Danmark på vej til Månen: Her er 2 ting, du skal vide om projektet
Regeringen har vedtaget at budgettere 125-130 millioner kroner til månemissionen Máni, hvor en satellit skal kortlægge Månens sydpol.
\ Automatisk oplæsning
Danmark planlægger nu at sende en rumsonde i bane om Månen i 2029. Det skal ske i samarbejde med det europæiske rumagentur, ESA, men der er tale om et danskledet projekt.
Derfor er det meget passende, at rumsonden har fået navnet Máni, der er et gammelt nordisk navn for Måne.
Historien om Máni har to sider, nemlig den politiske baggrund for Danmarks deltagelse og den videnskabelige begrundelse for at opsende rumsonden.
Derfor vil Danmark til Månen
Den politiske baggrund er en rumstrategi, som regeringen formulerede i 2024, og som man kan læse her.
Baggrunden for denne plan er et ønske om at gøre Danmark og Europa mere uafhængige inden for rumområdet, der har en stadigt stigende betydning for samfundet.
Grundlaget for rumstrategien er, at rumfart opfattes som en kritisk infrastruktur med stor betydning for Danmarks sikkerhed og grønne ambitioner, og derfor er det også vigtigt ikke at være for afhængige af andre.
Det er noget, også Europa er blevet meget opmærksom på – således har EU nu et stort rumprogram, der har til formål at sikre europæisk uafhængighed, især af USA og også af det efterhånden meget dominerende firma SpaceX.
Annonce:
Blandt de europæiske programmer kan nævnes:
- Galileo (navigation)
- Copernicus (Jordobservation)
- IRIS2 (kommunikation)
- Hertil kommer, at vi i Danmark diskuterer, om vi skal opsende op mod 20 satellitter til en 24/7 overvågning af Arktis, så vi kan varetage denne opgave uden at være afhængige af andre lande
Fælles for alle disse meget forskellige programmer er at sikre Europa en større autonomi i rummet.
Set i dette lys er den politiske grund til at gå ind i Máni-projektet simpelthen at gøre dansk industri mere konkurrencedygtig inden for rumfart ved at deltage i et rumprojekt og derved gøre det lettere at deltage i de mange nye projekter.
Godt for dansk forskning
Den videnskabelige begrundelse bag Máni er, at opsendelsen bidrager til udforskningen af Månen, og at projektet derfor også støtter dansk forskning.
Baggrunden herfor er, at ESA har noget, de kalder ’small missions’, som næsten er skræddersyet til et lille land som Danmark. Der er nemlig to regler for disse ’small missions’:
- Projektet skal være billigt. Det samlede budget må ikke overskride 50 millioner euro, eller omkring 375 millioner kroner, og desuden skal hele projektet kunne gennemføres på ikke over 4½ år
- Projektet skal ledes af et land, der af ESA anses for ’lille’ – og det udelukker store rumnationer som England, Frankrig, Tyskland og Italien. Men Danmark opfylder betingelsen
Disse to regler gjorde det muligt for Danmark at foreslå Máni, men hvis vi vil lede projektet, forventes det også, at Danmark betaler en stor del af budgettet.
Det er nu sket med en bevilling på 120 millioner kroner, hvilket svarer til omkring 1/3 af det samlede budget. De resterende 2/3 af budgettet dækkes af de ESA-lande, der også er med i projektet.
Annonce:
\ Máni er kun begyndelsen
Planen er, at Máni kun skal være begyndelsen. Strategiplanen sigter mod en fordobling af det danske bidrag til ESA fra 280 til 530 millioner kroner inden 2035.
Desuden er det meningen, at der skal bevilges penge til nationale rumprojekter af særlig betydning for Danmark.
Man håber at disse tiltag betyder, at Máni blot er det første af i alt fire sådanne små ESA-projekter, som Danmark kommer til at deltage i inden 2035.
Planetforsker Jens Frydenvang fra Københavns Universitet er leder af projektet, men det må understreges, at Máni endnu ikke er endelig godkendt.
Det sker i december på et ESA-møde, men vores mulighed for også at slippe gennem dette sidste nåleøje anses for at være gode.
\ Máni skal skabes ved samarbejde
Hvis projektet bliver endelig vedtaget, så bliver opgaven for Frydendal at koordinere det arbejde, der vil foregå flere steder i Danmark samt i andre europæiske lande.
I Danmark står firmaet Space Inventor helt centralt, da det er her, rumsonden skal bygges. Firmaet ligger i Aalborg og har siden 2015 bygget små satellitter. De har således bygget den dansk-svenske satellit BIFROST, der siden juni har overvåget Arktis.
Space Inventor har også fået opsendt en satellit til den geostationære bane 36.000 km over ækvator. Den kun 23 kg tunge satellit blev opsendt 1. maj 2023 og betegnes som verdens mindste kommunikationssatellit.
Men ikke hele Máni skal bygges i Aalborg. Således kan nævnes, at det teleskop, der fra en bane bare 50 km over Månen skal observere Månens overflade, bliver bygget i Polen.
Slovakiet bygger radiosenderen, og de små styremotorer bygges i Holland. Disse motorer er vigtige, fordi Månen ikke er en helt rund kugle, og Máni desuden påvirkes af tyngdekraften fra både Jorden og Månen. Derfor er det nødvendigt hele tiden at kunne justere banen.
Desuden deltager Aalborg, Aarhus og Københavns universiteter sammen med Syddansk Universitet.
Denne type samarbejde er helt typisk for rummissioner, og derved skabes det netværk indenfor både industri og forskning, som har vist sig så værdifuldt.
Fokus på Månens sydpol
Máni skal kredse om Månen i en højde på kun 50 km, og i princippet kan den kortlægge det meste af Månens overflade.
Man vil dog koncentrere sig om området omkring Månens sydpol, der er målet for det amerikanske Artemis-projekt, som skal sende mennesker til Månen i 2028, og hvor ESA er en partner – det er baggrunden for, at Andreas Mogensen kan håbe på en rejse til Månen.
Det er meningen, at Artemis skal føre til bygningen af en base nær Månens sydpol, fordi det er her, man regner med at kunne finde is under overfladen. Her findes der nemlig kratere, hvor Solens stråler aldrig når ned, og temperaturen derfor er meget lav, helt ned til -240o Celcius, hvilket svarer til temperaturen på Pluto.
Hvis isholdige kometer i tidens løb har ramt disse områder, så vil isen stadig ligge på bunden af disse meget kolde kratere. Og is er lige, hvad man har brug for, hvis man vil bygge en base.
Isen kan spaltes til raketbrændstofferne ilt og brint, og enhver bemandet base vil have brug for ganske almindeligt vand, blandt andet til de drivhuse, hvor der skal dyrkes spiselige planter.
Annonce:
På grund af den lave temperatur bliver det dog meget vanskeligt at hente isen. Det er nok for koldt til, at astronauter kan begive sig ned på bunden af et sådant krater. Så skal der hentes is, bliver det med robotter.
Det er således tankevækkende, at de erfaringer der indhentes ved at hente is op fra Månens skyggefulde og meget kolde kratere, måske en dag kan bruges, hvis man vil landsætte en robot på Pluto!
Til gengæld er det muligt at anbringe basen et sted, hvor Solen altid skinne, så Månen er en klode med mange kontraster.
Máni kan bidrage med nye, præcise kort
Kulden på bunden af kraterne er dog ikke det eneste problem, for hele sydpolsområdet er meget kuperet med mange dybe kratere, og der er simpelthen mangel på gode, flade steder, hvor man kan lande i sikkerhed.
Netop af den grund er det uhyre vigtigt at have meget præcise kort, så man ikke ender på en skråning eller oven på en stor sten, der kan få landingsfartøjet til at vælte – en skæbne, der de senere år er overgået flere ubemandede sonder, når de har forsøgte at lande på Månen.
Det er netop her, Máni trods sine kun 210 kg kan komme med et værdifuldt bidrag.
Naturligvis har NASA ganske gode kort skabt med hjælp fra satellitten Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO), der har kredset om Månen siden 2009 og taget billeder med en opløsningsevne på bare 50 cm.
Annonce:
Men det kan Máni måske overgå ved hjælp af en ny analysemetode udviklet i Danmark.
\ Teknik brugt ved Stevn Klint blev til algoritme
Grundlæggende er det ikke særligt kompliceret, hvad Máni gør, når den fundersøger et område på overfladen. Det sker ved at tage billeder fra flere vinkler og forskellige lysforhold og så se på skyggerne.
Resten er en analyse, der er udtænkt af Iris Fernandes fra Niels Bohr Institutet. Man kan læse hele historien i denne pressemeddelelse, og vi citerer herfra:
»Da Iris Fernandes under sit ph.d.-projekt studerede kalkformationerne på Stevns Klint, skulle det vise sig, at hun ved en tilfældighed kom til at udvikle en helt ny metode til at tolke skyggerne i billeder, der ville blive essentiel i kommende rummissioner.«
»Sammen med sin vejleder udviklede hun en algoritme, der kan tegne et billede af landskabet og bruges til at lave et kort, der potentielt er langt mere detaljeret, end hvad vi har i øjeblikket, hvor 1 pixel svarer til 60 X 60 meter. Med Iris' metode kan vi komme helt ned på 20- 30 cm pr. pixel.«
Undersøgelsen foregår, ved at måle hvordan skyggerne ændrer sig, når man ser på overfladen fra forskellige vinkler. Derefter kan der ved beregninger skabes en meget nøjagtig tredimensionel model af overfladen.
Det vigtigste er dog, at der nu er udviklet algoritmer, der gør det muligt at foretage analysen på en almindelig computer og ikke en supercomputer
På længere sigt håber man på, at teknikken også kan bruges til observationer af Jorden. Således er klimaet meget afhængt af, hvordan Jorden reflekterer Solens lys – altså, hvor meget der går til at opvarme Jorden, og hvor meget der bare sendes tilbage til rummet.
For at skabe gode klimamodeller er det vigtigt at have gode og præcise målinger - så Måneprojekter kan føre til mange ting.Iris er nu postdoc på Niels Bohr instituttet, og man kan læse et interview med hende her. Hun deltager nu i Máni-missionen.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
