Sundhedsrevolution? I fremtiden kan du måske sende dine organer til syn
Inden for en overskuelig årrække bliver det teknisk muligt at sende kroppen til tjek ligesom bilen, spår en af verdens førende proteinforskere.
EKG organer proteomik tjek op læge screening sygdom

I dag får vi sjældent et tjek-op på vores organer 'bare fordi', men med udviklingen inden for det forskningsfelt, der hedder proteomik, kan det snart være en mulighed. (Foto: Shutterstock)

I dag får vi sjældent et tjek-op på vores organer 'bare fordi', men med udviklingen inden for det forskningsfelt, der hedder proteomik, kan det snart være en mulighed. (Foto: Shutterstock)

Bilen sender du til syn. Mekanikeren gennemgår motoren, bremserne, slangerne og alle de andre uundværlige indre dele. Hvis noget er beskadiget, bliver det repareret. 

Tænk, hvis du kunne give din krop samme service som din bil.

Forestil dig, at lægerne ligesom mekanikerne ved et årligt syn kunne finde og reparere skader, før de bliver uoprettelige. Tænk, hvis de i en blodprøve kunne se forkalkede årer, arvæv i leveren og andre skavanker, før de bliver til blodpropper, fedtlever eller andre alvorlige sygdomme.

Sådan et tjek af kroppens organer kan blive teknisk muligt inden for en overskuelig årrække, håber Matthias Mann. Han er en af verdens førende og mest citerede forskere inden for den videnskabelige disciplin, der kaldes proteomik. 

»Det er for mig at se idéelt, hvis alle kan blive screenet med jævne mellemrum, så lægerne kan forebygge og behandle, før det er for sent,« siger Matthias Mann, der er leder af en gruppe forskere på Novo Nordisk Fondens Center for Proteinforskning ved Københavns Universitet.  

»I øjeblikket venter vi, til kroppen bryder helt sammen i stedet for at reparere undervejs,« påpeger han.

proteiner proteomik diagnostik proteinanalyser sundhed sygdomme helbred

Matthias Mann i laboratoriet på Panum under Københavns Universitet. Udover at være leder af proteomik-programmet på Novo Nordisk Fondens Center for Proteinforskning, er Matthias Mann også forskningsleder på Max-Planck Institute of Biochemistry i München i Tyskland. Han er en af de mest citerede forskere i verden. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

Matthias Mann og hans gruppe arbejder med teknologi, der i blodprøver kan måle og analysere sammensætningen af de mange milliarder proteiner, der er i vores celler.

Proteiner er alle levende organismers byggesten og helt afgørende for vores sundhed.

Hvad er proteomik?


Proteomik er en biokemisk disciplin, hvor forskere studerer den totale mængde proteiner, for eksempel i bakterier, celler, organer eller væv. Den totale mængde proteiner kaldes et proteom. 

På Novo Nordisk Fondens Center for Proteinforskning leder Matthias Mann en forskningsgruppe, som bruger massespektrometre til at foretage proteinanalyser.  

Proteiner sladrer om sygdomme

I takt med at teknologien bliver bedre, kan forskerne udføre mere og mere avancerede analyser, som de kan bruge til at screene de indre organer for skjult sygdom. 

En menneskekrop består af flere tusind milliarder celler, og hver eneste celle består, så vidt vides, af omkring fire milliarder proteiner.

Proteinerne har mindst 20.000 forskellige funktioner. Det ved man, fordi de bliver lavet af gener, som vi hver har mindst 20.000 af. 

Inde i cellerne knokler proteinerne for at genopbygge kroppen og holde os raske. Hvis der er uregelmæssigheder i proteinsammensætningen, kan det være et tegn på skader i celler og væv.

Det er den slags tegn, Matthias Mann og hans kollegaer leder efter.

For nyligt publicerede forskere fra gruppen et studie, hvor de viste, at de i en enkelt blodprøve kan afsløre leverskader, som kan udvikle sig til alvorlig sygdom. Resultatet kan du læse om i artiklen 'Silicon Valley Svindlers drøm overgået af dansk forskning'.

proteiner proteomik diagnostik proteinanalyser sundhed sygdomme helbred

Postdoc Lili Niu fra Matthias Manns forskningsgruppe på Københavns Universitet er førsteforfatter på studiet, som viser, at man kan afsløre begyndende leverskader forårsaget af alkohol ved at analysere proteiner i blodprøver. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk)

 

Teknologien har fuld fart på

Teknologien til at måle proteiner i blod og væv er i rivende udvikling, vurderer Lars Dyrskjøt Andersen, der er professor i molekylær medicin på Aarhus Universitet. 

»Det er en teknologi med fuld fart fremad. Mange videnskabelige gennembrud bliver drevet af nye teknologiske landvindinger. Jeg vil vurdere, at proteomik er et område, der får stor betydning i sundhedsvæsenet fremover,« siger Lars Dyrskjøt Andersen og fortsætter: 

»Med den teknologiske udvikling, der sker på feltet, får vi hele tiden en dybere forståelse for biologien i de cellesystemer, vi arbejder med.«

På kræftområdet bliver proteomik allerede brugt til at analysere tumorvæv. På den måde prøver forskerne at få større forståelse for de cellulære mekanismer, der er involveret i udviklingen af cancer. 

»Det kan åbne døren for udvikling af ny medicin samt mere målrettede behandlinger. Vi er allerede kommet langt med at bruge genanalyser til at lave behandling målrettet den enkelte patient. Proteomik har potentiale til at blive det næste store skridt inden for personlig medicin,« siger Lars Dyrskjøt Andersen. 

Specialister skal udføre analyserne

Jo flere af kroppens proteiner forskerne kan måle i en blodprøve, desto tættere er de på at opfylde drømmen om tidligere diagnostik og nye skræddersyede behandlinger.

Matthias Mann og kollegerne arbejder hårdt på at forfine deres analyser. 

»Hvis vi for eksempel kan måle 1.000 proteiner i en blodprøve, kan vi diagnosticere endnu mere præcist. Vi bruger meget energi på at gøre teknologien bedre,« siger Matthias Mann. 

Selv om proteomik-forskeren spår om store videnskabelige gennembrud på sit felt inden for de kommende år, kan der dog komme til at gå lang tid, før din praktiserende læge kan tage en blodprøve og sende den ind til et laboratorium, som analyserer den for begyndende sygdom. 

Teknologien kan blive dyr og svær at bruge i praksis. Det skyldes blandt andet, at kun specialister kan udføre de avancerede protein-analyser. Du kan læse mere om de barrierer, der skal overstiges, før ny sundhedsteknologi kan komme i brug, i sidehistorien under denne artikel. 

Forskerne arbejder sammen med læger

Forskerne i Matthias Manns’ gruppe er forbundet til den kliniske virkelighed via en underjordisk tunnel fra deres laboratorium på Panum Instituttet i København til Rigshospitalet. 

Forskningsgruppen arbejder tæt sammen med Afdeling for Kemisk Biokemi på hospitalet, hvor der står et massespektrometer, som kan foretage proteinanalyser af blodprøver fra hospitalets patienter.

proteiner proteomik diagnostik proteinanalyser sundhed sygdomme helbred

Læge Nicolai J. Wewer Albrehctsen til venstre arbejder tæt sammen med de grundvidenskabelige forskere fra Matthias Manns gruppe. Her er han sammen med postdoc Lylia Drici. (Foto: Anne Ringgaard/ Videnskab.dk) 

»Det tætte tværfaglige samarbejde betyder, at forskningen hurtigere kan komme i brug. Vi og vores kollegaer på hospitalerne mener, at der er mange spændende aspekter med proteomik, herunder tidlig og bred diagnostik af vores patienter. Det kan blive en diagnostisk revolution,« fortæller Nicolai J. Wewer Albrechtsen, der er læge på Rigshospitalet og lektor på Novo Nordisk Fondens Center for Proteinforskning.

»Flere sygdomme opdages ikke ved nuværende konventionelle blodprøveanalyser. Udviklingen inden for proteomik kan komme til at blive et paradigmeskifte. Det er en hel ny måde at tænke diagnostik,« mener han.  

Derfor kan det tage lang tid, før ny sundhedsteknologi kommer i brug

Sarah Wadmann forsker i de barrierer, der skal overskrides, før sundhedsvæsenet kan tage nye lægemidler og teknologier i brug. 

»Der er oftest et godt stykke vej fra en ny opfindelse bliver til en innovation, der kan implementeres i større skala i sundhedsvæsenet,« fortæller Sarah Wadmann, der er seniorforsker på VIVE - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 

»Der er blandt andet en række godkendelser, som skal være på plads, før nye medicinske teknologier kan markedsføres og tages i brug. Det er for at være sikker på, at teknologierne er effektive og sikre for patienterne,« fortsætter hun. 

Men der er også andre grunde til, at det kan tage tid at udrulle de nye diagnostiske redskaber og behandlingsmetoder. 

»Man er også nødt til at sikre, at der er kapacitet i sundhedsvæsenet til at tage de nye metoder i brug. Helt lavpraktisk skal der være laboratorie-kapacitet og kvalificeret personale til at tage, transportere, opbevare og analysere et stigende antal prøver. Og personale er en knap ressource i sundhedsvæsenet,« siger Sarah Wadmann og tilføjer:

»Derudover kan prisen på nye diagnostiske teknologier og målrettede behandlinger være en barriere for, at de bliver taget i brug. Det ser vi blandt andet med de nye gen- og celleterapier, som er markedsført de senere år.« 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk