Torsdag skrev Perseverance sig ind i rumfartshistorien, da køretøjet landede succesfuldt på Mars.
Ombord på køretøjet er en lille, danskbygget aluminiumsplade, som er belagt med både guld og sølv. Og i pladen har danske forskere sørget for, at der er indgraveret både tegninger, et motto og en hemmelig besked til fremtidens astronauter på Mars.
I den første strøm af billeder, som Perseverance har sendt ned til Jorden, kan man spotte både tegningerne og mottoet på det danske udstyr.
»Det er en drøm at se det og vide, at alt er gået, som det skulle. Og indgraveringerne ser rigtig flotte ud på Mars,« siger Morten Bo Madsen, som er marsforsker og lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Han har været med til at udvikle og bygge den lille aluminiumsplade med den indgraverede tekst og tegninger. Du kan se det hele i billedet ovenfor.
\ Om missionen
Mars 2020 hører under den amerikanske rumfartsorganisation NASA.
Ligesom alle andre tidligere Mars-missioner er der ingen mennesker med på Mars 2020-missionen.
I stedet sender NASA en robotstyret Mars-bil, kaldet Perseverance, op til planeten.
Som noget nyt skal Perseverance indsamle en række af de mest interessante prøver fra Mars. Prøverne skal sendes ned til Jorden på en senere mission.
Det samlede budget for Nasa-missionen er cirka 2 mia. USD – altså omkring 13 mia. kr. Kilde: DTU
Skal få Mars' farver frem
Selvom det er skægt at spotte tegninger og tekst på Mars, er det ikke for sjov, at de danske forskere har sendt aluminiumspladen til Mars. Pladen er et såkaldt kalibreringstarget, som blandt andet skal hjælpe med at indstille farvebalancen korrekt, når man tager billeder på Mars.
»Det er grundlæggende set en lille plade med forskellige farver og gråtoner, som vi kender rigtig godt. De skal hjælpe os med at sikre, at vi får de korrekte farver frem, når vi tager billeder på Mars,« fortæller lektor Kjartan Kinch, som har stået i spidsen for udviklingen af de danske kalibreringstargets, i en tidligere artikel på Videnskab.dk
På Mars har lyset nemlig en anderledes farvesammensætning end på Jorden. Derfor har forskerne hele tiden brug for at kunne tage billeder af et objekt med nøje kendte farver.
På den måde kan de løbende finjustere - kalibrere - farverne på alle billeder, som sendes ned til Jorden fra vores naboplanet.
Et monument på Mars
Dermed regner de danske forskere med, at deres kalibreringstarget bliver et af de mest fotograferede objekter på Mars. Og derfor har de ligesom på tidligere missioner udnyttet chancen til også at indgravere tegninger og tekst på den overskydende plads på deres target.
»Vores indgraveringer kunne godt se lidt blege ud på Jorden, når vi så dem fra en flad vinkel. Men på Mars ser de rigtig flotte ud, så det er dejligt,« siger Morten Bo Madsen og fortsætter:
»Hvis det hele holder ligeså godt, som vi forventer, kan man stadig finde vores target og indgraveringerne, når Jorden rammer den næste istid. Det er et monument, som kommer til at være på Mars i hundreder af år, måske titusinder eller måske endda millioner af år.«
Det danskudviklede target, som måler 8 x 8 centimeter, hører til det såkaldte Mastcam-Z, som sidder i toppen af kamera-masten på Perseverance. Mastcam-Z er det hidtil første kamera på Mars, som kan zoome.
Motto og tegninger
Ud over det fint dekorerede kalibreringstarget har de danske forskere også leveret et ekstra kalibreringstarget til Mastcam-Z. Det er aflangt og kan ses på billedet lige nedenfor det primære target, som er formet som en superelipse.
Mottoet, som er indgraveret af et firma i Ishøj, lyder: »Two worlds, one beginning« - altså ’To verdener, en begyndelse’. Det henviser til, at Mars og Jorden oprindeligt blev født ud af samme sky og i begyndelsen mindede om hinanden.
Tegningerne viser udviklingen af liv på Jorden og slutter med en rumraket, som symboliserer menneskers fremtidige rejser til Mars.
På kanten af samme target som tegningerne og mottoet har forskerne også indgraveret en besked til fremtidens astronauter på Mars. Beskeden betegnes som hemmelig, fordi den ikke kan ses, når der tages billeder af det danskbyggede target. Du kan læse meget mere om beskeden, mottoet og tegningerne i denne artikel.
Brygger ilt på Mars
Ud over at levere kalibreringstargets til missionen, deltager Morten Bo Madsen også i andre projekter ombord, herunder det såkaldte MOXIE-projekt. MOXIE er en maskine, som sidder på Perseverance, og som skal demonstrere, at det er muligt at producere ilt på Mars.
I øjeblikket er Morten Bo Madsen tilknyttet som ingeniør på MOXIE, hvilket betyder, at han sammen med en specialestuderende har travlt med at »hjælpe med at passe på instrumentet,« forklarer han.
»Jeg har kun sovet 3,5 timer i nat,« fortæller Morten Bo Madsen, da Videnskab.dk fanger ham tirsdag morgen, efter en nat hvor han blandt andet har deltaget i flere lange møder med NASA i USA.
»Netop i nat blev MOXIE tændt for første gang på Mars, og det står klart, at eksperimentet er ’i live’,« tilføjer han.
Du kan læse meget mere om MOXIE i artiklen Danske forskere skal lave ilt på Mars.
\ Danske bidrag til Mars 2020
En række danske forskere og universiteter bidrager til Mars 2020-missionen.
Forskere fra Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) deltager i et projekt, som har udviklet en maskine, MOXIE, som skal brygge ilt på Mars.
DTU har også udviklet et kamera, et lasersystem og software til instrumentet PIXL, som skal hjælpe med at bestemme, om der engang har været liv på Mars.
Forskere og teknikere fra KU har udviklet og bygget kalibreringstargets til instrumentet Mastcam-Z – det er dem, som netop er blevet fotograferet for første gang på Mars.
KU-forskerne har desuden leveret flere dele til et andet kalibreringstarget, som hører under instrumentet SuperCam.
Endelig har en mikrofon, som NASA har købt af det danske firma DPA Microphones, leveret de hidtil første optagelser med en mikrofon på Mars – hør lyden her.
Jagter liv på Mars
På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har forskerne også haft travlt, siden den succesfulde landing på Mars. DTU er også involveret i MOXIE-projektet, og forskerne har desuden udviklet et særligt kamera til missionen.
Det danske kamera kaldes Micro Context Camera, og det er en del af et instrument kaldet PIXL, der skal jagte fortidigt liv på Mars. Du kan læse, hvordan det rent praktisk kommer til at foregå i denne artikel.
Indtil videre er jagten efter liv på Mars ikke gået i gang endnu, og NASA er primært i gang med at teste, at alle instrumenter og systemer ombord på Perseverance fungerer, som de skal.
»Vores instrument (Micro Context Camera, red.) fik strøm i mandags, og vi tjekkede, at vores software kørte, som det skulle. Vi tog også et billede, men det er sort, for vi har et støvdæksel for vores kamera, indtil vi skal i gang med det rigtige arbejde. Det er for at undgå, at udstyret bliver svinet til,« forklarer John Leif Jørgensen, som står i spidsen for DTU’s bidrag til Mars 2020-missionen.
Han henviser til, at Perseverance landede i en sky af støv, som blev hvirvlet op under marslandingen – det kan du se i videoen nedenfor, der viser de hidtil første optagelser af en landing på Mars.
»Landingen gik som en drøm. Det er faktisk lidt mærkeligt, for normalt, når man skal lande på en planet langt væk, plejer man ikke at holde tidsplanen. Men det hele gik næsten fuldstændig som planlagt,« siger John Leif Jørgensen.
'Småkedelig' periode venter
Efter at den nervepirrende landing nu er vel overstået, venter der ifølge John Leif Jørgensen »en småkedelig periode,« hvor NASA fortsat vil teste alt udstyr ombord og uploade nyt software til Perseverance.
»Det tager fem dage, før det nye software er uploadet, og derefter sker der forskellige andre småting. Først om tre uger begynder man at bevæge robotarmen, som vores kamera sidder på, og så begynder det at blive interessant for os,« fortæller John Leif Jørgensen.
Der kan imidlertid gå måneder, før Perseverances egentlige videnskabelige arbejde for alvor er i gang på Mars. Perseverance skal blandt andet have sat en lille helikopter af, som i øjeblikket sidder i maven på køretøjet.
Mini-helikopteren, kaldet Ingeniuty, kan langt fra holde sig flyvende lige så længe som Perseverance-køretøjet, og derfor vil NASA i de første 100 dage fokusere på helikopteren.
