Depression kan udløse diabetes

En ulykke kommer sjældent alene. Det ser ud til at være den barske virkelighed for folk med tendens til at være deprimerede. Ny dansk forskning viser, at depression øger risikoen for sukkersyge.

Den medicinske forskning bliver lavet i bl.a. de private virksomheder Lundbeck og Novo Nordisk, men den nyeste biologiske viden fra virksomhederne bliver samlet og bearbejdet af professor Johnny Ottesen på Roskilde Universitet (RUC).

»Det ser ud til, at depression kan give symptomer, der ligner diabetes, og ny viden peger på, at mange patienter, der har én af diagnoserne, faktisk lider af både depression og diabetes.« fortæller Johnny Ottesen, professor i matematisk modellering på RUC's Institut for Natur, Systemer og Modeller.

»Vores håb er, at vi med tiden kan bruge vores viden til at opdage depression tidligere ved at lede efter tendenser til sukkersyge, men vi er ikke i mål endnu,« understreger han.

Hormoner udløser sygdomme

Depression og sukkersyge er flettet ind i hinanden, fordi begge sygdomme reagerer på mængden af kroppens hormoner i blodet.

Forskerne vidste i forvejen, at depression er tæt knyttet til mængden af stresshormonet kortisol i blodet. Nu er de også blevet klar over, at kortisol påvirker andre hormoner som adrenalin og noradrenalin og på den måde skubber til insulinbalancen og kan skabe diabetes.

Samtidig har de fundet ud af, at hormonerne kan påvirke kroppen til at gøre sygdommene mere alvorlige. (Se boksen i bunden af artiklen.)

Læger opdager kun én sygdom

For at gøre ondt værre, bliver kombinationen af depression og sukkersyge formentlig sjældent opdaget af læger, fortæller Johnny Ottesen:

»Ét af problemerne i denne sammenhæng er, at går du til lægen, så forfølger han ét sygdomsspor; det kunne være depression. Får du først den diagnose, stopper lægen typisk med at undersøge for andre sygdomme, så diabetes i kombination med depression bliver måske ikke diagnosticeret tidligt nok,« siger Johnny Ottesen og tilføjer:

»Det kunne omvendt også være, at man opdager diabetes 2, men at der i virkeligheden ligger en depression bagved, som typisk ikke bliver diagnosticeret med det samme. Det er et interessant gråt område, hvor man nok ofte kun bliver halvt behandlet«.

Over 100.000 kan være ramt

Psykiatrifonden vurderer, at 150.000 danskere i dag er moderat eller svært depressive, og at hver tiende af os alle mindst én gang i livet bliver ramt af svær depression. Ifølge Johnny Ottesen er gruppen af folk, som er i risikogruppen for at blive ramt af kombinationen af depression og diabetes lige så stor.

»Risikogruppen omfatter også folk, som er lidt smådeprimerede, men måske ikke rigtigt vil søge læge, fordi de ikke lige har lyst. Det er nok en ret stor gruppe af intetanende mennesker, akkurat som man kender det med type 2-diabetes, hvor man mener, at lige så mange intetanende har sygdommen som den kvarte million, der er diagnosticeret,« vurderer Johnny Ottesen.

»Utroligt spændende«

Det har i årevis været kendt, at diabetes og depression kan finde på at gå hånd i hånd. Man taler om, at diabetikere har dobbelt så stor risiko som andre for at blive depressive, enten på grund af deres arveanlæg, overvægt, mangel på motion eller simpelthen fordi det er deprimerende at have en kronisk sygdom.

Det er til gengæld første gang, at forskning antyder, at depression decideret kan sætte gang i diabetes, og meldingen overrasker patientforeningen DepressionsForeningen.

»Vi ved, at mange mennesker med depression har det psykisk dårligt, så de ændrer kostvaner, har svært ved at få den rigtige søvn, svært ved at overskue at lave sund mad og selvmedicinerer sig med alkohol, så de alt i alt har lettere ved at få diabetes. Men det er utroligt spændende, hvis vi taler om, at vi også skal til at kigge på hormoner og gøre noget for at ændre ved dem,« siger Kasper Tingkær, sekretariatsleder i DepressionsForeningen.

Vender forståelsen på hovedet

Den nye danske forskning stemmer godt overens med resultaterne i et stort studie fra Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm, som for et par år siden viste, at stresshormoner kan udløse sukkersyge, uafhængigt af patientens vaner inden for kost, rygning, alkohol og motion.

Det overrasker da heller ikke Diabetesforeningens specialister, at stresshormoner kan påvirke diabetes, men læge, ph.d. Kjeld Bruun-Jensen plejer ligesom de fleste andre at tænke diabetes som den grundlæggende sygdom.

»Det inspirerende i det her er, at man vender det hele lidt på hovedet og gør kortisol til omdrejningspunktet for en bred vifte af sygdomme som sukkersyge. Det er en spændende tilgang til i forvejen mere eller mindre velkendt materiale,« mener Kjeld Bruun-Jensen fra Diabetesforeningen.

Matematik er nøglen til kroppen

Johnny Ottesen prøver sammen med sine samarbejdspartnere at finde ud af, præcis hvorfor syge kroppe får rod i hormonbalancen. Det kræver kontrol over så mange faktorer, at man er nødt til at bruge matematisk modellering.

Johnny Ottesens elektroniske modeller - matematisk fysiologi, kalder han det - kan holde styr på et utal af informationer om kroppen, og man kan hurtigt se et resultat af at skrue op og ned for hormoner og blodtilførsel. På den måde kan forskerne analysere, hvordan krop og hormoner påvirker hinanden, og hvordan man indstiller kroppen til at virke optimalt.

»Jeg plejer at sige lidt slogan-agtigt, at modeller kan gøre det usynlige synligt og gøre det utilgængelige tilgængeligt. Hvis man ellers stoler på sin model, kan man få indsigt i de områder i kroppen, hvor man ikke bare kan jage en kanyle ind og undersøge,« siger Johnny Ottesen.

Ny og bedre medicin

Professoren har arbejdet med matematisk modellering, siden han i 1991 var med til at udvikle den simulator, som i dag uddanner og tester narkoselæger og sygeplejersker, inden de kaster sig over virkelige operationer.

Perspektiverne er store. Præcise matematiske simuleringer kan med tiden eliminere behovet for at lave til tider risikable forsøg på dyr og mennesker, når der skal udvikles ny medicin. Men allerede nu er håbet, at den nye forskning kan gøre det muligt at opdage depression og sukkersyge meget tidligt i forløbet og samtidig revolutionere behandlingen af sygdommene. »Fra medicin mod hovedpine eller forhøjet blodtryk kender vi til, at lægerne ikke behandler årsagen, men symptomer, og derfor virker medicinen aldrig 100 procent.«

»Hvis modellerne kan blive præcise nok, kan vi inden for de næste tre år begynde at udvikle målrettet medicin, der virker præcist på problemet i stedet for på symptomerne. Måske kan man endda forestille sig en behandling, der skubber systemet tilbage til det normale. Modellerne giver os en stor vifte af muligheder,« mener Johnny Ottesen.

Forhøjet blodtryk er også med

Som en ekstra krølle kan forskningen muligvis kobles til netop forhøjet blodtryk. Den udbredte sygdom opstår, fordi reguleringen af systemet kommer ud af balance og skubber den sunde krop hen i en syg tilstand, akkurat som man ser det i forbindelse med den onde cirkel inden for depression.

»Vi kan se, at hvis vi putter insulin og kortisol ind i en krop og ændrer på, hvordan blodet strømmer, så påvirker det også udstrømningen af hormoner i blodet. Så vi har en grå trekant, der består af depression, diabetes og forhøjet blodtryk, men vi er ikke nået til fuldt ud at inddrage forhøjet blodtryk endnu,« siger Johnny Ottesen.

Er det metaboliske syndrom indblandet?

Meldingen om forhøjet blodtryk får Diabetesforeningens Kjeld Bruun-Jensen til at overveje, om depression og diabetes måske finder sammen i personer, der er overvægtige, har højt blodtryk, forhøjet fedtindhold i blodet og har nedsat insulinfølsomhed; et sammenfald af risikofaktorer, der bliver kaldt for det metaboliske syndrom.

»Når jeg hører, at der måske også er forhøjet blodtryk involveret, tænker jeg, at bindeleddet mellem depression og diabetes kan være det metaboliske syndrom. Hvis en person har en belastet krop og dermed bliver deprimeret, kan det måske vælte læsset, så personen også får type 2-diabetes. På den måde kunne jeg sagtens se diabetes komme efter depression,« siger læge, ph.d. Kjeld Bruun-Jensen.

»Måske kan man også se forhøjet kortisol-indhold i blodet ved det metaboliske syndrom. Det er jeg aldrig gået ind i, men det kunne være spændende at undersøge,« tilføjer han.

Samme tanke har strejfet Johnny Ottesen, men professoren oplyser, at han for nu har valgt at fokusere på de faktorer, som efter hans mening umiddelbart ser ud til at have stærkest indflydelse på udviklingen af diabetes.

Det pirrer mig lidt, at han har taget den betragtning med, at læger har tilbøjelighed til at stoppe, når de har stillet én diagnose. Men det er sandt, at mange mennesker har forskellige sygdomme på én gang, og det glemmer vi en gang imellem som læger.

Kjeld Bruun-Jensen, læge, ph.d.

»Derfor har vi i den nuværende situation kun inddraget visse dele af det metaboliske syndrom,« siger Johnny Ottesen.

Forskerne ville gerne finde bedre kriterier at stille en diagnose ud fra end en professionel vurdering og en enkelt måling af et symptom. Efter et par år ser arbejdet ud til at have båret frugt. Forskerne har afsløret en mekanisme - en ond cirkel, startet af hormoner - i kroppen, som kan være den, der har ansvaret for, at vi udvikler depression og måske senere diabetes.

Mekanismen er i bund og grund en ond cirkel. For at forstå den, skal vi kigge dybt under huden på os selv.

Syge kroppe overdoserer

Kroppen udsender hormoner fra blandt andet hjernen og binyrerne i maven. Hormoner er signalstoffer, som rejser rundt i kroppen og afleverer beskeder om, at kroppens celler blandt andet skal regulere appetit og aktivitetsniveau.

Fordi hormonerne rejser med blodet rundt, kommer de først frem til deres mål et lille stykke tid efter, de er udsendt.

Den forsinkelse er raske kroppe helt med på, og de producerer en strøm af hormoner, som svinger op og ned, men som samlet set holder balancerne ved lige.

Syge kroppe, derimod, forstår ikke, at eksempelvis stresshormonet kortisol virker langsomt. Derfor sender de store doser kortisol af sted fra binyrebarken. Når kortisolen har gjort sit arbejde, registrerer den syge krop, at der er kommet alt for meget kortisol i blodet, og den skruer helt ned for produktionen. Kortisolniveauet daler drastisk, og kort efter skruer kroppen så gevaldigt op igen.

Hormorner bliver kontrolleret af 'termostat'

Mange vil genkende princippet fra hjemmet, hvor termostaten på varmeapparatet sørger for, at stuen bliver godt varm, inden den slår helt fra, indtil kulden kommer igen, hvorefter termostaten igen tænder for varmen. Andre har prøvet at have et elkomfur, hvor man skruer op og ned for styrken for at få kartoflerne til at komme i kog uden at koge over.

I hormonernes tilfælde kan svingningerne faktisk forstyrre systemet så meget, at selv en rask krop i balance kan blive forskudt over i en syg tilstand som for eksempel depression.

Hormoner som kortisol påvirker meget andet og mere end vores følelse af stress. Gennem kemiske reaktioner har de indflydelse på blodets koncentration af blandt andet adrenalin og noradrenalin; to andre hormoner, som blandt andet styrer hvor hurtigt hjertet slår og hvor blodkarrene skal trække sig sammen.

Hormonerne påvirker altså selve de blodbaner, de skulle sendes rundt i, så de har lettere eller sværere ved at komme rundt. Forvirringen udløser endnu flere eller endnu færre doser kortisol, og så er der sat gang i et 'feedback-loop'; en stor, ond cirkel, som hele tiden påvirker niveauet af kortisol i kroppen enten skarpt opad eller nedad.

Kortisol påvirker cellerne

Opdagelsen af den onde cirkel præsenterer ikke bare et konkret bud på, hvorfor depressive mennesker har uorden i kortisolniveauet, som det bliver skildret i billedet med termostaten. Den kaster også et skarpere lys over forbindelsen mellem depression og diabetes, end man har haft tidligere.

Forskningen viser, at den onde cirkel også påvirker hormonet insulin, og hvor det bliver sendt hen i kroppen. Samtidig påvirker mængden af kortisol direkte cellernes følsomhed over for insulin. Det betyder, at et højt niveau af kortisol får cellerne til at optage mindre glukose; en proces, som hænger sammen med niveauet af insulin.

Man taler om faldende insulinfølsomhed, der bliver diagnosticeret som - type 2-diabetes.

»Og derfor giver en tendens til depression også en øget risiko for diabetes,« konstaterer Johnny Ottesen.

Johnny Ottesen prøver sammen med sine samarbejdspartnere at bruge matematiske modeller til at finde ud af, præcis hvorfor syge kroppe sætter gang i den onde cirkel og hvordan koncentrationen af hvert enkelt hormon påvirker kroppen.