De gamle romere er kendt for deres imponerende byggeteknikker og brugte som nogle af de første materialet beton, da de konstruerede de nu ældgamle bygninger, som stadig kan ses rundt omkring i Italien.
Betonen minder om den slags, der bruges i dag. Forskellen er bare, at romernes beton er meget mere holdbart end det, vi bygger med.
I mange år har man antaget, at hemmeligheden bag den enormt holdbare og selvreparerende beton var puzzolan, en fin vulkansk aske. Men efter nærmere undersøgelser peger pilen nu i en anden retning.
Et team af forskere har sandsynligvis fundet ud af, nøjagtigt hvad de gamle romere blandede i mørtlen, så den blev til den selvreparerende beton, der den dag i dag stadig holder.
I undersøgelserne af nogle ældgamle beton-prøver har forskere fra MIT og Harvard University i USA samt laboratorier i Italien og Schweiz registreret nogle kalkrester, som var en fast bestanddel af den romerske beton.
»Disse findes ikke i moderne betonblandinger, så hvorfor er de til stede i disse gamle materialer?« lyder det fra en af studiets forfattere, Admir Masic, professor i civil- og miljøteknik ved MIT ifølge pressemeddelsen.
Forskerne klassificerede det registrerede kalk ved hjælp af højopløsnings-billeddannelse og kemiske kortlægnings-tekniker. Her fandt de ud af, at den gamle beton blandt andet indeholder forskellige former for calciumcarbonat (CaCO₃), også kaldet kulsur kalk, som er blevet dannet ved ekstrem varme.
For at finde ud af, hvilken funktion den brændte kalk har i den gamle romerske beton, producerede forskerne nye prøver af betonblandinger ud fra forskellige opskrifter.
En af de imponerende egenskaber, som den gamle beton fra Romerriget har, er, at den er selvreparerende, når der slår revner i betonen.
I den nye undersøgelse lavede forskerne bevidst revner i de nye betonprøver og lod vand løbe gennem revnerne. I løbet af to uger var revnerne i betonprøven indeholdende brændt kalk helet. I betonprøven uden brændt kalk helede revnerne aldrig, viser resultaterne, som er publiceret i tidsskriftet Science Advances.
Forskerne håber, at deres opdagelse kan være med til at reducere miljøpåvirkningen fra cementproduktionen, blandt andet fordi materialet har en længere funktionel levetid.
