I årevis har Elon Musk talt om at sende mennesker til Mars for at kolonisere den røde planet. Men så i februar kom der et opslag på X, hvor han udsætter sine Marsplaner til fordel for at bygge en by på Månen.
Det ser ud til, at forklaringen skal søges i det nye projekt, SpaceX er gået i gang med, nemlig at sendes AI-datacentre ud i rummet – et emne, vi har behandlet i en tidligere artikel.
Men lad os først se, hvad Musk skrev på X:
»For dem der ikke er klar over det, har SpaceX allerede skiftet fokus til at bygge en selvvoksende by på Månen, da vi potentielt kan opnå det på mindre end 10 år, hvorimod det ville tage 20+ år for Mars.«
»SpaceX' mission forbliver den samme: at udvide bevidsthed og liv, som vi kender det, til stjernerne.«
»Det er kun muligt at rejse til Mars, når planeterne står i den rette stilling, hvilket sker med 26 måneders mellem rum, og desuden er rejsetiden seks måneder. Derimod kan man sende rumskibe til Månen med 10 dages mellemrum, ligesom rejsetiden kun er 2 dage. Det betyder, at vi kan arbejde meget hurtigere på at færdiggøre en by på Månen end på Mars.«
For those unaware, SpaceX has already shifted focus to building a self-growing city on the Moon, as we can potentially achieve that in less than 10 years, whereas Mars would take 20+ years.
— Elon Musk (@elonmusk) February 8, 2026
The mission of SpaceX remains the same: extend consciousness and life as we know it to…
Det er jo store ord, men der er en grund til at man tager dem alvorligt, for ligesom den gamle verdensorden, vi har kendt siden anden verdenskrig, nu er ved at ændre sig, så er rumfarten ved at undergå en tilsvarende stor forandring, hvor store firmaer, og ikke bare regeringer, kan forme rumfartens fremtid.
Og når firmaet hedder SpaceX, så er der virkelig grund til at lytte.
Forklaring 1: Musk vil ikke miste sin position til konkurrenten
Meddelelsen om, at SpaceX nu vil koncentrere sig om Månen, kom som en stor overraskelse.
NASA ved endnu ikke, hvordan de skal landsætte mennesker på Månen med den bemandede mission Artemis 3, som efter planen skal finde sted om bare 2-3 år. Derfor har rumagenturet udliciteret opgaven med at udvikle et landingsfartøj til både SpaceX og konkurrenten Blue Origin.
Den mest nærliggende forklaring på Musks nye månefokus er derfor, at SpaceX arbejder på netop dette landingsfartøj til Artemis 3.
SpaceX vil landsætte mennesker på Månen med deres store Starship-raket, men kun 6 ud af de første 11 prøveflyvninger har været vellykkede. Desuden kræver det optankning i rummet, noget, man endnu ikke har prøvet.
Samtidig arbejder Blue Origin på et alternativt landingsfartøj, som skal opsendes med deres New Glenn-raket, og deres projekt virker både mindre og lettere at gennemføre end det meget ambitiøse SpaceX projekt.
Blue Origin har egentlig først kontrakt på at landsætte astronauter på Månen med Artemis 5 og 6, men nu er NASA begyndt at overveje, om de kan flyttes frem til Artemis 3, som SpaceX indtil nu har haft for sig selv.
Hvis det sker, vil det være et alvorligt prestigetab for SpaceX. Samtidig kan det styrke New Glenn som konkurrent på opsendelsesmarkedet, hvor SpaceX i 2025 ellers sad på omkring 80 procent af alle opsendelser.
Det er sikkert en del af forklaringen.
Forklaring 2: Månen skal indgå i en storstilet plan om datacentre
Men så kom Musk med en anden forklaring, som første gang blev omtalt i New York Times.
Baggrunden er, at SpaceX nu er blevet sammenlagt med et andet af Musks mange firmaer, nemlig xAI, der arbejder med at udvikle kunstig intelligens (AI).
Månen skal simpelthen bruges til at levere byggematerialer til de 1,7 millioner datacentre, som Musk håber at bygge med tiden.
Det er nemlig dyrt at sende materialer ud i rummet på grund af Jordens ret stærke tyngdefelt. Således skal man op på en fart af 28.000 km i timen bare for at gå i bane.
Men Månens tyngdekraft er meget svagere end Jordens. For at sende noget bort fra Månen med en kurs mod Jorden skal man kun op på en fart af 8.600 km i timen, og det betyder, at man kan anvende en magnetisk katapult, som er drevet af solenergi i stedet for en raket.
Desuden er der jo en stor fordel, at man ved måneopsendelser ikke skal slås med luftmodstanden, som man skal ved opsendelser fra Jorden.
En industri på Månen indebærer mange udfordringer
Musk har uddybet denne beslutning i en pressemeddelelse fra SpaceX:
»De nuværende fremskridt inden for kunstig intelligens er afhængige af store, jordbaserede datacentre, som kræver enorme mængder strøm og køling. Den globale efterspørgsel på elektricitet til AI kan ganske enkelt ikke dækkes med løsninger på Jorden - heller ikke på kort sigt - uden at det går ud over både lokalsamfund og miljø.«
Han mener også, at det om bare tre år vil være billigere at placere et AI datacenter ude i rummet end at bygge det her på Jorden.
Det lyder jo alt sammen meget besnærende, men der nu nogle problemer, han ikke omtaler:
- Først og fremmest, at det, Månen kan levere, kun er mineraler. Herfra skal man så udvinde de metaller, der skal anvendes til at bygge datacentre.
- Og endelig er der meget lang vej fra et lager af materialer til at have et færdigt datacenter.
En mulighed vil være at opbygge en industri på Månen, der kan udvinde de forskellige metaller og så nøjes med at sende dem ud i rummet – måske til en eller anden rumkoloni, hvor datacentrene så bygges.
En anden mulighed vil være simpelthen at bygge de færdige datacentre på Månen og så nøjes med at med at sende datacentrene ud.
Det kan givetvis gøres, men det vil kræve nogle helt enorme investeringer både at bygge fabrikker og en måske flere kilometer lang katapult.
Hertil kommer, at vi nu er klar over, at Månen ikke er helt så nem at arbejde på, da ideen om fabrikker og katapulter første gang kom frem for over 70 år siden.
Der er problemer både ved at oprette en industri eller bygge en by på Månen, hvor folk kan bo permanent. For at nævne de vigtigste:
- Månestøv er et stort problem, fordi det trænger ind alle vegne. Det vanskeliggør industrielt arbejde på Månen.
- Strålingen gør det umuligt for astronauter at opholde sig i længere tid uden for en strålingsbeskyttet base. Desuden er rumdragter meget besværligt ’arbejdstøj’.
- Længere tids ophold i Månens lave tyngdekraft på kun 1/6 af Jordens kan gøre det vanskeligt at vende tilbage til Jorden.
- De meget høje temperaturer midt på dagen på over 100 grader, og den meget lave nattemperatur på -180 grader om natten giver store udfordringer, både for teknikken og mennesker.
Det kan dog måske løses med en udstrakt brug af robotter. Teknisk kan ideen altså ikke helt afvises. Men Musks visioner om en måneby er der grund til at være skeptisk overfor.
Desuden har Musk det med at være meget optimistisk. Når han siger, at vi har datacentre i rummet i stort tal om 2-3 år, er det nok klogt at anbringe et nul efter hans forudsigelse. 20-30 år lyder mere realistisk.
Musk er en drømmer – men er hans drømme gode for os alle?
Musk er helt givet en drømmer med en vision om at sprede mennesket ud i rummet og finde andre intelligensvæsener. Om drømmen er realistisk eller ej er svært at sige, men i hvert fald har han indtil nu formået at sætte et enormt aftryk på rumfarten og gennem den på samfundet.
Om vi så på lang sigt vil være så begejstrede for de titusinder Starlink-internetsatellitter og måske flere millioner datacentre er så en anden sag, fordi de kan gøre det vanskeligt at anvende rummet omkring Jorden til andre formål.
I hvert fald kan de megaprojekter, Musk og SpaceX nu har sat i gang, let blive en kilde til konflikter, da mange lande jo også gerne vil anvende rummet.
Den konflikt, man kan ane, er, om rumfarten skal være underlagt internationale aftaler og regler, helst gennem FN, eller om vi står overfor et oligarki, hvor nogle få individer og firmaer styrer en udvikling, der ikke kan undgå at påvirke os alle.
