Da en gruppe arkæologer stødte på et skelet på en kedelig, grå vinterdag i november i England, var ingen klar over, at de var stødt på noget helt særligt.
De jordiske rester, som blev fundet i Cambridgeshire i 2017, blev flyttet til et laboratorium i Bedford.
Efter de rensede det for mudder, opdagede arkæologerne, at der gik et søm tværs igennem skelettets ene fod.
Ifølge forskerholdet er fundet spektakulært, da, de mener, skelettet er det bedste fysiske bevis for, at der var korsfæstelser i Romerriget.
DNA-analyser af de jordiske rester viser, at manden er død mellem år 130 og 360 e.v.t., hvilket vil sige, de er mellem 1.661 til 1.891 år gamle.
Manden blev mellem 25 til 35 år gammel og blev begravet med begge hænder samlet over sit bryst sammen med 48 andre individer, der er fundet omkring gravstedet.
I hans grav fandt arkæologerne også en trækonstruktion, der formentlig har været en trækærre, som manden har ligget på.
Gravstedet er blot et af fem, som man har fundet i en nyligt opdaget romersk lejr ved byen Fenstanton i det østlige England.
»Det er første gang, at man har udgravet et skelet med et søm i, så det er ikke lige det, man kigger først efter,« siger David Ingham, der er projektleder ved Albion Archaeology og ledede udgravningen, til The Guardian.
»Vi ved en hel del om korsfæstelser fra historiske skrifter: Hvordan det blev gjort og hvor det blev gjort. Men det er første gang, at vi har konkrete beviser for, hvordan det rent faktisk fandt sted,« siger han.
\ Læs mere
Ofre for korsfæstelser fik typisk ikke en ordentlig begravelse med egen gravplads, hvilket formentlig er en af grundene til, at arkæologer ikke er stødt på et lignende fund før.
Det gør samtidig også fundet ekstra interessant, da man ikke ved, hvorfor offeret er blevet korsfæstet og alligevel bagefter har fået en ordentlig begravelse på en gravplads.
I Romerriget var det typisk slaver, oprørere og borgere i bunden af samfundet, der blev korsfæstet, skriver The Guardian.
Planen var oprindeligt at offentliggøre fundet i 2020, men COVID-19-pandemien udsatte projektet.
Studiet er publiceret i British Archaeology Magazine.
