Her er tre kæmpe jordskred i Danmark, som du ikke hører om

Millioner af kubikmeter jord fra virksomheden Nordic Waste, som skaber kaos i Ølst.

Kæmpestore skred ved Møns Klint.

Og et mindre villakvarter i Mølholm ved Vejle, som måtte evakueres i sidste uge, efter at et jordskred fra en nærliggende skrænt havde ramt en garage.

En række jordskred har på det seneste vakt stor opsigt, men det er langtfra kun i Ølst, Vejle og på Møn at store mængder jord bevæger sig.

Et interaktivt kort har kortlagt 3.200 igangværende og gamle jordskred i Danmark, og ifølge forskerne vil flere med al sandsynlighed komme på listen fremover.

»Med klimaforandringerne får vi vådere vejr, og grundvandet stiger. Det kommer til at øge risikoen for landskred i fremtiden,« lyder prognosen fra Kristian Svennevig, som er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

I denne artikel fortæller han om tre kæmpestore danske jordskred, også kendt som landskred, som i øjeblikket flytter rundt med huse, skove, veje og lignende. Ganske langsomt, vel at mærke.

Røsnæs i Nordvestsjælland

På Røsnæs i Nordvestsjælland nær Kalundborg foregår der i øjeblikket flere store jordskred.

»Skreddene ved Røsnæs er meget store. Det største er omkring 900 gange 400 meter og har omkring 60 huse ovenpå,« fortæller Kristian Svennevig.

Et andet jordskred ved Røsnæs, kaldet Nostrup-skreddet, er først for nylig blevet opdaget og har 47 sommerhuse med ombord.

I gennemsnittet bevæger de store jordskred ved Røsnæs sig cirka fem centimeter om året, fortæller Kristian Svennevig. På det mest aktive sted, nær vandre-pejlemærket Naturrummet, når hastigheden op på cirka 12 centimeter om året.

Sammenlignet med eksempelvis jordskreddet ved Nordic Waste i Ølst er det sneglefart, men bevægelsen i de store jordmængder kan alligevel godt give visse problemer, fastslår Kristian Svennevig.

»Når de store skred er i bevægelse, har vi dokumenteret, at det giver sætningsskader i huse, sprækker i vejene, sprængte vandrør og ødelagte rør og installationer i jorden. Det er selvfølgelig ikke katastrofalt, men det er alvorligt nok,« siger Kristian Svennevig.

De store jordskred ved Røsnæs er ikke et nyt fænomen. Jorden har ifølge Kristian Svennevig været i bevægelse i århundreder.

»Det er bare først nu med moderne datasæt og målinger, man kan se dem,« påpeger han.

Hvorfor skrider Røsnæs?

Dermed kan du altså ikke se de store jordskred med det blotte øje. Men forskerne kan måle, at vådt vejr kan få bevægelsen til at øges, mens lange perioder med tørt vejr næsten kan sætte jordskreddet på pause.

»Når vejret bliver vådere og vådere, og grundvandet stiger, er det en teoretisk mulighed, at der findes en tærskel, som kan blive brudt og få bevægelsen til at gå hurtigere. Men det kræver en række komplekse analyser for hvert enkelt skred, før vi kan vide, om det er tilfældet, og det arbejde ligger stadig foran os,« siger Kristian Svennevig, som blandt andet har beskrevet jordskredene ved Røsnæs i dette notat.

Årsagen til jordskredene ved Røsnæs skal findes i det såkaldte plastiske ler, en fed og finkornet form for ler, som er almindelig i Danmark.

»Øverst ligger et tykt lag sand, som glider ovenpå det plastiske ler. Terrænet skråner og hælder ud mod vandet,« forklarer Kristian Svennevig.

Ved Nordic Waste i Ølst er det netop også plastisk ler, som er med til at gøre området til en glidebane for de store jordmængder. Du kan læse mere om, hvorfor jorden bevæger sig i Ølst i denne artikel eller alternativt få det forklaret i denne video.

»Men det er vigtigt at nævne, at jordskreddet i Ølst er en helt anden type skred. Grunden til, at skreddet i Ølst har udviklet sig så hurtigt, er, at depotet af jord er bygget så stort op og ligger på en hældende flage af ler. Så det er et menneskeskabt skred,« siger Kristian Svennevig.

Jordskred i Mørkholt ved Vejle

Vejle er ligesom Røsnæs lidt af et dansk hotspot for jordskred.

Ved Mørkholt nær udmundingen af Vejle Fjord er der ifølge Kristian Svennevig et jordskred i gang i øjeblikket, som dækker et område på cirka 510 gange 130 meter.

»Det er et meget stort skred, hvor der ligesom på Røsnæs er huse på,« fortæller Kristian Svennevig.

Han har blandt andet været med til at udarbejde en rapport om jordskreddet ved Mørkholt, som viser, at skreddet bevæger sig med en svingende hastighed på mindst tre centimeter om året. Forskerne har dokumenteret sætningsskader på huse, ødelagte vandrør og sprækker i vejene som følge af jordskreddet, fortæller han.

Ved Mørkholt er plastisk ler også en af ingredienserne, som får jorden til at bevæge sig, ligesom forskerne har dokumenteret, at det går hurtigere i våde år.

Andre jordskred i Vejle

Andre steder i Vejle-området sker også skred med jævne mellemrum, men der er ingen fælles årsag til de mange forskellige landskred omkring Vejle.

»Omkring Grejsdalen i Vejle og ådalene ned mod Vejle ser vi også en stor hyppighed af mindre skred. Men det er forskellige typer af skred med forskellige årsager, så det er lidt tricky at komme med en enkelt forklaring på jordskredene omkring Vejle,« forklarer Kristian Svennevig.

Det seneste jordskred, som medførte evakuering af beboerne i Banevang i bydelen Mølholm i Vejle, skete et helt andet sted end det store skred i Mørkholt. Og formentlig skete jordskreddet på grund af en kombination af usædvanligt vådt vejr og en stejl skråning, vurderer Kristian Svennevig.

»Skråningen er speciel, for når man kigger på gamle kort, ser det ud til, at den er menneskeskabt og blev gravet i begyndelsen af sidste århundrede i forbindelse med, at jernbanen blev bygget. Så derfor er det en ekstra stejl skråning,« siger Kristian Svennevig.

Han påpeger, at der i 2020 skete et lignende skred i Banevang ved Mølholm, som dog ikke nød samme medieopmærksomhed som det seneste skred i kvarteret. Formentlig fordi jordskreddet i Ølst først for nylig har gjort emnet særlig aktuelt på mediernes dagsorden.

»I vinteren 2020 var det kun Vejle Amts Folkeblad, som interesserede sig for historien, og de havde en ret dramatisk historie om skreddet, som næsten havde ramt et hus. Nu er der pludselig en hel anden bevågenhed om emnet,« fortæller Kristian Svennevig, som også selv mærker mediernes interesse for jordskred med daglige opkald fra journalister.

Danmarks største jordskred er på Mols

Det største aktive jordskred i Danmark ligger på Mols, på kystlinjen mellem Ebeltoft og Grenå. Mere præcist hedder området ’Hullerne’ og ligger i Rugaard Sønderskov ved Nationalpark Mols Bjerge.

»Det er det største aktive skred, vi har fundet i Danmark. Men der er ingen huse eller bygninger, som er påvirket af det, for det ligger midt i en skov ud mod kysten,« fortæller Kristian Svennevig.

Selve skreddet er cirka 1.300 meter bredt og går cirka 45 meter ind i landet. Det svarer til cirka 32 hektar jord, som flytter sig med en hastighed på cirka 15 centimeter om året.

Ifølge Kristian Svennevig skyldes jordskreddet ved Hullerne formentlig også, at der er plastisk ler i undergrunden, men geologerne har ikke undersøgt det i detaljer endnu.

Skal vi være bange?

Han understreger, at man ikke behøver at være bange for de tre store jordskred, som er beskrevet i denne artikel, »men man skal være opmærksom.« Det gælder for eksempel, hvis man har tænkt sig at bygge i et område med et større aktivt landskred.

»Selvom man får lavet geotekniske undersøgelser, inden man bygget nyt, hjælper det ikke nødvendigvis, for undersøgelserne stopper ofte ved matrikelgrænsen. Skred er ligeglade med den slags grænser,« fortæller Kristian Svennevig, som blandt andet har beskrevet farerne ved danske landskred i dette studie.

Han påpeger, at man blandt andet kan bruge GEUS nye digitale kort til at undersøge, om en matrikel ligger i et område med igangværende eller gamle skred.

Forsker: Brug for overblik over risici

For nylig udnyttede en gruppe landskabsingeniørstuderende ved Aalborg Universitet netop en kombination af dette kort og kunstig intelligens til at skabe en prototype på en model, som kunne beregne risikoen for landskred i et givent område.

»Vi lavede blot en lille model over forholdene i Vejle, men det ville være oplagt at gøre det samme på landsplan med flere data og bedre computerkraft, så vi kan få et overblik over, hvor risikoen for landskred er størst,« siger Lars Bodum, som er lektor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet og var vejleder på projektet, som også blev beskrevet i en videnskabelig artikel.

»Med udsigten til klimaforandringer og flere landskred ligger det lige til højrebenet at få bedre kendskab til, hvor risikoen er størst for, at det sker næste gang.«

Hvis du vil blive klogere på, hvordan vådere vejr og stigende grundvand øger risikoen for landskred, kan du læse mere i artiklen Klimaforandringer vil give flere landskred i Danmark.