Når fuldmånen stod på himlen, begav stenalderens bønder sig ind i jættestuerne. Hulerne af sten og jord fungerede nemlig – sammen med Månens stråler – som kalendere, der kunne fortælle, om det var tid til at høste eller så.
Stenaldermenneskerne havde nemlig placeret jættestuerne i retninger, så fuldmånen kunne skinne ind ad deres indgange. Men vel at mærke skinnede fuldmånen ind ad forskellige jættestuer, alt efter hvilket tidspunkt på året, man befandt sig.
På den måde kunne stenaldermenneskerne vide hvornår de skulle afholde et ritual der passede til årstiden – til såning eller høst, alt efter hvilke jættestuer, der blev oplyst. Sådan har det sandsynligvis været, hvis man skal tro cand.scient. og astronom Claus Clausen, der er manden bag den opsigtsvækkende teori
»For 6.000 år siden skete der et dramatisk vendepunkt i historien. Pludselig opstod bondekulturen. Det skete kun, fordi der fandtes en teknik – en form for kalender – der kunne fortælle, hvornår det var tid til at afholde ritualer i forbindelse med såning og høst. Det tyder på, at stenaldermenneskerne beherskede en sådan teknik ved hjælp af jættestuerne,« siger Claus Clausen.
Opdagelsen gælder også for andre lande
At fuldmånen og jættestuerne tilsammen fungerede som en slags kalender, er stadig kun en teori. Men internationale forskere i stenalderens kultur har lagt mærke til den danske opdagelse – og sagt god for, at den sandsynligvis holder vand.
»Jeg har prøvet det her af på jættestuer i andre lande – Sverige, Frankrig og Portugal. Og teorien holdt i forhold til over 90 procent af de undersøgte jættestuer dér,« fortæller Claus Clausen.
På konferencen for ‘SEAC - European Society for Astronomy in Culture’ 2011 fremlagde Claus Clausen sin teori som arbejdspapir.
Jættestuer er bygget efter måne-vinkler
Det store gennembrud i Claus Clausens arbejde kom, da det gik op for ham, at fuldmånen seks gange om året står op i de samme tre vinkler i horisonten år efter år. Og at langt, langt de fleste jættestuer er bygget med indgange i lige præcis de vinkler.
\ Fakta
Claus Clausen kom på sporet af sin opdagelse, fordi han pludselig så en sammenhæng mellem måneformørkelser og jættestuer. Han opdagede, at jættestuernes indgange peger i retning af fuldmåneopgange, der sker umiddelbart før en måneformørkelse. ’Kalenderen’ fortæller derfor også, hvornår der kommer en måneformørkelse. Specielt, når de finder sted om foråret, tidlig sommer, sensommer og om efteråret. De fleste ’formørkelsesfuldmåner’ er nemlig sammenfaldende med omkring 25 procent af de fuldmåner, kalenderen udpeger. Læs mere i artiklen: Stenaldermennesker var måske forud for deres tid
I horisonten står fuldmånen op i:
Retning omkring 80 grader:
- I februar/marts (når vinteren er slut)
- I september/oktober (når det er efterår)
Retning omkring 100 grader:
- I marts/april (når det er forår og tid til at så marken)
- I august/september (når sommeren er slut, og det er tid til at høste)
Retning omkring 120 grader:
- I april/maj (når sommeren begynder)
- I juli/august (når sommeren har været på sit højeste)
»De har anlagt jættestuerne i retning af de steder i horisonten, hvor der var størst sandsynlighed for, at der ville stå en fuldmåne op,« konstaterer Claus Clausen.
År efter år har stenaldermenneskerne derefter vidst, i hvilke perioder de skulle afholde ritualer – simpelthen ved at se, om fuldmånen skinnede ind i deres jættestuer. Ritualerne ved vi har fundet sted omkring jættestuer og stendysser. Om det vidner knuste krukker, som arkæologer har fundet.
Claus Clausens teori er blevet nedfældet i en række artikler, der i øjeblikket bliver vurderet af kollegaer, før de kan publiceres i et tidsskrift – den såkaldte peer-review-proces.
