Big data og smart cities: Hvor konkurrencedygtige er danske byer?

Andelen af Jordens befolkning, der lever i byer, vokser hastigt.

Det betyder, at der er behov for nye strategier for infrastruktur, forsyning, bosætning og klimatilpasning i alle byer globalt.

Samtidig sker der en digitalisering af samfundet, og masser af nye data bringes i spil. Disse data kommer fra mange forskellige kilder og i en stigende mængde.

Det er det, vi med en fælles betegnelse kalder 'Big Data'.

Små billige sensorer udgør tingenes internet

I virkeligheden dækker Big Data over en form for magtesløshed. Den magtesløshed, der opstår, når flere og flere datakilder uafbrudt i realtid skaber nye data.

Foruden vores smartphones, som i stigende grad bruges som sensorer, sættes der i disse år et ukendt antal sensorer op i byerne. De er kendetegnet ved at være små, billige og så tilkobles de det, der er kendt som Internet of Things (IoT).

Internet of Things er en del af Internettet, der er skabt til en forholdsvis enkel form for datakommunikation.

Det kan være temperaturen, der måles og sendes med korte intervaller til en server, der er programmeret til at reagere, hvis temperaturen kommer uden for et normalområde.

Det kan også være skraldespanden, der selv kan mærke, om den er ved at være fuld, og dermed sender et signal til den, der nu har ansvaret for at tømme den.

LÆS OGSÅ: Internet of Things: Når ting ser, hører, føler og udspionerer dig

Smart Cities: Bæredygtig innovation til gavn for borgeren

Det er et vigtigt forskningsområde at forstå, hvordan denne digitalisering påvirker byernes udvikling og planlægning.

Derfor samarbejder byplanlæggere og dataloger i stigende grad om at udnytte teknologien og IoT til smarte løsninger for vores byer.

Det er i den forbindelse, at begrebet 'Smart Cities' er opstået.

Smart Cities er dog meget andet end teknologi. Det handler i høj grad om at bruge teknologien på en bæredygtig måde – og på en måde så byens borgere kan få glæde af de løsninger, som bliver udviklet.

Det største potentiale for succes kommer til udtryk i de byer, hvor man kombinerer de teknologiske muligheder med principper for åbenhed i forvaltningen.

De fleste byer ved godt, at for at opnå gode resultater er det ikke kun det, der foregår på rådhuset, der tæller. Det handler meget mere om at få skabt et miljø for innovation og vækst fra helt nye aktører.

Det kan være såvel frivillige, der kan se løsninger som kan bruges af mange foreninger og grupper, eller det kan være de helt små virksomheder, som udvikler nye løsninger og apps.

Tre scenarier fra hverdagen

Men hvordan kan sådan nogle løsninger se ud, og hvad kan der komme ud af det?

For at illustrere det er der i de følgende afsnit beskrevet tre tænkte scenarier, som allerede er implementeret flere steder i verden eller i Danmark.

Det er altså ikke fortænkte fremtids-utopier, men teknologi vi allerede kender og bruger.

For ikke at glemme nogle byer, er der ikke nævnt navne på byer, hvor hele eller dele af scenarierne allerede er implementeret.

1) Advarsel, når luftkvaliteten bliver for dårlig

Det er torsdag sidst på formiddagen, og 6.B har haft matematik og dansk siden kl. 8.

Der har været fuld tryk på undervisningen, og alle er ved at gå lidt kolde.

Pludselig bipper lærerens mobiltelefon, og frem på skærmen kommer en besked fra kommunens center for arbejdsmiljø.

Der står, at klassen skal sørge for at åbne vinduerne og lufte ud, fordi luftkvaliteten er kommet under et acceptabelt niveau. Læreren sørger for at sende børnene ud i den friske luft, og vinduerne bliver åbnet.

Men hvordan kunne kommunen vide, hvordan luftkvaliteten var i klasseværelset?

Det kunne den, fordi alle klasseværelser i skolen har fået sat en sensor op, som løbende måler kvaliteten og sender målingerne til en fælles server.

Her har man sat alarmer, som automatisk går i gang, når målinger overskrider grænseværdierne.

Alarmerne skal ikke forstås som noget, der ringer højt, hver gang der er en overskridelse, men blot et smart system, der selv sørger for at sende beskeder til de relevante personer, der kan handle i overensstemmelse med de retningslinjer, man har for indeklimaet på skolerne.

2) Sensorer fortæller, hvornår skraldespanden skal tømmes

Når vejret er godt, og vi gerne vil være i parken eller på stranden, bliver de fælles skraldespande brugt flittigt. De fyldes med emballage og andet, som ikke skal ligge og flyde i naturen og i de grønne områder.

Det kan dog være svært for kommunens ’Team Ren’ at holde øje med alle skraldespandene og på den måde få dem tømt hurtigt nok i forhold til den flittige brug af dem.

Det går meget nemmere nu, fordi alle spandene har fået installeret en sensor, der sender en besked, når spanden er 75 procent fyldt.

På den måde kan Team Ren planlægge tømningen i god tid, og de har pludselig også fået en god indikator for, hvilke skraldespande der er i fare for at blive fyldt hurtigere end andre. Dermed kan de måske supplere med mere kapacitet de rigtige steder.

På samme måde kan man uden for sæsonen drosle ned for servicen og dermed effektivisere opgaverne.

3) Vandtryk, der justeres efter forbruget, redder vandrør

Det er et stort problem at sikre en stabil vandforsyning til alle indbyggere i byerne.

I Danmark tager vi det som en selvfølge, at der er rent vand i vandhanen, og at vandtrykket er nogenlunde ensartet hele døgnet og hele året – men det er bestemt ikke tilfældet alle steder i verden.

Problemet er, at vandrør bliver utætte, og at de ikke kan klare den påvirkning, der følger med det skiftende tryk, alt efter hvor meget vand der bruges på forskellige tider af døgnet og ugen.

Desuden bliver de også udsat for skift i temperaturen udenfor. Det medfører et ikke ubetydeligt vandtab og ødelagte vandrør.

Derfor har blandt andet det danske firma Grundfos udviklet systemer, der på en intelligent måde kan justere vandtrykket efter forbruget og på den måde sørge for, at rør og meget andet kan holde længere og til mere.

Ny standard for bæredygtig udvikling i byerne

Fælles for de tre overnnævnte eksempler er, at de alle er udviklet og implementeret enkelte steder enten her i landet eller internationalt, men problemerne, som de er med til at løse, er jo helt generelle og globale.

For at skabe en fælles infrastruktur, både for kommunikationen og for målingerne, arbejder man med standarder, der kan understøtte disse og mange andre områder.

Der er flere standarder, der går på den tekniske infrastruktur og dataformater, men der er også lavet en standard for bæredygtig udvikling i byerne.

Den hedder ISO 37120 og kan findes blandt mange andre standarder hos Dansk Standard, der er Danmarks officielle repræsentant i ISO (International Organisation for Standardization)

Det er med til at skabe et fælles grundlag for diskussionerne af, hvad der anses for at være mere eller mindre bæredygtigt.

Det er ikke tænkt som en facitliste, da der kan være meget stor forskel på byernes strategier. For at give et eksempel på en obligatorisk indikator inden for energi, kan nævnes 'Det årlige energiforbrug i offentlige bygninger opgjort per m^2'.

Når byerne begynder at følge standarderne, bliver det samtidigt muligt at sammenligne med andre byer og dermed finde ud af, hvordan man står i den globale konkurrence.

Det skaber incitamenter for at gå videre, men det skaber også en international forståelse for udfordringerne.

Vi kan sammenligne os med Tokyo, New York og Berlin

Big Data giver mulighed for at følge udviklingen og sammenligne byerne ud fra standardiserede indikatorer.

Hvordan klarer de danske byer sig i denne globale konkurrencesituation? Hvor gode er vores byer til innovation? Hvordan ser det ud med borgerinddragelsen i det politiske system?

Hvordan er indbyggernes sundhedstilstand? Hvad med uddannelsesniveauet og kvalifikationerne i øvrigt? Hvordan ser miljøtilstanden ud, og hvor mange har adgang til internet?

Det er bare nogle af de indikatorer, vi kan begynde at måle på, når man på globalt plan sammenligner byernes evne til omstilling og udvikling af Smart City-koncepter.

Læs artiklen på vores engelske søstersite ScienceNordic.