Da verdens regeringer mødtes til klimatopmødet COP24 for at finde ud af, hvordan verden udleder mindre CO₂ for at bremse klimaproblemer, rejste 7.800 delegerede fra 196 lande til Polen.

Paradoksalt nok krævede mødet, at deltagerne udledte kolossale mængder CO₂.

En grov beregning fra Videnskab.dk viser, at alene flyveture frem og tilbage har kostet udledning af drivhusgasser i omegnen af 15.000 tons CO₂.

Det er det samme, som Københavns Universitet hvert år bruger på at opvarme samtlige sine 437 bygninger på op mod en million kvadratmeter.

Det svarer også til den årlige udledning fra 1.000 danske husstande, når man inkluderer alle faktorer som strøm, varme, indkøb, flyrejser, bilkørsel, madspild og andre typer klimaaftryk. 

Professor: COP burde have været online fra start

Videnskab.dk’s er i gang med en serie om konstruktive løsninger på klimaudfordringerne – Red Verden.

Her har flere forskere nævnt, at vi kan bringe CO₂-udslippet fra transport et godt stykke ned, ved at undgå at tusindvis af mennesker flyver verden rundt til store møder, konferencer og andre forsamlinger.

Kunne et møde som COP ikke være et oplagt sted at starte?

Jo! Det mener Kevin Anderson, professor i energi og klimaforandringer ved University of Manchester i England.

Faktisk burde det være startet allerede ved det første COP-møde i Berlin i 1995, skriver han i en email til Videnskab.dk.

»Hvis vi havde bestræbt os på at handle meningsfuldt fra starten, ville COP'erne ikke bare ligge meget lavere på CO₂. Det kunne have sat gang i et bredere virtuelt engagement på tværs af sektorer og have demonstreret bredt, at klimaforandringerne er så vigtige, at vi alle sammen skal lave store ændringer i, hvordan vi handler.«

»I stedet har vi demonstreret mangel på lederskab. COP’erne udleder mere og mere CO₂, og vi har fejlet, når det kommer til at reducere CO₂-udledning, både på COP’erne og på globalt plan,« skriver Kevin Anderson i mailen til Videnskab.dk.

Sådan kan man holde møder på nettet

Professoren foreslår store baser (hubs) rundt omkring i verden, hvor deltagerne kan mødes, for eksempel tre i USA, et par stykker i EU, flere rundt om i Afrika, 3-4 i Kina.

Alle kunne være forbundet af højt udviklet virtuelt IT og på den måde spare store mængder CO₂.

Rent teknisk kan det faktisk godt lade sig gøre, fortæller Hanne Westh Nicolajsen. Hun er med i forskningsprojektet I4L (Innovation for Leadership), som undersøger, hvordan virksomheder afholder internationale møder og kommunikerer med deres ansatte.

Et online-møde kunne principielt finde sted, som du kan se det på dette lidt kunstige foto fra Shutterstock. Gode råd til online-møder finder du nederst i artiklen.

Hun nævner, at man kan få langt mere avancerede systemer end det Skype, du formentlig kender, hvor mennesker kan tale sammen over nettet.

Eksempler er Vmeet, som er en forretningsudgave af Skype og Zoom.

De giver blandt andet mulighed for, at man uden de store problemer kan chatte på kryds og tværs med andre mødedeltagere i undergrupper eller enkeltvis.

Man kalder den slags kommunikation for back-channels, som også findes i andre værktøjer til at kommunikere over nettet.

»Til en forelæsning eller en konference kan du som tilhører ikke kommunikere til alle på én gang, men det kan du med back-channels. Der kan i princippet være et uendeligt antal deltagere med, men det kræver nogle ekstra medarbejdere, som kan håndtere back-channels og organisere spørgsmålene til salen.«

»Meget kan lade sig gøre, hvis du organiserer dig ud af det,« fortæller Hanne Westh Nicolajsen, lektor på Institutfor BusinessIT og en del af forskningsgruppen Technology, Innovation Management & Entrepreneurship (TIME) ved IT-Universitetet i København.

Gode online-møder kræver viden om de andre

Hvis man vil have det optimale ud af store møder over nettet, kræver det dog en indsats, viser forskningen fra IT-Universitetet.

Man bør for eksempel sørge for, at deltagerne først lægger oplysninger ud om sig selv. Eksempelvis gennem en profil på LinkedIn eller lignende. Den skal give oplysninger om deres arbejde, men også lidt om deres privatliv og interesser.

På den måde får andre deltagere et mere solidt indtryk af at kommunikere med et helt menneske, end hvis de logger sig ind i et forum med mere ukendte deltagere, bemærker Hanne Westh Nicolajsen.

»Hvis jeg skulle afholde et COP-møde eller noget af det online, ville jeg sørge for, at der var profiler og baggrundsinformationer på de forskellige mennesker, for når man taler sammen, skal man kunne relatere sig til den anden og opbygge tillid. Det kræver, at vi giver lidt af os selv,« fortæller Hanne Westh Nicolajsen.

Hanne Westh Nicolajsen understreger, at man kan skabe langt bedre menneskelig kontakt online, end mange måske lige tror.

I et tidligere forskningsprojekt om brug af skærme til hjemmehjælp opdagede hun, at et opkald fra en hjemmehjælper nogle gange kan byde på mere nærvær, end en hjemmehjælper kan i en hverdag, hvor han kun har to minutter, inden han skal ud af døren igen.

»Når vi taler møder online, handler det om at finde ud af, hvornår det er nødvendigt at mødes ansigt til ansigt. Det kræver mange ressourcer at mødes på et sted på samme tidspunkt. Nogle gange får man mere ud af at mødes online,« siger Hanne Westh Nicolajsen.

Menneskelige dynamikker er i spil online i så stor grad, at forskere fra ITU ligefrem har brugt onlinespillet World of Warcraft til at træne ledelse af grupper. Det stiller nemlig krav til kommunikations- og ledelsesevner, når man har en avatar, der skal få et hold til at fungere. (Foto: Shutterstock)

Møder er mere, end hvad der foregår i salen

Det er altså teknisk muligt at afholde store møder online.

Til gengæld trækker den politiske virkelighed i en anden retning. Det fortæller Olaf Corry, der forsker i international politik med fokus på klima ved Københavns Universitet.

Succes på et topmøde som COP – eller for den sags skyld et seminar for en stor virksomhed eller en international konference med hundredvis af forskere som deltagere – kan nemlig sagtens afhænge af, hvad der sker, når folk rent fysisk mødes.

Her taler vi langt fra altid, hvad der sker i mødelokalet, men nærmere i kaffepausen, over festmiddagen eller ved baren om aftenen.

»Man ved fra diplomati-forskning, at lige præcis i komplicerede globale forhandlinger er det personlige relationer og tillidsforhold, som bærer mange af resultaterne. Man lærer hinanden at kende, og man opbygger et uformelt, socialt system, som består af rigtige mennesker af kød og blod – og CO₂, i øvrigt.«

»Det ville alt andet lige være sværere at få i stand over Skype eller med anden telecasting,« siger Olaf Corry, lektor på Københavns Universitets Institut for Statskundskab.

Klimaforsker: Gode ideer kræver fysiske møder

Olaf Corry får opbakning af William Colgan fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Som klimaforsker er han pinligt bevidst om, at det koster på CO₂-aftrykket at flyve rundt i verden til konferencer, så han holder sig til at flyve til to møder om året. Det er svært at komme længere ned, for der kan være brug for den dynamik, der kan opstå på ved et fysisk møde, beretter William Colgan.

»Nogle gange er man nødt til at skabe plads til nye ideer,« konstaterer William Colgan i en email til Videnskab.dk.

»Skype er fin, hvis man skal udvikle en ide og allerede har et hold, der arbejder sammen. Men for mindre klart definerede opgaver – som for eksempel, hvor vi skal bore i den næste iskerne – er det en mere organisk proces, hvor det mest effektive for ideudviklingen og holdet er at mødes,« skriver William Colgan i en email til Videnskab.dk.

Hvornår kan et møde klares online?

Argumentet giver jo fin mening. Hvem har ikke prøvet at få en ven med ind til en fest, at skabe en åbning til et job eller at få sat et punkt på en dagsorden i foreningen ved at presse lidt på uden om de officielle kanaler?

Men hvordan afgør man, om man skal mødes rent fysisk eller kan nøjes med at finde sammen online?

Forskerne klør sig lidt i nakken, for det er umuligt at dykke ned i videnskabskassen og finde en skarp kniv, der kan lave et klart snit.

Olaf Corry mener dog, at regeringer, virksomheder og offentlige institutioner kan give en stor, hjælpende hånd.

Fokus bør skifte fra 'billig' til 'klima'

Tænk, hvis kravet til en rejse ikke bare var, at den var så billig som muligt, men at den var så klimavenlig som muligt. Så kunne delegerede fra andre lande i Europa måske tage toget i stedet for et fly for at komme til topmøde i Polen.

»Jeg vil meget nødig have, at folk blev hjemme fra et klimatopmøde af klimaårsager. Det ville være meget paradoksalt, ligesom hvis man nægtede at ringe efter en brandbil, når der var brand, fordi brandbilen forurener.«

»Men det er et supervigtigt emne, så det er vigtigt, at kulturen og reglerne ændres, så hvert individ og hver institution tager en afvejning konkret og moralsk,« mener Olaf Corry.

Han nævner som eksempler:

• Er det for eksempel virkelig nødvendigt at flyve til Brasilien for at være med i et ét-dags-møde?
• Er det nødvendigt, at gymnasieklassen skal til Vietnam på studietur, eller kan en tur til Sverige gøre det?

»Jeg oplever utrolig meget nærmest hjernedød flyvning. At folk slet ikke tænker, at der er en tærskel. Det skal vi have lavet om på,« mener Olaf Corry.

Klimaforskere tager toget meget mere

Bevægelsen er så småt i gang, i hvert fald i visse kredse. Ruth Mottram fra DMI fortæller til Videnskab.dk, at der generelt er stor fokus blandt klimaforskere på at forsøge at undgå flyvning.

Senest har hun selv takket nej til at holde oplæg på en konference i USA, fordi hun ikke følte, hun kunne retfærdiggøre klimabelastningen ved flyturen.

»Jeg prøver at tage toget meget mere end tidligere, og når vi planlægger møder, er det meget vigtigt, at vi finder steder, hvor det er nemt at tage toget til. Vi holder også mange flere Skype- og Google Hangouts-møder, så vi er begyndt at skifte vaner,« siger Ruth Mottram, klimaforsker i DMI.

Hun tilføjer: »Vi må sætte et godt eksempel, og så kan vi begynde at tale om andre små ting, vi kan gøre i hverdagen.«

Den snak kan du passende tage i Videnskab.dk’s åbne Facebook-gruppe Red Verden. Hver dag udveksler over 1.000 medlemmer gode råd og bud på løsninger på verdens store problemer. Meld dig ind i dag!

Citater fra medlemmer af Videnskab.dk's Red Verden-gruppe på Facebook.

Online er godt supplement til fysisk møde

Hanne Westh Nicolajsen fra IT-Universitetet gør opmærksom på, at det ikke bør være et enten eller, men et både og.

Et online-møde er en virkelig god opfølger på møder, hvor man har hilst og følt hinanden på tænderne, ligesom William Colgan har oplevet det.

»Når man først har skabt et godt community, kan man sagtens støtte det med noget, der fungerer online. Så får man det bedste af alle verdener,« konkluderer Hanne Westh Nicolajsen.

Afsluttende råd bragt med hjælp fra forskergruppen på IT-Universitetet til dig, der gerne vil kaste dig ud i flere møder online, når det giver mening:

1. De bedste møder opstår, når folk er til stede på samme måde, enten alle online eller alle fysisk.
2. Er få mennesker med på en linje online, skal de rent fysisk præsenteres i samme størrelse som de andre mødedeltagere. Skærmen skal altså vise et stort billede. Ellers bliver deres bidrag opfattet som mindre. Tænk også på at tale langsommere og tydeligere, så det er lettere at følge med over nettet.
3. Brug godt konferenceudstyr. Skype i kombination med en Mac ender med at frustrere.
4. Tjek hele tiden op på, at fjerndeltagerne er med på, hvad der sker.
5. Sørg for, at alle kan se alle, for eksempel ved at have alle fra afstand oppe på stor skærm, som også kan ses over nettet.
6. Forklar hellere for meget end for lidt for at undgå misforståelser. Mange har nok prøvet at rage uklar med en ven, kollega eller samarbejdspartner på grund af misforståelser på skrift, der skærer en del af kommunikationen mellem mennesker væk. Det samme risikerer man, når man kommunikerer over nettet, især med mennesker fra andre kulturer.