Mennesket udleder op til 100 gange mere CO2 end vulkaner
10 års forskning har kortlagt mængden af CO2 inden i og over Jorden. Menneskets udledning af CO2 overgår langt den naturlige udledning fra vulkaner.

Ved et vulkanudbrud sendes enorme mængder CO2 ud. Størstedelen optages igen af planter på jorden og i havene, men en lille del ophobes i atmosfæren. Det kombineret med de enorme mængder CO2 mennesket udleder skaber hurtig global opvarmning, som naturen ikke kan nå at tilpasse sig. (Foto: Shutterstock)

Ved et vulkanudbrud sendes enorme mængder CO2 ud. Størstedelen optages igen af planter på jorden og i havene, men en lille del ophobes i atmosfæren. Det kombineret med de enorme mængder CO2 mennesket udleder skaber hurtig global opvarmning, som naturen ikke kan nå at tilpasse sig. (Foto: Shutterstock)

I 2018 toppede den menneskeskabte udledning af CO2 med 37 gigaton.

Men er det egentlig meget? Og hvordan måler man, om noget er meget og eller lidt, når det handler om udledning af CO2?

Hvor meget er et gigaton?

1 gigaton svarer til 1 milliard ton CO2.

Eller lige så meget, som en milliard små værelser, der er 8 meter langt, 8 meter bredt og 8,4 meter højt. Læs mere i denne artikel: Hvad er et ton CO2.

Det kan man for eksempel gøre ved at sammenligne med den naturlige udledning. Størstedelen kommer fra vulkanudbrud, som sender skyer af svovl og CO2 fra Jordens glødende indre ud i atmosfæren.

Og det er netop, hvad en gruppe anerkendte forskere fra forskningssammenslutningen Deep Carbon Observatory har gjort. Deres observationer er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Elements Magazine.

Ved hjælp af omfattende geologiske undersøgelser af blandt andet kulstofisotoper i forskellige sedimenter fra hele verden, har de kunnet estimere mængden af CO2 i atmosfæren de sidste 500 millioner år.

Den har ligget relativt stabilt, kun afbrudt af voldsomme naturkatastrofer med meteornedslag og gigantiske vulkanudbrud, som første til global opvarmning, forsuring i havene og masseuddøen på Jorden.

Forskerne har desuden estimeret, at vulkaner de sidste 10 år i gennemsnit har spyet cirka 0,4 gigaton CO2 ud om året. Altså cirka 1/100 af det vi mennesker udledte sidste år fra transport, produktion, skovafbrænding, opvarmning, nedkøling og landbrug.

»Klimaskeptikere fremhæver ofte vulkaner som top-CO2 udleder, men det er simpelthen ikke tilfældet,« siger professor i vulkanisme og petrologi på Cambridge University Marie Edmonds til nyhedsbureauet AFP.

Petrologi er et fagområde under geologi, hvor man specialiserer sig i studiet af bjerge og bjergarter.

Hvor meget ved du om, hvordan vi redder verden? Test det i denne quiz.

Du kan også være med til at debattere løsninger på verdens store udfordringer i Videnskab.dk's RED VERDEN gruppe på Facebook.

1.845.000.000.000.000.000 ton CO2

I en række studier og mere end 1.500 videnskabelige publikationer har forskerne fra Deep Carbon Observatory estimeret den samlede mængde CO2 under og over Jordens overflade.

1,85 milliarder gigaton. Cirka så meget CO2 findes på vores jordklode. Størstedelen findes inden i Jorden, for eksempel bundet i den olie, vi pumper op af jorden og bruger som brændstof.

Blot 43.500 gigaton ud af de 1,85 milliarder gigaton befinder sig over Jorden i havene, på jordoverfladen - for eksempel i tørvejorde - og i atmosfæren.

»Det nye i denne her forskning er, at de kommer med et estimat på forholdet mellem CO2 lagret i jorden, og det der er udenfor, for eksempel i atmosfæren, og et indblik i CO2-flowet gennem tiden,« siger seniorforsker hos GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, ph.d. Sofie Lindström til Videnskab.dk.

Hun forklarer, at det er muligt at måle hvor meget CO2, der været på jorden ved at måle mængden af forskellige kulstofisotoper i forskellige sedimenter, fossiler og jordarter rundt omkring på jorden. På den måde kan man estimere hvor meget CO2, der har været i atmosfæren på forskellige tidspunkter.

»Men det er langt fra præcise tal, de får ud af det. De vurderer for eksempel mængden af CO2 i magma ud fra indholdet i den lava, vulkaner sprøjter ud, men på vej op gennem jorden ændrer sammensætningen sig meget,« bemærker Sofie Lindström.

Det er forskergruppen fra Deep Carbon Observatory også opmærksomme på.

Red Verden


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med i overvejelser om nye artikler eller debattere måder at redde verden på i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Forskubber balance

Tallene er altså langt fra sikre, men der er dog ingen tvivl hos forskerne om, at vi lige nu er i gang med meget hurtigt at forskubbe balancen mellem CO2 lagret i jorden og jordoverfladen og CO2 i atmosfæren.

Det sker for eksempel, når vi pumper olie op af undergrunden og laver den om til benzin, som afbrændes i vores bilmotorer. Så frigives den lagrede CO2, som blev holdt fanget i olien og sendes op i atmosfæren.

Det samme sker, når vi dræner og afbrænder tørvejorde, som også har lagret store mængder CO2 i jordens overflade.

En stor del af den udledte CO2 absorberes igen af planter, træer og fytoplankton i havene, som bruger CO2 til at lave fotosyntese. Men i og med, at vi fælder en større og større andel af verdens skove, genoptages mindre CO2.

»Vi frigiver den kulstof-reserve i jorden, som ikke tidligere har været i forbindelse med atmosfæren. Hvis det sker over en lang periode, kan Jorden og livet sagtens genfinde en ny balance. Problemet er lige nu, at det går for stærkt til, at livet kan nå at tilpasse sig,« siger Sofie Lindström.

På GEUS forsker man blandt andet i, hvordan den udledte CO2 kan indfanges og pumpes tilbage i jorden, fortæller Sofie Lindströms kollega Karen Anthonsen.

»På GEUS tror vi, at der er gode perspektiver i at lagre CO2 i undergrunden. Det er en af de mest effektive metoder til at bremse CO2 udledningen til atmosfæren,«siger hun.

Det gør man også mange andre steder. For eksempel i Island: Island tænder for maskine, der laver CO2 om til sten.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker