Flere steder i verden sætter klimaforandringerne allerede tydelige spor i høsten, hvor længere tørkeperioder kan betyde et mindre udbytte eller en ødelagt høst.
Det er ikke lige just en opløftende melding, men den gode nyhed er, at der bliver forsket i at skabe mere 'klimatolerante' planter.
Carlsbergfondet har netop uddelt knap 20 millioner til et forskningsprojekt, der skal udvikle planter, som bedre kan modstå stigende temperaturer og nye mønstre i nedbør.
» (...) Grundet en kraftig befolkningstilvækst og de fortsatte klimaforandringer befinder verden sig på en knivsæg i forhold til produktion af plantebaserede fødevarer,« siger forsker Birgitte Skadhauge, der er Vice President ved Carlsberg Laboratorium, i en pressemeddelelse.
Derfor arbejder forskerne nu på at identificere helt specifikke gener i planter, der sikrer et højere udbytte, er rige på næringsstoffer og kan modstå plantesygdomme.
Netop det detektivarbejde skal gøre det muligt at finde de rigtige varianter, og i den søgen ser forskerne på ikke mindre end 500.000 forskellige planter. Det er planen, at genvarianterne til sidst skal forbedre afgrøden Sorghum, som er udbredt i Afrika og Sydasien.
Projektet er netop skudt i gang og er et åbent samarbejde med partnere fra blandet andet Plantebiokemisk Laboratorium på Københavns Universitet, Queensland University, Innovation in Agriculture i Australien og The Land Institute i USA.
Du kan læse mere om fremtidens potentielle afgrøder her.
Hvis du vil være med til at vende og dreje nyheder, kan du altid hoppe ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor over 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!
Mere CO2-fangst i fremtiden?
Massive investeringer i at støvsuge atmosfæren for CO2 kan være et værktøj til at sænke den globale opvarmning frem mod 2100. Men det kan langtfra stå alene.
Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, som netop har set dagens lys i tidsskriftet Nature Communications og er omtalt i en pressemeddelelse fra San Diego University.
En række forskere fra San Diego University har undersøgt, i hvor høj grad CO2-teknologien DAC (Direct Air Capture) kan blive et af værktøjerne til at bekæmpe klimakrisen, og hvad det vil kræve.
På Videnskab.dk har vi beskrevet teknologien, som går ud på, at man sender luft ind gennem et procesanlæg, som filtrerer luften og spytter koncentreret CO2 ud i den anden ende.
Denne CO2 kan så bruges til at fremstille produkter (blandt andet elektrobrændstoffer til fly) eller blive pumpet direkte ned i undergrunden.
Det er en teknologi, der langtfra er moden endnu. Men ifølge pressemeddelelsen vil et stort investeringsprogram potentielt kunne sætte skub i CO2-fangst og gøre teknologien moden til at blive et reelt redskab i kampen mod klimaforandringerne, samtidig med man nedbringer udledningen af drivhusgasser, skriver forskerne bag studiet.
Forskerne estimerer ifølge pressemeddelelsen, at hvis der - og det er med tryk på hvis - investeres helt op til 1,2-1,9 procent af det globale Bruttonationalproduktet (BNP) årligt, kan det potentielt fjerne henholdsvis:
- 2,2-2,3 gigaton CO2 årligt i 2050.
- 13-20 gigaton CO2 årligt i 2075.
Til sammenligning var hele den menneskeskabte udledning af CO2 på godt 37 gigaton i 2018.
I artiklen FN's klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet kan du blive klogere på, hvad der er af udfordringer med DAC-teknologien, og hvorfor det ikke nødvendigvis er en her og nu-løsning.
\ Red verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Kunstig intelligens og insekter går hånd i hånd
Vil du læse mere om, hvordan kunstig intelligens skal gøre os klogere på insekternes gøren og laden, så er der netop udgivet et nyt studie i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, som har kigget ind i insekternes verden.
Studiet er med dansk deltagelse og viser, hvordan avanceret computerteknologi og kunstig intelligens hurtigt og effektivt kan bestemme og tælle de små kræ, skriver Aarhus Universitet.
Med den nye teknologi vil det være muligt at dykke ned i, hvordan den artsrige dyregruppe ændrer sig, især når det kommer til levesteder og klimaforandringer.
»Ved hjælp af en avanceret kamerateknologi kan vi nu samle millioner af insektfotos. Når vi samtidig lærer en computer at kende forskel på de forskellige arter, kan computeren hurtigt identificere de forskellige arter og tælle hvor mange, der er,« siger seniorforsker Toke T. Høye fra Institut for Bioscience og Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
»Det er lidt af en revolution i forhold til at have en person med en kikkert i felten eller foran luppen i laboratoriet der manuelt identificerer og optæller dyrene,« fortsætter han.
Han har stået i spidsen for den nye undersøgelse og beskriver, at det er vigtigt med lange tidsserie, der er taget på præcis samme sted, når man vil undersøge bestanden af insekter gennem tiden.
Du kan læse mere her.
Afslutningsvis er det værd at nævne, at Den Internationale Valutafond, IMF, netop har kastet et blik på den danske klimapolitik i en ny rapport.
Det er ikke en rapport, der er fagfællebedømt af forskere, men i Information er det beskrevet, at valutafonden peger på behov for en højere CO2-pris og færre husdyr. Det kan du læse mere om her.
