EU: Derfor er sødestoffet aspartam nu frikendt
Nu er det helt sikkert, at aspartam ikke er farligt at indtage i de tilladte doser. Det konkluderede EU’s fødevarepanel, EFSA, i december 2013 på baggrund af en meget omfattende undersøgelse. Men der mangler stadig langtidsstudier på mennesker, mener nogle forskere.

Er sødestoffet aspartam farligt eller ej? Det spørgsmål har i mange år delt vandene hos forbrugere, forskere og myndigheder, men for nyligt konkluderede EU’s fødevarepanel definitivt, at aspartam ikke er farligt i de tilladte mængder. Ikke alle forskere er dog enige. (Foto: Colourbox)

Du kan roligt drikke din cola light eller andre light-produkter, sødet med det kunstige sødestof aspartam.

Det var udmeldingen fra EU's fødevarepanel, European Food Safety Authority (EFSA), i december 2013.

Her fremlagde EFSAs Videnskabelige Panel for Tilsætningsstoffer og Næringsstoffer tilsat Fødevarer (ANS-panelet) den hidtil mest omfattende gennemgang af alle videnskabelige studier af aspartam, der nogensinde er lavet – både publicerede og ikke publicerede.

LÆS OGSÅ: Sødemidlet i light-sodavand er ikke sundhedsskadeligt

Den konklusion er det dog ikke alle forskere, der er enige i, og myndighedernes anbefalinger har også tidligere mødt kritik af flere forskere bl.a. i en artikel her på Videnskab.dk. Det vender vi tilbage til senere i artiklen. Først skal vi høre, hvorfor EFSA nu har frikendt aspartam.

»Vi har med denne grundige undersøgelse bekræftet, at sødestoffet er sikkert for forbrugerne i de mængder, der svarer til den acceptable daglig indtagelse (ADI). Jeg vil gerne understrege, at dette er den første komplette sikkerhedsvurdering af aspartam, hvor vi har gennemgået og medtaget al relevant litteratur om aspartam, svarende til mere end 600 studier,« lyder det fra Alicja Mortensen, der er toksikolog (giftekspert) og formand for EFSAs ekspertpanel bag rapporten og seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Rapporten: Aspartam giver ikke kræft

EFSA’s eksperter er nået frem til deres konklusioner ved at gennemgå al relevant videnskabelig litteratur om aspartam. (Se også faktaboks)

Med rapporten, som bygger på studier på både forsøgsdyr og mennesker, afviser EFSA alle mistanker om, at den tilladte brug af aspartam potentielt kan medføre skader på generne eller give kræft.

Rapporten fastslår desuden, at aspartam ikke skader hjernen eller nervesystemet hos hverken børn, voksne eller hos fostre.

Kontroversen er svær at gennemskue for lægmænd

Alicja Mortensen håber, at afgørelsen kan sætte en stopper for de kontroverser, der længe har omgærdet aspartam. Noget, der forvirrer forbrugerne, fordi man på internettet kan finde både videnskabelige og ikke videnskabelige artikler om aspartam, hvilket gør det svært for den almindelige borger at gennemskue, hvad der er op og ned i sagen.

Fakta

EFSA's nye rapport bygger på:
• Alle de undersøgelser, som kræves af myndighederne i EU som dokumentation for, at aspartam er ufarligt for forbrugere i de tilladte mængder (det acceptable daglige indtag, ADI, er 40 milligram per kg legemsvægt per dag)
• Andre videnskabelige undersøgelser, som er blevet publiceret, siden aspartam blev godkendt som tilsætningsstof i EU (1984)

»For en forbruger kan det være svært at skelne mellem videnskabelig litteratur og ikke autoriseret litteratur. Det kan føre til, at forbrugerne kan blive forvirrede, når de ikke har forudsætningerne for at kende forskel på, hvad der er en rigtig videnskabelig vurdering, og hvad der ikke er. Og det kan gøre folk utrygge,« siger Alicja Mortensen.

Hvad, der måske forvirrer endnu mere, er, at heller ikke alle eksperter har været enige med myndighederne i, at aspartam er sikkert. Og det er her, vi vender tilbage til, hvorfor ikke alle forskere er enige i rapportens udlægninger.

Flere forskningsresultater har nemlig fundet tegn på, at aspartam kan kobles til bl.a. for tidlige fødsler og kræft, og nogle af forskerne bag disse studier har tidligere kritiseret EU’s fødevarepanel, EFSA, for at tillægge de studier, der frikender aspartam, for stor vægt, mens de kritiske studier er blevet overset.

Aspartam-forsker tager EFSA’s konklusion for gode varer

En af disse forskere er lektor Thorhallur Halldorsson fra Islands Universitet, som står bag et opsigtsvækkende studie fra 2010 af 59.334 gravide kvinder. Studiet viste, at indtagelse af sodavand tilsat sødestoffer øger risikoen for at føde for tidligt sammenlignet med indtagelsen af sodavand tilsat sukker. Læs mere om studiet i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

Videnskab.dk har talt med Thorhallur Halldorsson og bedt ham kommentere på EFSA’s nyeste konklusioner.

»Jeg mener, EFSA’s rapport viser, at man nu godt kan stole på, at det ikke er sundhedsskadeligt at drikke light i begrænsede mængder,« siger Thorhallur Halldorsson.

»Men dermed må man ikke foranlediges til at tro, at drikkevarer med aspartam er sunde at indtage. De er ligeså usunde som mange andre usunde fødevarer i supermarkedet,« understreger han.

Stadig brug for langtidsstudier på mennesker

Thorhallur Halldorsson vurderer altså, at forbrugerne nu godt kan være sikre på, at aspartam ikke medfører nogen sundhedsrisiko på kort sigt.

»Det er næsten alle enige i. Det, vi skændes om, er langtidskonsekvenserne på mennesker, og om man skal være ekstra forsigtig overfor følsomme grupper som børn og gravide, altså forbrug over lang tid. Her kan man sige, at når det kommer til overforbrug af sukker, har man identificeret langtidseffekten. Men man har endnu ikke gjort det samme med sødestoffer. Så man kan ikke udelukke, at der vil dukke noget op i fremtiden,« siger Thorhallur Halldorsson.

Han har tidligere kritiseret EFSA for ikke altid at have været lige afbalanceret i sine afvejninger af aspartam-studier med begrundelsen, at de studier, som EFSA baserede deres anbefalinger på, ofte var eksempler på dårligt designede studier.

»Det synes jeg stadigvæk. Men hvad angår deres seneste gennemgang, er det svært at kritisere dem for ret meget,« erkender Thorhallur Halldorsson.

Aspartam findes bl.a. i light sodavand og indeholder samme antal kalorier per gram som proteiner, der igen indeholder lige så mange kalorier som sukker. Men da aspartam er cirka 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. (Foto: Colourbox)

Dog påpeger han, at han er uenig i, hvordan EFSA fremlægger deres budskaber og konklusioner i rapporten.

»De konkluderer, at der ingenting er at komme efter. At aspartam er 100 procent sikkert. Det er jeg uenig i, fordi  der findes relativt få studier, som har undersøgt storforbrugere over længere tid. Jeg mener, at rapporten er blevet skrevet med det formål at overbevise om, at aspartam ikke er farligt. Men aspartam er trods alt stadig ikke et sundt stof og skal ikke fremhæves sådan. Og min personlige holdning er, at den øvre grænse for aspartam virker for høj,« siger han.

»EFSA fremstår lidt for industrivenlige«

Thorhallur Halldorsson holder desuden fast i en anden kendsgerning, han tidligere har anfægtet, nemlig at de fleste studier af aspartam ofte er udført af industrien bag aspartam.

»Det gælder stadig. Når man læser rapporten, kan EFSA godt fremstå lidt for industrivenlige ved konsekvent at afvise alle de studier, der har fundet tegn på, at aspartam kan være sundhedsskadeligt,« siger han og nævner i den forbindelse en anden forsker, som gennem tiden har været kritisk over for EFSA’s vurdering af aspartam; den italienske Morando Soffritti,.

»Jeg synes, Morando Soffritti har lavet en stribe veldesignede studier med hensyn til at undersøge langtidseffekter på mus. Men hans resultater bliver helt affejet i den nye vurdering. I stedet for at medgive, at han måske har fanget noget, og at det kan være, at aspartam måske er usundt på lang sigt,« siger Thorhallur Halldorsson.

Morando Soffritti kritiserer EFSA

Den omtalte Morando Soffritti er leder af det anerkendte, uafhængige italienske forskningsinstitut Ramazzini Institute, som forsker i kræft.

Her står han bl.a. bag flere store studier på mus, der har vist, at aspartam gav musene hyppigere forekomster af en række former for kræft, selv i doser, der er tæt på - eller tilmed mindre end - den tilladte dosis for mennesker.

I modsætning til Thorhallur Halldorsson tager Morando Soffritti på ingen måde EFSA’s nye konklusion for gode varer.

»Det er rigtigt, at EFSA har gennemgået alle studier af aspartam, men alle de studier, som har vist, at aspartam er sundhedsskadeligt, er blevet bedømt utilstrækkelige eller fejlbehæftede, hvorimod alle de studier, som frikender aspartam, er blevet bedømt tilstrækkelige. Det finder jeg mærkeligt,« siger Morando Soffritti til Videnskab.dk.

Han har selv haft mulighed for at kigge alle studierne igennem. Desuden har han og hans kollegaer lavet deres egen grundige videnskabelig gennemgang af alle de studier, der er lavet af aspartam i forhold til, om stoffet kan være kræftfremkaldende.

Fakta

Når et tilsætningsstof skal sikkerhedsvurderes, er det altid et spørgsmål om mængden. Derfor fastsættes en acceptabel daglig indtagelse (ADI).

Efterfølgende fastsætter myndigheder så grænsen for, hvor meget af det pågældende tilsætningsstof der må bruges i fødevarer for at sikre, at ADI ikke overskrides.

ADI for aspartam er fastsat til 40 mg dagligt per kilo kropsvægt. En liter sodavand sødet med aspartam må højst indeholde 600 mg aspartam.

En person, der vejer 60 kilo, kan drikke 4 liter sodavand med aspartam eller spise ca. 1 kilo slik med 2.000 mg aspartam/kg, før ADI bliver overskredet. Man skal dog huske, at mange andre dagligvarer også indeholder aspartam.

Det er der kommet en videnskabelig artikel ud af, som netop er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift, American Journal of Industrial Medicine.

Fastholder, at aspartam kan være kræftfremkaldende

I artiklen konkluderer Morando Soffritti og hans forskerteam, at de studier, som firmaet bag aspartam, Searle, har lavet i 1970’erne, og som har dannet baggrund for, at aspartam blev godkendt som tilsætningsstof i fødevarer, ikke giver tilstrækkelig videnskabelig evidens for at konkludere, at aspartam ikke er kræftfremkaldende.

»Disse studier har nu vist sig at være utilfredsstillende i mange henseender, bl.a. ved at være begrænset i deres design, udførsel og rapportering,« skriver Morando Soffritti i artiklen.

Soffritti: Kvinder og børn bør holde sig fra aspartam

På baggrund af sine egne store aspartam-studier samt andre videnskabelige, peer-reviewed undersøgelser, der bakker hans resultater op, finder Morando Soffritti grund til at fastholde, at aspartam potentielt kan være kræftfremkaldende.

I artiklen anbefaler han derfor, at børn og gravide kvinder så vidt muligt holder sig fra aspartam, ind til sødestoffet er blevet undersøgt nærmere.

»Når aspartam virker kræftfremkaldende hos gnavere i flere forskellige studier, er der grund til at sige, at det også gælder mennesker. Den pointe har EFSA afvist, ligesom de har afvist alle de studier, der har påvist, at aspartam er sundhedsskadeligt,« lyder det fra Morando Soffritti.

»Jeg mener, der er brug for, at de kritiske aspartam-studier bliver gentaget eller lavet med andre metoder, før man kan afvise resultaterne. Men desværre er dette emne gået hen og blevet en ufrugtbar, politisk diskussion, som i sidste ende kan skade forbrugerne,« siger han.

Ingen interessekonflikter i EFSA’s ekspertpanel

Alicja Mortensen oplyser, at EFSA’s ekspertpanel har gennemgået al den tilgængelige videnskabelige litteratur om aspartam, inklusiv alle de undersøgelser, der er lavet med aspartam, for at belyse, om stoffet kan være kræftfremkaldende.

Panelet vurderer, at aspartam ikke er kræftfremkaldende.

Thorhallur Halldorssons kritik af, at EFSA fremstår lidt for industrivenlige, afviser Alicja Mortensen også.

Fakta

Den Europæiske Fødevareautoritet, EFSA, er en selvstændig institution under EU, som leverer forskningsbaserede risikovurderinger på fødevareområdet, ligesom DTU Fødevareinstituttet gør det i Danmark.

EFSAs mandat omfatter fødevare- og fodersikkerhed, ernæring, dyresundhed og velfærd, plantebeskyttelse og plantesundhed. På de områder er det EFSAs opgave at levere objektiv uafhængig forskningsbaseret rådgivning og klar kommunikation, der bygger på en opdateret viden og de nyeste forskningsresultater.

Det er EU, der finansierer EFSA, men institutionen arbejder og fungerer uafhængigt af EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og EUs medlemsstater.
DTU Fødevareinstituttet er samarbejdscenter for EFSA i Danmark.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

»Med hensyn til interessekonflikter skal vi, som indgår i EFSA’s panel, deklarere vores aktiviteter. EFSA benytter uafhængige eksperter og sikrer, at der ingen interessekonflikter er i EFSA’s ekspert panel. Og det er de samme strenge krav til vurderingen, der gælder, hvad enten der er tale om studier, der er lavet af industrien, og som kræves af myndighederne som dokumentation for, at stoffet er ufarligt for forbrugere i de mængder, der bruges i fødevarer, eller andre videnskabelige studier af uafhængige forskere, som er blevet publiceret, siden aspartam blev godkendt som et tilsætningsstof i EU,« understreger hun.

(Læs mere om EFSA’s retningslinjer og de såkaldte ’OECD guidelines’ for, hvordan undersøgelser af kemiske stoffer skal udføres her og i artiklen ’Forskere uenige i myndighedernes vurdering af aspartam’.)

Langtidseffekter er undersøgt

Ifølge Alicja Mortensen er aspartams langtidseffekter blevet grundigt undersøgt.

»EFSAs rapport konkluderer, at den nuværende ADI af aspartam er sikker for de almindelige forbrugere, og at den mængde aspartam, vi kan indtage fra fødevarer, ligger under ADI,« siger Alicja Mortensen. ADI omfatter dog ikke mennesker, som lider af den sjældne, medfødte sygdom 'phenylketonuri', også kaldet 'Føllings syge' (se boksen under artiklen).

En risikovurdering kan revurderes

Alicja Mortensen medgiver dog, at den nye risikovurdering ikke er hugget i sten. Risikovurdering af et tilsætningsstof er baseret på den viden og de foreliggende data, der er tilgængelig på tidspunktet for vurderingen.

Hvis der med tiden kommer nye resultater, kan der laves en revurdering af sikkerheden. Og som krævet i EU-lovgivningen har EFSA iværksat et program for revurdering af sikkerheden for alle tidligere godkendte tilsætningsstoffer. Aspartam er et af dem.

»Det er klart, at vi hele tiden får bedre analysemetoder og ny viden om mekanismerne bag toksiske effekter af kemiske stoffer. Viden udvikler sig hele tiden,« anerkender hun.

Men, oplyser hun videre, man kan som forbruger trygt stole på, at den seneste gennemgang af aspartam har været grundig, og at anvendelsen af aspartam som tilsætningsstof ikke indebærer nogen sundhedsmæssig risiko.

»Ja, jeg mener, man som forbruger kan være tryg, fordi den nye, meget grundige rapport viser, at aspartam i mængder, som svarer til ADI, er sikker for forbrugerne, og at de mængder af aspartam, der anvendes i fødevarer, også er sikre,« siger Alicja Mortensen.

Om Føllings syge

For mennesker, der lider af den arvelige sygdom ’Føllings syge’ eller ’phenylketonuri’, er det kendt, at aminosyren phenylalanin fra kosten og fra aspartam kan medføre hjerneskader.

Hvert år fødes 6-7 børn med sygdommen i Danmark. Sygdommen opdages kort tid efter fødslen ved hjælp af en blodprøve, og børnene kan sættes i behandling med en kost med et lavt indhold af phenylalanin og uden aspartam.

Af hensyn til mennesker med Føllings syge skal produkter med aspartam være mærket med advarslen “indeholder en phenylalanin kilde”.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.