Regeringen har meldt ud, at Danmark vil opruste sit forsvar og blandt andet investere i såkaldte ’langdistance-missiler’.
Det er første gang i Danmarkshistorien, at vi investerer i den slags våben, og statsminister Mette Frederiksen kaldte da også beslutningen for et »et paradigmeskifte« i dansk forsvar.
Men hvordan virker den her type missiler? Og er de nødvendige?
For militæranalytiker og officer i Søværnet Jens Wenzel Kristoffersen er svaret på det sidste spørgsmål klart:
»Det er helt essentielt for et forsvar, at man også kan kunne svare direkte tilbage på et angreb. Så jeg vil sige, at det er på høje tid, at Danmark investerer i den her type militærudstyr,« siger han til Videnskab.dk.
Jens Wenzel Kristoffersen er også tilknyttet Københavns Universitets Institut for Statskundskab, men i denne artikel udtaler han sig som selvstændig militæranalytiker.
De langtrækkende missiler skal kunne modsvare missilangreb fra eksempelvis Rusland, der i øjeblikket anses for at være den største trussel for Danmark rent sikkerhedspolitisk, forklarer han.
»Missilerne sikrer simpelthen, at vi kan skyde et missil hele vejen fra København til Moskva. Så at sige give tilbage af samme skuffe, hvis russerne skulle finde på at angribe os,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Del af en afskrækkelses-strategi
Jens Wenzel Kristoffersen understreger dog, at det i øjeblikket er usandsynligt, at russerne reelt vil sende missiler mod Danmark.
»Så den her investering er mere et led i en afskrækkelsesstrategi, hvor vi i Danmark prøver at kommunikere: ’Hvis I prøver på noget, får I det samme lige tilbage i hovedet’,« siger han.
Dog kan situationen ændre sig, hvis krigen med Ukraine stopper, lyder det fra militæranalytikeren.
»Så kan der være et nyt trusselsbillede, fordi russerne vil få frigjort et stort antal landstyrker, der kan bruges til at angribe eksempelvis de baltiske lande eller Polen,« forklarer Jens Wenzel Kristoffersen.
\ Læs også
Det vil dog aldrig være Danmark, der selvstændigt beslutter at lave en modoffensiv mod eventuelle russiske angreb:
»Det vil altid være NATO, der tager den beslutning og er afsender på eventuelle forsvarsangreb,« uddyber Jens Wenzel Kristoffersen.
Fornuftigt, men offensivt træk
Ifølge Alexander Tetzlaff, der er major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, kan regeringens udmelding om at investere i langdistance-missiler have forskellige konsekvenser.
»På den ene side kan det give mening, at man vil investere i forsvarsudstyr, der kan svare igen på angreb. Ligesom en kampvogn uden kanon bliver lidt nytteløs, hvis fjenden angriber igen og igen,« siger han til Videnskab.dk.
Samtidig er det ifølge Alexander Tetzlaff »overraskende« og »ret stort« at Danmark ændrer sin forsvarspolitiske strategi så fundamentalt.
»Vi har altid forsøgt at holde lav profil ligesom under Den Kolde Krig. Det her vil sandsynligvis blive opfattet af russerne som en optrapning af konflikten. Så vi skal altid overveje konsekvenserne af at være mere offensive, og hvordan det bliver opfattet af russerne,« mener han.
Amerikansk missil er en oplagt mulighed
Der er altså flere mulige konsekvenser af selve investeringen i de nye missiler. Men hvad kan den her type våben overhovedet?
Der findes både langdistance-missiler, der kan flyve rundt om hele Jorden – de såkaldte ’ballistiske missiler’ og andre mere traditionelle krydsermissiler, der kan flyve mellem et par hundrede og op til lidt mere end tusinde kilometer. Og så findes der såkaldte ’hypersoniske missiler’, der flyver hurtigere end lydens hastighed.
»Det er vigtigt at slå fast, at vi endnu ikke aner, hvad det er for nogle konkrete langtrækkende missiler, der er tale om,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Alligevel har han nogle bud på, hvilke det kunne være, og hvad de kan bruges til.
Et af de missiler, Jens Wenzel Kristoffersen peger på som en mulighed for dansk investering, er det amerikanske Tomahawk-missil.
Det er et såkaldt ’krydsermissil’, der drives frem af en jetmotor og kan flyve flere cirka 1.600 kilometer gennem luften og ramme målet meget præcist og med stor sprængkraft.
Tomahawk-missilet er subsonisk, hvilket betyder, at det flyver med en fart lige under lydens hastighed, der svarer til omkring 1.000 kilometer i timen.
»Missilet har været brugt i utallige amerikanske krige. Og så har det den fordel, at det passer i vores affyringsramper på de danske fregatter. Det vil tage Tomahawken under halvanden time at nå fra København til Moskva,« forklarer Jens Wenzel Kristoffersen.
Hypersoniske missiler er et mindre realistisk bud
Udover Tomahawk-missilet nævner Jens Wentzel Kristoffersen og Alexander Tetzlaff en række andre bud på missiler, der også har evnen til at flyve langt og ramme målet meget præcist.
Begge forskere nævner også de ’hypersoniske missiler’ som et muligt dansk våbenkøb.
Hypersoniske missiler ville kunne nå frem til et mål i Rusland på få minutter. Altså markant hurtigere end den halve til halvanden time, som de subsoniske missiler ville kunne nå et mål i Rusland på, afhængigt af hvor målet var.
»Men de (hypersoniske missiler, red.) er superdyre, og jeg tror ikke, det er den type, den danske regering forestiller sig,« lyder det fra Jens Wenzel Kristoffersen.
Infrarøde stråler, GPS og landskabskonturer
De forskellige missiler kan både affyres fra fregatter på vandet, fra jagerfly i luften eller fra landjorden.
Der er flere forskellige teknologier, der sørger for, at missiler helt generelt kan ramme deres mål.
»Det kan både være håndholdt, hvor soldater lyser med infrarøde stråler på et objekt, der skal destrueres,« forklarer Alexander Tetzlaff og tilføjer:
»Men ved langdistancemissiler vil man typisk programmere dem med GPS-teknologi, der gør, at missilet rammer målet meget præcist, selvom det er flere tusinde kilometer væk.«
Så meget kan et missil ødelægge
Men hvad sker der så, når langdistance-missilerne når deres mål? Hvor stort et område kan sådan et missil ødelægge?
»Det afhænger fuldstændigt af sprængladningen,« fortæller Jens Wenzel Kristoffersen.
Han pointerer, at de fleste krydsermissiler har en ladning på 500 kilo sprængstof.
»Det er nok sprængstof til at sprænge et helt hovedkvarter, svarende til flere parcelhuse, i luften,« lyder det fra Jens Wenzel Kristoffersen.
Langdistancemissiler vil dog for det meste gå efter at eliminere dét, der angreb i første omgang, supplerer Alexander Tetzlaff.
»Det vil typisk være en affyringsrampe, en kommandocentral eller et militært anlæg af en art,« siger han.
»Missilet fungerer som en rigtig stor nytårsraket. Den bliver skudt ud, og så starter jetmotoren. Og effekten er ret vild,« slutter han.
