Min appetit er over middel, og jeg har genetiske anlæg for at blive tyk, hvis jeg spiser meget brød, pasta og ris.
Til gengæld fortæller min gentest, at jeg er ferm til at forbrænde fedt. En allround motionstype, der har potentiale til både at kunne sprinte, løbe langt og styrketræne. Desværre er jeg tilbøjelig til at få vævsskader, og så er jeg disponeret for en ret træls mave:
»Genetisk har du en større risiko end gennemsnittet for at opleve fordøjelsesproblemer, der er forbundet med IBS (irritabel tyktarm; red.). Problemerne kan variere fra milde til svære og omfatte symptomer som oppustethed, gas, mavesmerter, kramper, diarré og forstoppelse,« lyder svaret på min gentest.
\ Historien kort
- Hos et firma kan man få at vide, hvordan ens genetik spiller ind på ens metabolisme og effekt af forskellige træningsformer.
- Pointen er, at man kan optimere sin diæt og træning med en gentest.
- Forskere er skeptiske, men ser dog et potentiale i at skræddersy individuelle diæter efter generne.
Jeg har hele otte genvarianter, der disponerer for irritabel tyktarm og gas i maven. Dertil har jeg anlæg for at svede meget og ildelugtende.
Gode gener til druk
På den - vil nogen mene - gode side har jeg gener, som gør mig i stand til at drikke store mængder alkohol uden at få det dårligt. Min evne til at kunne tåle meget sprut øger desværre risikoen for, at jeg kommer til at bælle så voldsomt, at jeg tager skade af det:
»Du bør være påpasselig med dit alkoholindtag, for du er mere tilbøjelig til langsigtede, negative konsekvenser som alkoholafhængighed, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, hvis du drikker for meget,« lyder advarslen fra firmaet AthGene, som har kortlagt mine gener.
For en måneds tid sendte firmaet mit spyt til et certificeret laboratorium i Sydkorea. Laboratoriet har analyseret spytprøven, og nu har jeg fået svar på testen. På AthGene.com kan jeg finde oplysninger om alt fra, hvilke vitaminer jeg er disponeret for at mangle, til hvilken træningsform der genetisk passer bedst til mig.
Officielle kostanbefalinger passer ikke til alle
Pointen er, at jeg med min genetiske profil in mente kan optimere min træning og mine måltider, så jeg kan blive hurtigere, stærkere, tyndere og sundere.
AthGene vil give kunderne mulighed for at udnytte deres genetiske potentiale, siger firmaets videnskabelige leder, Katie Anderson, der har en baggrund som postdoc på København Universitets Center for Stamcelleforskning, DanStem.
»Vi vil gerne hjælpe folk med at optimere deres sundhed. Myndighedernes officielle kostanbefalinger passer ikke til alle, for det er meget individuelt, hvordan man forbrænder kulhydrater og lagrer fedt. Det er afhængigt både af genetik og miljøfaktorer,« beretter Katie Anderson.
»Hvis man tager sin genetik i betragtning, kan man få mere ud af sin træning og diæt. Myndighedernes kostanbefalinger er baseret på et gennemsnit, som mange mennesker falder ved siden af,« fortsætter hun.
\ Læs mere
Genforskning rykker
AthGenes idé om, at man kan bruge en gentest til at skræddersy sin kost og træning, er ikke grebet ud af det blå. Den er opstået, fordi der i det seneste årti er kommet mere og mere viden om, hvad små variationer i vores gener disponerer for.
Variationerne i vores gener gør os til dem, vi er.
Nogle af dem er ansvarlige for vores øjenfarve, hårfarve og skostørrelse. Andre genvarianter har en betydning for, om man får deller på maven eller en stor numse, om man er en god sprinter, kan løbe maraton, eller om man får store muskler, når man pumper jern.
Der bliver hele tiden publiceret ny viden om, hvad de enkelte genvarianter disponerer for, og forskere er enige om, at genetik delvist kan forklare, hvorfor nogle mennesker får mere ud af at motionere end andre, og hvorfor nogle bliver tykke, bare de kigger på en kage, mens andre kan fylde sig med søde sager uden at tage på.
Alligevel er flere forskere skeptiske over for AthGenes idé om at bruge resultaterne af kundernes gentest til at sammensætte diæter og træningsprogrammer, der passer til den enkelte.
Forskning er ikke klar til skræddersyet diæt
En af skeptikerne hedder Tuomas Oskari Kilpeläinen. Han er lektor på Københavns Universitets Afdeling for Metabolisk Genetik og forsker i, hvordan man kan bruge genetiske markører i forebyggelsen af type 2-diabetes.
»På grund af bestemte genvariabler kan nogle mennesker have brug for større livsstilsændringer og en anden form for træning end andre,« sagde Toumas Oskari Kilpelänen til Videnskab.dk i 2014, da vi skrev om hans forskning i, hvordan gener er involveret i, hvor meget man får ud af at træne og gå på slankekur.
\ Gentest-firmaer
I Danmark findes der en række firmaer, der giver kunderne løfter om, at en gentest kan hjælpe dem med at optimere effekten af diæt og træning. Udover AthGene er der f.eks. DNALife og Diet & Genes.
I USA og Europa er det forbudt for firmaer, at fortælle kunderne om genetiske sygdomsrisici.
Tre år senere er Toumas Oskari Kilpeläinen forbeholden, da han bliver præsenteret for AthGenes gentest.
»Forskningen er endnu ikke nået dertil, hvor man kan skræddersy sin træning og diæt efter sin genetik. På nuværende tidspunkt vil det være mest ansvarligt at vente på mere forskning, før man udbyder sådan en test,« siger Tuomas Oskari Kilpeläinen.
Forskerne mangler viden om genvarianters betydning
Når det er sagt, har AthGene fat i noget: Generne har helt sikkert betydning for, hvor meget man får ud af at dyrke motion, medgiver Tuomas Oskari Kilpeläinen.
»Alle får gavn af at motionere, men nogle får mere ud af det end andre. 20-50 procent af forskellen på, hvor meget mennesker får ud af at træne, er genetisk bestemt,« fortæller han.
Forskerne ved bare ikke nok om, hvilke gener der spiller ind.
»Den forskning, der hidtil er lavet, har ikke været i stand til at finde de gener, der er relateret til forskellene. Det er endnu ikke lykkedes os at finde genvarianter, som kan bruges til at forudsige, hvordan et individ responderer på fysisk aktivitet,« siger Tuomas Oskari Kilpeläinen.
Kun nogle genvarianter bliver kortlagt
AthGene baserer sin rådgivning på internationale forskningsdatabaser som eksempelvis NCBI, der indeholder tusindvis af genstudier, som er publiceret i anerkendte videnskabelige tidsskrifter.
Når man får lavet en gentest hos firmaet, får man et indblik i, hvad forskning på nuværende tidspunkt viser om, hvordan nogle af de genvarianter, man er født med, kan være relateret til ens kropsvægt, muskel-sammensætning, kondition og metabolisme.
AthGenes test kortlægger 240.000 genvarianter i kundernes DNA. 240.000 genvarianter lyder af mange, men det er stadig kun en lille del af de millioner af variationer, der er i et menneskes genom.
Andre genvarianter end dem, der bliver kortlagt hos AthGene, kan have indflydelse på, hvordan man responderer på træning og kost. Mange af dem kender forskerne endnu ikke funktionen af, påpeger Tuomas Oskari Kilpeläinen.
Desuden er det svært at udlede noget præcist om, hvilken betydning de enkelte genvarianter, man bliver testet for, har. For generne påvirker hinanden.
»Betydningen af en enkelt genvariant er sandsynligvis meget lille, når det kommer til folks individuelle respons på træning eller kost. Det er kombinationen af adskillige genetiske varianter, der har betydning,« siger Tuomas Oskari Kilpeläinen og tilføjer:
»Det er meget vanskeligt at studere, hvordan generne interagerer med hinanden.«
\ Læs mere
Geners samspil er kompleks biologi
Tuomas Oskari Kilpeläinen udelukker ikke, at man på et tidspunkt i fremtiden får nok viden om generne og deres interaktion til at kunne optimere og skræddersy diæter og træningsprogrammer til den enkelte. Han skyder dog på, at der vil gå mindst 10 år, før det bliver muligt:
»Det er meget kompleks molekylærbiologi, så det er en svær opgave, men der er ingen tvivl om, at der i de kommende år vil komme nogle resultater, som vi på et tidspunkt vil kunne bruge til at sammensætte individuelle træningsprogrammer,« siger han.
Toumas Oskari Kilpeläinen bliver bakket op af Thomas Meinert Larsen, der er lektor på Københavns Institut for Idræt og Ernæring. Videnskaben er endnu ikke nået dertil, hvor man kan bruge gentest til at skræddersy individuelle diæter, mener han, men:
»Vi bliver dygtigere og dygtigere til at fortolke de store datasæt, der kommer ud af genstudier, så potentialet er der,« siger Thomas Meinert Larsen, som har forsket i de genetiske årsager til fedme.
Skræddersyet medicin er muligt
I sundhedsvæsenet er det hot med personificeret behandling, som tager udgangspunkt i patienternes genetiske profil.
Forskellige genvarianter får os til at reagere forskelligt på den samme type medicin, og lægerne kan allerede nu skræddersy behandling mod nogle kræftsygdomme og bindevævssygdomme til de enkelte patienter. Men det er anderledes med kost, siger Thomas Meinert Larsen.
»I lægemidler bruger man et bestemt molekyle, som man præcis ved, hvordan virker. Man ved, hvilket protein i kroppen molekylet rammer. Men når man spiser noget, kaster man tusindvis af molekyler ind i kroppen. Det er megasvært at studere, hvordan interaktionen mellem kosten og generne er,« forklarer Thomas Meinert Larsen.
Mad påvirker folk forskelligt
Kjeld Hermansen er forskningsoverlæge og professor på endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital og forsker i ernæring og type 2-diabetes. Han er også forbeholden, da han bliver præsenteret for AthGenes idé om at skræddersy diæter efter generne.
»Det er rigtigt, at der er stor variation i, hvordan et måltid påvirker forskellige menneskers blodsukker og forbrænding. Det har helt klart noget at gøre med ens genetiske baggrund, men jeg er skeptisk overfor, hvor meget sådan en gentest kan give svar på,« siger Kjeld Hermansen.
Kjeld Hermansen er påpasselig med at udtale sig for meget om selve testen, for han er ikke specialiseret i genetik. Men han ved en masse om ernæring, fedme og type 2-diabetes, som er en sygdom, hvor kroppen har svært ved at omdanne sukkerstoffer til energi. I stedet for at blive omdannet, bliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhøjet blodsukker.
\ Oplyser ikke om sygdom
AthGene oplyser ikke, hvilke sygdomme man er genetisk disponeret for at få. Man får kun noget at vide om, hvordan de genvarianter, man har, er relateret til ens metabolisme, kropsbygning og fysisk potentiale.
Man kan godt være genetisk disponeret for fedme og type 2-diabetes, men:
»Den genetiske baggrund forklarer relativt lidt. De gener, vi kender i dag, giver kun 5-8 procent af forklaringen på, hvorfor nogle folk udvikler fedme og type 2-diabetes. Miljømæssige faktorer, hvor meget man har trænet i løbet af livet, hvad man spiser, om man ryger, drikker alkohol og alt muligt andet spiller også ind,« siger Kjeld Hermansen.
AthGene vil demokratisere gentest
AthGenes videnskabelige leder, Katie Andersson, anerkender, at der er huller i den nuværende viden om samspillet mellem genetik, diæt og træning.
»Det er rigtigt, at generne kan påvirke hinanden, og at meget af gen-interaktionen ikke er kendt endnu, fordi det er et relativt nyt forskningsområde. Det er noget, vi er meget interesserede i at kigge på i fremtiden,« siger hun og fortsætter:
»Vi udvikler konstant vores koncept og opdaterer vores platform, når ny viden bliver publiceret. Det er en måde at demokratisere gentest og den viden, der er om gener.«
En gentest er god underholdning
Når man har fået lavet en gentest, kan man gå ind på sin personlige profil på AthGene.com og læse sig frem til, hvor solid evidensen for, at de genvarianter, man har, er relateret til eksempelvis muskelsammensætning, kropsvægt, appetit, koffein-følsomhed og vitamin-optag.
De forskere, Videnskab.dk har talt med, fraråder, at man bruger resultatet af gentesten til at gå på en særlig diæt, og de tror ikke på, at testen kan fortælle noget nyt om ens evne til at dyrke forskellige typer sport.
Men hvis man er interesseret i genforskning og sundhed, er der rig mulighed for at nørde igennem på AthGenes elektroniske platform, som indeholder bunker af forskningsbaseret information om sundhed og genetik.
Informationen bliver løbende opdateret af AthGenes videnskabelige medarbejdere, i takt med at der bliver publiceret nye studier om genvarianter, der kan være relateret til ens respons på træning og mad. (Se boksen under artiklen)
\ Læs mere
Journalisten er imponeret - men ændrer ikke vaner
\ Sådan rangordner AthGene den videnskabelige evidens
På AthGene.com har firmaet klassificeret sin information til kunderne med bogstaverne A, B, C og N, alt efter hvor solid videnskabelig evidens der er for de pågældende genvarianters funktion.
Efter at jeg har fået lavet en gentest, får jeg at vide, at min krop er genetisk disponeret for at være meget ineffektiv til at omdanne kulhydrater til energi:
»Det betyder, at når du spiser kulhydrater, har din krop svært ved at bruge dem, og du er i risiko for at lagre dem som fedt, hvis du spiser for mange af dem - især de simple kulhydrater,« læser jeg.
Evidensen for, at bestemte genvarianter har betydning for, hvor effektiv kroppen er til at forbrænde kulhydrater, har fået et B på AthGene.com.
Det betyder, at »kategorien eller genvarianten ikke opfylder alle de kriterier, der kræves for at få A.«
B er ikke lige så godt som A, blandt andet fordi de studier, der er lavet, er mindre, færre, eller det kan være, at indvirkningen mangler at blive testet på en etnisk befolkningsgruppe.
B er dog »stadig en stærk score, og de genvarianter, der får B, vil sandsynligvis have en betydelig effekt,« står der på AthGene.com.
AthGene: Vi er åbne omkring evidens
Hvis der står N ved en kategori eller en genvariant, er forskningen helt ny.
»N-kategorien er resultater, som vi synes er interessante, og som vores kunder kan lære noget af, men vi er lidt mere forsigtige med de råd, vi giver, og vi fortæller også kunden, at det er sandsynligt, at resultatet kan ændre sig i de kommende år, fordi der stadig forskes i det,« siger Katie Anderson.
»Vi er ikke interesserede i at præsentere noget som en videnskabelig kendsgerning, hvis evidensen stadig er svag. Vi er åbne omkring det og fortæller kunderne, hvor meget forskning der ligger bag.«
Det meste information på AthGene.com er klassificeret med B eller N.
