Silicon Valley-svindlers drøm overgået af dansk forskning
Forskerne finder forstadier til sygdom i blodprøver. 
proteomics proteiner blodprøver skrumpelever massepektrometer sygdomme

Hovedforskeren bag det nye studie, Lili Niu, i laboratoriet, hvor hun og kollegaer har fundet proteiner, der kan afsløre begyndende leversygdom. (Foto: Lylia Drici)

Hovedforskeren bag det nye studie, Lili Niu, i laboratoriet, hvor hun og kollegaer har fundet proteiner, der kan afsløre begyndende leversygdom. (Foto: Lylia Drici)

Et prik med en nål i en fingerspids, to dråber blod og et mini-laboratorium på størrelse med en printer var ifølge tech-iværksætter og svindler Elizabeth Holmes alt, der skulle til, for at afsløre en lang række skjulte helbredsproblemer. 

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det var det også: Mini-laboratoriet virkede ikke, og tidligere i år blev Elizabeth Holmes kendt skyldig i at svindle sig til milliardinvesteringer i sit firma Theranos. 

Et nyt dansk studie vidner dog om, at Elizabeth Holmes’ grundlæggende idé ikke var helt tosset.  

I studiet finder forskerne leverskader, der kan udvikle sig til uhelbredelig sygdom, ved at analysere blodprøver. 

Potentielt kan metoden også bruges til at undersøge andre organers helbredstilstande, for eksempel lungernes, hjertets og nyrernes.

»Til formålet skal bruges et massespektrometer, der står i et højtspecialiseret laboratorium,« fortæller Maja Thiele, der er professor i leversygdomme på Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH).

»Det skal betjenes af en masse personale, som kan lave målinger og finde ud af at bruge avanceret teknologi og statistik.« 

Massespektrometer


Et massespektrometer er et apparat på størrelse med en vaskemaskine, som oprindeligt blev udviklet til at analysere kemiske stoffer ved at omdanne dem til ioner. 

I 1974 fandt den danske professor Peter Roepstorff fra Syddansk Universitet ud af, at apparaterne også kan bruges til at bestemme massen af proteiner, for eksempel i en blodprøve.

Siden har massespektrometri spillet en afgørende rolle i det forskningsfelt, der kaldes proteomics, hvor forskere studerer proteiner i celler.  

Forskerne overgår Holmes’ påståede bedrift

Altså noget mere omstændigt end Theranos’ fup-laboratorium, der ifølge Elizabeth Holmes kunne køre en fuld analyse på blot 30 minutter og betjenes af butiksansatte i den amerikanske apotekskæde Walgreens.    

»Det er fysisk umuligt at lave et mini-laboratorium, som det, Holmes påstod, at hun havde udviklet. Spørger man folk, der ved noget om biokemi, er det totalt langt ude, at nogen overhovedet troede på det,« siger Maja Thiele.

»Bortset fra det umulige i et mini-laboratorium på 30*30*60 centimeter har vores nye studie faktisk overgået det, Holmes sagde, at hun kunne.«

»Mine kollegaer har i studiet målt op til 350 forskellige proteiner i en dråbe blod. Holmes påstod, at hun kunne måle 30,« fortsætter Maja Thiele, som er medforfatter på det nye studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.

22 af de 350 identificerede proteiner kan sladre om leverens helbredstilstand, finder forskerne. Nogle af de øvrige proteiner kan formentlig fortælle noget om andre organers.  

Proteinerne sladrer om alkoholskader

I studiet har Maja Thieles samarbejdspartnere fra Københavns Universitet brugt et massespektrometer og kunstig intelligens til at analysere blodprøver fra 500 patienter, der har haft et overforbrug af alkohol og derfor risikerer at udvikle skrumpelever. Forskerne har sammenlignet med blodprøver fra 148 raske frivillige, der ikke har drukket for meget. 

Blodprøver fra fynske patienter


Maja Thiele er leder af en kohorte på Odense Universitetshospital med omkring 500 patienter, der har haft et overforbrug af alkohol og derfor er i risiko for at udvikle skrumpelever.

Kohorten og 148 raske frivillige har leveret blodprøver til det nye studie.

Blodprøverne har Maja Thiele og kollegerne fra Odense Universitetshospital sendt til København, hvor de øvrige forskere bag det nye studie har analyseret dem i et massespektrometer.

I gennemsnit finder de 350 proteiner i hver enkelt blodprøve. Nogle af proteinerne kommer fra leveren ud i blodbanen.  

22 af proteinerne fra leveren kan bruges til påvise alkoholpåførte skader som inflammation, arvæv eller ophobning af fedt i leveren, konkluderer forskerne: Mængden og sammensætningen af de 22 proteiner i blodet ændrede sig nemlig i takt med, at skaderne i leveren blev værre hos nogle af patienterne over en femårig periode.

Uopdagede skader kan ødelægge leveren

Ophobning af fedt, inflammation og arvæv er i nævnt rækkefølge forstadier til alkoholrelateret skrumpelever, en alvorlig og uhelbredelig tilstand, hvor leveren ikke længere fungerer, som den skal.

Hvis skaderne opdages i tide, kan man forhindre, at de ødelægger leveren fuldstændig. 

Men i øjeblikket er lægerne nødt til at indlægge patienterne og lave en biopsi for at finde ud af, om leveren er skadet af alkohol. 

En biopsi er et ubehageligt og risikobetonet indgreb, hvor lægen stikker en nål gennem huden og ind i leveren for at udtage en vævsprøve.  

Hvis de 22 proteiner, forskerne finder i det nye studie, i stedet benyttes til at overvåge leverens tilstand, kan lægerne nøjes med at tage en blodprøve.

Metoden er mere nøjagtig end andre

»De biomarkører, vi har fundet i blodet, kan identificere patienter, som har et eller flere af de tre tegn på alkoholrelaterede leverskader,« fortæller Lili Niu, der er førsteforfatter på studiet og postdoc på Novo Nordisk Fondens Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

»Vi viser desuden, at metoden er mere nøjagtig, end dem man bruger i øjeblikket,« tilføjer hun. 

Lili Niu og kollegerne brugte 14 dage på at forberede 659 blodprøver og analysere dem i massespektrometret. 

»Men hvis man kun skal analysere en enkelt prøve, kan man gøre det på under en dag,« siger hun.

 

proteomics proteiner blodprøver skrumpelever massepektrometer sygdomme

Sådan ser et massespektrometer ud. (Foto: Shutterstock)

Hele paneler af proteiner

Det nye studie er teknisk avanceret, vurderer lektor Johan Palmfeldt. Han forsker selv i proteinanalyse med massespektronomi, men har ikke deltaget i det nye studie.

»Tidligere har man kigget på et protein ad gangen. Her har de hele paneler af proteiner,« siger Johan Palmfeldt, der er lektor på Molekylær Medicinsk Forskningsenhed ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. 

»Det er et eksempel på, at man potentielt kan bruge massespektronomi til diagnosticering i klinikken. Den type blodprøveanalyser er langt mindre invasive end de metoder, man bruger i øjeblikket.« 

Johan Palmfeldt bemærker, at forskningslederen på studiet, professor Matthias Mann, er en af de absolut førende forskere i verden indenfor det felt, der kaldes proteomics, hvor forskere studerer proteiner i celler. 

»Han har lavet meget vigtig forskning, som har drevet feltet frem, og skrevet rigtig mange artikler indenfor proteinanalyse,« siger lektoren.

proteomics proteiner blodprøver skrumpelever massepektrometer sygdomme

Matthias Mann (nr. 2 fra højre) med 3 medlemmer af sin forskergruppe ved Novo Nordisk Fondens Center for Protein Research på KU. (Foto: Christian Als) 

En skrumpelever er svær at reparere

Henning Grønbæk, der er klinisk professor i leversygdomme, har også læst det nye studie. Den nye metode til at spotte alkoholbetingede leverskader, før de udvikler sig til alvorlig sygdom, har helt klart sin berettigelse i en ikke så fjern fremtid, siger han. 

»Mange danskere har et alkoholforbrug, der ligger over det anbefalede. Nogle har begyndende arvævsdannelse på leveren og risiko for skrumpelever. Dem vil vi gerne finde så hurtigt som muligt,« siger Henning Grønbæk, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin.  

»Hvis man opdager arvævsdannelse i leveren i et tidligt stadie, kan man få leveren til at regenerere. Når folk først har fået skrumpelever, er sandsynligheden for at regenerere væsentligt mindre eller ikke-eksisterende afhængigt af sværhedsgraden,« tilføjer han.

Udviklingen går ekstremt hurtig

Allerede nu er det teknisk muligt at bruge metoden fra det nye studie klinisk til at påvise alkoholskader i leveren, for der står massespektometre blandt andet på Rigshospitalet i København og på Aarhus Universitetshospital.

Men det er dyrt at køre analyserne og uvist, hvornår metoden kommer i brug.

Maja Thiele skyder dog på, at det kan blive virkelighed inden for få år.  

»Udviklingen indenfor proteomics går ekstremt hurtig, så jeg tror ikke, at vi skal 25 år ud i fremtiden, før vi bruger det i klinikken. Vi taler nok nærmere 5-10 år,« siger Maja Thiele og fortsætter: 

»Det er virkelig et privilegium at være en del af noget, der i fremtiden har potentiale til at kunne forbedre sundheden for rigtig mange mennesker.« 

Langt fra Theranos' mini-laboratorium 

I det nye studie har forskerne koncentreret sig om at finde proteiner, der er relateret til alkoholbetingede leverskader. 

»Men der er helt klart potentiale for, at metoden kan bredes ud til andre sygdomme, hvor kroppen bliver dårligere over en periode på 5-10 år, men hvor man ikke mærker noget, før symptomerne viser sig, og man er så syg, at behandlingsmulighederne er begrænsede. For eksempel åreforkalkning og sygdomme i hjertet, lungerne og nyrerne,« siger Maja Thiele. 

»Det kræver dog, at der laves flere studier, som det vi har lavet, med hver enkelt sygdom,« tilføjer hun.

Så selv om forskerne i det nye studie måler over 10 gange så mange proteiner, som Elizabeth Holmes hævdede, at hendes mini-laboratorium kunne måle, er forskningen altså langt fra nået dertil, hvor man på en halv time kan påvise diverse helbredsproblemer i et par dråber blod. 

Og selv om proteomic-teknologien udvikler sig så hastigt, at det formentlig indenfor en overskuelig årrække bliver muligt at spore flere sygdomme i en blodprøve, kommer det ifølge Maja Thiele næppe til at ske i et selvbetjent mini-laboratorium som det, Theranos udviklede. 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk