Kaffe, te og kakao: Hvad er bedst – og værst – for klimaet?

Der indtages enorme mængder af kaffe, te og kakao på verdensplan, og i Skandinavien er vi storforbrugere af alle tre.

Men hvilke konsekvenser har det for miljøet, og hvad er egentlig bedst og værst af de tre?

De spørgsmål har undret vores læser Jesper, og derfor valgte han at skrive til Spørg Videnskaben.

Vi har straks sat os for at undersøge de tropiske drikke og komme til bunds i sagen.

Vi starter med at ringe over på den anden side af Øresund til Elin Röos. Hun er universitetslektor på Sveriges Lantbruksuniversitet, og så er hun medforfatter til et helt nyt studie om kakao, te og kaffes klimaaftryk.

Studiet er bestilt af Verdens Naturfredningsforening i Sverige (WWF Sverige), som laver forbrugervejledninger til svenskerne.

Til sidst i denne artikel vil vi dele de gode råd, som de er kommet frem til, med jer.

Inden vi går i gang med at se på forskellen mellem kaffe, te og kakao, er der en vigtig oplysning at få på plads: Er de yndede drikke overhovedet skyld i et klimaproblem?

Kaffe, te og kakao kræver landbrug

Menneskeskabte klimaforandringer er årsag til ekstreme klimarelaterede katastrofer som altødelæggende skovbrande, oversvømmelser, farlig varme og nedsmeltning af indlandsisen.

Landbruget er en af de store bidragydere til menneskeskabte klimaforandringer. Globalt set står landbruget for omkring 35 procent af den samlede CO₂-udledning.

Kaffedyrkningen optager 27 millioner hektar af verdens landareal og indtager en 47. plads på listen over de mest dyrkede afgrøder.

Oprindeligt var de tropiske drikke ikke et problem for naturen. Tebuske, kaffe- og kakaobønner er alle tropiske planter, som oprindeligt groede i skyggen, side om side med andre plantearter.

De indgik naturligt i det, man i dag kalder agroskovbrug, en dyrkningsmetode der forener skov og landbrug.

Men te, kaffe og kakao blev en udfordring for naturen, da man begyndte at dyrke dem i stor skala.

Hvad er så værst - te, kaffe eller kakao?

Nu skal vi se nærmere på sagens kerne, og her skal vi tilbage til den svenske rapport. Elin Röos og hendes kollegaer har nemlig udregnet, hvor meget drivhusgas de forskellige drikke udleder.

Den største klimasynder af de tre er kakao, siger Elin Röos.

Hun forklarer, at kakaoproduktionen er skyld i en massiv afskovning. Det er de andre også, men ikke i samme skala som kakao.

Derudover handler det også om produktionsformen, siger Elin Röos.

»I vores undersøgelse fandt vi, at vand- og jordforurening er udbredt i de højteknologiske systemer, som man anvender i Ghanas kakaoplantager.«

Ifølge den litteratur, som Elin Röos har gennemgået, er forureningen et resultat af den massive brug af pesticider på plantagerne.

Er kaffe helt sort eller hvad?

Kaffen er en stor del af danskernes hverdag. Den drikkes om morgenen, på kontoret og på cafeer i ekstremt store mængder.

Men kaffe er desværre ikke uproblematisk og indtager andenpladsen efter kakao over drikke med størst klimabelastning.

Oprindeligt groede kaffeplanten naturligt i skyggen af store træer i Ethiopien, men da europæerne fik smag for den eksotiske drik, igangsatte man en intens dyrkning på store, åbne marker i bagende sol.

Med tiden tilpassede kaffebusken sig til solen, og i dag dyrkes kaffe primært i Etiopien, Brasilien, Indonesien og Vietnam.

Det er ikke helt uproblematisk at dyrke kaffen under fuld sol. Det har nemlig store konsekvenser for økosystemerne, fortæller lektor Anders Ræbild fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning:

»Der er en masse organismer tilknyttet de træer, som kaffen plejer at gro i skyggen af, der kan biddrage til at holde kaffeplanterne sunde,« siger han til Videnskab.dk.

Ifølge Anders Ræbild er træerne ikke kun til gavn for kaffeplanten:

»De bidrager også til cirkulationen af næringsstoffer i jorden, og nogle er kvælstoffikserende, og nedsætter dermed behovet for gødning,« siger han og understreger, at de egenskaber er gået helt tabt i den måde, vi dyrker kaffen på i dag.

»Man ødelægger hele fødekæder«

Selvom kaffeplanten drager nytte af at have forskellige planter omkring sig, begyndte man i 1990’erne i højere grad at dyrke kaffe som en monokultur, hvor der kun er én afgrøde på marken.

Det har reduceret biodiversiteten, og på de store kaffefarme har det ført til et kæmpe forbrug af pesticider. I Brasilien alene er forbruget af pesticider steget med 190 procent på et årti, og årligt bruger landet 38 millioner kilo pesticider i kaffeproduktionen.

»Pesticiderne slår økosystemerne i stykker, fordi de rammer bredt og ikke kun dræber de insekter, man ønsker at bekæmpe. I nogle tilfælde skyder man sig selv i foden, fordi pesticiderne også slår skadedyrenes prædatorer ihjel,« siger Anders Ræbild.

Han fortæller desuden, at brugen af pesticider har store konsekvenser for mennesker - ikke dem der drikker kaffen, men dem, der dyrker den.

Forskning fra blandt andet Københavns Universitet viser, at folk, der dyrker kaffe, lider af organskader, kræft og hjerte-karsygdomme som en direkte konsekvens af brugen af pesticider.

Hvor meget CO₂ er der tale om?

Vi skal til at sætte nogle tal på klimabelastningen.

Vi kommer til at bruge begrebet CO₂-ækvivalenter, som forkortes til CO₂æ. Det dækker nemlig over flere drivhusgasser end CO₂. Det er den måleenhed, som Elin Röos og hendes kollegaer har brugt i deres rapport, som gør, at de kan sammenligne de tre afgrøders påvirkning på klimaet.

Tallene afhænger imidlertid af, om vi taler malede eller hele bønner, og om vi taler kg bønner eller brygget kaffe. Derfor skal vi holde tungen lige i munden.

Vi starter med brygget:

• Brygget kaffe udleder 0,25 CO₂æ per liter
• Brygget te udleder 0,064 kg CO₂æ per liter
• Brygget kakao (på mælk) udleder 1,39 kg CO₂æ per liter

I tør tilstand ser det sådan her ud:

• Malet kaffe har en klimapåvirkning på 4,0 kg CO₂æ per kg
• Te har en klimapåvirkning på 6,3 kg CO₂ per kg tørrede teblade
• Kakaopulverets klimapåvirkning er 2,8 kg CO₂æ per kg

Her kan det godt se ud som om, at te er værre for klimaet end kaffe, men man skal huske, at der kun går to gram på at brygge en kop te, mens der går 10 gram på at brygge en kop kaffe.

De fleste af os indtager nok mest kakao i form af chokolade. Derfor inkluderer vi lige et par tal på det:

• Mørk chokolade udleder 3,8 kg CO₂æ per kg
• Mælkechokolade udleder 5,3 kg CO₂æ per kg
• Klimaaftrykket for en plade mælkechokolade svarer til, at du kører 34 km i bil

Her er lidt mere vi kan sammenligne med:

• Mælk udleder omkring 1 kg CO₂æ per liter
• Oksekød produceret i en typisk dansk stald udleder mellem 11 og 19 kg CO₂æ per kg
• Kartofler har derimod kun en klimapåvirkning på 0,2 kg CO₂æ per kg
• Ost har per kg en udledning på 27,9 kg CO₂æ
• En retur flyvetur for én person fra København til Mallorca på 3.900 km udleder 705 kg CO₂æ
• En borger i Europa udleder om året 7,7 ton CO₂æ

Kort og godt har oksekød et langt større klimaaftryk end alle andre fødevarer, vi har set på - men kaffe har også et langt større klimaaftryk end eksempelvis kartofler.

Og langt værre bliver det, når der kommer mælk i kaffen.

Mælken er den værste klimasynder

Hvis man gik og troede, at det gør en stor forskel for klimaet, hvorvidt man vælger te eller kaffe, så er der noget, man har overset. Sådan siger Elin Röos, medforfatteren til den svenske rapport.

Deres forskning har nemlig vist, at den helt store klimasynd begås, når vi tilføjer mælk:

»Vi kunne se, at en populær drik som cafe latte, der har meget mælk, har en meget større klimapåvirkning end kaffe med lidt eller ingen mælk,« siger hun og fortsætter:

»En liter mælk udleder omkring 1 kg. CO₂æ. Hvis man måler per kop, var den vigtigste faktor for størrelsen af ​​klimapåvirkningen, hvor meget mælk der var i koppen.«

Årsagen dertil skal man finde i det store klimaaftryk, som landbruget har. Det gælder nemlig ikke kun kødproduktionen - også mejeriprodukter er med til at tippe vægtskålen.

Danmarks landbrug udleder cirka 10,6 millioner ton CO₂æ om året, og det svarer til 22 procent af Danmarks samlede udledninger. Langt det meste stammer fra malkekvæg.

Er plantemælk et bedre alternativ?

I dag kommer såkaldt plantemælk i mange afskygninger. Havre, mandel og soja er blandt de mest populære. Men vi ved jo, at de afgrøder heller ikke er helt uproblematiske.

Soja-plantager er med til at rydde regnskoven i troperne, hvor orangutangerne mister deres levesteder og verden sine værdifulde skove.

Alligevel er plantemælk et langt bedre klimavalg, viser den mest omfattende analyse af landbrugets påvirkning på vores planet: 'Reducing food’s environmental impacts through producers and consumers'.

Og rapporten slår fast, at den mest effektive måde at reducere sin påvirkning på miljøet er ved at undgå kød- og mejeriprodukter.

Rapporten viser også, at selv det mest ‘bæredygtige’ kød eller mejeriprodukt stadig skader miljøet mere end økologiske grøntsager og kornprodukter.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Science og omfatter et kæmpe datasæt baseret på 40.000 landbrug i 119 lande, inklusiv Danmark.

Verdens befolkning drikker mest te

Vi skal også lige forbi teen, som der produceres cirka 6,5 millioner ton af om året - og desværre er det heller ikke uden konsekvenser.

Produktionen bidrager blandt andet til en massiv afskovning, vandforurening og udledning af drivhusgasser.

Selvom der produceres mere kaffe i verden end te, skal der kun bruges to gram te til en kop, hvorimod det kræver 10 gram at lave en kop kaffe. Det er med til at gøre teen til et mindre klimasynder, fordi vi simpelthen bruger mindre af den, siger Elin Röos.

Ligesom kaffen dyrkes te i dag også som monokultur på kæmpe arealer. Der bruges også store mængder af pesticider, som har en ødelæggende virkning på miljøet og er med til at ødelægge jorden.

Derudover bruges der enorme mængder af fossile brændsler i produktionen af te. Det skyldes, at teen først skal visnes, rulles og tørres. Det sker i en maskinel behandling ved meget høje temperaturer.

Te er den væske efter vand, som verdens befolkning drikker mest af. Mange steder i verden kan den af økonomiske grunde erstatte et måltid. Det bliver til enorme mængder te, som produceres i landene Kina, Indien, Kenya og Tyrkiet.

Grafisk overblik: Sådan ser dit forbrug ud

Som lovet skal vi nu se nærmere på anbefalingerne fra den svenske rapport.

Vi starter med at se på en graf, der kan hjælpe med at give et overblik i hverdagen:

De tre drikke, kaffe, te og kakao, er angivet med mørkebrunt i bunden. Kommer vi mælk i, viser grafen forskellen på havredrik sammenlignet med almindelig mælk, som er angivet med lysebrunt. Den sidste og lyseste farve angiver sukkeret.

Drikker vi uden mælk, har te det mindste klimaaftryk, derefter kaffe og til sidst kakao.

Det bliver tydeligt, når vi ser på grafen, hvor meget klimaaftrykket forværres, når vi bruger almindelig mælk. Det er altså næsten lige meget, om vi drikker te eller kaffe, hvis vi alligevel hælder mælk i.

Det kan altså virkelig svare sig at erstatte komælk med plantemælk.

Når man ser på kakaoen, opstår der to problemer. Det er sjældent, at man drikker en kop kakao uden mælk, og alene af den grund får den et stort klimaaftryk.

Det andet problem er, at selve kakaoproduktionen er enormt problematisk på grund af den massive afskovning, den forårsager.

Derfor er det bedste råd at drikke en kop te brygget på vand, derefter en kop sort kaffe og at skære betydeligt ned på kakao og chokolade.

Gode råd til dit forbrug

WWF Sverige anbefaler:

• Først og fremmest kan man droppe mælk i koppen eller erstatte med plantemælk
• Vælg mørk, certificeret chokolade i stedet for lys.
• Pas på med madspild - det er dyre dråber for klimaet, og vi smider i forvejen alt for meget ud.
• Økologisk kaffe - hvor man ikke bruger pesticider i dyrkningen.
• Kaffe med certificering fra Rainforest Alliance er endnu bedre, og du kan finde kaffe, som både er økologisk og med Rainforest Alliance certificering.
• Når det kommer til kakaoen, er det en ekstra god ide at kigge efter, om den også er Fairtrade, hvis du vil undgå at købe chokolade fra plantager, der bruger børnearbejdere.
• Te er et godt alternativ til kakao og kaffe - men det skal være uden mælk.

Hvis man gerne vil blive endnu klogere på, hvilket klimaaftryk de forskellige madgrupper har, kan man gå ind på WWF Sveriges hjemmeside. Her har de en 'vegoguide' med en masse information og de vegetariske madgrupper.

Og skulle interessen være for det, har de også lavet en fiskeguide og en kødguide. De kan alle hentes som apps, som du kan have dem i lommen, når du køber ind.

Vi takker Jesper for det gode spørgsmål, og vi kvitterer med en T-shirt. Har du selv noget, du gerne vil have videnskabens svar på, så send dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.