Grøn teknologi strander, før den kan laves i stor skala

Hvis man venter på, at teknologi skal redde os fra klimaforandringerne, må man ifølge et nyt dansk studie hellere finde tålmodigheden frem.

Baseret på patent-data og interviews med patent-tagere på grøn teknologi peger studiet på en del problemer, der står i vejen for, at grøn teknologi kan blive udviklet og udbredt i samfundet i den skala, der skal til, hvis det skal batte i forhold til klimakrisen.

Især den store skala er et problem, da disse teknologier ofte skal opskaleres langt, for at man kan vise en investor, at de virker - og det kræver penge.

Andre hindringer kan for eksempel være politisk støtte, der typisk kun er rettet mod én eller en lille gruppe teknologier ad gangen uden at hjælpe andre. Udvikleres manglende erfaring med at skaffe investering spiller også en rolle.

»Resultaterne opsummerer fint noget, som mange andre studier også påpeger, nemlig at det er meget svært at få grøn tech på markedet,« siger Øyvind Bjørgum, professor på Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet, der har kigget på studiet for Videnskab.dk.

Baseret på interviews med grønne patent-tagere

Forskerne bag studiet har gennemgået patentdatabaser i Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor de har observeret en støt stigning i antallet af grønne patenter siden år 2000. Patenter er rettigheden til en idé, i det her tilfælde grønne teknologier.

De undersøgte teknologier beskæftiger sig mest med omdannelse af biomasse til brændstof eller andre nyttige kemikalier eller brændselsceller, men der er også patenter på CO₂-fangst, nye typer gødning og rensning af kemikalier.

Forskerne har ved samme lejlighed interviewet 40 personer (cirka 10 i hvert land), der har stået bag grønne patenter fra databaserne, om deres problemer, hvor langt fra markedet de er, hvor pengene kommer fra og deres løsninger.

Understreger, at grøn innovation er virkelig svært

Patentdatabaserne bruger bestemte koder for grøn teknologi og nævner patenttagerne ved navn, næsten som en telefonbog uden numre i.

Efter opsporing af og interviews med patenttagerne har forskerne kortlagt syv trin i udviklingen af grøn teknologi:

1. Forskning og udvikling
2. Opstart
3. Patentering
4. Opskalering
5. Risikohåndtering
6. Kommercialisering
7. Udbredelse i samfundet

Af de syv trin kan grønne patenter i trin 3 i sig selv kræve meget kapital til forskning og udvikling af teknologien.

Langt større er imidlertid omkostningerne forbundet med at opskalere teknologien i trin 4.

»Det er her, at de fleste udviklere render ind i et ‘hønen-og-ægget-problem’: Mulige investorer vil gerne se teknologien fungere i stor skala, men at nå den skala kræver penge fra investeringer,« påpeger Massimo Pizzol, professor i industriel økologi på Aalborg Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel.

At skaffe kapital bliver yderligere besværliggjort af, at man ikke ved, hvordan markederne for givne teknologier ser ud i fremtiden, hvilket er relevant, da udviklingen tager lang tid.

Politikken på området, såsom subsidier (tilskud fra det offentlige til reduktion af salgsprisen for en vare), kan hjælpe, men bidrager ofte til denne uforudsigelighed, da subsidierne typisk kun hjælper én bestemt teknologi ad gangen (biobrændsel i stedet for brændselsceller, for eksempel).

»Mange investorer ser på markedet for grøn tech, som om det var markedet for IT, hvor man generelt kan vente eksponentiel vækst. Men grundet udviklingstiden, omkostningerne og den høje risiko, er det langt fra så nemt at handle inden for grøn tech,« forklarer Massimo Pizzol.

»Hvor man inden for for eksempel IT kan lancere ny teknologi på ét til to år, rapporterer studiets interviewpersoner om 10-20 år brugt på udvikling,« tilføjer professoren.

Derudover skal man også huske, at grønne patent-tagere ofte først og fremmest er ingeniører og ikke forretningsfolk. Mange af de interviewede lagde vægt på vigtigheden af at kende en ‘business-fyr’: Ham, der kan skaffe penge til udvikling.

Ifølge Øyvind Bjørgum, der selv har forsket i udviklingen af vindenergi, viser studiets resultater et billede af grøn tech, hvis udvikling er udfordret på mange fronter.

»Dataene er meget genkendelige og viser netop, at grøn teknologi-udvikling både koster, tager lang tid, er forbundet med stor usikkerhed og er et felt med hård konkurrence,« påpeger Øyvind Bjørgum.

Der kan findes løsninger, hvis man vil sætte skub i grøn tech

Især ‘hønen-og-ægget-problemet’ er et benspænd, men nogle af interviewpersonerne havde undgået det ved at udvikle deres teknologi internt i et større firma, der ydede dem støtte og minimerede risiko.

»En anden løsning kunne være, at offentlig støtte går til opskalerings-stadiet i stedet for udviklingen, men det kræver meget støtte, hvor regeringer foretrækker at være neutrale i det stadie og fordele lidt støtte ligeligt på alle udviklere,« forklarer Massimo Pizzol.

»Mange studier viser, at det er svært at få grønne teknologier på markedet. Men studiet giver os nu et klarere billede af, netop hvor svær og tidskrævende grøn innovation er, hvilket er værd at forstå, hvis man satser tungt på teknologiske løsninger i den grønne omstilling,« afslutter Øjvind Bjørgum.