Andreas Mogensens raket »skal komme så tæt på en eksplosion som overhovedet muligt«

Når Andreas Mogensen snart skal sendes ud i rummet på sin anden tur til Den Internationale Rumstation (ISS), bliver det på toppen af SpaceX’s Falcon 9-raket.

Den 70 meter høje, genanvendelige raket er en såkaldt ‘booster’, hvis opgave det er at få Dragon-rumkapslen, hvor astronauterne vil sidde i, i kredsløb om Jorden.

»SpaceX er jo et relativt nyt firma, og det er ny teknologi, vi har at gøre med, så normalt ville der sikkert være forbundet en større risiko med det,« fortæller Andreas Mogensen til Videnskab.dk.

»Men samtidig så har SpaceX jo fuldstændig ændret den måde, raketfirmaer arbejder på, og de har jo kabret hele markedet. Allerede i år har de sendt 50 raketter op. På den måde er de jo ikke et traditionelt firma, som ville sende en eller to raketter op om året,« fortæller han.

»Så selvom de er et relativt nyt firma, så har de jo så mange raketopsendelser bag sig, og så meget erfaring og data, at jeg på det her tidspunkt vil sige, at jeg har fuld tillid til både Falcon 9, men også Dragon-rumkapslen,« siger astronauten.

Lidt under tre minutter inde i opsendelsen, i en højde på omkring 80 kilometer, vil raketten have opbrugt næsten alt sit brændstof, fortæller Jens Frederik Dalsgaard Nielsen, der er lektor ved Aalborg Universitet Space Center, til Videnskab.dk.

»Herefter vil hovedparten af raketten frakoble sig rumkapslen for så at lande sikkert på Jorden igen.«

En mindre del af raketten, den såkaldte second stage-raket, vil derefter tage rumkapslen det sidste stykke i kredsløb om Jorden, hvor Den Internationale Rumstation befinder sig.

Erstatter Souyz-raketten

Det er på ingen måde en overraskelse, at det er Falcon 9, der er valgt til at fragte den danske astronaut og tre af hans kolleger til det ydre rum, fortæller René Fléron, der er civilingeniør ved DTU Space.

»NASA pensionerede i 2011 deres rumfærger, og siden da har de ikke haft deres egne raketter, der må flyve med mennesker,« siger han til Videnskab.dk, »så de har været nødt til at låne, når de skal have ting og mennesker op på ISS.«

Fra 2011 til 2020, hvor Falcon 9 først blev taget i brug, var der kun én raket på hele planeten, der kunne fragte mennesker til og fra Den Internationale Rumstation, nemlig den russiske Soyuz-raket.

»Det betød, at amerikanerne har været i lommen på russerne, hver gang de skulle have astronauter og gods til og fra ISS,« siger René Fléron.

»Så da SpaceX begyndte at bygge raketter, så tror jeg, at Elon Musk, der er en af grundlæggerne af firmaet SpaceX, kunne se en forretning i, at amerikanerne skulle have deres egen ‘rumbus’. Og det tror jeg, NASA har været meget glade for siden.«

Bryder med raket-konventionerne

»Falcon 9 er fed,« lyder vurderingen fra René Fléron, »for den gør op med et konservativt dogme, der har været i rumfarten i meget lang tid, og som jeg også selv kan lide at bryde med,« siger han og fortsætter:

»Før SpaceX har man altid lavet raketter på stort set samme måde, som man lavede dem under Apollo-programmet i 1960’erne og endda før det.«

Det skyldes i høj grad, at rumfart i lang tid har været båret frem af statslige organisationer, der er finansieret af skattekroner og derfor skal stå til ansvar overfor borgerne, fortæller René Fléron.

»Der har private firmaer som SpaceX ikke helt samme klods om skoen, og det betyder, at de kan tage flere chancer.«

Det nye ved Falcon 9 består blandt andet i, at raketten primært er bygget af kulfiber og ikke metal.

Den største innovation er dog formentlig, at raketten er genanvendelig. I lang tid før SpaceX har man ladet booster-raketter falde til jorden og gå i stykker, hvilket har været en bekostelig affære.

Det vil altså sige, at den Falcon 9-raket, der skal tage Andreas Mogensens og de andre astronauter til ISS, har været brugt før.

Men spørger man astronauten selv, gør det ikke noget, at raketten teknisk set er 'genbrugsudstyr'. Tværtimod, fortæller Andreas Mogensen:

»Da SpaceX første gang kom og sagde, at de gerne ville genbruge raketten og genbruge kapslen, så havde alle hos NASA jo den reaktion, at: 'Nej - vi kan da ikke genbruge en raket. Det er da alt for farligt, og der er øget risiko,'« siger han til Videnskab.dk og fortsætter:

»Men nu har vi ligesom vænnet os til, at hvis en raket først har fløjet, så har vi en forståelse af, hvordan den fungerer. Vi kender dens temperament, kan man sige.«

Når SpaceX skal lave en raketopsendelse, så har de en fil med alle de tidligere opsendelser, den har været igennem, der fortæller præcis, hvordan den har reageret, forklarer den danske astronaut videre.

»De har en utrolig dyb indsigt i raketten, og nu er det næsten som om, at hvis du får en ny raket, så tænker man, at der er ingen, der ved, hvordan den kommer til at være, eller om der kommer overraskelser.«

»Så nu er det næsten som om, at man hellere vil have en genbrugsraket, end man vil have en helt ny raket, fordi man ikke helt ved, hvordan den kommer til at opføre sig,« siger Andreas Mogensen til Videnskab.dk

Du kan se et klip fra Videnskab.dk's interview med Andreas Mogensen, hvor han taler om Falcon 9 herunder:

Rødder i Den Kolde Krig

En anden innovation ved Falcon 9 er, at ingeniørerne fandt ud af, at hvis de kølede ilten mere ned, så kunne der være endnu mere af den i raketten, fortæller René Fléron og tilføjer, at det udløste en eksplosion, da de først testede det af.

»Generelt fylder eksplosioner en stor del i Falcon 9-rakettens historie,« siger han.

Ikke bare i tests, men også i rakettens ophav.

For selvom Falcon 9-raketten er helt ny, trækker dens historie tråde helt tilbage til Den Kolde Krig mellem USA og Rusland, fortsætter civilingeniøren:

»I midten af 1990'erne blev russerne og amerikanerne enige om, at der var for mange atomvåben i verden,« fortæller René Fléron.

»Særligt var der for mange raketbårne atomvåben, og de to koldkrigsnationer blev enige om at afmontere dem.«

Det betød, at russerne nu pludselig stod med en masse raketter i overskud, som de ikke vidste, hvad de skulle stille op med, og de endte med at sælge dem meget billigt til hvem end, der ville købe.

»Timingen var god, for samtidig med de billige russiske raketter, havde man udviklet ‘cubesats’, der er en slags miniature satellitter. De var tilpas små til, at de kunne bæres i kredsløb af de før atombombebærende missiler,« fortsætter René Fléron, der selv forsker i cubesats.

Den pludselige adgang til billige missiler kombineret med de nye, små satellitter gav et boom i rumfarten.

Det betød også, at der blev udviklet en frisk og stor generation af astrofysikere og raketingeniører med hak i bæltet, og at en lang række firmaer blev grundlagt og begyndte at tilbyde opsendelser for at få en bid af kagen.

»På den måde var jorden perfekt gødet, da Elon Musk trådte ind på scenen med sit nye rumfartsselskab, SpaceX. Han fejede nogle af de største talenter op, og det har utvivlsomt været en af forklaringerne på, hvorfor Falcon 9 kunne bryde med konventionerne og blive så succesfuld, som den er.«

»Så sikker, som den kan være«

Udover at være genanvendelig, hvilket også gør den relativt billig, er Falcon 9 en af de mest sikre raketter nogensinde med kun et uheld (i luften) i over 240 opsendelser. Der kom ikke nogen mennesker til skade under uheldet, men gods, der skulle have været fragtet til ISS, gik tabt.

Til sammenligning har Soyuz med flere end 1.900 opsendelser omkring 100 uheld.

Både René Fléron og Jens Frederik Dalsgaard Nielsen er dog enige om, at rumfart stadig er en farlig disciplin.

»Den er så sikker, som den kan blive, men man skal jo aldrig sige aldrig, når det kommer til rumfart,« siger Jens Frederik Dalsgaard Nielsen til Videnskab.dk.

»Man skal tænke på, at Falcon 9-raketten flyver i cirka tre minutter, og på den tid brænder den omkring 400 tons brændstof af. Det er rundt regnet to og et halvt ton brændstof i sekundet. Så det er voldsomme kræfter, der er i spil.«

René Fléron tilføjer, at det er en regel inden for raketvidenskab, at desto hurtigere man kan bruge brændstoffer, desto mere effektivt er det.

»Derfor skal man presse raketten helt til kanten, og man balancerer altid på et knivsæg. For at få mest ud af brændstoffet, skal raketten komme så tæt på en eksplosion som overhovedet muligt,« fortæller civilingeniøren og afslutter:

»Og måden med at finde ud af, hvor tæt man kan komme, det er, at man tester raketten af igen og igen. Det har SpaceX ikke været bange for at gøre,« siger René Fléron.

På Videnskab.dk kan du følge med, når Andreas Mogensen bliver taget i kredsløb af den store, innovative raket.

Det hele løber af stablen 25. august klokken 09:49, men allerede fra tidligt om morgenen kan du få opdateringer fra vores journalist direkte fra Florida, hvor opsendelsen finder sted, og stille spørgsmål til vores rumfarts-eksperter.