Organisationer: Regeringens budget for forskning er »beskæmmende« og »forældet«

I mere end 15 år har skiftende regeringer haft samme ambitionsniveau for dansk forskning; det offentlige skal investere 1 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i forskning og udvikling.

Allerede for 10 år siden foreslog flere aktører at hæve ambitionerne til 1,5 procent af BNP, og dermed er det »forældet« og »beskæmmende«, at regeringen fortsat holder fast i de 1 procent, lyder kritikken fra flere interesseorganisationer.

»Desværre holder man politisk fast i en forældet målsætning om at bruge 1 procent af BNP til forskning. EU-kommissionen har senest hævet målet til 1,25 procent, og i Dansk Industri mener vi, at vi skal være endnu mere ambitiøse i Danmark,« lyder det fra Mikkel Haarder, underdirektør for forskning og uddannelse i Dansk Industri, til Videnskab.dk.

Hans reaktion kommer, efter finansloven netop er blevet fremlagt, og med i alt 27 milliarder kroner til det offentlige forskningsbudget rammer budgettet endnu en gang cirka 1 procent af BNP.

Kritik: Beskæmmende med 1 procent-mål

Det var oprindeligt Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne, som i 2013 foreslog i fællesskab, at Danmark gav det offentlige forskningsbudget et gevaldigt løft til 1,5 procent af BNP.

I dag, 10 år senere, håber de tre interesseorganisationer fortsat, at politikerne en dag vil høre deres opråb om at få »fremtidssikret« dansk forskning.

»Det vil øge den danske forskningsindsats og innovationsstyrke væsentligt og stille os bedre i konkurrencen med internationale universiteter og gavne dansk erhvervsliv,« siger Brian Bech, som er rektor på Aarhus Universitet og formand for Danske Universiteter, til Videnskab.dk.

Han får opbakning af Lisbeth Lintz Christensen, formand for Akademikerne, der er hovedorganisation for 28 faglige organisationer, som tilsammen repræsenterer knap 465.000 medlemmer med en videregående uddannelse.

»Det er beskæmmende, at regeringen fastholder målet om at anvende 1 procent af BNP til offentlig forskning. Det er ikke ambitiøst, det er status quo. Og slet, slet ikke nok stillet over for nødvendigheden af forskning for at skabe løsninger hurtigt og på mange vitale områder,« skriver hun i et indlæg på netmediet Altinget fra marts.

Minister: Vi ligger 'rigtig godt'

Fra regeringens side mener man imidlertid, at det nuværende offentlige forskningsbudget ligger på et passende niveau med omkring 1 procent af BNP:

»I dag er det offentlige forskningsbudget på 27 milliarder kroner og har aldrig været højere. Så mens jeg udmærket forstår dem, der vil have procentsatsen op, må jeg samtidig sige, at vores nuværende bidrag, også i international sammenhæng, ligger på et rigtig godt niveau,« siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i et skriftligt svar til Videnskab.dk.

Da Videnskab.dk lavede en rundringning til danske partier i 2021 med spørgsmålet, om de ønskede at hæve offentlige investeringer i forskning til mere end 1 procent af BNP, var det også kun partierne Radikale Venstre og Enhedslisten, som ønskede at hæve målet.

Sammenlignet med andre EU-lande topper Danmark da også listen, når det gælder offentlige udgifter til forskning, viser en sammenligning lavet af EU’s ’European Innovation Scoreboard’ for 2022.

Mere ambitiøse mål i andre lande

Ser man på andre landes målsætning – ikke de nuværende offentlige udgifter til forskning – har flere lande som Sverige, Finland og Tyskland dog overhalet Danmark med mere ambitiøse mål for forskningens andel af BNP, påpeger Dansk Industri.

Organisationen anerkender, at det danske mål om at bruge mindst 1 procent af det offentlige forskningsbudget var ambitiøst, da det blev fremsat af Anders Fogh-Rasmussens VK-regering i 2007 i kølvandet på EU’s såkaldte Barcelona-målsætning for investeringer i forskning.

Men det er »afgørende for Danmarks fremtid,« at vi nu igen sætter nye og mere ambitiøse mål, mener Mikkel Haarder.

»En stor del af Danmarks succes kan tilskrives, at man politisk i 00’erne lancerede en globaliseringsstrategi, der introducerede målsætningen om at bruge 1 pct. af BNP til offentligt finansieret forskning. Det har været afgørende for opbygningen af de bomstærke forskningsmiljøer, som vi kan bryste os af i Danmark,« siger Mikkel Haarder.

»Da målet blev fremsat, var det fremsynet, og vi lå fantastisk i mange år. Men vi bliver hurtigt indhentet af andre lande, og vi bliver nødt til at være mere ambitiøse, hvis vi ikke skal tabe vores stærke forskningsposition på gulvet,« tilføjer han.

Rektor: Pas på vores videnssamfund

Rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev mener helt grundlæggende, at politikerne bør »holde op med at se forskning som en udgift, men derimod begynde at se det som en vigtig investering«.

»Vi er et lille land, som primært kun har én resurse ud over landbruget – og det er, at vi kan tænke os om. Det har gjort os til et af verdens rigeste lande, og det er jo i virkeligheden fantastisk,« siger han og tilføjer:

»Men hvis vi ikke står vagt i gevær om vores forskning og videnssamfund og sørger for at fremtidssikre det, så sakker vi bagud. Og det skal vi også nok komme til at mærke økonomisk, hvis ikke politikerne vågner op.«

Han kritiserer blandt andet, at hver gang en dansk forsker tildeles én støttekrone fra EU, fjerner den danske stat – i grove træk - én krone i sin støtte til forskningen.

»I Norge gør man det modsatte. Hver gang en forsker hiver en krone hjem til Norge fra EU, så lægger den norske stat 50 øre oveni. Det giver motivation og incitament til at hive forskningsmidler hjem til landet,« siger Anders Bjarklev.

I Danmark fratrækkes de internationale støttekroner for at få forskningsbudgettet til at gå op og ramme målet om 1 procent af BNP på forskningsbudgettet. Internationale bevillinger til forskning – primært penge, som kommer fra EU og i mindre grad fra Nordisk Ministerråd – bliver nemlig talt med i det offentlige forskningsbudget i Danmark.

Rapport: Vi bør ikke 'blindt' følge mål om 1 procent

En rapport om 1-procentsmålsætningen fra Tænketanken DEA og Institut for Regnskab på Copenhagen Business School påpeger netop, at selve de statslige midler til forskning i Danmark -herunder såkaldte basisforskningsmidler – udgør en stadigt faldende andel af forskningsbudgettet.

»Basisforskningsmidlerne er i princippet en trillebør med penge, der bliver kørt ind på universiteterne, og som de frit kan forvalte til deres forskning,« fortæller Jeppe Wohlert, som er chefkonsulent i tænketanken DEA.

»Det er vigtige penge, fordi de er med til at understøtte en bredere vifte af forskningsområder end dem, som prioriteres af midler fra for eksempel private fonde, der typisk er hægtet op på specifikke formål,« tilføjer han.

Mens de statslige midlers – herunder basisforskningsmidlernes – andel af forskningsbudgettet er stagneret, er andre bidrag til det offentlige forskningsbudget steget i de senere år, viser rapporten.

»Pengene i selve forskningsbudgettet kommer primært fra fire forskellige kilder - de statslige midler, internationale bevillinger, penge fra regioner og i mindre grad kommuner. Det betyder altså, at hvis forskerne for eksempel er gode til at hive internationale bevillinger hjem et år, så nedjusterer man groft sagt de statslige bevillinger, så man kan ramme 1 procent af BNP i budgettet,« forklarer Jeppe Wohlert.

»Problemet er, at det ikke er ligegyldigt for forskningen, hvilke kilder pengene kommer fra. Så i stedet for blindt at forsøge at få budgettet til at ramme 1 procent, lagde vi med vores rapport op til en debat om, hvad vi egentlig vil opnå med pengene,« tilføjer han.

Flere penge fra fonde og virksomheder

En anden helt ny rapport fra DEA problematiserer et andet aspekt ved finansieringen af dansk forskning; nemlig den stigende eksterne forskningsfinansiering, som offentlige og private fonde, EU og virksomheder bevilger til forskning på universiteterne.

Rapporten understreger, at de eksterne forskningsmidler er et væsentligt »økonomisk middel til at løfte både volumen og kvalitet af forskning på danske universiteter«.

Men »bivirkningerne« ved den stigende eksterne forskningsfinansiering kan ifølge rapporten være, at det »udfordrer mulighederne for at tiltrække og fastholde de bedste forskere, sikre fremspirende forskningsmiljøer og -talenter og styrke incitamenter til risikovillighed i forskningen i Danmark«.

»Vores rapport viser blandt andet, at 42 procent af forskerne på de danske universiteter svarer, at de har satset på sikre forskningsideer, fordi de vurderer, det vil forbedre deres chancer for at modtage flere forskningsbevillinger,« siger Jeppe Wohlert.

»Det bekymrer os, at så stor en andel af forskerne orienterer sig mod den næste bevilling snarere end at satse på mere risikovillig forskning, der kan lede til videnskabelige nybrud.«

Lægger beslag på offentlige forskningsmidler

DEA’s nye rapport henviser blandt andet også til et notat fra Københavns Universitet (2021), som viser, at for hver gang universitetet modtager 100 kroner i ekstern finansiering fra private fonde eller virksomheder, så koster det 70 kroner fra universitetets egen kasse i medfinansiering.

Det vækker også opmærksomhed hos Dansk Industri, at de eksterne forskningsmidler på denne måde lægger beslag på statslige kroner til forskningen.

»I Danmark har vi som noget unikt nogle store fonde, som bruger rigtig mange penge på forskning. Det er selvfølgelig godt, men det betyder også, at balancen har rykket sig mellem den offentlige forskning og fondene, så fondene i stigende grad er med til at bestemme, hvad der skal forskes i,« siger Mikkel Haarder fra Dansk Industri.

Vi taler jo virkelig mange penge, hvis det offentlige forskningsbudget skal hæves til 1,5 procent af BNP. Hvor skal de penge komme fra – hvem skal ikke længere have de mange milliarder?

»Ja, det er omkring 13,5 milliarder kroner ekstra oveni det offentlige forskningsbudget med det nuværende BNP-skøn for 2023. Så det er flere gange mere, end hvad man får ud af at droppe Store Bededag for eksempel,« siger Mikkel Haarder.

»I Dansk Industris 2030 plan har vi finansieret forslaget om 1,5 procent til forskning fuldstændig med en række forslag til besparelse og øgning af arbejdsudbuddet,« tilføjer han.

I 2030-planen kan man blandt andet læse, at Dansk Industri foreslår at skaffe penge og øget arbejdsudbud gennem senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, flere unge i arbejde og hurtigere veje gennem uddannelsessystemet.

Hos forskningsministeren vækker det forståelse, at hendes gamle arbejdsplads Dansk Industri og de andre organisationer ønsker at hæve ambitionsniveauet for offentlige investeringer i forskning, selvom regeringen i den nye finanslov fastholder ambitionsniveauet for investeringer i dansk forskning.

»Jeg kan kun erklære mig enig i, hvor vigtig en rolle forskning spiller i at drive vores samfund fremad. Regeringen er meget bevidst om, at forskning og innovation i høj grad bærer nøglen til vækst og nye løsninger,« siger forskningsminister Christina Egelund i sit skriftlige svar til Videnskab.dk