Hvordan træffer vi beslutninger, som gavner miljø og klima i stedet for os selv?

Mange af os vil rigtig gerne hjælpe miljøet, klimaet, dyrene, andre mennesker.

Alligevel får vi aldrig afleveret malerbøtten på genbrugspladsen, vi kører i bil i stedet for på cykel, vi spiser hakkebøffer i stedet for plantebøffer eller ’glemmer’ at donere penge til den dér velgørende forening.

Inden for psykologi kender man problemet så godt, at det har sit eget navn: Intention-Behavior Gap.

Videnskaben har til gengæld kun afdækket lidt om psykologien bag, hvorfor vi falder ned i hullet, og hvordan vi undgår det. Altså, hvordan vi får en god forbindelse mellem vores fine intentioner og vores handlinger.

Det satte Kristian Steensen Nielsen sig for at undersøge. Han forsker i miljøpsykologi ved University of Cambridge i England.

Tøj er slemt for både miljø og klima

Sammen med en kollega udstyrede Kristian Steensen Nielsen knap 600 englændere med en slags digitale dagbøger, de skulle udfylde hen over 14 dage. Arbejdet er beskrevet i tidsskriftet Journal of Environmental Psychology.

Formålet var blandt andet at kaste lys over, hvornår de købte det tøj, de drømte om, og hvornår de udsatte købet. Tøj er nemlig en slem kilde til stort forbrug af drikkevand, udledning af CO₂, forurening med kemikalier og meget andet.

Det kan du læse mere om i artiklen Modeindustrien er en kæmpe miljøsynder, men du kan selv gøre noget.

Tøjkøb kan derfor være som et fint eksempel på, at vi ender med at gøre noget, der mest af alt føles godt for os selv i øjeblikket i stedet for at lade os styre af de store linjer.

Bevidsthed om større mål giver motivation

Konklusionen i studiet lyder lidt skærpet og forenklet:

Når vi tæt på det spændende køb støder på noget, som får os til at løfte blikket fra de seje sorte jeans på benene til den store, grønne verden derude – enten miljømæssigt eller moralsk – ser det ud til at kunne aktivere vores selvkontrol, så vi lader vi være med at købe ny beklædning.

Det kunne måske være, at man gjorde sig moralske eller miljømæssige overvejelser om, at tøjet kom fra et firma, der rydder natur.

Det kunne også være, man tænkte på, at tøjet er fragtet hertil langvejs fra, eller måske var tøjet lavet af børnearbejdere, forklarer Kristian Steensen Nielsen.

»Hvis man bliver bevidst om at ville beskytte sine længevarende mål – og at ens lyst til at købe tøj er i konflikt med de mål – ser det ud til at kunne regulere lysten til at købe, så man i sidste ende køber mindre tøj. Vi bliver mere motiverede for at udøve selvkontrol,« fortæller Kristian Steensen Nielsen, postdoc ved University of Cambridge.

Han tilføjer, at blot fordi ens selvkontrol bliver aktiveret, er det ikke sikkert, det lykkes at lade være at købe tøjet.

»Alle kender vist, at selvom man godt ved, man ikke bør gøre noget, gør man det alligevel, fordi lysten simpelthen er for stor,« bemærker han.

Teoretiske overvejelser skal lappe 'hullet'

Hvis du synes, beskrivelsen lyder en smule ukonkret, er det, fordi forskerne faktisk har brugt kræfterne på at udforme teser for, hvad der får os til at handle, mere end de har kigget på specifikke overvejelser.

Teserne er omsat til blandt andet en model for, hvilke mentale processer der ligger mellem ’intention’ og ’behavior’ i det hul mellem vores intentioner og handlinger, som du hørte om før.

Forskerne konkluderer, at når en person har haft lyst til at købe tøj, men også har oplevet miljømæssige eller moralske overvejelser, er det mindre sandsynligt, at personen rent faktisk køber tøj i forhold til en person, som ingen overvejelser har haft om miljø eller moral.

Vores moral bliver grundlagt tidligt

Mens den konklusion nok i begrænset omfang er overraskende for særligt mange, er selve modellen og forskernes studie både vigtigt, stærkt og interessant.

Sådan lyder det fra lektor ved Aarhus Universitet Alice Grønhøj, som ikke har været en del af det nye studie.

»Jeg hæfter mig blandt andet ved, at miljømæssige overvejelser hænger stærkt sammen med moralitet generelt. Det synes jeg er rigtig vigtigt, for vi får allerede fra barnsben påvirkninger, som giver os en meget klar fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert.«

»Derfor kunne det være interessant at vide endnu mere om, hvordan den moralske socialisering finder sted – for måske er det med til at gøre, at folk i sidste ende vælger et tøjkøb til eller fra,« funderer Alice Grønhøj, lektor på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet.

Stærk metode kan ikke påvise sammenhæng

Alice Grønhøj forsker selv i netop, hvordan unge bliver formet – socialiseret – til at være mere bæredygtige forbrugere.

Hun er især begejstret for, at Kristian Steensen Nielsen og hans kollega Wilhelm Hofmann har fulgt deltagerne ved at få dem til at udfylde dagbog i 5 minutter hver dag hen over 14 dage. Det har givet forskerne i alt 1.472 situationer, hvor en deltager har oplevet lyst til at købe tøj.

Den metode giver meget mere præcist indblik i deltagernes mange detaljerede overvejelser, end hvis folk blev bedt om at udfylde spørgeskemaer og fortælle, hvad de mener at kunne huske om deres beslutninger; en hyppigt brugt metode inden for forskning.

Til gengæld skal man også holde sig for øje, at forskningen kun kan påvise sammenfald mellem faktorer – moralske overvejelser, selvkontrol og tøjkøb – men ikke decideret sammenhæng, i forskningsverdenen kaldet kausalitet.

»Det er fremragende forskning, som er både teoretisk og metodisk interessant. Men som de også selv gør opmærksom på, er der brug for flere studier, før vi kan sige noget kausalt om, hvorvidt det er moralske overvejelser, der får os til at droppe tøjkøbet eller ej,« siger Alice Grønhøj.

Kristian Steensen Nielsen har flere studier på vej, der skal kaste lys over vores tøjkøb og -forbrug.