Kvinder og mænd skal have forskellige medicindoser

Forestil dig, at det er nat, og du ligger i din seng og sover. Men du har ikke sovet ret længe, før du vågner og skal tisse. I løbet af natten sker det samme igen. Og igen. Og igen.

Sådan kan man beskrive sygdommen nykturi, som ofte rammer ældre mennesker. Sygdommen er gennem de sidste ti år blevet behandlet med lægemidlet desmopressin, der virker ved at opkoncentrere urinen, og lægemidlet er traditionelt blevet doseret ens til både kvinder og mænd.

Men en ny dansk undersøgelse, publiceret i det anerkendte tidsskrift American Journal of Physiology, viser, at kvinder reagerer anderledes på lægemidlet og kan nøjes med en dosis, der er 2-3 gange lavere end mænd.

»Det er et unikt resultat, som måske åbner døre for mere individualiseret behandling fremover,« fortæller Kristian Vinter Juul, Medical Science Director i medicinalvirksomheden Ferring Pharmaceuticals, der står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen bygger på andre studier

I undersøgelsen analyserede Kristian Vinter Juul og hans forskergruppe tre tidligere publicerede studier af lægemidlet desmopressin, hvor kvinder og mænd var blevet udsat for samme doser af lægemidlet.

Formålet med analysen var at undersøge, om kønsforskelle så ud til at have en betydning for resultatet af de tidligere undersøgelser, og helt uventet opdagede Kristian Vinter Juul og hans gruppe, at kønsforskellen faktisk var kolossal.

»Hvorfor tallet er så højt i forhold til lægemidlet desmopressin, ved vi endnu ikke. Måske er kvinder mere modtagelige over for det såkaldte ’antidiuretiske hormon’ - det hormon, der opkoncentrerer urinen - men det er stadig kun en formodning,« siger Kristian Vinter Juul. (Se også boks under artiklen)

Resultatet er unikt og uventet

Kvinder kan på grund af en anden kropsvægt eller kropsbygning reagere anderledes på medicin end mænd, men man har ikke tidligere set så stor en forskel som i den danske undersøgelse, siger Kristian Vinter Juul.

»I andre studier har man set, at kvinder i forhold til visse lægemidler kan nøjes med en dosis, der er 30-40 procent mindre end mænd. Men i forhold til lægemidlet desmopressin opnåede kvinderne altså samme effekt som mændene med 2-3 gange lavere dosis.«

Det kan i fremtiden få betydning for kvinder over 65 år med nykturin, som i dag ikke bliver tilbudt behandling med desmopressin på grund af risiko for bivirkniger.

Resultaterne skal dog bekræftes i såkaldte fase 3-studier, og de nye doser skal godkendes af myndighederne, før de kan tages i brug i praksis.

Samme effekt, men færre bivirkninger

Resultatet er et gennembrud inden for individualiseret dosering af medicin og kan måske overføres til andre lægemidler, siger Kristian Vinter Juul.

Kvinder rammes generelt af flere bivirkninger på grund af medicin end mænd, og det kan skyldes, at kvinder og mænd ofte får samme dosis, selv om kvinder måske har behov for mindre doser.

»Resultatet peger på, at behandling måske skal være mere individualiseret i fremtiden, fordi man på den måde kan undgå mange af medicinens bivirkninger – både i forhold til kvinder, mænd og børn,« siger Kristian Vinter Juul.

Ikke nyt, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på medicin

Professor, dr.med. Ole J. Bjerrum fra Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitet forsker i lægemidler mod nervesmerter.

Han kender ikke Kristian Vinter Juuls studie, men er bekendt med desmopressin, og han medgiver, at det er usædvanligt at se så store forskelle på, hvordan mænd og kvinder reagerer på et lægemiddel.

»Men det er som sådan ikke noget nyt, at der kan være forskel på, hvordan de to køn reagerer på medicin. Det nye er, at man i dag kan undersøge generne og på den måde underinddele befolkningen, sådan at man i højere grad kan individualisere behandlingen, og det vil vi se mere af fremover,« siger han.

Finjustering af dosering ville øge effekten

Ole J. Bjerrum anerkender synspunktet, at lægemidler i dag laves ud fra princippet om ’one size fits all’, og at man ideelt set burde behandle ud fra patientens genetiske profil og respons på lægemidlet.

»I dag foregår det på den måde, at lægen giver en standarddosis, men det er rigtigt, at man med fordel kunne gå ind og finjustere behandlingen endnu mere. Det ville give en endnu bedre effekt af lægemidlet. Men det kræver, at man måler og snakker og bruger mere tid på hver enkelt patient, og det kan ikke altid lade sig gøre i vores fortravlede hverdag,« fortæller han.

’Personalized medicine’ findes allerede

I nogle tilfælde er lægen dog meget omhyggelig med at individualisere doseringen, eksempelvis i forhold til smertestillende medicin med mange bivirkninger. Her sørger lægen for at øge dosen langsomt for at finde frem til balancen mellem effekt og bivirkninger.

»På den måde kan man sige, at individualiseret medicinering eller ’personalized medicine’, som man også kalder det, allerede findes. For hvis en patient kommer og siger, at de får det dårligt af en bestemt type medicin, eller at medicinen ikke virker, vil lægen og patienten i samarbejde finde frem til en anden type medicin,« siger Ole J. Bjerrum.