Skelsættende nyt om sødestoffer: Kan øge risiko for fedme
Kunstige sødemidler kan øge risikoen for overvægt og type 2-diabetes, viser omfattende nye forsøg med både mus og mennesker. Sødestofferne påvirker tilsyneladende tarmbakteriernes sammensætning og funktion, konkluderer forskerne.

Ah - en tår Cola Light; så bliver man da i hvert fald ikke tyk, mens man slukker tørsten. Troede du måske. Ny forskning antyder noget ganske andet. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/gallery-2084267p1.html?cr=00&pl=edit-00"> <a href="http://www.shutterstock.com/editorial?cr=00&pl=edit-00" target="_blank">Sean Locke Photography/Shutterstock.com</a>)

Spiser du light-produkter for at holde den slanke linje eller for at tabe dig?

Det bør du måske overveje at lade være med, for light-produkternes kunstige sødemidler kan meget vel have den stik modsatte effekt: Sødestoffer kan sandsynligvis give forhøjet blodsukker og dermed øge risikoen for overvægt, tyder et nyt og meget omfattende studie på.

»Det kan blive et skelsættende studie. Det er særdeles grundigt lavet,« siger professor Oluf Borbye Pedersen, der er forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, efter at han har læst den videnskabelige artikel, som netop er udgivet i Nature.

»Forskerne viser, at kunstige sødemidler forstyrrer de naturlige tarmbakterier, og at den forstyrrede tarmflora derefter fremkalder skadelige ændringer i sukkerstofskiftet både hos mus og mennesker. Hvis det kan bekræftes af andre studier, kan resultaterne antageligt få vidtrækkende konsekvenser for, hvordan myndighederne fremover vil rådgive om brug af sødemidler,« fortsætter han. 

Sødemidler gav forstadier til overvægt

Studiet, Oluf Borbye Pedersen taler om, er lavet af en gruppe israelske forskere, som i en række forsøg har nærstuderet, hvordan et højt indtag af kunstige sødemidler påvirker kroppen.

Fakta

Tidligere undersøgelser af kunstige sødestoffers effekt på helbredet har hovedsageligt været baseret på oplysninger, som forsøgsdeltagere selv har skullet indrapportere til forskere. Det kan for eksempel være, om de spiser produkter med sødemidler eller ej.

Et problem med den type undersøgelser kan være, at det måske primært er folk, som i forvejen er overvægtige, der spiser light-produkter. Derfor kan det være svært at udlede, hvorvidt overvægten skyldes sødemidlerne eller noget andet i studiedeltagernes livsstil.

Desuden kan forskerne aldrig være sikre på, hvor præcise de oplysninger, studiedeltagerne giver om deres kostvaner, er.

Det er første gang, forskere har undersøgt, hvordan vores indre økosystem, som blandt andet består af trillioner af bakterier i tarmen, reagerer på de sødende kaloriefrie stoffer, der tilsættes light-sodavand, slik, kalorielette desserter, yoghurter, dressinger og andre af de light-produkter, man kan købe i ethvert supermarked. 

De israelske forskere fandt ud af:

  • Når forsøgsmus og mennesker fik saccharin, som er et af de mest brugte kunstige sødemidler, dagligt i blot få dage, steg deres blodsukker markant. Højt blodsukker og nedsat evne til at omsætte sukker er forstadier til type 2-diabetes. Når mus fik tilsat almindelig sukker i drikkevandet havde det derimod ingen effekt på deres blodsukker. 
     
  • Musenes og halvdelen af forsøgspersonernes tarmbakteriesammensætning ændrede sig, når de i få dage havde fået saccharin i en dosis, der svarer til den, myndighederne anbefaler som det maksimale daglige indtag. Bakteriesammensætningen blev ikke påvirket af almindelig sukker.
     
  • Ændringen i tarmbakteriesammensætningen førte til, at bakterierne blev bedre til at nedbryde kostfibre. Det er ikke særligt smart, for når tarmbakterierne nedbryder kostfibrene, bliver fibrene til energigivende kalorier blandt andet fedtsyrer, som ryger ud i blodet og øger risikoen for forhøjet blodsukker og overvægt.

»Vores resultater viser, at kunstige sødestoffer ryger ufordøjet gennem fordøjelsessystemet og ned i tarmene, hvor de påvirker bakteriefloraen, « sagde en af forskerne bag studiet, Dr. Eran Elinav fra Afdelingen for Immunology på Weizmann Institute of Science i Israel på en pressekonference op til studiets publicering.

»Studiet tyder på, at den ændring i bakteriernes sammensætning, der så sker, kan føre til ændringer i stofskiftet, som er associeret med overvægt hos nogle mennesker,« fortsatte han.

Kunstige sødestoffer er kontroversielle

Kunstige sødestoffer har længe været et kontroversielt forskningsområde omgivet af usikkerhed, for nogle studier har vist, at stofferne er skadelige, mens andre undersøgelser har vist, at de er uskadelige.

Fakta

På vej mod personaliseret behandling:

I den sidste del af den israelske undersøgelse, var det kun halvdelen af de syv forsøgsdeltagere, der fik en ændret tarmbakterieflora og forhøjet stofskifte efter at have spist kunstige sødemidler.

Tilsyneladende reagerer mennesker altså forskelligt på sødemidlerne. Det kan skyldes genetik, livsstil, kostvaner og andre personlige faktorer, at nogle tilsyneladende er mere følsomme overfor sødemidler end andre.

Ifølge de israelske forskere er resultatet et hint om, at det er nødvendigt at tage individuelle biologiske og sociale forskelle i betragtning, når man laver behandling og forebygger.

LÆS OGSÅ: EU: Derfor er sødestoffet aspartam nu frikendt og Forskere uenige i myndighedernes vurdering af aspartam

De undersøgelser, der hidtil er lavet, har dog stort set udelukkende været observationsstudier, hvor forskere har set på helbredet hos en befolkningsgruppe, der selv siger, at de spiser mange produkter med kunstige sødestoffer, sammenlignet med helbredet hos en befolkningsgruppe, der siger, at de ikke får sødemidler.

Sødestoffer har ingen fordelagtig virkning

I det nye israelske studie har forskerne for første gang undersøgt, hvad kunstige sødemidler gør ved tarmbakteriernes flora, og hvordan det påvirker blodsukkeret og kroppens energiomsætning. 

»I ingen af vores forsøg fandt vi, at der er en fordelagtig effekt af kunstige sødemidler. Tvært imod viste alle studierne en skadelig effekt - de viste alle, at kunstige sødemidler er forbundet med forhøjet blodsukker,« sagde professor Eran Shagal – en anden af forskerne bag studiet - på pressekonferencen.

Mus fik transplanteret afføring

Dr. Shagal, Dr. Elinav og kollegernes analyser omfatter:   

  1. Forsøg med mus, hvor forskerne tilsatte tre forskellige sødemidler, aspartam, saccharin og sucralose, i musenes vand. Alle sødemidlerne havde en uheldig virkning på musenes sukkerstofskifte, dog målte forskerne den højeste effekt ved saccharin, mens de kun målte en meget lille stigning ved aspartam.
     
  2. Flere forsøg med mus, som fik en daglig dosis saccharin, tilpasset musenes vægt, svarende til den dosis, myndighederne anbefaler som det maksimale, mennesker bør indtage. Igen udviklede musene forstadier til fedme og type 2-diabetes.
     
  3. For at finde ud af om ændringerne i sukkerstofskiftet skyldes, at sødemidlerne påvirkede tarmbakterierne, fik musene antibiotika, som nedbrød deres tarmbakterier. Da bakterierne var nedbrudt, havde sødemidlerne ingen effekt på musenes blodsukker.
     
  4. Antibiotikaforsøget indikerede, at tarmbakterierne blev påvirket af sødemidlerne. For at være sikker, transplanterede forskerne afføring (altså tarmbakterier) fra mus, som havde fået sødemidler, over i en særlig type sterile mus, som ingen tarmbakterier har. Efter transplantationen steg de sterile mus’ blodsukker.
     
  5. Analyser viste, at bakteriefloraen hos mus, der havde fået sødemidler, mindede om den, man ser hos overvægtige og diabetikere, mens bakteriefloraen hos mus, som havde fået almindelig sukker, ikke havde ændret karakter.
     
  6. Nu fulgte forsøg med mennesker: 388 raske personer blev undersøgt. Forskerne fandt frem til, at personer, som havde rapporteret, at de spiser mange sødemidler, havde højere blodsukker, vejede mere og havde større livvidde end dem, som havde meddelt, at de ikke brugte sødemidler. Analyser af studiedeltagernes tarmbakterieflora viste, at tarmbakteriernes sammensætning og funktion hos personer, som bruger sødemidler, minder om den, man ser hos overvægtige og hos patienter med type 2-diabetes. Blandt andet fik tarmbakterierne en øget evne til at omdanne kostfibre til kalorier.
     
  7. Til sidst lavede forskerne et kontrolleret forsøg med syv raske mennesker, som i en uge fik en maksimal dosis saccharin, mens de konstant fik målt deres blodsukker. Fire ud af de syv forsøgspersoner reagerede efter et par dage på sødemidlerne: Ligesom hos musene ændrede deres tarmbakterieflora karakter, og deres blodsukker steg betydeligt

Anbefalinger af sødemidler kan ikke ændres på denne baggrund

Fakta

Saccharin er et af de meste brugte kunstige sødestoffer blandt andet i EU. Stoffet er cirka 300 gange så sødt som sukker. Det anvendes i sodavand, slik, medicin, tandpasta og en lang række andre produkter.

»Vores forsøg med mennesker er begrænset til kun syv personer, men resultatet er en god indikation på, at sødestoffer kan øge risikoen for, at nogle mennesker bliver overvægtige,« sagde Dr. Shagal ved pressekonferencen.

»Studiet er dog ikke stort nok til, at vi kan gå ud og sige, at anbefalingerne om, hvor meget sødestof, man må få, bør ændres. Men resultaterne bør føre til debat om emnet og yderligere forskning i sødestoffers virkning på menneskers metabolisme. Det er vigtigt for samfundet som helhed, for vi står over for en eskalerende fedmeepidemi,« fortsatte han.

Studiet kan få betydning for fremtidige råd om sødestoffer

Den danske professor Oluf Borbye Pedersen, som ikke selv har været med til at lave studiet, men som også forsker i tarmbakteriers betydning for sundhed og sygdomsrisiko er enig i, at resultaterne er særdeles opsigtsvækkende, og at de bør føre til, at der bliver forsket mere i sødestoffers virkning.

»Studiet er stærkt, fordi det består af både muse- og menneskeforsøg, men den sidste del, som er et meget lille forsøg med kun syv mennesker, bør bekræftes af andre studier, før man kan konkludere noget sikkert,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Hvis resultaterne bliver eftervist, og det viser sig, at omkring halvdelen af os reagerer på sødemidler, så vi får ændret tarmfloraen og øget blodsukkeret til værdier, der nærmer sig sukkersyge, så er det virkelig noget vigtigt, som kan få betydning for den fremtidige forebyggelse af overvægt og diabetes.«

EU: Sødestoffer er sikre

Hvis resultaterne bliver eftervist, og det viser sig, at omkring halvdelen af os reagerer på sødemidler, så vi får ændret tarmfloraen og øget blodsukkeret til værdier, der nærmer sig sukkersyge, så er det virkelig noget vigtigt, som kan få betydning for den fremtidige forebyggelse af overvægt og diabetes.

Oluf Borbye Pedersen

I 2013 udgav EU's fødevarepanel, European Food Safety Authority (EFSA), som laver de gældende anbefalinger om sødestoffer, en rapport, der frikender kunstige sødemidler som aspartam og saccharin. 

Ifølge rapporten, som bygger på en litteraturgennemgang af de videnskabelige undersøgelser, der hidtil var lavet, er der ingen sundhedsrisisi ved at indtage en daglig dosis på op til 40 milligram kunstige sødemidler per kilo legemsvægt per dag.

Videnskab.dk har spurgt panelet, om det nye israelske studie giver anledning til, at anbefalingerne bliver revurderet: 

»Som med alle andre nye data, der bliver publiceret, beslutter EFSA med tiden, om de bør blive fremlagt for panelets eksperter til gennemlæsning,« skriver Steve Pagani, der er pressemedarbejder hos EFSA i en mail til Videnskab.dk.

»I panelets risikovurdering af kunstige sødemidler fra 2013, overvejede EFSA's ekspertpanel, om kunstige sødestoffer kan være forbundet med forhøjet risiko for at få type 2-diabetes. Panelet konkluderede, at der er brug for mere forskning for at kunne be- eller afkræfte hypotesen om, at aspartam og andre sødemidler ændrer blodsukkerniveauet hos mennesker,« fortsætter han.

Tiden vil altså vise, om de nye fund kan få EFSA til at overveje at revurdere anbefalingerne.

Rettelse den 21/09-2014: Flere af vore opvakte læsere har venligst gjort opmærksom på, at det ikke fremgik klart af den oprindelige artikel, at de nye israelske undersøgelser ikke finder de samme skadevirkninger ved sødestoffet aspartam, der blandt andet bruges i light-sodavand, som ved sødestoffet saccharin. Kun i et enkelt ud af deres mange forsøg, testede de israelske forskere aspartam. I det forsøg fik mus aspartam i elleve uger. Andre fik saccharin eller sucralose. Ved alle tre sødestoffer målte forskerne en stigning i musenes blodsukker, men stigningen hos de mus, der havde fået aspartam, var lavere end ved de øvrige sødestoffer. Musene fik en dosis sødestoffer, der svarer til det maksimale, man ifølge myndighederne bør indtage pr. dag. Det svarer til 50 mg. aspartam per kropsvægt. Som menneske skal man drikke en nærmest umulig mængde cola light for at komme op på den mængde. I de resterende forsøg testede forskerne udelukkende saccharin.  
Derfor har Videnskab.dk nu lavet om på artiklens formuleringer om, at sødestoffer så som aspartam har en skadelig effekt på blodsukkeret. I stedet nævner vi kun saccharin.