Som vi skal se i denne artikel, så har rumfarten to sider:
- Den lyse, hvor der lægges planer om at vende tilbage til Månen og udforske Solsystemet.
- En mere mørk, hvor rumfarten er på vej til at skabe et kaos, der kan få betydning for alle – også for os, der bliver her på Jorden.
Vi begynder med en af de lyse historier.
\ Om artiklen forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
NASA tager de næste skridt mod Månen
Den amerikanske præsident, Joe Biden, er kommet med et budgetforslag til NASA på hele 24,7 milliarder dollar, en stigning på 1,5 milliarder dollar siden 2020.
Af de ekstra penge går 325 millioner dollar til Artemis-programmet om igen at sende mennesker til Månen.
Det er dog langt fra nok til at sikre, at NASA kan vende tilbage til Månen allerede i 2024, men alligevel et vigtigt skridt, som viser, at USA også under den nye regering ønsker et stærkt bemandet rumprogram, og at man vil opretholde Artemis-programmet, men måske i et lidt langsommere tempo, end Trump-regeringen lagde op til.
\ Læs mere
En anden meget vigtig beslutning er, at NASA nu har valgt det firma, der skal bygge det landingsfartøj, som skal føre astronauterne ned til Månens overflade fra en bane omkring Månen.
NASA vil ikke selv bygge, men købe det nye landingsfartøj, og tre industrielle hold havde indleveret bud.
Valget er nu faldet på det projekt, der blev indleveret af SpaceX, og det er på mange måder lidt overraskende.
Landingsraketten er enorm sammenlignet med tidligere
SpaceX baserer deres projekt på den nye Starship-raket, der hidtil har udmærket sig ved gentagne gange at eksplodere efter korte prøveflyvninger.
De problemer kan sikkert løses, men det nye landingsfartøj er et kæmpespring i forhold til det lille landingsfartøj, der blev brugt under Apollo.
Man skal lande en 50 meter høj raket på Månen, og det er et landingsfartøj, som ikke bare er stort, men helt enormt i forhold til de to andre månelandingsprojekter.
Med en diameter på 9 meter bliver der særdeles god plads til både astronauter og op til 100 ton gods. Og med et så stort landingsfartøj vil det blive lettere at bygge en base på Månen – men der er en omkostning:
Starship skal sendes ud i rummet med en helt ny og endnu ikke bygget raket kaldet Super Heavy. Med sine 28 raketmotorer vil den blive dobbelt så kraftig som den gamle måneraket, Saturn 5.
Det er meningen, at Super Heavy skal kunne genbruges. Så når Super Heavy har sendt Starship ud i rummet, skal den optankes, og det kræver en specialbygget ’tank-raket’, der kan medføre det nødvendige brændstof.
\ Serien ‘Rumfarten’
‘Rumfarten’ giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.
Her er forrige artikel i serien:
Rumfarten i april: Folkedrab, storpolitik og corona præger stjernefærden
Følg også med i serien ‘Kig op’, der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.
Kig op i april: Stjerneskud fra Lyriderne stråler om kap med morgenfriske planeter
For stor en mundfuld?
Astronauterne møder først Starship ude i en bane om Månen, når de ankommer i NASA’s eget Orion-rumskib. Herfra skal Starship så færge astronauterne ned til Månen og tilbage til Orion-rumskibet, der venter i bane om Månen.
Starship er et kæmpeskridt, der har mulighed for helt at revolutionere rumfarten og også forberede den meget længere rejse til Mars.
Spørgsmålet er bare, om det er ’a step too far’, altså et skridt for stort at tage på en gang. Vi regner med at vende tilbage til emnet i en senere artikel.
De næste amerikanere på Månen skal ikke være hvide mænd
Det er også besluttet, at de to næste amerikanere på Månen skal være en kvinde og en farvet, så NASA ikke kan beskyldes for kun at sende hvide mænd til Månen.
Endelig har Biden nomineret astronauten Pamela Melroy til ny vicedirektør for NASA. Pamela Melroy har fløjet tre gange med rumfærgen og tilbragt i alt 38 dage i rummet. Hun er en af kun to kvinder, som har været kaptajn på rumfærgen.
Dermed har både den nye direktør for NASA Bill Nelson og hans vicedirektør selv været ude i rummet.
Er vi på vej mod kaos i rummet?
Vi vender os nu mod en af de mere problematiske sider af rumfarten, nemlig nye internet-satellitter, som især SpaceX opsender i meget stort tal.
SpaceX har nu omkring 1.400 Starlink-satellitter i rummet, og et andet firma OneWeb cirka 150 satellitter af en tilsvarende konstruktion.
Selv om man kun lige er begyndt at opsende disse satellitter, som skal sikre et globalt internet, så blev der allerede 30. marts slået kollisionsalarm: En satellit fra OneWeb var i fare for at kollidere med en Starlink-satellit.
Efter alarmen gjorde OneWeb alt, hvad de kunne for at manøvrere deres satellit, så den ikke kom for tæt på Starlink.
SpaceX gjorde også noget, som nok var lidt uventet: De frakoblede det automatiske system på Starlink, som ved hjælp af kunstig intelligens (A.I.) selv ville foretage de nødvendige manøvrer for at undgå et sammenstød.
Forklaringen var, at da OneWeb ingeniørerne ikke vidste, hvad A.I.-systemet på Starlink kunne finde på, så var det bedst at koble det fra og så overlade eventuelle manøvrer til Oneweb.
I hvert fald lykkedes det at undgå en kollision, som kunne have skabt tusinder af vragdele – denne gang.
Men om få år taler vi ikke om tusinder af internetsatellitter, men om titusinder, og Jeff Bezos fra Amazon er ikke engang begyndt på sit projekt endnu. Vi ved dog, at Amazon lige har købt 9 Atlas-raketter for at kunne opsende deres Kuiper-system, der med tiden vil omfatte 3.200 satellitter…
Satellitter kan spolere astronomiske observationer
I 2019 var den europæiske satellit Aeolus også tæt på et sammenstød med en Starlink-satellit.
Et andet problem er, at ny forskning viser, at det tilbagekastede sollys fra de mange satellitter langsomt, men sikkert gør himlen mere lys. Selv midt ude i den mest øde ørken eller på den højeste bjergtop kan astronomerne ikke længere regne med en helt mørk himmel, og det vil i høj grad blive et problem.
Nogle beregninger viser, at himlen om nogle år vil blive 10 procent mere lys, og det er mere end rigeligt til at forstyrre astronomiske observationer.
På en måde er problemet der allerede. I december 2020 observerede astronomer i Kina et lysglimt, som, man mente, kunne stamme fra et voldsomt gamma-udbrud i en galakse flere milliarder lysår borte.
Man brugte masser af tid på at analysere glimtet, som nu viser sig måske at stamme fra et stykke rumskrot, nemlig en gammel, russisk raket.
Hver eneste dag kommer der op mod 20.000 sådanne korte lysglimt fra satellitter og rumskrot, og det er en enorm ekstrabyrde for astronomerne at skulle frafiltrere alle disse uønskede begivenheder.
Forår i rummet: Emiraterne er langt fremme
Og så til noget andet. Der er ved at komme en vis forårsstemning i rumfarten.
Ikke så snart havde de Forenede Emirater fået en satellit, HOPE, i bane om Mars, før de kunne præsentere to nye astronautkandidater, heraf den ene en kvinde.
Emiraterne har allerede i 2019 haft en astronaut i rummet på ISS, og de to nye kandidater skal træne i USA.
Men ikke nok med det, for Emiraterne har allerede fremrykket planer for deres første månesonde, en rover ved navn Rashid, som nu skal lande på Månen allerede i 2022.
Rashid bygges i Japan af firmaet ispace, og roveren skal landsættes af en japansk sonde, HAKUTO-R, som også er bygget af ispace.
Emiraterne har naturligvis ikke kapacitet til selv at bygge rumsonder til hverken Mars eller Månen, men ved at købe sonder får landet en enestående mulighed for at deltage i store rumprojekter og samtidig få trænet deres egne folk.
Emiraterne er helt i særklasse blandt de arabiske lande, hvad angår interessen for rummet.
Catalonien som ny rummagt
I Europa sker der også sager. Her har vi fået en ny rummagt, som er helt speciel ved ikke at være et land, men derimod en selvstyrende region.
Det er Catalonien, som er en region i det nordøstlige Spanien med hovedbyen Barcelona. Regionen har i den senere tid været omtalt i pressen på grund af en stærk bevægelse for selvstændighed.
Den 10 kg tunge satellit ved navn Enxaneta blev opsendt 22. marts af en russiske raket fra den russiske opsendelsesbase Baikonur i en bane 550 km over Jorden. Projektet er ledet af ikke mindre end Cataloniens eget rumagentur, IEEC — Institut d’Estudis Espacials de Catalunya.
Formålet er at opbygge et ’Internet of Things’, hvor forskellige ting her på Jorden, lige fra en termostat til en bil, kommunikerer via internettet.
Et eksempel fra det meget skovdækkede Catalonien er skovbrande, hvor det kan være en fordel, at lokale målestationer direkte kan slå alarm via nettet. Tilsvarende kan man på den måde advare mod oversvømmelser.
Tilbage står nu spørgsmålet, hvilken region i Danmark der bliver først med en satellit.
\ Læs mere
En milepæl i rummet
Vi slutter med et jubilæum, som vist kun kan fejres ude i rummet. Det er Pluto-rumsonden New Horizons, som 17. april var kommet 50 AE fra Solen.
Det kræver en lille forklaring: AE er en forkortelse for Astronomisk Enhed, hvor 1 AE er Jordens afstand fra Solen. Så nu er New Horizons 50 gange længere væk fra Solen end Jorden, hvilket svarer til godt 7,5 milliarder km – en stækning, som det tager et radiosignal næsten syv timer at tilbagelægge.
Men det betyder ikke, at New Horizons dermed har forladt Solsystemet. Rumsonden er nu ved at passere ydergrænsen af det såkaldte Kuiperbælte af små iskloder udenfor Neptuns bane, hvoraf dværgplaneten Pluto er den største.
Men det vil tage mange hundrede, ja mange tusinde år, før New Horizons er ude ved Solsystemets yderste grænse, den såkaldte Oort sky, hvorfra mange kometer stammer.
Den rumsonde, som er længst borte fra Solen, er Voyager 1, der nu har en afstand på 151 AE.
