Fru Olsen rejser sig i vrede og banker på loftet med sit kosteskaft, mens lysekronen svajer faretruende over spisebordet. Det er familien Krumborg, eller ’Krummerne’, som bor i lejligheden ovenfor, der larmer igen.
Scenen fra Krummerne viser, at der ikke altid har været skrappe krav til at lydisolere imellem lejligheder. I dag ville Krummerne kunne leve livet uden at forstyrre fru Olsen.
Vores forskning viser, at det er muligt at bygge etageboliger, som både lever op til nutidens mere strikse krav om lydisolering og er mere klimavenlige end de konventionelle løsninger.
Det vil sikkert overraske, at løsninger i beton i mange tilfælde kan være mere klimavenlige end trækonstruktioner.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Krav til lydisolering påvirker materialevalget
Hele 39 procent af al CO2-udledning kommer fra byggebranchen. Noget skal altså ske.
Alle er også enige om, at de øgede krav til lydisolering i etageboliger er en god ting. Det gør dog, at ingeniører, som gerne vil bygge klimavenligt, også skal tage højde for lydkravet.
For at isolere for lyd er det nødvendigt at have en bestemt vægt af etagen – ellers er der ikke nok ’masse’ til at stoppe lyden.
Hvis vi kigger på adskillelsen imellem fru Olsens lejlighed og Krummernes, vil det, hvis det var en ny bygning, være nødvendigt med en samlet vægt på 440 kilo per kvadratmeter gulv.
Det er ret meget og gør det mere vanskeligt at bygge med lette materialer som træ. Hvis der vælges træ, er det i de fleste tilfælde nødvendigt at lægge ekstra vægt på, for at nå de 440 kilo per kvadratmeter gulv.
Den ekstra vægt kan eksempelvis komme fra et lag beton.
Så meget CO2 udleder forskellige etageadskillelser
Et byggeri udleder cirka 0,35 til 0,51 kg CO2 per kilo træ set over hele levetiden. Tilsvarende udleder en bygning cirka 0,09 til 0,14 kg CO2 per kilo beton – altså cirka fire gange så lidt som træ per kilo.
Hvis du undrer dig over, at træ ikke er tættere på nul i udledning, handler det blandt andet om skovhugst, transport, bearbejdning og vedligehold (se mere her).
Da det er vægten, som afgør, om kravet til lydisolering er opfyldt, har beton en fordel, da det udleder mindre CO2 per kilo.
Hvad den fordel i praksis betyder, kan vi se i følgende eksempel:
En typisk moderne etageadskillelse i fem lags CLT-træ med et 11 centimeter ekstra lag af beton vil udlede 66,6 kilo CO2 per kvadratmeter gulv.
Anvender vi i stedet ren beton, vil udledningen kun være 58,1 kilo CO2 per kvadratmeter gulv. Ren beton sparer altså 13 procent på CO2-udledningen (se tabel nedenfor).
Den løsning indebærer et såkaldt ’huldæk’ i beton med et ekstra lag beton på 5,5 centimeter.
Som det fremgår af figuren, er der en mere klimavenlig løsning end både CLT-træ og ren beton, den vender jeg tilbage til.
Nej, træ er ikke altid mest klimavenligt
»Det er klart, vi skal bygge mere i træ.«
Så tydelig var meldingen fra boligminister Kaare Dybvaad i et interview med Altinget i januar 2020.
Klart, fordi træ er mere klimavenligt, og vi bør derfor bygge mere i træ, hvis vi skal nå vores klimamål, ifølge ministeren.
Klaus Mygind, gruppeformand for SF i København, krævede tilsvarende, at et nyt byggeri på Amager skulle være i træ. Den type meldinger står ministeren & Mygind langt fra alene med (se eksempelvis her).
Eneste problem? Træ er ikke altid det rette klimavalg. Træ kan være et fantastisk og også klimavenligt materiale i mange sammenhænge, men ikke i alle tilfælde.
I kontorbyggeri er der for eksempel andre krav til lydisolering, og her kan der i nogle tilfælde være en klimafordel ved at vælge en opbygning i træ.
Derfor bør det blive obligatorisk, at der foretages en individuel undersøgelse for hvert byggeri, som tager hensyn til kravene til bygningen (herunder lydkravet).
Baseret på det, kan den mest klimavenlige kombination af byggematerialer bestemmes ud fra de aktuelle tal for CO2-udledning.
Det vil så i det konkrete tilfælde vise sig, om træ, beton eller måske stål er det bedste valg. Eller en kombination af flere forskellige materialer.
\ Læs mere
Lad producenterne konkurrere om klimavenlighed
En misforstået politisk prioritering af bestemte byggematerialer (træ) vil ikke lede til den bedste og hurtigste reduktion af CO2-udledning fra byggesektoren.
Tværtimod risikerer vi at vanskeliggøre forskning og udvikling inden for nogle bestemte materialer.
I dag kan vi – dels baseret på empiri, dels baseret på antagelser om udledning ved vedligehold og nedrivning – beregne, hvor meget CO2 en bygning vil udlede i sin levetid.
Men om 10 år kan det være, at en tilsvarende bygning kun vil udlede en brøkdel af den CO2 i sin levetid, da udviklingen inden for materialer hele tiden gør dem mere klimavenlige.
Faktum er, at vi ikke ved, hvad der er det mest klimavenlige materiale at bygge i om bare 10 år.
Et godt eksempel på dette er den stålproducent, som laver stål til Volvo-biler. Stål er udskældt, fordi fremstillingen traditionelt set har vist sig at have et meget stort CO2-aftryk.
Men Volvos stålproducent har nu udviklet en ny metode til at producere nyt stål med kun en minimal udledning af CO2.
Hvis det også kan anvendes i byggebranchen, er stål måske snart det mest klimavenlige byggemateriale.
Ny byggeteknologi kan også bane vejen
På Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby arbejder vi forskere på at finde smarte løsninger, som vil give os den samme komfort – herunder lydisolation – i vores boliger, men med en mindre udledning af CO2.
En af løsningerne anvendes allerede i bygninger i hele landet: Det ’superlette dæk’. Det kan eksempelvis bruges imellem etager i lejlighedsbyggeri.
Det er produceret ved at kombinere letbeton og normal beton, hvorved vi kan bruge færre kilo for at overholde lydkravet.
Konkret kan vi nøjes med en vægt på 350 kilo per kvadratmeter gulv, mens andre løsninger kræver de ovennævnte 440 kilo.
En etageadskillelse med et super-let dæk udleder 53,3 kilo CO2 per kvadratmeter. Det er en reduktion på 20 procent i forhold til eksemplet med en opbygning med træ.
Teknologien med super-lette dæk kræver således mindre materiale og derfor en mindre udledning af CO2, set over en bygnings levetid.
Forbedret produktion af materialer, ny byggeteknologi og genbrug af byggematerialer er alle vigtige i kampen for at gøre byggebranchen mere klimavenlig.
Philip S. Haldings arbejde med klimaberegningerne er hverken sponsoreret af træ-, beton- eller stålindustrien.
