Dine kartoffelskræller, kødrester og udtjente kaffebønner kan måske være en nøgle til at fjerne CO2-forureningen fra verdens flyrejser.
Forskere fra Syddansk Universitet er med støtteerklæringer fra blandt andre de multinationale selskaber Lego og Mærsk i gang med at afdække to vigtigere elementer i kampen mod klimaforandringerne:
- Hvordan man bedst omdanner madrester og andet biologisk materiale til flybrændstoffer.
- Om man kan etablere et stort anlæg i Danmark, som sætter gang i produktionen.
Målet er klokkeklart og ambitiøst:
»Vi skal finde en erstatning til fossile brændsler, og vi vil udvikle en model, som man kan skalere op til hele verden,« fortæller ph.d.-studerende Anders Winther Mortensen fra Syddansk Universitet (SDU) til Videnskab.dk.
Sådan skal grønne flybrændstoffer blive til
Planen fra Anders Winther Mortensen – og hans kolleger på SDU Livscykluscenter, ph.d.-studerende Kasper Dalgas Rasmussen og professor Henrik Wenzel – lyder groft sagt sådan her:
- Madrester, gylle, halm, og hvad man ellers kan samle af naturlige materialer, bliver lavet om til biogas i et særligt anlæg.
- Biogas består af CO2 og metan, som man i dag skiller fra hinanden. Hvis man i stedet tilfører brint til processen (ved hjælp af elektrolyse), vil al gas være metan. Dermed behøver man ikke længere dele biogas, og udbyttet vil blive langt større. Metan fra biogas er i store træk det samme som den fossile naturgas, der bliver hevet op fra undergrunden.
- Enkelte anlæg i andre lande som Sydafrika og Malaysia laver allerede naturgas om til benzin, diesel og flybrændstoffer (en proces kaldet gas-to-liquids, GTL).
- Og så er vi fremme ved forskernes pointe…
Hvis vi både kan få et større udbytte af biogas og samtidig få bygget et anlæg i Danmark, som kan lave metan om til flybrændstoffer, har vi fundet en vej til at producere en masse grønne, CO2-neutrale flybrændstoffer. Endda af naturligt materiale, som vi har i overflod i Danmark.

»Danmark er en særlig god case, for over halvdelen af landarealet bliver brugt til landbrug. Vores biogaspotentiale fra eksempelvis gylle og halm er kæmpestort i forhold til andre lande, så vi har råstoffet til grønne flybrændstoffer,« forklarer Kasper Dalgas Rasmussen til Videnskab.dk.
Flytrafik står for samlet 2-3 procent af Jordens udledning af drivhusgasser, og flytrafikken bare vokser og vokser.
I 2017 stod flyrejser alene for udledning af 859 millioner ton CO2. I 2019 forventes antallet af flyafgange at nå rekordhøje 40 millioner.
Nye anlæg ville fjerne stank fra marker
Hvis flyrejser kan blive CO2-neutrale, ville det både nedbringe udledningen af drivhusgasser og fjerne den dårlige samvittighed, der måtte ligge og lure over at tage sydpå med familien.
En anden positiv krølle på planerne er, at den overskydende CO2 fra produktionen af biogas går tilbage i processen med at lave såkaldt opgraderet biogas.
De fysiske rester fra processen kan spredes på landmændenes marker som gylle, der i modsætning til nutidens gylle vil være blottet for drivhusgassen metan, lugte mindre og som vil gøre optaget af næringsstoffer lettere for planterne.
Oven i hatten ryger overskudsvarme fra produktionen videre ud som fjernvarme og bidrager på den måde til, at vi bruger mindre kul, olie og naturgas andre steder i samfundet.
LÆS OGSÅ: Professor: Insister på at betale ulandsbistand – og drop store hoteller
\ Interesse fra mange sider
Planen skal blive til virkelighed med hjælp fra energiselskabet Nature Energy, som i forvejen laver biogas, samt fra SAS, som er interesserede i de grønne flybrændstoffer.
Legos interesse skyldes, at metoden måske også kan bruges til at lave plastik – og dermed Lego-klodser – uden brug af fossile brændstoffer.
Mærsk lever af blandt andet transport og vil gerne nedbringe udledningen af CO2.
Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet bidrager også til projektet.
Kunne inspirere andre lande
Forskernes opgaver bliver dels at udvikle selve processen, der opgraderer CO2 i biogas til metan, dels at finde ud af, hvad det ville kræve af både materialer og penge at bygge et anlæg i Danmark, som kan omdanne metan videre til grønne brændstoffer.
»Det ville være superfedt at vise, at det kan lade sig gøre, så når andre lande googler, hvordan man omstiller sig til grøn energi, så har vi en model for, hvordan man gør det 100 procent gennem hele systemet. Der mangler ikke noget med fly eller noget,« erklærer Anders Winther Mortensen.
Kasper Dalgas Rasmussen supplerer:
»Og når du som dansker køber en grøn flybillet, så køber du reelt grønt brændstof, som er CO2-neutralt, i stedet for at plante træer i Afrika, som ikke hjælper os nu og her. Det må gøre en stor forskel for folk, når de skal vælge, om de vil betale for brændstoffet,« siger Kasper Dalgas Rasmussen.
Videnskab.dk-læsere har skubbet på
Projekterne er blevet hjulpet til verden af en tidligere artikel på Videnskab.dk, som beskrev forskernes grundlæggende tanker om at bremse global opvarmning ved hjælp af blandt andet grønne flybrændstoffer.
I forbindelse med artiklen kunne man i vores åbne Facebook-gruppe Red Verden stemme på, om man var villig til at betale 50 procent mere for sin flybillet, hvis man vidste, at man fløj på grønne brændstoffer.
Et klart flertal sagde ja – og det resultat har været med til at gøde jorden for de nye projekter, fordi det har været med til at gøre det tydeligt, at der er et ønske om grønne flybrændstoffer, melder professor Henrik Wenzel.
»Jo flere tilkendegivelser om, at folk er villige til at vælge det til, des bedre,« tilføjer Kasper Dalgas Rasmussen.
Du kan selv deltage i debatten, udveksle gode råd og påvirke verden i en lidt bedre retning i Red Verden-gruppen på Facebook.

Vigtigt at tænke anlæg ind i eksisterende net
Planerne fra SDU begejstrer professor Brian Vad Mathiesen. Han forsker i bæredygtig omstilling, men er ikke del af de nye projekter.
»Det er afgørende, at vi får taget hul på den store udfordring, der er med flytransporten.«
»En af de veje, vi kan gå, er at bruge biogas til at producere flybrændstof. Vi har i mange år vidst, at det kunne lade sig gøre. Sydafrika gjorde det baseret på kul under apartheidstyret, da de ikke kunne importere brændsler i 1980’erne,« fortæller Brian Vad Mathiesen og fortsætter:
»Laver man sådanne anlæg eller importerer dem fra Sydafrika, er det afgørende, at de ligger tæt på fjernvarmerør og tæt på elnettet, som gruppen fra Syddansk Universitet vil.«
»Vi skal udnytte alle synergier for at få omkostninger ned og forsyningssikkerheden op,« understreger Brian Vad Mathiesen, professor i vedvarende energisystemer på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.
LÆS OGSÅ: Forskere om CO2-aflad: Du kan ikke kompensere for dine flyveture ved at plante træer
Næste trin: Andre benzindrevede maskiner
SDU-forskerne drømmer faktisk om, at biogas-processen kan ende med at revolutionere meget mere end ’bare’ flybranchen.
Hvis de når i mål med projekterne, er det intet andet end vilje og penge til hinder for, at de grønne brændstoffer kan erstatte al brug af gas, benzin og diesel i for eksempel biler, på skibe og videre ud i andre områder.
Transport alene står for en femtedel af hele verdens udledning af CO2. I Danmark var andelen i 2014 endda oppe på en tredjedel.

Forhindringer: Penge, tid og politikere
Hvis investorer ender med at kunne se fidusen i at investere i et anlæg fra for eksempel Sydafrika, skal de formentlig regne med at lægge i omegnen af to milliarder kroner.
\ Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.
Du kan få og give gode råd, debattere og være med i overvejelser om artikler i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Derfra vil det ifølge forskerne fra Syddansk Universitet tage 2-3 år, før anlægget ville være oppe at køre. Et enkelt anlæg ville kunne producere omkring 10 procent af det flybrændstof, vi bruger i Danmark.
Det er håbet, at sådan et anlæg ville vise vejen frem for flere investorer og for politikerne på Christiansborg, så flere anlæg kan komme til.
»Det er meget lettere at få støtte til noget, som vi har vist kan lade sig gøre, end til noget fiktivt,« bemærker Kasper Dalgas Rasmussen.
Anders Winther Mortensen supplerer:
»Den eneste reelle faldgrube i det her er nok, om vi vil betale, hvad det koster at gøre noget for klimaet.«
»Grønne brændstoffer vil altid være dyrere end billige fossile brændstoffer, så i sidste ende handler det om, om vi vil stemme på politikere, der vil betale til det, eller som vil hæve skatten en lille smule for at få det til at ske,« siger Anders Winther Mortensen.
LÆS OGSÅ: Topmøder CO2-sviner: Kan man ikke mødes på nettet i stedet for at flyve langt?
LÆS OGSÅ: Energi-professor: Drop solceller på dit tag
LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden