I øjeblikket holder svømmeentusiaster verden over et skarpt øje med Barcelona, hvor elitesvømmere kæmper om at blive verdensmestre i en række forskellige discipliner.
Men Videnskab.dk’s læser Kurt P. Hansen har lagt mærke til, at der ikke er mange sorte svømmere på de våde podier.
»Jeg blev for et stykke tid siden præsenteret for det synspunkt, at når man næsten aldrig så sorte/mørke mennesker blandt elitesvømmere, så skyldtes det, at deres vægtfylde/massefylde var større end hvide. Kan det have sin rigtighed?« spørger Kurt P. Hansen i en e-mail til Spørg Videnskaben.
Her på redaktionen vil vi selvfølgelig gerne være med til at opklare Kurt P. Hansens spørgsmål, og vi har derfor allieret os med lektor Nikolai Nordsborg fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Han forsker blandt andet i, hvordan forskellige fysiologiske faktorer påvirker eliteudøveres præstation.
Læs også: Hvorfor ser ældre sorte mennesker så godt ud?
Der er forskel
Nikolai Nordsborg indleder med at fortælle, at det er meget svært at lave præcise sammenligninger af, hvordan sorte elitesportsudøvere klarer sig i forhold til hvide.
»Den slags studier er meget svære at lave, fordi de har en masse indbyggede problemer. For at kunne konkludere noget som helst om, hvilken rolle fysiologien spiller for de to befolkningsgrupper, er man nødt til at finde en stor gruppe afrikanere, som er fuldstændig tilsvarende en gruppe kaukasiere.«
»Det vil sige, at de f.eks. skal have startet med at træne i samme alder, have adgang til samme type faciliteter, have lige gode trænere, have trænet lige meget i gennem livet, spise nogenlunde det samme og i det hele taget have samme socioøkonomiske status,« siger lektor Nikolai Nordsborg.
Men til trods for usikkerhederne ved den slags forskning, findes der faktisk en del undersøgelser, som viser, at der generelt er flere fysiologiske forskelle mellem hvide kaukasiere og sorte afrikanere. Og ifølge Nikolai Nordsborg er, læseren Kurt P. Hansen ikke helt galt på den, når han har hørt, at sorte mennesker skulle have større vægtfylde end hvide.
Sorte har større knogledensitet
»Der findes flere undersøgelser, som tyder på, at knogletætheden er højere i afrikanske populationer end i kaukasiske. Kobler man det til svømning, er det rigtigt, at det ikke er en fordel, for jo mere vægt man skal bære i vandet, des større ulempe. Men effekten er ret beskeden, for vi taler reelt om få hundrede gram,« siger Nikolai Nordsborg.
Generelt mener Nikolai Nordsborg faktisk slet ikke, at sorte mennesker er mindre godt bygget til svømning end hvide – tværtimod kan sorte mennesker formentlig have flere fysiologiske fordele i forhold til at komme til tops inden for svømning, fortæller lektoren.
For at forstå hvorfor skal vi en tur omkring forskningen i en anden sportsgren – nemlig løb.
Sorte har fordelagtig iltoptagelse
»Der er en hel del forskere, som har interesseret sig for, hvorfor østafrikanske løbere generelt klarer sig bedre end tilsvarende kaukasiske løbere. En løbers præstation bliver jo i høj grad afgjort af, hvor høj en procentdel af den maksimale iltoptagelse, man kan holde igennem længere tid. Og her ser det ud til, at østafrikanske eliteløbere ligger lidt højere end kaukasiere,« siger Nikolai Nordsborg.
Han tilføjer, at nogle undersøgelser samtidig tyder på, at sorte mennesker rent biomekanisk er bedre bygget til løb end hvide – generelt skal sorte altså ikke bruge helt så meget energi på at flytte benene som hvide.
»Hvis de her undersøgelser er rigtige, burde det også gøre det lettere for afrikanske svømmere. Hvis man kunne finde to grupper af svømmere, som havde trænet lige meget, burde den afrikanske gruppe have en lille fordel i forhold til den kaukasiske,« siger Nikolai Nordsborg.
Mindre fedt blandt sorte
En anden faktor, som spiller ind på svømmeres præstation, er forholdet mellem deres muskelmasse og fedt. Ifølge Nikolai Nordsborg tyder en bred kam af undersøgelser på, at sorte mennesker har lavere fedtprocent end hvide.
»Hvis det er rigtigt, giver det faktisk både en fordel og en ulempe i forhold til svømning. Man skal selvfølgelige have en stor muskelmasse for at kunne sprinte godt i svømning på kort distance, men omvendt bidrager fedtlaget til at give opdrift i vandet. Der findes altså en særlig balance mellem fedt og muskelmasse, som giver den optimale præstation. Modsat mange andre sportsgrene er det altså ikke optimalt at være helt afpillet for fedt som svømmer,« siger Nikolai Nordsborg.
Både fordele og ulemper
Hvis skal opsummere alt dette, tyder det altså generelt på at:
- En tæt knoglemasse giver sorte svømmere en fysiologisk ulempe i forhold til hvide
- En god evne til at udnytte en høj procentdel af den maksimale iltoptagelse giver sorte svømmere en fysiologisk fordel i forhold til hvide
- Den biomekaniske opbygning af kroppen giver sorte svømmere en fysiologisk fordel i forhold til hvide
- Det kan både være en fordel og en ulempe for sorte svømmere, at de har lavere fedtprocent end hvide.
Ifølge Nikolai Nordsborg har ingen forskere undersøgt, hvordan alle disse fysiologiske faktorer samlet set påvirker sorte og hvide svømmere. Men han har selv et bud på, hvordan regnestykket skal gøres op:
»Summa summarum vil jeg tro, at alt det her betyder, at afrikanere og kaukasiere enten er ligeværdigt stillet rent fysiologisk, eller at det giver en lille fordel til den afrikanske befolkningsgruppe, « siger Nikolai Nordsborg.
Hvorfor er der så få sorte svømmere?
Men hvis sorte svømmere er ligeså godt eller bedre stillet end hvide, hvorfor er det så, at man sjældent ser afrikanere på de internationale svømmepodier?
Nikolai Nordsborgs forklaring lyder, at sorte befolkningsgrupper generelt ikke har ligeså gode muligheder for at blive trænet og udvikle sig til elitesvømmere.
»Forskellen handler simpelthen om kultur og socioøkonomi. Der findes flere hvide end sorte, som er blevet opfostret i et godt svømmemiljø og er blevet indlemmet i konkurrencer. På den måde har hvide generelt haft bedre mulighed for at udvikle sig til elitesvømmere,« siger Nikolai Nordborg.
Forskel ses kun på eliteplan
Han forklarer, at de fysiologiske forskelle mellem sorte og hvide befolkningsgrupper er så beskedne, at forskellen reelt kun vil kunne ses blandt sportsudøvere på absolut topeliteplan. For de fleste sportsudøvere spiller det nemlig en større rolle, om de er opvokset med adgang til en god sportsklub og har den rette kulturelle og socioøkonomiske baggrund.
»Adgangen til et godt træningsmiljø gør det alt andet lige nemmere at komme til tops. På Jamaica er der for eksempel en meget stærk kultur omkring sprintløb, og det dyrkes virkelig i lokalsamfundet, hvor man løber lige fra man er helt lille. Det betyder, at der er rigtig mange gode sprintere fra Jamaica. Folk fra Jamaica har måske også en lille fysiologiske fordel i forhold til kaukasiere, men hvis ikke de havde haft det stærke miljø omkring løbet på Jamaica, så ville den fysiologiske fordel ikke være slået igennem, « siger Nikolai Nordsborg.
Således kan vi altså konkludere, at årsagen til, at man ser mindre mørk hud bag badetøjet på elitesvømmerne, formentlig skal findes i, at sorte befolkningsgrupper ikke har ligeså gode muligheder for at blive indlemmet i svømmeklubber og professionelle træningsmiljøer som hvide.
Vi slutter med at sige tak til Kurt P. Hansen for hans spørgsmål og kvitterer straks med en t-shirt. Samtidig takker vi Nikolai Nordborg for hans gode svar – med dem i baghovedet kan du jo passende tænde for fjernsynet og se VM i svømning fra Barcelona.
