samfund, vores værdier, måden vi interagerer på. Det ville være ret utroligt,« funderer Harold Koenig.

Samme forhold i Danmark
Kan en bøn virkelig få sygdomme til at gå hurtigere væk? Amerikanske forskere forsøger at finde svaret. (Foto: Colourbox)

I Danmark er kun lavet to større undersøgelser af tro og helbred. Én er fra Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet, der ved at gennemgå 17 studier i 2008 konkluderede, at medlemmer af religiøse samfund har lavere risiko for at få kræft, ganske enkelt fordi de spiser sundere og ryger og drikker mindre.

Én af artiklens forfattere har kun respekt til overs for Harold Koenigs metaundersøgelsen, også kaldet et 'review'.

»Det er det største review, der er lavet, og det tjener et kæmpemæssigt formål som referencested, hvor forskere kan gå tilbage og finde oplysninger. Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at det er retvisende billede, for det bekræfter, hvad vi vidste i forvejen,« siger Niels Christian Hvidt, cand.theol og lektor på Helbred, Menneske og Samfund på Syddansk Universitet.

Ifølge Niels Christian Hvidt lægger Koenigs konklusioner sig tæt op af erfaringer fra Danmark.

»Vi har kun to studier, som for alvor har beskæftiget sig med tro i forhold til risiko for sygdomme, og de bekræfter begge helt klart Koenigs undersøgelser.«

»Det overrasker mig faktisk, at det er sådan, for mange danskere begynder først at praktisere deres tro, når de er blevet syge. Derfor havde jeg den tese, at vi ville finde den modsatte tendens i Danmark, men den hidtidige forskning peger altså i samme retning som de udenlandske undersøgelser,« konstaterer Niels Chrstian Hvidt, der var én af hovedkræfterne bag konferencen på Syddansk Universitet.

Religion kan også være dårligt

Niels Christian Hvidt har dog et enkelt vigtigt forbehold for religionens mange velsignelser af vores helbred.

»Man skal huske, at selvom billedet tegner sig klart, så kan religion nogle gange også gøre folk neurotiske og øge risikoen for depression. Det kan ske, hvis man f.eks. kommer til at trække på forkerte religiøse ressourcer og begynder at tro på, at Gud straffer folk med sygdom. Det skal man være opmærksom på, også inden for sundhedsvæsnet, hvis man bruger religion,« påpeger han.

Grundigt arbejde mangler detaljer

Det har taget Harold Koenig fire år at gennemlæse og udvælge de mest solide undersøgelser, som alle har statistisk signifikante resultater - altså hvor tallene skiller sig så tydeligt ud, at de ikke udspringer af tilfældigheder.

En del af undersøgelserne har korrigeret deres resultater for faktorer som rygning, diabetes, vægt og kost.

Alle undersøgelserne om religions indflydelse på vores helbred er kvantitative - hvilket groft sagt vil sige, at de har analyseret overfladisk, men til gengæld på rigtigt mange mennesker. Modsætningen til kvantitative studier er kvalitative studier, hvor man bl.a. stiller folk et væld af spørgsmål for at finde ud af specifikke detaljer og årsager.

»Det her er kun kvantitative studier, for hvis man også skulle undersøge de kvalitative, ville det tage to-tre gange så lang tid at lave undersøgelsen. Og arbejdet har været så hårdt gennem fire år, at jeg lige nu ikke engang orker at gøre opmærksom på undersøgelsen andre steder end i bogen,« konstaterer Harold Koenig med en lille overdrivelse, nu det i hvert fald er gjort på Videnskab.dk og på konferencen på Syddansk Universitet.

Gud og jeg

Så må det jo være derfor jeg mener at jeg bliver mindst 100.

Dejlig artikel!

Så må jeg da vidst igang med at tilbede Thor med en ordentlig Carlsberg og en lækker flæskesteg. Jeg vidste religion kunne bruges til noget! 10 år længere og så på den fede måde! :D

SV:SV:@Ruben

Forskningen lige nu ANTYDER - mine ord - at tro spiller en rolle; stor eller lille, og ovenstående studium er med til at bekræfte tendensen. Senere vil yderligere forskning forhåbentlig gøre os klogere, for sådan fungerer videnskab.
Nej, det antyder forskningen ikke. Det er dig, Thomas, der antyder det ved at vægte dine overskrifter og formuleringer på den måde du gør.
Forskningen viser en korrelation mellem et meget løst religionsbegreb og sundhed, men enhver forsker ved sine fulde fem ved at korrelation ikke er ensbetydende med en årsagssammenhæng. Alligevel vælger du i artiklen og i dine kommentarer at fremstille det som at troen på en gud eller en overnaturlig kraft i sig selv er årsagen til et længere liv.

Hvis du virkelig mener, hvad du skriver, Ruben, så er det vist ikke (kun?) mig, der læser tekster som Fanden læser Biblen.

SV:SV:SV:Et skift væk fra atheisme

Til gengæld forsøger de at observere, hvad det betyder for os at tro inderligt på noget - om det så er på en gud eller en kraft. Denne tro SER UD TIL at gavne (formentlig i stærk kombination med den medfølgende livsstil), men hvordan og hvorfor tro i sig selv skulle påvirke vores helbred, ved man altså ikke endnu.

Thomas, du læser videnskabelige undersøgelser som fanden læser biblen. Man kan ikke ud fra undersøgelsen sige noget om at "tro SER UD TIL at gavne". Det er en lige så valid påstand at sige at "et langt liv SER UD TIL at gøre dig religiøs". Det er simpelthen uvidenskabeligt at postulere en årsagssammenhæng.
At være religiøs fører så mange andre tin med sig end en inderlig tro. Er det overhovedet troen der gør det? Er vi overhovedet sikre på at reliøsitet medfører inderlig tro? Mon ikke der er mange der er religiøse, blot fordi de er vokset op i religiøse samfund, uden at de har en specielt inderlig tro? Kan man ikke have en inderlig tro på en politisk ide, på videnskaben, på lokomotiver, på at der ikke findes guder? Har det kun en effekt hvis det er noget overnaturligt man tror på?
Den totale mangel på afgrænsing af hvad det egentlig er man undersøger her, gør resultatet ubrugeligt. Denne artikel er ikke videnskabsformidling men sensationsjournalistik.

Meget klokt!  "Enhver blir salig i sin tro!" sa grisen
Og så var det slakterkniven, og så var det troens innhold.
Men jeg er nok uenig i siste avsnitt. Disse tilsynelatende grunnsolide statistiske bevisføringer spenner nok  den militant misjonerende ateistiske statsreligion på både slakte- og pinebenken! Gjentar,  PINE OG SLAKTERBENKEN.  Og  er nok derfor en altfor vond påminnelse fra videnskabens side for mange til i det hele taget at kunne begribes!
Det er vel endelig redegjort for med solid statistikk fra Universitetets side  at ikke alle blir salige i sin tro men at den tvertimot heller kan gå på helsa og humøret løs,  og at troens innhold, jevnfør grisen,  derfor også må ha kvalitet. Og i kombinasjon med påbud om åpen glugge for utgang til det fri, vinter som sommer.
Og at det klassisk progressivt-asbestøse tros- forhold og inn-innhold, og videre ytre arrangemang og liturgiske forhold  derfor faktisk er meget usunt.
 Det handler da om det mest elementære svineri skulle jeg mene?,  og således slett ikke så  likegyldig hva man går på trynet i.
Men det har man da alltid vært klar over????????????
Vet dere hva? Jeg traff en gris, en ekte vietnamesisk svartgris med rosa sløyfe trippende på holka midt i solskinnet på offentlig landevei, så fornøyd med seg selv,  spisende skare-sne i brøytekantene . På den gården var åbenbart religionen istand. Tros-friheten  var intakt.
Tvang til tro er Daarers tale, Hjertet vegrer sig med Fynd
Tvungen Tro ei Sorg kan svale, føder mere Angst og Synd.
Kun til Helved kan der tvinges, men til Himlen bare ringes!
SANN!
(Grundvig)
Derfor: Ned med den pliktig  asbestøse statsreligion. Den viker jo ikke engang for videnskaben og for solid statistikk på skarpe og bredspektret stillede, humane velferdskriterier. 
Den må i reservat. Den må gis fri adgang til å ha seg hen  bak tykke og trygge,  strengt hygieniske, urbane murer med gitter foran, under adskillig strengere oppsyn og reglemang,  og gis fri adgang til å kunne legge seg helt flat med trynet ned i asbestbetongen med armane rett ut, benene samlet,  og love evig kyskhet og fattigdom. For muligvis å kunne tilkomme sine menneskeretter. 
Til gjengjeld fri Kost og logi, hybel, enkle klær avtypen fellesbleie,og lære å klappe skravla og spise pent ved bordet enkel kost,og lære å skrive og lese og synge og be og arb'e. For vi har ikke lov å gasse dem. Jeg mener dette i ramme alvor. Den ateistiske misjon, nemlig lavadelen vår fra gammelt av, nu efter Sovjettsamveldets konkurs med brutte karriæreutsikter og  er desperat.
Klostervesen selvfølgelig! for alt dette   statsreligiøse  liv som som har hatt sin periode og sine chanser og som tross grundig konkurs bare misjonerer videre og ikke evner å oppfatte hva videnskaben forklarer, og som  ikke engang ligner grisen.

SV:@Ruben

Forskningen lige nu ANTYDER - mine ord - at tro spiller en rolle; stor eller lille, og ovenstående studium er med til at bekræfte tendensen. Senere vil yderligere forskning forhåbentlig gøre os klogere, for sådan fungerer videnskab.
Nej, det antyder forskningen ikke. Det er dig, Thomas, der antyder det ved at vægte dine overskrifter og formuleringer på den måde du gør.
Forskningen viser en korrelation mellem et meget løst religionsbegreb og sundhed, men enhver forsker ved sine fulde fem ved at korrelation ikke er ensbetydende med en årsagssammenhæng. Alligevel vælger du i artiklen og i dine kommentarer at fremstille det som at troen på en gud eller en overnaturlig kraft i sig selv er årsagen til et længere liv.

@Ruben

Jeg forsøger at give Jesper et lyn-overblik over forskningen i tro og helbred som helhed; det handler ikke om at læse en særlig videnskabelig undersøgelse på en bestemt måde. Jeg fremhæver netop SER UD TIL, fordi der ikke ligger nogen endegyldige beviser. Som du selv antyder kan ateister jo også leve et langt og sundt liv, og det viser jo i sig selv, at religiøse ikke har eneret på opskriften.
Forskningen lige nu ANTYDER - mine ord - at tro spiller en rolle; stor eller lille, og ovenstående studium er med til at bekræfte tendensen. Senere vil yderligere forskning forhåbentlig gøre os klogere, for sådan fungerer videnskab.
Hvis du synes, vi først bør berette om den, når den når frem til endegyldige sandheder, kunne du lede længe efter historier. Forskning er aldrig mere end "det bedste vi ved inden for de givne rammer lige nu" - hvad enten man bryder sig om den foreløbige konklusion eller ej.

SV:SV:Et skift væk fra atheisme

Til gengæld forsøger de at observere, hvad det betyder for os at tro inderligt på noget - om det så er på en gud eller en kraft. Denne tro SER UD TIL at gavne (formentlig i stærk kombination med den medfølgende livsstil), men hvordan og hvorfor tro i sig selv skulle påvirke vores helbred, ved man altså ikke endnu.

Thomas, du læser videnskabelige undersøgelser som fanden læser biblen. Man kan ikke ud fra undersøgelsen sige noget om at "tro SER UD TIL at gavne". Det er en lige så valid påstand at sige at "et langt liv SER UD TIL at gøre dig religiøs". Det er simpelthen uvidenskabeligt at postulere en årsagssammenhæng.
At være religiøs fører så mange andre tin med sig end en inderlig tro. Er det overhovedet troen der gør det? Er vi overhovedet sikre på at reliøsitet medfører inderlig tro? Mon ikke der er mange der er religiøse, blot fordi de er vokset op i religiøse samfund, uden at de har en specielt inderlig tro? Kan man ikke have en inderlig tro på en politisk ide, på videnskaben, på lokomotiver, på at der ikke findes guder? Har det kun en effekt hvis det er noget overnaturligt man tror på?
Den totale mangel på afgrænsing af hvad det egentlig er man undersøger her, gør resultatet ubrugeligt. Denne artikel er ikke videnskabsformidling men sensationsjournalistik.

SV:Et skift væk fra atheisme

@Jesper: Mig bekendt har ingen forskere haft held med at vurdere sandhedsværdien i en religion.
Til gengæld forsøger de at observere, hvad det betyder for os at tro inderligt på noget - om det så er på en gud eller en kraft. Denne tro SER UD TIL at gavne (formentlig i stærk kombination med den medfølgende livsstil), men hvordan og hvorfor tro i sig selv skulle påvirke vores helbred, ved man altså ikke endnu.
/Thomas, Videnskab.dk

Et skift væk fra atheisme

Ok, nu er det fastslået, at jeg bliver nød til at blive religiøs for at leve længere.
Men hvilken religion og hvorfor har denne sandheden og ikke en af de tusind andre?

Religiøse mennesker lever længere ?

...så kan jeg kun sige gudfader bevare mig :o)

Gud og naturen

Ladies and gentlemen
Den ene oppsiktsvekkende nyhet fra forkningen strømmer inn efter den andre, først på Videnskab.dk at det er sunt å være religiøs. Og dernest på Forskning.no om en biolog jeg ber alle merke seg, Dag O.Hessen,vinneran av Artsmangfoldprisen 2010. 
Hessen påstår at kontakr med dyr og natur gjør at man får lavere blodtrykk, blirmindre frustrert,harmindre angst og ikke dør så fort av hjerteinfarkter.
jeg har grublet over dette lenge, er Gud og Naturen to sider av samme sak, to alen av samme lerret, eller rett og slett identiske vesener, kanskje en og samme person eller ting?
Nå kommer det fra videnskaben at de til og med har merkelig likedan virkninger. Man bør ha stusset forlengs.
(Det erikke romerskkatolskortodoxt har jegfått vite. Dominicanerne har som doktrine at man må skille skarpt mellomGud og hans skaberverk. somtypisk nordman skiller jeg ikke alltid så strengt der og tror det skyldes at vi er Fransciscansk misjonert i høymiddelalderen og har hatt jesuitterforbud)
Thor heyerdahl har nemlig gitt tindrende klar besked. Det var fæle olje og søppelstriper midtveis i atlanteren da de dro over med RA2, og dette skulle Abdullah fra Tschad ha som sitt vievann til sin stadige ognødvendige tidebønn vendt mot Mekka. De komi krangelom dette var synd imot Gud eller synd imot Naturen. Så hissig at Heyerdahl måtte megle. "Synd imot Gud eller synd imot Naturen, det betyr da ipraksis det samme, og situasjonen er faktisk så ille at vi har ikke tid lenger til å krangle om sånt.
Til min forbauselse er der oppstått en nærmest militant ateistisk misjon efter 2000. Man er da agnostiker eller fritenker eller hedning eller ugudelig eller ukristelig eller human- etiker, det erda stue-rent alt sammen, men ateisme, Sovjett og DDR- samveldets statsreligion 15- 20 år på overtid?
Og har i senere år gjort meg refleksjoner som er nærmest som å banne i kirken. Får jeg lov til det?
Det er ikke tilfelle at videnskaben eller Forskningen hardrevet gud eller "guden" som de sier ( og nevner ikke engang Partisekretæren) fra skanse til skanse inntil solen endelig sto opp og lys falt over land og verdens skabelse fant sted og grunnvoll ble lagt og sivilisasjonens vugge sto på "gølvet" til Qvisling og Mussolini og LENINordenen en gang i de harde trettiåra (Ca 1936)
Nei, først måtte Gallilei settes på INDEX LIBRORVM PROHIBITORVM så da dette var innprentet til konfirmasjon imange land før man blev tørr bak ørene, hadde Voltaire og LENIN lett spill.  Først må Naturbegrepene trampes ned og forbys og forkjetres. Da har ikke lenger gudsbegrepet noen ekte næring og sultes uvegerlig ut og blir svakt og sykt og lett å gjendrive.
Tenk, slik tror jeg det henger sammen, og ingen behøver å være enig for vi har trosfrihet, men vi har også en viss frihet og romslighet for tanken, så det går også an å tenke på det.
Carsten Nielsen skriver om Jehovas vidner. De er etterhvert solide naturalister og det kommer forbausende gode naturfagligeartikleri Vakttårnet, og jeg hardraget på dem de tør opp og blir glade om man tar dem med ut i haven og drøfter flora og fauna.

Jehovas vidner...

har også lige besøgt mig og også her kan jeg genkende den indre sjælefred, der etableres når man er istand til at manifestere gud som en person, som man selv er, og tillægge alting i een retning. Man behøver ikke bekymre sig om noget, hvis man følger den, eller en anden retning. Jeg bifalder ikke muslimernes vej, men jo strengere religionerne er, jo mere synes de også at fritage eller forebygge problemerne før de opstår.

Kontinuerlig liv i bøn

Jeg har lige modtaget en gratis lydbog på engelsk fra learnoutloud, der omhandler det at leve et liv i samme stage of consiousness, som når man er i bøn/beder/underdanighed/meditation. Hvilket pragtfuld niveau det er at sænke sin bevidsthed til at fungere på.
Hvis det ikke giver længere liv, så giver det mere fyldigt liv/livskvalitetsforøgende.

Sorry unge mann:

Her haggler minusene
"Ironisk nok kan de gudetroende takke de gudløse for at have skapt et samfund..."
Det er jo et sosial- rasistisk, menneske-karakter-rasistiskn  hån mot skaperne av FNs menneskerettserklæring blant annet,  så velkjent og så øde- lagt  av tyrannisk,  statsreligiøs makt-propaganda  fra et berømt  imperium som er gått konkurs og dets hoved tempel  er brukket ned av de brede masser den 10 november 1989 i Berlin, og Krjeml  er falt i klassefiendens hender, Berliner Dom er gjenoppbygget, Frauenkirche i Dresden er gjenoppbygget. Andreaskorset er tilbake i Moskva.
Det får virkelig være måte på til gammel Jugendweihe, elvis og fjortisnivå i religionsvidenskab og Historie 
Sorry Unge mann,  Adolf mente også at vi var undermålere og ikke helt opplyste til vitenskapen enda og nok ikke forsto vårt eget beste enda.
Men vi deler bare ikke franskog russisk, postrevolusjonærlærehistorieog kirkehistorie her på bjerget. 
 
Her på bjerget har våre overlærere i logikk og metodelære og erkjennelsesteoriog etikk og orienteringslære båret sorte, lovlig ervervede Doctorkapper fra Universitetet og hvide renaissanciske pibekraver,  ikke  rødegardistiske uniformer eller uniformene til Folke- politiet! En svær, chosmologisk forskjell. Vi skal ha oss fra- bedt å for- hånes og rase- diskrimineres for det, og holdes for å være lite innsiktsfulle og mindre begavet bare av den grunn.
Dette hovent misjonerenden  den dag idag at det er ateismen  som har skapt samfunnet og velstanden og rikdommen og friheten og kommet med opplysningen og videnskaben og kastet lys over land, så nå er det beklageligvis bare noen gamle blinde troere og overtroere igjen med "guden" og "gudene" sine som nekter å ville se lyset. 
Hvilket dop, hvilken Cocacola er det der? tenke seg til, presumtivt voksne og opplyste mennesker og tror ikke engang på nissen. Man ryster på hodet!
Hvilken hånlig suveren stolthet og forakt og misjonerende svær-  rasisme overfor verdensbefolkningen normalbefolkningen og dens mest dugelige og skapende og berikende og frigjørende menn og kvinner til alle tider.
Fra de fanatiske tapenes side,  som ikke evner å innse at deres stygg- puristiske og ufredelige,  og som forskningen viser, visstnok til og med helsefarlige Statsreligion er gått ut på dato.

SV:Manipulerende journalistik

Jeg har meget svært ved at tro at en så grundig forsker kan forveksle årsagssammenhæng med korrelation. Der er ingen fornuftig grund til at tro at man lever længere bare fordi man tror på nisser - alt andet lige.

Ruben:
Du gjør den svær-  feil og grunn-  feil å stille opp en pappfigur, en stråmann, en karikatur  som du innleder med å smadre forhåne og latteriggjøre,  for så å komme til med ditt salg.
Du fører først en falsk påstand. Den / de religiøse  tror på nissen , guden, stålmannen den flyvende tekanne, det latterlige innbildte konkrete objekt,  men det er jo din egen  grille og vrangforestilling om kjernen eller tyngdepunktet eller ledestjernen i andre menneskers, din nestes sjel og bevissthet,  som du ikke evner å finne  eller kunne forholde deg til.
Vi er virkelig fed up av Sovjett- og DDR- samveldets statsreligion og religionslæra til førerfakultetet, Arbeiter und Bauernfakultät i Greifswald, nu nedlagt. Og det nytter ikke å tappe sin intellektuelle vin videre fra Chateau Ayn Rand heller. Eller fra Thinktank. Det er bare ytterligere filialer av Asbestpalasset, som er kondemnert og revet idag.   
Hvorfor nevner du ikke Partisekretæren med et ord =GUDEN! i bestemt form entall.   Eller troen på de store bensinsvin med flammer ut av eksosrørene, hvorfor er det gode gamle Fjøsnissen og Tomtegubben og Gard-voren  som er gjenstand for ditt hån og som skal sparkes?
 Har du sett dypt inn i  deg selv og dypt ned i din skoleveske og virkelige og sanne og grunnleggende katekismelitteratur med bilder til Konfirmasjon før du ble tørr bak ørene , ja i bleien, og tenkt over det?
Ikke det, nei, jeg kunne tenke meg det.
Hvorfor av alle ting den Hedersmann og store skjørtejeger som gikk med en lue av Gaupeskinn (=Frøya) og som kom først til stedet og brøt opp gården, hvis knokler og bene hviler i den svære rydningsrøysa (Stenrøs. Det heter Rud- Rode også i Danmark. Eks Ottarsrud Finnsrud Smedsrud ... )  ved åkerkanten, og hvis ånd går igjen i fjøs og stall. Nissen!
Dette besatte hærverk fra barbarernes hold mot vokne og ærverdige og opplyste og kloke menneskers fineste rim og myter og historier  er communist manifesto med o.
Å Mannen ville fra Nissen flytte, men Reisen blev ham til ingen nytte
For bak på Vognlasset Nissen lo, /:Jeg tror vi flytter idag vi to:/  SANN!
Det er den kloke innsikt i Religionsvidenskabene.

Manipulerende journalistik

Jeg har meget svært ved at tro at en så grundig forsker kan forveksle årsagssammenhæng med korrelation. Der er ingen fornuftig grund til at tro at man lever længere bare fordi man tror på nisser - alt andet lige. Jeg kunne tænke mig at høre om Thomas Hoffman er religiøs, for artiklen fremstiller tydeligt religiøsitet mere positivt, end hvad rimeligt er ud fra det man egentlig kan læse af resultaterne, og den er fuldstændig blottet for de ellers helt oplagte kritiske spørgsmål.Forskningsresultatet kan udmærket læses som at sund livstil, gode gener, gode interesser, gode sociale forbindelser og positive tanker er livsforlængende. Det religiøse fokus er helt unødvendigt. Disse ting kan man udmærket opnå uden at være religiøs, men det er da muligt at religion er en nem pakkeløsning til at opnå dem, men det er uvidenskabeligt at fremstille det som at troen på et fantasivæsen i sig selv er livsforlængende.Det er groft manipulerende at fremstille det som at religion kan lægge 10 år (fremhævet med fed skrift) til den forventede levetid, når religion blot er en blandt mange faktorer der sammenlagt virker livsforlængende. 10 år er en overordentligt stærk effekt. Hvis det var sandt, ville der ikke kun være 55 ud af 84 studier der fandt en positiv effekt - der ville være 84 ud af 84.Når 29 ud af 84 studier ikke finder nogen positiv effekt, kan der ikke være tale om nogen særlig stærk effekt, hvis der overhovedet er tale om en. Det kan lige så vel handle om korrelerende faktorer som der ikke er taget højde for. Alene det at der ikke er nogen klar definition af hvad religiøsitet er, gør det til et meget inkonsistent begreb over 84 studier, og det giver forskeren meget frie hænder til at fortolke alverdens ting ind i studierne.Jeg hæfter mig også ved at undersøgelsen bygger på religiøsitet i sekulære samfund. Hvis man medtager stærkt religiøse samfund verden over, gælder det at religiøse mennesker i høj grad er uuddannede, udsultede, undertrykte, usanitære og kan forvente at leve 20-30 år kortere end i de sekulære samfund.Ironisk nok kan de gudetroende takke de gudløse for at have skabt et samfund hvor det, måske, kan være svagt livsforlængende at være religiøs. Hvis det ikke var for ateisterne der har skabt et samfund hvor man både kan vælge religion frit, eller vælge at være helt fri, peger alt på at religiøsitet er stærkt livsforkortende. Det er fx overordentligt uhensigtsmæssigt at tro på en gud der forbyder brugen af kondomer hvis man bor i et aids-hærget land.Dybest set kan denne type undersøgelse aldrig komme frem til en videnskabelig konklusion. Vi kan aldrig få at vide om en død ateist ville have levet længere hvis bare han havde troet på nisser, og vi kan ikke få at vide om en aldrende kristen ville være død nu hvis han ikke havde troet på en gud. Der er ingen mulighed for at lave en effektundersøgelse, for man kan ikke bare bede folk om at være religiøse eller lade være og så måle effekten. Og man kan ikke lave en kontrolgruppeundersøgelse fordi der ikke findes to grupper mennesker der kun adskiller sig fra hinanden mht. religiøsitet. Man kan kun påvise en korrelation, aldrig en årsagssammenhæng....Og lige en til Bo Grünberger: Fremragende logik (not!). Du antager at de ikke-religiøse debatører lever kortere, hvilket du ikke kan vide noget om, og lader det være belæg for teorien om at ikke-religiøse lever kortere. Du antager din pointe for at bevise din pointe. Det kaldes en cirkelslutning.

SV:Dejlige kommentarer

Jeg synes at er par af de mavesure kommentarer her underbygger artiklens budskab meget godt. Det er i hvert fald tydeligt at se, hvorfor nogle ikke-troende dør tidligere, hvis de bruger tid på at blive så sure over en artikel som denne! :-D
En fed artikel, med et godt budskab om, at mennesket selv har mulighed for at bestemme ikke bare indholdet i deres liv, men også at indholdet i deres liv har en direkte effekt på livslængden.

Meget godt sagt Dr.Grünberger, det sparer meg for mange lange kommentarer og er jo så enkelt og innlysende at man skulle tro det også var den enkle sannhet. Ett tykk fra min side.

Dejlige kommentarer

Jeg synes at er par af de mavesure kommentarer her underbygger artiklens budskab meget godt. Det er i hvert fald tydeligt at se, hvorfor nogle ikke-troende dør tidligere, hvis de bruger tid på at blive så sure over en artikel som denne! :-D
En fed artikel, med et godt budskab om, at mennesket selv har mulighed for at bestemme ikke bare indholdet i deres liv, men også at indholdet i deres liv har en direkte effekt på livslængden.

SV:Signifikant? RLY?

Robert, du efterlyser en klar definition af 'religiøs'. Ud over de definitioner, der er nævnt i tekst og billedtekst i artiklen, bruger forskere typisk folks egen bedømmelse af, hvor meget tro betyder for dem - for derigenne at bestemme, hvor religiøse de er.
Er det sådan noget, du efterlyser..?
Thomas, Videnskab.dk

Takk Robert!

YouTube-klippet du henviser til er brilliant i sin stille logikk!!

Danske kommentarer tilføjet

Hermed er kommentarer fra en dansk forsker tilføjet sammen med en beskrivelse af yderligere et dansk studium.
/Thomas, Videnskab.dk

Kvantitet over kvalitet?

Hva er vitsen i å leve lenger dersom store deler av livet er viet til fordummende overtro?Det er godt mulig at hjernevirksomhet brenner en ut hurtigere, men det er da en mye bedre måte å leve på!

Signifikant? RLY?

Sådanne tests virker altid lidt latterlige for mig. Der er så mange fejlkilder, selv når du korrigere for kost, vægt osv. I USA fungerer kirken f.eks. mange steder som socialt sikkerhedsnet hvilket underbygger hans tese.
Hvis denne artikel skulle give nogen mening, ville en klar defininition af hvad der menes med 'religiøs' være på sin plads. Hvad der kunne være mere interessant at undersøge, ville være hvilke aspekter af religiøsitet der er sundhedsfremmende. F.eks. bønnen/meditationen, sociale netværk, fast moralsk kodeks, afholdenhed, leveregler osv.
Vil iøvrigt anbefale denne youtube kanal der debaterer nogle andre aspekter omkring religion: http://www.youtube.com/user/QualiaSoup#p/u
 
 

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg