Igen i år byder Grundforskningsfondens Fotokonkurrence på både smukke og tankevækkende billeder, der kan bringe os tættere på forskerne og den viden, de skaber.
Dette års tre vindere forsker i henholdsvis Vietnam, havet og hjernen.
Vi starter i Vietnam, hvor diabetes er tabubelagt.
Førstepladsen: Udholdenhed
»Der var noget i hendes blik, der fangede mig,« forklarer antropolog og professor Tine Mette Gammeltoft om fotoet, der har vundet dette års fotokonkurrence.
Kvinden på billedet hedder Bá Son, og hun har fået sit ene ben amputeret som følge af diabetes.
\ DG’s Fotokonkurrence
I år er det sjette gang, danske forskere har dystet om det bedste foto fra videnskabens verden i Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence.
Billederne er bedømt ud fra:
- I hvilken grad fotografiet vækker følelser hos publikum
- I hvilken grad fotografiet fungerer som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
- Fotografiets æstetiske kvalitet
Mere hos Grundforskningsfonden.
Billedet er taget af Doktor Dung Vũ. Hun arbejder på den etnografiske del af Gammeltofts forskningsprojekt, der fokuserer på type 2-diabetes i den vietnamesiske provins Thái Bình.
Omkring 10 procent af verdens voksne befolkning har i dag diabetes, og i et land som Vietnam ved befolkningen for lidt om sygdommen.
Gammeltoft forklarer, at udover et svagt sundhedsvæsen, så er diabetes også tabubelagt, fordi man i vietnamesisk kultur nødigt vil være til last for sin familie:
»Bà Son er et godt eksempel på den tendens, vi har set i vores etnografiske forskning: Hun vil gerne være diskret med sin sygdom, men på den måde kommer hun indirekte til at forværre den.«
For Gammeltoft var det glædeligt, at dommerne valgte hendes billede, da det også fortæller en historie om den globale ulighed i sundhed:
»Hvis du lever med diabetes i et lav- eller mellem-indkomstland, er der langt større sandsynlighed for, du ikke får den rigtige behandling,« siger Gammeltoft, der som en del af forskningen har igangsat et pilotprojekt, hvor lokalafdelinger formidler viden om diabetes i udkantsområderne i Thái Bình.
Hun håber, at det kan blive en model, der også integreres i andre lande.
Andenpladsen: Virusbefængt bakterie
Billedet viser en bakterie i det øjeblik, den eksploderer, efter den blev inficeret med virus:
»Det er uhyre sjældent, at man fanger lige præcis det øjeblik. Det er selve klimaks på infektionen,« siger professor Mathias Middelboe. Han er marinebiolog og forsker i virus i havet.
Når en celle sprænger, frigiver den organisk stof. Den proces sker millioner af gange i hver eneste liter havvand, og det bidrager til diversiteten i havet og til evolutionen af det mikrobielle liv, forklarer Mathias Middelboe.
Billedet har han taget med et elektronmikroskop, og det er forstørret 80.000 gange.
»Jeg har tilbragt mange timer med at kigge ned i et elektronmikroskop, og jeg har taget virkelig mange elektronmikroskopi-billeder,« siger han.
I mikroskopet undersøger Middelboe kun virusser, der inficerer bestemte bakterier. Han håber, det kan være med til at forbedre eksisterende antibiotika, der som regel slår det hele ihjel:
»I fremtiden vil man måske kunne bruge virus i meget målrettet sygdomskontrol. Altså til at slå sygdomsfremkaldende bakterier ihjel,« siger han.
Tredjepladsen: It Takes Two to Tango
Billedet viser to neuroner i hjernen, men forskeren bag det ser mere end det:
»Jeg synes også, det ligner et par, der danser i et hjørne af et svagt oplyst rum,« forklarer postdoc Meet Jariwala om hans foto, der vandt tredjepladsen i årets fotokonkurrence.
Jariwala forsker i skizofreni, og ved hjælp af mus forsøger han at identificere og isolere de gener i hjernen, der er årsag til skizofreni.
Billedet forestiller to neuroner, som er hjernens nerveceller. De har langtrækkende nervetråde, som får dem til at ligne kroppe, men det er dem, de bruger til at kommunikere med. Neuroner hjælper os nemlig med at bearbejde alle de indtryk, vi får gennem stimulanser og følelser.
På billedet har neuronerne farve. Den metode bruger forskere til at identificere de gener i hjernen, der er involveret i skizofreni-lignende adfærd.
I laboratoriet forsøger Jariwala at forstå det genetiske niveau af sygdommen for at identificere de gener, der er ansvarlige for skizofreni.
»Vores endelige mål er at finde et lægemiddel, der kan redde disse gener,« fortæller forskeren.
