1. juli 2015 klokken 01.59.59 dansk tid stod kunstneren Sara Morawetz midt på Times Square i New York med et par håndbækkener. Da uret skiftede til næste sekund, slog hun dem mod hinanden.
Med denne enkle performance, der fik titlen '61/60', ville hun sætte fokus på det besynderlige øjeblik, hvor uret viste 23.59.60 UTC (koordineret universaltid) i stedet for 00.00.00 UTC.
Siden 1972 har man indimellem lagt et ekstra sekund til den officielle tid, når Jordens lidt ujævne rotation er kommet ud af takt med de mere præcise atomure. De ekstra sekunder kaldes skudsekunder, og i løbet af de seneste 50 år er 27 af dem blevet tilføjet.
Skudsekunderne spiller derfor en vigtig rolle inden for blandt andet astronomien, fordi de sikrer, at den officielle tid fortsat følger soltiden, som er bestemt af Jordens bevægelse.
Skudsekundet afskaffes fra 2027
Men torsdag 15. oktober stemte delegerede ved Generalkonferencen for Mål og Vægt (CGPM) i Versailles, Frankrig, for at afskaffe skudsekundet fra 2027.
\ Farvel skudsekund, velkommen skudtime
På konferencen besluttede eksperterne, at man ikke længere vil tilføje eller fratrække skudsekunder for at få den officielle tidsmåling til at passe præcis med Jordens rotation.
I stedet vil man tillade, at vores tidsmåling bliver op til 3.600 sekunder (altså én time) skæv i forhold til klodens rotation.
Hvis tidsmålingen bliver mere end en time skæv, indfører man i stedet en såkaldt skudtime. Det vil dog tidligst ske om flere hundrede år.
For nogle vil det måske virke som en bagatel, at skudsekunderne forsvinder, men inden for præcis tidsmåling er de stærkt omdiskuterede. De kan påvirke alt fra finanshandel, telekommunikation og energisektoren til datacentre og retssystemet.
Faktisk har skudsekunderne udgjort en risiko for driftsforstyrrelser i alle sektorer, der er afhængige af præcis tidsmåling.
Datacentre bruger for eksempel tidssynkronisering til at sikre, at servere forskellige steder kan arbejde effektivt sammen. I finanssektoren sikrer tidsstempler, at ordrer bliver udført korrekt, og gør det muligt at dokumentere, at reglerne bliver overholdt.
Da man indførte et skudsekund i 2012, gik hjemmesider som Reddit og LinkedIn ned, og flere af flyselskabet Qantas’ afgange blev forsinket.
I omtalen af dagens beslutning bliver risici for computersystemerne ofte fremhævet som den vigtigste grund til at afskaffe skudsekunderne, men i virkeligheden var det selve den fælles, globalt anerkendte tidsstandard, der var truet.
Techgiganternes bekymringer
Da der skulle indføres et skudsekund den 31. december 2008, ville Google ikke løbe risikoen ved at indføre det på én gang. I stedet lod techgiganten sine tidsservere afvige fra UTC i en periode på 20 timer. Det ekstra sekund blev fordelt ud over perioden i så små trin, at systemerne ikke registrerede dem.
Google vurderede, at UTC ikke egnede sig til virksomhedens behov, og opfandt som svar sin egen form for officiel tid.
Efterhånden begyndte andre virksomheder at indføre deres egne løsninger, og det skabte bekymring for, om UTC kunne bevare sin position som den førende tidsstandard.
Derfor har diskussionerne i de internationale standardiseringsorganisationer i de senere år handlet om, hvordan den nuværende måde at fastlægge tiden på ikke længere fungerer som en fælles standard for alle.
Som Mario Maniewicz, direktør for Den Internationale Telekommunikationsunions radiokommunikationssektor (ITU-R), har argumenteret for, er det nødvendigt at modernisere den officielle tid, så den kan opfylde brugernes behov i det 21. århundrede.
Allerede i 2022 besluttede deltagerne ved Generalkonferencen for Mål og Vægt (CGPM), som er det internationale organ, der træffer beslutninger om fælles standarder for måleenheder, at skudsekunderne i praksis skulle være afskaffet senest i 2035.

Men nyere forudsigelser om fremtidige ændringer i Jordens rotation har rejst muligheden for, at det for første gang kan blive nødvendigt at indføre et negativt skudsekund, hvor man trækker et sekund fra uret i stedet for at lægge et til.
Bekymringen for de hidtil usete konsekvenser, det kunne få, førte til sammenligninger med en ny år 2000-problematik. Den øgede risiko for, at brugere ville opgive UTC til fordel for tidsstandarder, der ikke kræver justeringer med skudsekunder, førte til det forslag, der blev vedtaget i Versailles: at fremrykke afskaffelsen af skudsekunder til 20. maj 2027.
Computerteknologiens behov er prioriteret højere end andre sektorers
UTC er dermed blevet omdefineret, så den igen kan slå sin position fast som en fælles standard, fri for de problemer, den tidligere har skabt for mange økonomiske aktiviteter.
Som jeg tidligere har argumenteret for, har debatten om skudsekundet vist, at vores gængse forestillinger om ure som abstrakte, matematiske og objektive er forkerte. De tager ikke højde for, at ure er menneskeskabte redskaber, som bliver ændret, når behovene ændrer sig.
Globale computer- og teknologivirksomheder har nu fået den tidsstandard, de har brug for, for at deres systemer kan fungere mere gnidningsfrit. Men astronomerne vil ikke længere kunne bruge UTC som en overordnet målestok for Jordens rotation, sådan som de tidligere har gjort.
Det bliver ganske vist nævnt i forslaget til CGPM, men budskabet er mere eller mindre, at astronomerne selv må finde en anden løsning.
Beslutningen synes altså at indebære, at computerteknologiens behov er prioriteret højere end andre sektorers.
Men dagens beslutning på CGPM rejser et større spørgsmål, som den brede offentlighed sjældent har stillet: Hvilke andre 'brugerbehov' bliver ikke opfyldt, fordi vi tager for givet, at alle menneskelige aktiviteter kan koordineres efter én fælles, standardiseret tid?
Astronomien er ét eksempel, men vores egne erfaringer med tidspres og tidsrelateret stress tyder på, at der findes andre.
Kan vi genopfinde tiden?
Der ligger en besynderlig form for dristighed i overhovedet at overveje at ændre den officielle tid, så den passer til vores egne behov. Google kunne blandt andet gøre det, fordi virksomheden er stor nok til at slippe af sted med det.
Det er jo helt almindeligt at stille uret et par minutter frem for at hjælpe sig selv med at komme til møder til tiden. Det er så udbredt, at Apple har været nødt til at indføre en officiel funktion i sit smartwatch, som gør det muligt bevidst at indstille uret til at vise en forkert tid.
Offentlige ure gør det også indimellem. Det gælder eksempelvis tårnuret på Balmoral Hotel i Edinburgh. Siden 1902 har uret gået tre minutter foran for at hjælpe rejsende med at nå frem til den nærliggende Waverley Station til tiden.
Der findes også ure, som gør det muligt at følge tiden uden for den UTC-standard, der blev omdefineret i dag.
Designeren Scott Thrift har skabt et ur ved navn 'The Present', som har en enkelt viser, der bevæger sig i takt med årstidernes skiften gennem et helt år. Scott Thrift har beskrevet 'The Present' som: »Ingen timer, ingen minutter, ingen tal. Kun det store perspektiv«.
\ Læs også
Amerikanske forskere, der arbejder med Mars-missioner, har udviklet deres egne armbåndsure til at holde styr på marsdøgn (kaldet sols), som er længere end døgnt på Jorden.
Mange opfatter måske den officielle tid som noget uforanderligt og uundgåeligt, men som den seneste afstemning viser, er det stadig til diskussion, hvordan vi skal indrette vores tidsmåling.
I dag kan de største aktører få tiden til at rette sig efter deres behov. Spørgsmålet er, om vi andre er tilfredse med bare at overlade det til dem.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

































