Sådan ser det ud, når folket tager klimaforskningen alvorligt

Klimabevægelsen har medvind. Titusinder børn, unge og ældre deltog i weekenden i Folkets Klimamarch for at fortælle politikerne, at de skal tage klimaforskningen alvorligt og handle nu.

I København talte den kendte, svenske klimaaktivist Greta Thunberg, og over halvdelen af de partier, der stiller op til Folketinget, deltog ifølge arrangørerne i klimamarchen.

Endelig sker der noget, siger den danske professor Sebastian Mernild, som har forsket i klimaforandringer i over tyve år.

»Den her bevægelse skulle vi havde haft for mange år siden. Så kunne vi måske have forhindret den situation, vi står i nu,« siger Sebastian Mernild, som er glaciolog og en af forskerne bag den seneste klimarapport fra FN.

»Klimakrisen er skabt af os alle og kan kun løses af os. Så det er superfint, at der er så bred folkelig opbakning. Det er det, der skal til,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Lækket FN-rapport: Klimaet løber løbsk allerede ved 1,5 grads stigning

Glaciolog ånder lettet op

Jason Box, der også er professor i glaciologi, har gennem de seneste 26 år dokumenteret, hvordan Indlandsisen skrumper hastigt på grund af klimaforandringer.

I lørdags åndede han lettet op ved synet af de mange tusinde klimaaktivister, der fyldte gaderne i Københavns indre by.

»Hidtil har klimaforandringerne ikke fået den opmærksomhed, der er brug for, og det har været demoraliserende for os klimaforskere, som forstår i detaljer, hvor alvorligt det står til. Nu ser det endelig ud til, at det politiske tidevand skifter,« skrev Jason Box, der er professor på GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - i en sms til Videnskab.dk efter lørdagens klimamarch.

Aktivister med mange agendaer

Videnskab.dk marcherede selvfølgelig også i Københavns gader for at bakke klimaforskningen op og opfordre alle til at basere holdninger og politik på videnskab og evidens.

Undervejs talte vi med et tilfældigt udpluk af de godt 30.000 klimaaktivister, der var mødt op ved Christiansborg.

Mød nogle af dem her:

Fra børnefest på Vesterbro til klimamarch

Journalist Bjarke Petersen var til klimamarch med sin søn Knud.

»Vi var egentlig til en sej børnefest på Vesterbro, men så blev vi enige om, at det ville være for dumt ikke at komme herind. Det her er pissevigtigt, og det er så sejt at se, at så mange mennesker er mødt op,« siger Bjarke Petersen.

Tøjdesign clasher med klimaaktivisme

Ægteparret Allan Blond og Casey Blond har børnene Penny May Blond og Anker Blond med i ladcyklen.

»Klimaet er den vigtigste sag i øjeblikket, især for de to,« siger Allan Blond og peger på børnene Penny May og Anker.

»Vi arbejder begge i modebranchen, og ligesom mange andre lever vi med et paradoks: Vi elsker at lave tøj, men samtidig hader vi den effekt, vores branche har på miljøet. Det bedste, vi kan gøre for klimaet, ville nok være at stoppe med at lave tøj, og det kan da godt være, at det ender med, at vi finder på noget andet at lave.«

Drop F35-fly, og brug pengene på klimaet

Pensionisterne John Poulsen og Margit Andersen har deres børn og børnebørn i tankerne, mens de marcherer:

»Det er vigtigt at råbe politikerne op, ellers kommer vores børn og børnebørn til at blive ramt,« siger John Poulsen.

Klimarchen minder parret om noget, de var en del af for over 50 år siden.

»Da vi var 15 år, var vi med til at demonstrere mod atomvåben. Dengang i starten af 1960’erne var der også mange tusinder i gaderne. Vi fik succes med vores folkelige krav om at stoppe atomvåbenprøvesprængninger. Vi har været politisk aktive kommunister lige siden,« siger John Poulsen og fortsætter:

»Mit forslag er, at man sparer på militæret og i stedet bruger pengene på at løse de mange problemer, der er med klimaet. I øjeblikket ruster vi op og får F35-fly. Jeg forstår ikke, at ingen snakker om det. Jeg synes, vi skal gå i front og sige nej til F35-fly og oprustning.«

Høns spiser affald

Mediekunstner Jonas Fehr, jurist Jens Christian Dalsgaard og psykomotorisk terapeut Signe Thornberg bor sammen i et bæredygtigt kollektiv.

»Klimaet er det vigtigste emne i øjeblikket, og det er fantastisk at se, hvor mange der er mødt op. Ingen andre demo’er i nyere tid har været så stor. Jeg håber, at det her kan være med til at fremme en bevidsthed hos os alle,« siger Jonas Fehr.

Hvad gør du selv for klimaet?

»Jeg tager næsten altid offentlig transport. Jeg spiser vegansk. I kollektivet dyrker vi selv vores grøntsager, og vi komposterer. Vi har høns til at spise vores affald, og jeg har ikke købet nyt tøj i meget lang tid,« siger Jonas Fehr.

To aktivister vil have etbarnspolitik

Dalva Dean og Carl-Vilhelm Rasmussen kender egentlig ikke hinanden. De har mødt hinanden på klimamarchen i København. Carl-Vilhelm Rasmussen henvendte sig til Dalva Dean, da han så, at hun gik med et skilt, hvor der stod: ‘Etbarnspolitik i hele verden’.

»Vi har et budskab, der ikke er populært. Vi mener, at vi skal have etbarnspolitik i hele verden. Vi elsker børn, men hvis vi skal vende klimakrisen, er der ikke tid til at vente på, at befolkningstilvæksten stagnerer,« siger Carl-Vilhelm Rasmussen, der er pensioneret ingeniør.

Dalva Dean, der er regnskabsmedarbejder, cand.merc. i udviklingsstudier fra Copenhagen Business School og oprindeligt kommer fra Brasilien, supplerer:

»Jeg har længe følt mig meget ensom i min kamp for etbarnspolitik, så jeg blev glad, da jeg så, at professor Jørgen Olesen fra Aarhus Universitet for nyligt sagde i medierne, at flere lande skal indføre etbarnspolitik. Og jeg blev glad, da jeg traf Carl-Vilhelm i dag. Her på marchen kan vi få vores budskab frem.«

»Vi kæmper for en etbarnspolitik, hvor man skal betale ekstra skat for barn nummer to eller bliver belønnet for kun et barn. Vi skal begrunde overfor kvinder og forklare dem, hvordan barn nummer 2 eller 3 kan accelerere klimaforandringerne,« siger Dalva Dean.

»Dette skal selvfølgelig indføres med kærlighed og forståelse. I den sidste ende, er det kvinderne selv der bestemmer.«

LÆS OGSÅ: Skal vi bremse overbefolkning for at redde verden?

Videnskab.dk's budskab: Lyt til forskerne

Agendaerne var således mange på weekendens klimamarch. Men fælles for alle aktivister var, at de vil have klima og miljø øverst på politikernes dagsorden.

På Videnskab.dk er vi ikke i tvivl om, hvordan det skal gøres:

Følg vores Red Verden-tema her. Eller deltag i debatter, og giv og få råd i Facebook-gruppen 'RED VERDEN'.

LÆS OGSÅ: Skal vi kalde klimaforandringer for 'klimakrise'?

LÆS OGSÅ: Strejker og march for klimaet er ikke et ungdomsoprør som i 1968