»Katastrofalt«: Danmark er historisk sårbart, men forskningen i vores sikkerhed halter

»Katastrofalt«. »Håbløst«. »Helt uforståeligt«.

Flere danske forskere i beredskab og samfundssikkerhed sparer ikke på krudtet, når de skal sætte ord på de - ifølge dem - mangelfulde investeringer og interesser i deres forskningsfelt.

Et forskningsfelt, der dækker, alt fra hvordan vi kan beskytte os mod cyberangreb, oversvømmelser og naturkatastrofer til netværksnedbrud og sabotage.

Og det er i en tid, hvor trusselsbilledet mod Danmark er »alvorligere end i mange år«, som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) senest har konkluderet. En tid, som med statsminister Mette Frederiksens ord ikke længere kan kaldes »en fredstid«.

»Det hænger ikke sammen,« siger lektor Rasmus Dahlberg, der siden 2023 har stået i spidsen Forsvarsakademiets Center for Samfundssikkerhed til Videnskab.dk.

»Vi lever i et mere sårbart samfund, end vi har gjort i mange årtier, både når det gælder naturskabte og menneskeskabte farer,« uddyber han og fortsætter:

»Politikere og myndigheder peger på, i mine øjne, helt reelle trusler i det danske samfund fra modstandere, der anvender sabotage og hybride virkemidler. Samtidig gives der ikke penge til forskning, der kan ruste os mod truslerne.«

Rasmus Dahlberg er frem til sommeren 2025 på orlov fra Forsvarsakademiet, men følger debatten om hybridtrusler og samfundssikkerhed tæt.

Men vil I forskere ikke altid have flere penge til jeres egen forskning?

»Jeg skal nok klare mig som forsker. Jeg er drevet af min indignation som borger i Danmark, fordi jeg og min familie og mine bekendte også er afhængige af, at vi har et robust samfund i fremtiden, når vi har en hastigt forringet sikkerhedssituation,« siger Rasmus Dahlberg.

Og han får støtte i sin kritik fra flere forskere fra samme forskningsfelt, som Videnskab.dk har talt med. Én af dem er Nina Blom Andersen, der er docent ved Katastrofe- og Risikomanageruddannnelsen på Københavns Professionshøjskole:

»Det er helt uforståeligt, når vi ser på, hvordan tingene foregår i de andre nordiske lande, som vi ellers sammenligner os med,« siger Nina Blom Andersen, der gennem 20 år har forsket i krisehåndtering, til Videnskab.dk.

»Vi er ganske få forskere inden for operativt beredskab og samfundssikkerhed. 10 på en god dag. Men det er slet ikke alle, der arbejder fuldtid på forskningen. Det er meget spredt,« siger hun og forklarer, at hun oplever »en rungende mangel på indsigt i den internationale forskning i krisestyring i Danmark«:

»Jeg har en følelse af at sidde på sidelinjen og kigge på tingene og tænke, at det mangler vi simpelthen mere viden om.«

»Det gælder, alt fra hvordan vi bedst inddrager og oplyser borgerne, hvis de selv skal håndtere et skybrud, til hvordan vi handler, når TDC oplever et mobilnedbrud, Banedanmark har signalfejl, eller en børnehave bliver oversvømmet,« fortæller Nina Blom Andersen.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), medgiver i et skriftligt svar til Videnskab.dk, at »der er behov for at analysere og få mere viden«. Du kan læse hele hans svar på kritikken senere i artiklen.

Mindst 10 år bagud

Det er dog ikke, fordi der ikke sker noget på området.

I august 2024 oprettede SVM-regeringen et nyt Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab med Venstres mand Torsten Schack Pedersen i spidsen.

15. januar i år kunne ministeren præsentere en beredskabsaftale, der frem til 2033 afsætter 1,9 milliarder kroner til det danske beredskab.

Men aftalen tilgodeser primært praktiske nu og her-løsninger og opgradering af mandskab og uddannelse. En strategisk interesse for at samle viden og forskning om beredskab og samfundssikkerhed glimrer ved sit fravær, lyder det fra Rasmus Dahlberg:

»Der holdes skåltaler over milliarder. Men der er ingen interesse for, at vi baserer vores beslutninger i praksis på solid viden. Det hele bliver sådan nogle meget kortsigtede, små slag i bolledejen.«

Ifølge Rasmus Dahlberg er vi »mindst 10 år bagud« sammenlignet med lande som Sverige, Norge og Finland, når det kommer til systematisk at opsamle og dele viden om samfundssikkerhed og beredskab i Danmark.

En ny æra

Rasmus Dahlberg understreger, at han ikke mener, at det skyldes »ond vilje« i Beredskabsstyrelsen, det nye ministerium eller fondene, der er de oplagte bidragsydere til forskningen.

Årsagen til den manglende interesse for at opdyrke en solid vidensbank er historisk: Vi har levet tre årtier med dyb fred. Det har skabt en idé om, at vi i Danmark »bor i et smørhul, hvor der aldrig kommer til at ske os noget«, mener han.

Men »vi kigger ind i en ny æra«, tilføjer Alexander Høgsberg Tetzlaff, der er militæranalytiker, major og forsker i sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet og er enig i kritikken:

»Der er et behov for, at vi mere grundlæggende udvider vores videnshorisont på sikkerhedsområdet,« siger majoren, der står bag rapporten ‘Samfundssikkerhed i Danmark - Det robuste og sikre samfund i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed’ fra 2022.

»I sidste ende handler det om, at vi bruger de penge, som vi skal bruge på samfundssikkerhed bedst muligt, så vi har en idé om, hvad der virker, og vi ikke bare handler ud fra ‘trial and error’.«

»Verden har flyttet os til et nyt sted de seneste 10 år, hvor der er behov for mere viden om beredskab og samfundssikkerhed. Vores samfund bliver mere komplekse, og vi har behov for at beskytte borgerne bedre,« siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.

Hvad så hvis verden igen har ændret sig om 10 år, og vi lever i en fredstid, hvor der ikke er konflikt med Rusland?

»Jamen den samme pointe kan du trække ned over hele vores nye forsvars- og oprustningspolitik. Men når det kommer til beredskab og sikkerhed, kan man endnu dårligere affeje det så nemt,« lyder svaret fra Alexander Høgsberg Tetzlaff, der uddyber:

»For det handler ikke kun om militære trusler. Det handler i lige så høj grad om truslen for klimaforandringer og cyberangreb i et samfund, der bliver mere og mere digitalt. Så det er et emne, der kommer til at få mere fokus i fremtiden, uanset hvordan man indstiller sin spåkugle.«

Juramonstre og cyberkrig

Per Andersen er juraprofessor på Syddansk Universitet, hvor han netop er ved at udvikle en masteruddannelse i beredskabs-jura og samfundssikkerhed. Og han melder sig i koret af kritikere:

»Jeg synes, at det begynder at nærme sig et katastrofalt niveau,« siger Per Andersen til Videnskab.dk og forklarer, at der intet overblik er over de forskellige love og regler, der kan kollidere, hvis vi står i en krisesituation.

Hvis strømmen eksempelvis går på hele Djursland som følge af et cyberangreb, vil problemet med ét vække et flerhovedet juramonster til live og indblande love inden for it-sikkerhed, energi, beredskab og de private virksomheder, der udbyder strømmen.

»Så hvem har pligt, ansvar og ret til at handle? Og hvem skal erstatte skaderne? Det har vi ikke styr på, og det er dét, et juridisk overblik skal hjælpe på,« siger Per Andersen.

»Vi har mere travlt med at købe pontoner til kystsikring end rent faktisk at gribe problemet struktureret an,« siger han.

Men juraen er kun én flig af det samlede billede.

En anden flig er cybersikkerhed, og den forsker Tobias Liebetrau fra Københavns Universitet i.

Også på det område oplever han en skævhed i den måde, der tales om cyberkrig på politisk niveau og interessen for at opbygge et dansk forskningsmiljø.

»Cybertruslen er udråbt til at være én af de største trusler mod Danmark, fordi vi er ét af verdens mest digitaliserede lande. Men vi sidder meget få personer med samfundsvidenskabelig baggrund og forsker i det,« siger Tobias Liebetrau til Videnskab.dk.

Tobias Liebetrau fortæller, at han grundlæggende er enig i, at der er behov for at styrke forskning inden for beredskab og samfundssikkerhed. Han er dog anderledes afmålt i sin kritik.

»Forskere vil jo altid gerne have flere penge til deres forskning. Og det kunne jeg da også godt tænke mig,« siger Tobias Liebetrau.

På frihjul i NordForsk

Så er tonen mere bidsk hos Rasmus Dahlberg, der er lektor i samfundssikkerhed.

Et nyligt eksempel, der særligt frustrerer ham, er den manglende danske støtte til et nordisk forskningsprogram kaldet NordForsk. Her har man siden 2013 haft en pulje penge afsat til forskning i samfundssikkerhed. I emner som sabotage og naturkatastrofer.

For nylig efterlyste NordForsk - gennem et såkaldt 'call' - forskningsprojekter i ‘hydbridtrusler’, der kan få støtte gennem NordForsk-puljen.

Hvis et NordForsk-projekt skal være danskledet, og vi ikke bare skal køre sidevogn på et projekt, er det dog et krav, at der også er postet danske penge i det pågældende 'call'. Men Danmark har som det eneste medlemsland ikke bidraget til programmet for ‘hybridtrusler’.

»Det er jo håbløst«, harcelerer Rasmus Dahlberg, »at Danmark ikke kan finde ud af bidrage til den absolut bedste og vigtigste finansieringsmekanisme, især når der nu er et 'call' på vej om hybridtrusler, som statsministeren igen og igen taler op«.

I 2019 støttede Beredskabsstyrelsen et 'call' med 500.000 danske kroner. Og det var nok til at gøre Københavns Professionshøjskole, KP, til leder af et forskningsprojekt i klimasikring af små lokalsamfund.

»Både forskere og praktikere er blevet så utroligt meget klogere igennem det projekt. NordForsk er en virkelig lavthængende frugt,« siger Nina Blom Andersen fra KP.

I 2022 kastede Innovationsfonden cirka 3,7 millioner kroner i et NordForsk-'call' om COVID-19-håndteringen, og det resulterede i, at to ud af seks projekter fik base i Danmark. Rasmus Dahlberg leder selv ét af projekterne.

»Pengene kommer tifold tilbage til Danmark i form af vidensudvikling og opbygning af et dansk forskningsmiljø inden for beredskab og samfundssikkerhed,« siger lektoren.

Han påpeger derudover, at det er »småpenge«, der skal smides i NordForsk, set i lyset af de milliardstore budgetter, som de offentlige forskningsfonde opererer med.

»Lad os sige, at man smed 10 millioner i et NordForsk-projekt. Det er en meget lille forsikringspolice, hvis det kan være med til at forhindre kæmpe nedbrud af den danske infrastruktur om 5-10 år,« siger Rasmus Dahlberg og afslutter:

»Det er, som det gode gamle udtryk siger: Det er dyrt at være forberedt, men billigere end ikke at være det«.

Beredskabsminister: Der er behov for mere viden

Videnskab.dk har foreholdt kritikken for beredskabsminister Torsten Schack Pedersen. I et skriftligt svar udtaler han:

»Der er behov for at analysere og få mere viden på en række områder for at kunne styrke samfundssikkerheds- og beredskabsområdet på længere sigt. Og vi skal have et opdateret overblik over samfundets sårbarheder.«

»Det er noget, som jeg har stort fokus på, og som der er opbakning til i beredskabsaftalen,« skriver Torsten Schack Pedersen i en mail.

Heri forklarer han også, at man med beredskabsaftalen tager »vigtige skridt mod et samlet stærkere beredskab i Danmark ved blandt andet at adressere akutte behov i Beredskabsstyrelsen.«

»Det er fundamentet for det videre arbejde. Jeg ser derfor også frem til, at regeringen her i 2025 vil nedsætte en kommission for samfundssikkerhed og beredskab. For vi er slet ikke færdige endnu.«

Fondenes svar på kritikken

Videnskab.dk har også rakt ud til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), Danmarks Grundforskningsfond og Innovationsfonden for at få dem til at forholde sig til forskernes kritik.

DFF og Danmarks Grundforskningsfond er vendt tilbage med skriftlige svar.

DFF erkender, at »samfundssikkerhed og beredskab er områder, der har fået øget relevans i takt med de udfordringer, som både naturskabte og menneskeskabte trusler udgør«.

»Når fonden udmønter midler til fri forskning, sker det på baggrund af forskningsidéernes videnskabelige kvalitet, forskerens evner og mulighed og potentialet for at skabe ny viden - ikke på baggrund af et foruddefineret forskningstema som eksempelvis samfundssikkerhed,« skriver fonden.

DFF forklarer endvidere, at tematiske forskningsmidler, der eksempelvis kunne være øremærket samfundssikkerhed, er fastsat politisk.

Om NordForsk skriver DFF følgende:

»I forhold til deltagelsen i specifikke internationale calls, herunder NordForsk’s call om hybridtrusler, er der altid tale om en prioritering af fondens midler, der er afsat til internationale samarbejder,« skriver fonden og oplyser, at de tager del i andre aktive NordForsk calls - ét om kunstig intelligens og ét om bæredygtig udvikling i Arktis.

Formand for Danmarks Grundforskningsfond og professor ved Københavns Universitet, Dorthe Dahl-Jensen, har svaret følgende på en mail:

»Når Danmarks Grundforskningsfond inviterer forskere til at søge midler hos fonden, så opfordres forskere indenfor alle forskningsområder til at søge. Fonden udvælger således ikke konkret forskningsområder eller temaer inden for forskning, når en ansøgningsrunde slås op. Alle kan søge.«