Danskere har fået tegninger og hemmelig besked med til Mars

Den storstilede mission Mars 2020 er netop nu på vej mod Mars. Og med ombord er en lille, danskbygget aluminiumsplade, som er belagt med både guld og sølv.

Pladen vil blive et af de mest fotograferede objekter på Mars, og forskere fra Københavns Universitet har derfor udnyttet chancen til at indgravere både et motto, en tegneserie og en besked til fremtidens astronauter i pladens guldbelægning.

»Indtil nu har vi holdt kortene meget tæt ind til kroppen. Men nu er vi parate til at afsløre, hvad det er for en historie, vi gerne vil fortælle med de små, kunstneriske elementer,« fortæller Kjartan Kinch, som er lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Afsløringen foregår ikke blot på Videnskab.dk, men også i en populærvidenskabelig artikel hos det amerikanske rumagentur NASA.

Lyset på Mars

Før vi røber, hvad det er for en besked, tegneserie og motto, som er blevet sendt ud i rummet – og før vi får en ikonforsker til at vurdere rumforskernes kunstarbejde – skal vi lige have styr på, hvad det egentlig er for en plade, der er tale om.

Pladen, som måler 8 x 8 centimeter, er et såkaldt kalibreringstarget – en slags farvereference, som skal hjælpe forskerne med at indstille farvebalancen korrekt, når de tager billeder på Mars.

»Det er grundlæggende set en lille plade med forskellige farver og gråtoner, som vi kender rigtig godt. De skal hjælpe os med at sikre, at vi får de korrekte farver frem, når vi tager billeder på Mars,« fortæller Kjartan Kinch.

På Mars har lyset nemlig en anderledes farvesammensætning end på Jorden. Derfor har forskerne hele tiden brug for at kunne tage billeder af et objekt med nøje kendte farver.

På den måde kan de løbende finjustere – kalibrere – farverne på alle billeder, som sendes ned til Jorden fra vores naboplanet.

Zoom for første gang

Det danskbyggede kalibreringstarget hører til et avanceret kamera, kaldet Mastcam-Z, som sidder for enden af en robotarm på en Mars-bil.

Mastcam-Z er det hidtil første kamera på Mars, som kan zoome.

»Hvis kameraet tager et billede af en sten og lige før eller lige bagefter tager et billede af vores kalibreringstarget, kan vi korrigere lyset på billedet ud fra farverne på target,« forklarer Kjartan Kinch.

Forskerne har faktisk bygget to kalibreringstargets, hvoraf det ene bliver det primære, mens det andet blot skal bruges til at krydstjekke farverne for en sikkerheds skyld.

Kompliceret teknologi

Nu tænker det måske, at det må være en smal sag at bygge to små aluminiumsplader med forskellige farver på. Men udviklingen af de to kalibreringstargets er et godt eksempel på, hvor ekstremt dyrt og tidskrævende det er at udvikle hver eneste lille dims på et rumfartøj.

Selvom det danske target hører til blandt de mindre avancerede dimser på Marsbilen, har den krævet så meget udvikling, at forskerne ikke længere har tal på, hvad den reelt har kostet i arbejdstid til design, overvejelser af materialer, bygning og samling, tests og ikke mindst tankevirksomhed.

Du kan eksempelvis læse om, hvordan forskerne chok-testede deres kalibreringstarget i 2017 i artiklen Dansk dims vil blive et af de mest fotograferede objekter på Mars – og du kan også læse nørdede detaljer om det danske target i et spritnyt videnskabeligt studie, som udkom i sidste uge.

Nedfældet i Ishøj

Ud over arbejdet med at gøre pladen i stand til at klare de vanskelige forhold i rummet har forskerne altså også indgraveret skrifttegn og tegninger på den lille smule overskydende plads på pladen.

»Vi har udviklet konceptet i København og fremlagt det for vores samarbejdspartnere i USA. Tegningerne er lavet af en illustrator i Californien, som arbejder for Planetary Society, men de er blevet indgraveret med en laser i Ishøj,« fortæller Kjartan Kinch.

Tidligere kalibreringstargets på andre missioner har også båret på hemmelige beskeder og mottoer, men det er første gang, at et kalibreringstarget bærer på en billedserie, fortæller de danske forskere.

»Det bliver et af de mest fotograferede objekter på Mars, så vi har dekoreret det med billeder, som fortæller en lille historie om, hvordan Jorden og Mars har udviklet sig,« fortæller Kjartan Kinch.

Tegneserie på vej til Mars

I første omgang gennemgår vi billederne, derefter mottoet og til sidst den hemmelige besked til fremtidens astronauter.

De syv indgraverede tegninger forestiller:

1. Merkur, Venus, Jorden og Mars, som kredser om Solen, hvilket ifølge forskerne skal symbolisere skabelsen af vores solsystem. Mars er på den position i sin bane om Solen, som planeten vil være i, når Mars 2020-missionen lander i februar 2021.
2. En DNA-streng, som symboliserer den genetiske kode og livets opståen på Jorden. »Måske blev livet skabt med en lignende genetisk kode på Mars omkring samme tidspunkt?« spekulerer de danske forskere i en beskrivelse af deres tegninger.
3. Cyanobakterier, som symboliserer den tidlige spredning af mikroorganismer på vores planet. »Dette kunne også symbolisere muligheden for, at mikroorganismer eksisterede tidligt på Mars,« påpeger forskerne.
4. En bregne, som skal symbolisere grønne planters spredning på Jorden.
5. En dinosaur (Apatosaurus) symboliserer dyr og den store diversitet i livet på Jorden.
6. Mennesker. Både manden og kvinden vinker, hvilket ifølge forskerne skal ses som »en venlig hilsen fra begge mennesker«
7. En rumraket, som symboliserer rumfarten og potentielle fremtidige rejser til Mars.

\ Læs mere

Mars 2020 begynder nu: Dansk udstyr skal jagte liv på vores naboplanet

Anmeldelse af rumkunst

Videnskab.dk har bedt lektor Christian Mosbæk Johannessen, som forsker i grafisk design og logoer, om at vurdere de danske rumforskeres valg af illustrationer.

Overordnet set er han positiv over for illustrationerne på det lille kalibreringstarget, som han ser som »en spændende platform til kommunikation«.

Samtidig er »selve ideen med at anskueliggøre evolutionen af mennesket frem til et tidspunkt, hvor vi kan sende missioner til andre planeter« velvalgt, mener han.

»Det er interessant, at man laver en kommunikations- og brandingindsats, hvor man både prøver at kommunikere identitet fra forskergruppens side og samtidig giver hele Marsmissionen en form for identitet ved at fortælle en historie i billeder. I det lys har de truffet nogle interessante valg til udformningen af ikonerne,« siger Christian Mosbæk Johannesen, som er lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet.

»Skønsom blanding af stilarter«

Christian Mosbæk Johannesen påpeger dog, at de syv tegninger eller ikoner udgør en »skønsom blanding af stilarter.« Seks af tegningerne har nemlig en realistisk stil, mens raketten skiller sig ud, påpeger han.

»De øvrige ikoner er vældig godt indfældet i en naturligvidenskabelig, visuel stilart, hvor for eksempel dinosauren lige så godt kunne være løftet direkte ud af en lærebog. Men raketten bryder mønstret med en meget mere løssluppen tegneserie-streg, som kommer til at ændre hele tonen i ikonserien,« siger han.

Netop udformningen af raketten har da også givet store hovedbrud blandt de danske rumforskere og den amerikanske illustrator, som de har samarbejdet med.

I en tidligere version af raket-tegningen var der tale om en mere realistisk tegning af en Atlas V-raket – den type raket, som løftede Mars 2020-missionen ud i rummet i juli 2020.

Et stærkt budskab til nørder

Men rumforskerne var nervøse for, om tegningen af Atlas V-raketten kunne opfattes som et missil (et våben) frem for en fredelig raket.

Derfor hentede de i stedet inspiration fra science fiction og lavede en mere stiliseret og tegneserie-agtig raket, som ikke burde være til at misforstå.

»Jeg kan godt forstå deres dilemma, for det er ikke en nem opgave at lave ikoner, som skal være helt utvetydige. Det ligger i ikonernes natur, at de skal være helt enkle, men det betyder også, at designerne ikke har særlig meget båndbredde at gøre godt med. Og forskellen på et missil og en løfteraket er strengt taget meget lille – begge består af en aflang cylinder med styrefinner og raketmotor,« siger Christian Mosbæk Johannesen.

Netop fordi raketten skiller sig ud fra de øvrige ikoner, kommer den faktisk til at bære på et af de »stærkeste identitetsbudskaber,« vurderer han.

»Det er forskerne, som fortæller, at de også selv er science fiction-nørder, og de kommer til at kommunikere et indforstået budskab til andre science fiction-nørder,« konstaterer han.

\ Læs mere

Dansk astronaut: Mor og Dannebrog skal med i rummet

Nem at afkode

Herudover vurderer han, at fortællingen i de små billeder vil være relativt nem at afkode for de fleste.

Bortset fra, at læseretningen på historien måske kan være forvirrende. I vores del af verden er vi nemlig vant til, at læseretningen foregår fra toppen og mod højre, forklarer han.

»Det er naturligt, at historien følger urets retning, men det undrer mig, at udgangspunktet for historien ikke er placeret ud for det, som svarer til klokken 12.«

»Hvis de havde placeret deres slogan klokken 12 og derefter indsat den første tegning klokken 13, tror jeg, at det ville have været nemmere for beskueren at afkode rækkefølgen i historien,« siger han.

Andre beskeder til rummet

Selvom andre kalibreringstargets ikke har haft indgraverede illustrationer, er ideen om at sende tegninger og visuel kommunikation ud i rummet langt fra ny.

Ombord på rumsonderne, Pioneer 10, Pioneer 11, Voyager 1 & 2, som alle blev opsendt i 1970’erne, var der eksempelvis illustrationer, som havde til formål at kommunikere med eventuelt intelligent liv i rummet.

Dengang blev illustrationerne produceret med den legendariske rumforsker og kommunikatør Carl Sagan i spidsen.

»Carl Sagan havde i tankerne, at en ikke-jordisk iagttager skulle kunne forstå illustrationerne. Man skal virkelig spidse blyanten for at kunne aflæse hans illustrationer. Det er for eksempel diagrammer, som forklarer hydrogenatomets hastighed, og som man nok skal have en bachelorgrad i fysik for umiddelbart at forstå,« siger Christian Mosbæk Johannesen og fortsætter:

»Her er det danske target helt anderledes i sin meget brede appel. Alle ikonerne er umiddelbart til at forstå for de fleste, og de kunne sagtens optræde som letforståelige ikoner på en cornflakespakke.«

På andre rumsonder findes der typisk også indgraverede illustrationer, såsom amerikanske flag, verdenskort og underskrifter af præsidenter.

»Den slags har en helt anden autoritet over sig med masser af præsidentiel patos, hvorimod de danske tegninger er mere legesyge og uhøjtidelige,« påpeger Christian Mosbæk Johannesen.

\ Læs mere

Science fiction giver forskerne vilde ideer

Mottoet på vej til Mars

Mottoet på det danskbyggede target, som er indgraveret ved siden af illustrationerne, lyder:

»Two worlds, one beginning.«

Eller oversat til dansk: »To verdener, en begyndelse.«

»Det handler om, at Jorden og Mars er født ud af samme sky. Oprindeligt mindede de to planeter meget om hinanden, men de har udviklet sig vidt forskelligt. Vi forsøger netop at finde ud af, hvorfor Mars har udviklet sig så anderledes end Jorden,« fortæller Kjartan Kinch.

Mottoet skal desuden ses »som et ekko« fra tidligere mottoer på kalibreringstargets på Marsrovere, fortæller Kjartan Kinch.

Et ekko fra fortiden

Mars-roverne Spirit og Opportunity, som begge blev opsendt i 2003, bar mottoet »Two worlds, one Sun« (to verdener, en sol) på deres target.

På den seneste Marsrover Curiosity lyder mottoet til dens kalibreringstarget til kameraet Mastcam »To Mars To Explore« (til Mars for at udforske).

Den ’hemmelige besked’, som er indgraveret på den smalle kant på aluminiumspladen, er også et ekko af andre lignende beskeder på kalibreringstargets.

Beskeden er ikke synlig for kameraet, men den er tiltænkt at blive læst af eventuelle fremtidige mennesker, som rejser til Mars.

Den hemmelige besked

Teksten på ‘den hemmelige besked’ lyder (oversat til dansk):

»Er vi alene? Vi rejste hertil for at lede efter tegn på liv og for at indsamle prøver fra Mars, som skal studeres på Jorden. Til dem, som følger efter os, ønsker vi en sikker rejse og opdagelsens glæde.«

Teksten er en smule kortere end tidligere beskeder indgraveret på kanten af kalibreringstargets, men de danske forskere påpeger, at de har haft mindre plads til rådighed, fordi deres target er gjort så lille som muligt.

»Selve vores target måler otte gange otte centimeter. Så den tiloversblevne aluminiumsplade er rimelig godt fyldt op med tatoveringer,« konstaterer Kjartan Kinch.

De danske illustrationer og beskeder er imidlertid ikke de eneste kunstneriske værker, som er blevet opsendt med Mars 2020-missionen.

Corona kommer til Mars

Under den endelige samling af Marsroveren i maj 2020 blev en lille aluminiumsplade monteret, som skal minde om COVID-19-pandemien og hylde sundhedsarbejderes indsats verden over.

Illustrationen viser en såkaldt æskulapstav med en slange omkring sig – et velkendt symbol på lægekunsten, men staven har et lille twist, idet toppen af den er en jordklode og et fartøj på vej mod Mars.

»Det er selvfølgelig et politisk stykke branding og identitetsarbejde, hvor NASA gerne vil knytte an til større problemstillinger på Jorden og vise respekt til sundhedsarbejdere,« siger Christian Mosbæk Johannesen og fortsætter:

»Det mest interessante er nok, at NASA sender et stykke metal millioner af kilometer væk fra Jorden for at gøre mennesker nede på Jorden opmærksomme på deres holdning. Fordi man ved, at roveren vil blive fotograferet tusindvis af gange og ende i pressen, er den blevet en kommunikativ murbrækker, som man også bruger til politisk kommunikation,« siger han.

Mars-kommunikation til Jorden

Med andre ord er roveren på Mars ironisk nok en stærk platform at sende et budskab ud til mennesker på Jorden.

Og selvom de danske forskeres illustrationer og motto måske ikke i ligeså høj grad bærer et politisk budskab, kommer deres historie ud blandt almindelige mennesker – blandt andet via Videnskab.dk og NASA’s hjemmeside, hvor de i dag afslører deres illustrationer for offentligheden.

»Det er en kæmpe kraftanstrengelse for et samfund at sende en robot til en anden planet. Så hvis man dedikerer den kraftanstrengelse til noget, der ligger én på sinde, bliver det et stærkt budskab. Lidt ligesom når sportsstjerner dedikerer deres anstrengelser til nogen, de holder af eller har respekt for, eller når forfattere dedikerer deres bog til deres ægtefælle eller børn,« påpeger Christian Mosbæk Johannesen.

Dermed er det nok langt fra sidste gang, at et rumfartøj bærer hemmelige beskeder og illustrationer med sig ud i rummet.

\ Læs mere

Kunst i rummet: ISS invaderet af rummænd