Der er mange, der med stor spænding afventer den næste opsendelse af Falcon 9-raketten. Den er planlagt til 14. januar fra Vandenberg-basen i Californien, og raketten medfører ikke mindre end 10 satellitter af typen Iridium.
Ikke mindst astronauterne ombord på rumstationen ISS vil følge flyvningen, fordi den har betydning for, hvornår Dragon 2-rumskibet kan tages i brug til at opsende astronauter. Men også i Danmark bliver opsendelsen fulgt tæt af firmaet Naviair, fordi Iridium-satellitterne medfører udstyr, som kan øge sikkerheden i luften.
Naviair er et statsligt firma, som har til opgave at varetage flysikkerheden i luften, og derfor har det været naturligt for dem at indgå i et internationalt samarbejde om satellitudstyr, som kan løse netop denne opgave.
Falcon 9 er bygget af firmaet SpaceX, der på få år er blevet en af de helt store aktører inden for rumfarten. Deres Falcon 9-raket er billig, og den har allerede tiltrukket mange private kunder. Men mere afgørende er, at Falcon 9 skal opsende det bemandede Dragon 2-rumskib, og det er en opgave, som begynder at haste for ISS.
For tiden opsendes amerikanske astronauter til ISS med det russiske Soyuz-rumskib, men den aftale udløber i 2018. Men selv hvis alt går godt, kan Dragon 2 først begynde at opsende astronauter i sommeren 2018, og konkurrenten CST-100 Starliner, som bygges af Boeing, vil først være klar i december 2018.
En eksplosion skabte problemer
Problemet er bare, at Falcon 9 eksploderede på startrampen under en afprøvning 1. september 2016 på Cape Canaveral. Siden da har SpaceX, godt hjulpet af NASA, søgt at finde fejlen.
Man tror, at fejlen nu er lokaliseret, og at eksplosionen skyldes en heliumtank, der eksploderede i rakettens andet trin.

Heliumtanken, der har to lag af isolering, sidder midt inde i den meget større tank til flydende ilt. Muligvis har tanken bulet en smule, så flydende ilt er kommet ind mellem de to lag isolering.
LÆS OGSÅ: SpaceX-raket eksploderede på grund af heliumtank
Flydende helium er meget koldt med en temperatur på -269 grader, og det er så lavt, at det måske har fået den flydende ilt til at fryse til is, hvilket så har fået tanken til at revne og måske også har skabt nogle gnister, som har antændt trinet.
Ikke plads til fejl
For at gøre det hele lidt mere kompliceret, så bruger Falcon 9 superafkølet flydende ilt ved -206 grader, fordi den flydende ilt ved denne temperatur har en lidt højere massefylde end normal flydende ilt ved -183 grader. Det betyder, at tankene på raketten kan rumme mere ilt, hvilket gør det muligt at opsende tungere satellitter.
Nu har SpaceX så ændret proceduren for optankning og håber så, det løser problemet. Men NASA kan ikke bare leve på håbet med en raket, der til næste år skal opsende astronauter. De vil se resultater i form af en serie fejlfrie opsendelser.
En ny fejl kan skubbe Dragon 2 frem til 2019 eller endnu senere – og bygningen af Starliner har heller ikke været uden problemer.
Denne meget pressede situation er bestemt ikke noget, NASA er glad for, men ISS er i den grad baseret på et internationalt samarbejde, så man kan da håbe i sidste øjeblik at få en ny aftale med russerne.
For få rumskibe er et problem for ISS
Men det er ikke helt enkelt, for russerne har selv haft et muligvis alvorligt uheld. De opsendte 1. december et forsyningsrumskib af typen Progress til ISS, men rumskibet nåede aldrig frem.
LÆS OGSÅ: SpaceX vil sende første private rumskib til Mars
Efter en ellers fejlfri opsendelse svigtede tredje trin 6 minutter og 22 sekunder efter start. Det skete hurtigt og pludseligt under en ellers rolig del af flyvningen, og resultatet blev, at Progress styrtede tilbage til Jorden og faldt ned i Sibirien.

Problemet er nu, at den Soyuz-raket, der blev brugt, er af samme type, som bruges til opsendelse af de bemandede Soyuz-rumskibe. Og da man endnu ikke har fundet fejlen, kan det betyde en forsinkelse af den næste bemandede opsendelse, som er planlagt til marts. Det giver nogle astronauter et længere ophold i rummet, end det var planlagt, men det er til at leve med.
Uklogt at sætte alt på ét bræt
Uheldet viser, hvor store chancer vi tager ved kun at have én type rumskib og én type raket, der for tiden kan opsende astronauter. USA har svigtet, men det har Europa og Japan bestemt også.
Uheld sker, og det meget uklogt ikke at have flere muligheder. Det er i hvert fald sikkert, at russerne må hurtigt i gang igen, også selv om fejlen i raketten ikke findes – og så bare håbe på det bedste.
Man tør nok løbe risikoen, for gennem mange år har Soyuz-raketten vist sig som en meget pålidelig raket.
Dansk interesse i satellitternes udstyr
Men lad os vende tilbage til de 10 Iridium-satellitter, som Falcon skal opsende. Det er kommercielle satellitter, der bruges til kommunikation, men den særlige danske interesse ligger i det ekstraudstyr, som satellitterne medfører.
Dette udstyr er en del af et stort, internationalt samarbejde kaldet Aireon, hvor Danmark deltager gennem Naviair. Aireon er grundlæggende et ekstra elektronikmodul, der, monteret på Iridium, kan modtage signaler fra fly om deres positioner.
LÆS OGSÅ: Dramatisk raket-eksplosion forsinker forsyninger til ISS
Det system, flyene anvender, hedder Automatic Dependent Surveillance – Broadcast (ADS-B), og det er en overvågningsteknologi, hvor et fly bestemmer sin position ved hjælp af GPS-data og så sender denne position videre, normalt til en station på Jorden.

Langt de fleste kommercielle fly har allerede i dag ADS-B, men det er dog på mindre end 30 procent af Jordens areal, hvor man kan anvende udstyret. De resterende – ofte øde – områder er i dag uden modtagestationer, så man er henvist til piloternes egne indrapporteringer over radioen om position, højde, kurs og fart.
Bedre planlægning af flytrafik og færre ulykker
Blandt andet på grund af lange rapporteringsintervaller er usikkerheden så stor, at flyvekontrollen lægger meget store sikkerhedsafstande ind mellem flyene. Men når samtlige 70 Iridium-satellitter er opsendt, bliver det muligt at modtage disse positionssignaler fra flyet, uanset hvor i luftrummet det befinder sig.
Det kan bruges til to ting:
- For det første bliver det muligt at planlægge flytrafikken bedre, så man kan have en mindre afstand mellem flyene og dermed bedre kan udnytte de optimale flyruter, hvor medvinden er størst mulig, og modvinden mindst mulig. Det kan give en besparelse på flere tusinde kroner i brændstof på en lang flyvetur.
- For det andet kan Aireon forhindre forsvindingsulykker som Malaysia Airlines MH370, der af ukendte årsager forsvandt 7. marts 2016 et sted ude over det Indiske Ocean og aldrig er blevet fundet – selv om enkelte vragdele er drevet i land.
LÆS OGSÅ: SpaceX vil gentage dristigt forsøg
Naviair har investeret 206 millioner kroner i projektet, svarende til en ejerandel på 6 procent.