Når NASA i aften præsenterer endnu et storslået Mars-foto fra robotbilen Perseverance, der landede på planeten for en uge siden, kan du godt kippe lidt med Dannebrog.
Rumagenturet afholder nemlig et pressemøde, hvor »et 360-graders panorama-billede taget af roverens Mastcam-Z-instrument vil blive drøftet«, og her har hele to af de i alt tre talere et dansk pas.
Det skyldes, at panorama-billedet er taget med det specielle Mastcam-Z-kamera, der er blevet til med hjælp fra flere danske forskere. En af dem er lektor og planetforsker Kjartan Kinch, og han er spændt på at møde verdenspressen:
»Det bliver helt kanon. Det er første gang, at jeg har skulle tale til et NASA-pressemøde, så det er stort. Det betyder enormt meget for os at blive promoveret på den måde,« forklarer Kjartan Kinch fra Københavns Universitets Niels Bohr Institutet til Videnskab.dk.
Du kan orientere dig i det nye panorama-billede herunder.
Lyden, du hører, er den første rigtige lyd nogensinde optaget på Mars og er fanget af en dansk mikrofon ombord på Perseverance. Den summende lyd i begyndelsen kommer fra roveren selv, og derefter er roverens lyde filtreret fra, så du kun kan høre Mars-vinden blæse.
Skal fortælle om en lille aluminiumsplade
Kjartan Kinch har været med til at udvikle en lille aluminiumsplade – et såkaldt kalibreringstarget – der skal sørge for at finjustere farven på de tusindvis af billeder, Perseverance tager med Mastcam-Z under sin Mars-mission.
Kalibreringsværktøjet skal sørge for, at billederne fra Mars lettere kan sammenlignes, når de tages under vidt forskellige forhold, hvilket planetforskeren kommer til at fortælle om til pressemødet i aften:
»Ligesom på Jorden kan belysningen og forholdene på Mars ændre sig fra time til time. Hvis der er høj sol og lidt støv i atmosfæren, vil billederne derfra blive helt anderledes, end hvis der er meget støv i atmosfæren og lav sol,« forklarer Kjartan Kinch og fortsætter:
»De forhold gør en stor forskel, når vi ud fra billeder skal genkende og kategorisere stentyper og andre objekter på Mars. Her kan vores værktøj hjælp med at gøre alle billederne mere ensartede, så de bliver lettere at sammenligne.«
Kalibreringsværktøjet er endnu ikke blevet brugt i ovenstående panorama-billede. Du kan læse mere om værktøjet, og hvordan det fungerer, i artiklen ‘Tegninger og motto fra danske forskere fotograferet på Mars’.
‘Ukendte’ Elsa Jensen spiller også en nøglerolle
Mens du sikkert er stødt på Kjartan Kinchs navn en del gange, hvis du har læst om Perseverance og den nye Mars-mission, så er pressemødets anden danske hovedperson, Elsa Jensen, nok et ubeskrevet blad for mange danske rumentusiaster.
»Hun er en velbevaret hemmelighed i Danmark,« lyder det fra Kjartan Kinch, der har arbejdet med Elsa Jensen på mange af de samme rum-missioner de seneste år.
Elsa Jensen indtager ellers lidt af en nøglerolle i brugen af det avancerede Mastcam-Z, da hun leder holdet, der skal sørge for at sende instrukser til Perseverance, når den skal bruge kameraet – det såkaldte ‘uplink operations team’.
‘Uplink’ er en generel betegnelse for alle de folk, der sender instrukser til roverens mange instrumenter, mens ‘downlink’ står for alle de ansatte, der tager imod ny data og information fra Perseverance.
Flere hundrede folk står bag et enkelt Mars-foto
Historien om, hvordan Perseverance styres og instrueres af en hær af ingeniører, videnskabsfolk og andre rumfarts-kyndige NASA-folk hernede fra Jorden, er generelt en fascinerende fortælling.
Mens roverens gøren og laden i den første uge og lidt tid endnu er forprogrammeret fra før landingen, vil der til gengæld være mange meninger, der skal mødes, når Perseverance tager hul på sin mission og begynder at undersøge landskabet omkring sig.
Når det sker, vil Perseverance få nye instrukser tilsendt fra Jorden fra dag til dag, som den ganske ensomt vil udføre, når det bliver dag på Mars, og roveren ‘vågner’.
»Det er nogle helt minutiøse instrukser, så den ved lige præcis, hvad den skal gøre, og hvordan den gør det i den rigtige rækkefølge,« fortæller Kjartan Kinch.
Ofte vil flere hundredvis af folk – især i begyndelsen – derfor også være en del af processen, når roveren skal tage et eller flere billeder, forklarer han:
»Det er en meget kollektiv proces. Når man skal tage et billede, begynder det med, at videnskabs-teamet allerede flere dage forinden drøfter, hvad vi skal tage et billede af, hvilke sten skal det være, hvordan billedet skal tages og med hvilke instrumenter.«
Når det videnskabelige team er blevet enige, sender de deres ønskeliste videre til et andet team, der skal vurdere, om det overhovedet kan lade sig gøre, og om det passer ind i planen for, hvad Perseverance skal lave den dag.
»Roveren skal både køre, bruge lasere og måske sin robotarm til at udforske med, så ud fra det bliver det bestemt og prioriteret, hvilke billeder roveren kan tage,« forklarer Kjartan Kinch.
Når det er bestemt, bliver instrukserne om Mastcam-Z sendt videre til Elsa Jensens hold – ‘uplink operations team’ – der sidder og programmerer instrukserne, så de bliver helt præcise.
Til sidst bliver alle instrukserne – fra kamera til lasere og robotarm – samlet hos et centralt ingeniørhold, som pusler med at få det hele til at passe sammen i den rigtige rækkefølge.
»Når hele planen er lavet, vil der til sidst sidde én person, der får æren af at trykke send, så instrukserne videregives og uploades til roveren,« forklarer Kjartan Kinch.
Du kan følge med i NASA-pressemødet med Kjartan Kinch og Elsa Jensen, der sendes i aften klokken 22:00 dansk tid i videoafspilleren øverst i artiklen.
