Det kommende år byder på mange store og små rumbegivenheder.
De fleste opsendelser i rummet er rutine, hvor formålet er at vedligeholde vigtige satellitsystemer til kommunikation, navigation og overvågning af Jorden.
Men der er også nogle rumsonder og afprøvninger af nye raketter, og for Danmark vil den største begivenhed nok være, at Andreas Mogensen skal opsendes på den seks måneder lange Huginn-mission til rumstationen ISS.
Vi begynder med rumsonderne.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
I april opsendes en rumsonde til Jupiter. Der er tale om den europæiske JUICE, der skal opsendes i april med en Ariane 5-raket på en otte år lang rejse mod Jupiter.
Navnet er en forkortelse for Jupiter Icy Moons Explorer, og som navnet antyder skal sonden især udforske tre af de fire store Jupitermåner, nemlig Europa, Ganymedes og Callisto.
Man er især interesserede i at studere de have, som findes under de isdækkede overflader, fordi der her er der mulighed for at finde liv.
I september flyver rumsonden Osiris Rex forbi Jorden efter at have besøgt asteroiden Bennu. Her skal en kapsel med de indsamlede prøver landsættes på Jorden, mens Osiris Rex fortsætter på en lang flyvning, der i 2029 vil bringe den på tæt hold af asteroiden Apophis.
I oktober skal en rumsonde opsendes til asteroiden Psyche, som den vil nå frem til i august 2029 efter en næsten seks år lang rejse.
Denne asteroide er usædvanlig ved at bestå af næsten rent metal. Nogle tænker på metallets værdi, mens videnskaben ser Psyche som resterne af en større asteroide, hvor nu kun den metalholdige kerne er tilbage. Derfor kan Psyche kan lære os noget om Jorden, der jo også har en metalholdig kerne.
Der skal desuden opsendes adskillige rumsonder mod Månen, herunder den indiske Chandrayaan 2, der skal lande. Sonden medfører en lille rover. Emiraterne er allerede på vej med en tilsvarende sonde Hakuto R, der blev opsendt i december.
Andreas Mogensen skal i rummet igen
Det mest bemærkelsesværdige bliver med danske øjne som nævnt nok Andreas Mogensens næste rumrejse.
Mens den danske astronauts første mission i 2015 blot varede 10 dage, skal han i denne omgang opholde sig i et halvt år på Den Internationale Rumstation.
Efter planen sker opsendelsen i august 2023 fra Florida i USA ombord på SpaceX-fartøjet Crew Dragon, hvor han som den første ikke-amerikaner skal være rumskibets pilot og flyve sammen med tre andre besætningsmedlemmer. Missionen slutter med landing på Jorden i februar 2024.
Astronauter på rumstationen kan anses som laboranter, der udfører forskeres videnskabelige forsøg, og Andreas Mogensen skal 3D-printe metal, afprøve virtual reality, fotografere kæmpelyn og meget andet i løbet af de seks måneder.
Måske han endda også får chancen for at bevæge sig uden for rumstationen på en rumvandring, hvis han bliver udvalgt til at installere nye solpaneler deroppe.
Denne mission vil vi naturligvis beskæftige os mere med, når tiden nærmer sig.
De første Starship-opsendelser
Den nok vigtigste begivenhed inden for raketter bliver de første opsendelser af den enorme raket Starship, der er bygget af rumfartsvirksomheden SpaceX (stiftet af verdens rigeste mand, Elon Musk).
Starship er større end NASA's SLS-raket der blev anvendt til den første Artemis-flyvning.
meget billigere end NASA’s SLS raket, at SLS ender med hurtigt at blive erstattet af Starship.
(Illustration: SpaceX )
Da både første og andet trin af Starship kan genbruges, bliver den meget billigere at anvende end SLS.
Med en pris på mellem en og to milliarder dollar for en opsendelse har SLS nok ikke nogen fremtid, hvis ellers Starship lever op til forventningerne.
Starship har ifølge SpaceX mulighed for helt at ændre den måde, vi driver rumfart på – men som det gamle ordsprog siger: ’Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt’.
Desuden skal tre store raketter på deres første flyvning, nemlig den europæiske Ariane 6, samt de amerikanske raketter Vulcan og New Glenn.
Det er vigtige opsendelser, for i de kommende år kommer disse raketter til at konkurrere med den mest anvendte af alle raketter, nemlig Falcon 9 fra SpaceX.
De første astronauter skal til ISS med Boeings Starliner
Inden for den bemandede rumfart regner Boeing nu med endelig efter, en flere år lang forsinkelse, at få sendt de første astronauter op til ISS med deres rumskib, Starliner.
selv om Starliner vendte godt tilbage til Jorden, var der alligevel nogle tekniske problemer, der har
ført til, at den første bemandede flyvning først vil finde sted til april 2023 – en forsinkelse på godt
tre år i forhold til konkurrenten Dragon fra SpaceX. (Foto: Bob Hines/NASA)
Det skal ske i april, og derefter har NASA så to forskellige rumskibe at vælge mellem, når der skal opsendes astronauter til ISS, nemlig Dragon fra SpaceX og så nu Starliner. NASA har altid ønsket ikke at være afhængig af kun en leverandør.
Ellers regner man med, at begge rumstationer, ISS og den kinesiske Tiangong, vil fortsætte i 2023 omtrent, som de gør nu.
Dog vil der i slutningen af 2023 blive opsendt et stort rumteleskop, der skal ind i samme bane som Tiangong, så det bliver nemt at udføre reparationer og vedligeholdelse på teleskopet.
Ukraine vil nu selv opsende raketter
Det har nok lange udsigter, men alene planerne om en ukrainsk raket vidner om en stor ukuelighed hos den hårdt ramte ukrainske befolkning.
Det er firmaet Promin Aerospace, der står bag planerne. På grund af de mange russiske angreb er den præcise adresse i byen Dnipro i det centrale Ukraine hemmelig.
Trods mangel på elektricitet, vand og varme søger Promin Aerospace alligevel at opretholde en vis aktivitet.
Før krigen havde Ukraine en ikke ubetydelig rumfartsindustri med hele to store firmaer i selve byen Dnipro. Så den teknologiske viden til at bygge raketter og satellitter findes endda i lokalområdet.
Der er dog mange problemer – ikke mindst sikkerheden for de få ansatte, ligesom man også har måttet indrette sig med generatorer til at sikre elektricitetsforsyningen.
Hertil kommer problemet med at skaffe materialer og ikke mindst penge til et lille og nystartet firma. Men de har fundet investorer, blandt andre Google, og i april hyrede de endda to nye ingeniører.
Under sådanne forhold er det nødvendigt at starte beskedent, og i første omgang er målet bare at sende en lille raket 100 meter op fra en base i Skotland, men på lang sigt er det – som firmaet skriver på hjemmesiden - målet at kunne opsende små satellitter.
\ Om serien 'Rumfarten'
'Rumfarten' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder. Her er forrige artikel i serien.
Følg også med i serien 'Kig op', der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.
Her er sidste måneds installation i serien: Kig op i januar: Nyd masser af stjernebilleder, og oplev smuk meteorsværm
Værdien af rummet er blevet tydelig
Man kan se på en raketopsendelse som en ren symbolsk aktivitet, der skal vise verden, at Ukraine ikke bare giver op, men der er også en anden side.
Den amerikanske general B. Chance Saltzman, U.S. Space Force, sagde således på et møde 3. december ifølge spacenews.com:
»Krigen i Ukraine har vist militære styrkers voksende afhængighed af satellitter og har skabt incitamenter til at forstyrre modstandernes adgang til rumsystemer. Jeg tror, at denne moderne krig, som vi ser udspille sig i Ukraine, blot er en indikation af, hvad vi kan forvente i fremtiden.«
Saltzmans to vigtigste erfaringer fra konflikten i Ukraine er, at »værdien af rummet er blevet bevist«, og at »rummet er klart et omstridt domæne.«
»Uanset om det er satellitbaseret kommunikation, billeder, tidlig advarsel om missilopsendelser eller præcis styring og navigering, har den kapacitet, som rummet tilbyder, demonstreret sin værdi så meget, at begge sider er engageret i at forsøge at imødegå disse muligheder og nægte disse fordele til modstanderen,« siger Saltzman ifølge spacenews.com.
Ukraine har anvendt alle disse muligheder, godt hjulpet af en god adgang til Starlink-satellitterne fra SpaceX og amerikanske militære satellitter.
Men de har også lejet deres egen lille spionsatellit ’IceEye’ fra et finsk firma.
et firma i Finland. Her ses Krimbroen set fra ICEEYE. Men på lang sigt vil det nok være en god ide at
have sine egne satellitter. (Foto: ICEEYE)
På lang sigt er der ingen tvivl om, at Ukraine virkelig ønsker selv at kunne opsende militære satellitter. Der er nemlig sket en teknisk udvikling, så man kan bygge nogle udmærkede militære satellitter, der ikke vejer mange ton, men kun få hundrede kilo.
Mange lande, ikke mindst i Europa, er nu begyndt at bygge små raketter til hurtig opsendelse af små satellitter.
Lige nu er der ingen konkrete planer om, at Ukraine vil opsende egne satellitter, men på længere sigt er det nok en uundgåelig udvikling, hvis det er muligt.
Promin Aerospace søger nu at tage det første skridt, trods de mange forhindringer, krigen skaber.
Starshield – et nyt stort projekt fra SpaceX
SpaceX er nu et så stort firma, at der er grund til lægge mærke til, når SpaceX kommer med et nyt projekt. Det er netop sket på deres hjemmeside, hvor de præsenterede projekt Starshield.
Projektet er militært og henvender sig alene til regeringer. Det er et projekt, der måske med tiden kan blive lige så stort og betydningsfuldt som Starlink, hvor SpaceX søger at opbygge et globalt internet ved at opsende mange tusinde satellitter.
yderligere oplysninger. (Illustration: SpaceX)
Starshield vil tilbyde tre forskellige tjenester:
- Overvågning af Jorden
- Kommunikation
- ’Hostede nyttelaster’
Det sidste tilbud går ud på, at kunderne får tilbudt virksomhedens 'satellitbus’ (rumfartøjets krop) som en fleksibel platform til det, de måtte ønske at opsende.
De tilbyder også, at man kan anvende krypterede data, samt at satellitter i systemet kan kommunikere med hinanden ved hjælp af lasere.
Vigtigt at afklare, hvem der kan købe sig adgang til Starshield
SpaceX vil bygge alt fra jordantenner til satellitter, opsende satellitterne med egne raketter og endelig drive netværket i rummet.
Det betyder, at regeringer i lande, som ikke selv har mulighed for at have et militært rumprogram, så at sige kan købe et nøgleklart system.
Derfor er det meget afgørende, hvem der kan købe sig ind på Starshield, og hvilke betingelser der vil blive stillet.
Der er umiddelbart to helt afgørende spørgsmål:
- Hvem kan købe sig plads på Starshield?
- Hvilken indflydelse vil den amerikanske regering få på anvendelsen af Starshield?
Alene på grund af krigen i Ukraine er det spørgsmål, der skal afklares hurtigt, men SpaceX har endnu kun fortalt meget lidt om deres nye projekt.
Forsvaret af Jorden styrkes
Rumfarten har efterhånden taget de første skridt til et civilt forvar af vores planet – man er begyndt at tale om ’Planetary Defense’ som en del af rumfarten.
Det, Jorden skal beskyttes mod, er de såkaldte nær-jords asteroider, der kan ramme Jorden og skabe enorme katastrofer.
Man anvender ofte forkortelsen NEO om sådanne asteroider, hvor NEO er en forkortelse for Near Earth Objects.
Et sådant forsvar omfatter to dele:
- Et varslingssystem, der skal varsle, hvis en asteroide har kurs mod Jorden
- En mulighed for at ændre banen for en sådan asteroide så meget, at den ikke vil ramme Jorden
DART-rumsonden, som i september ramte den lille asteroide Dimorphos og ændrede dens bane, var et første skridt mod opbygningen af ’et forsvar for Jorden’.
Der er nu kommet to nye projekter, nemlig et fra NASA og et fra Kina. Men selv med disse to projekter er vi stadig langt fra at opbygge et egentligt forsvar for Jorden, så de næste måske 50 år må vi bare håbe på, at vi er heldige.
NEO Surveyor skal varsle nedslag på Jorden
NASA’s nye projekt er en rumsonde kaldet NEO Surveyor, der skal opsendes i 2028. NEO Surveyor, er et rumteleskop, der vil hjælpe med at forbedre NASA’s 'forsvar af Jorden' ved at øge muligheden for at varsle et nedslag.
Det skal ske ved at finde 90 procent af alle asteroider med en diameter på over 140 meter, der kommer inden en afstand på 50 millioner km fra Jorden.
Asteroiderne skal findes med et 50 cm stort infrarødt teleskop monteret på rumsonden. Man observerer i det infrarøde område, fordi asteroider ofte er meget mørke og derfor svære at se i synligt lys. Det er meget lettere at finde dem ved hjælp af den varmestråling, de udsender.
skal lede efter næsten alle de asteroider, som har mulighed for at ramme Jorden. (Illustration:
NASA/JPL)
NEO Surveyor skal anbringes i det såkaldte første Lagrangepunkt L1 i en afstand på 1,5 millioner kilometer fra Jorden i retning mod Solen.
I dette punkt vil NEO Surveyor have samme omløbstid som Jorden og derfor følge med Jorden rundt om Solen.
Kina deltager også
Kina vil også deltage i ’forsvaret af Jorden’ med et projekt, der minder meget om det amerikanske DART. I 2025 vil de opsende en rumsonde mod en lille asteroide på kun 40 meter, kaldet 2020 PN1.
Asteroiden har en bane, der krydser Jordens bane, men anses ikke for at udgøre nogen fare i en overskuelig fremtid. Banen befinder sig mellem 0,88 AE og 1,13 AE fra Solen, hvor 1 AE er Jordens afstand fra Solen.
Rumsonden skal opsendes med en Long March 5-raket og den består af to dele:
- Den ene sonde skal ramme 2020 PN1 og på den måde søge at ændre dens bane.
- Den anden sonde skal overvåge asteroiden både før og efter sammenstødet.
Sonden kan kun ændre asteroidens fart med nogle få centimeter i sekundet, men over en periode på tre måneder er det nok til, at den kommer til at afvige mere end 1.000 km fra sin beregnede position.
Betydningen af forsvaret af Jorden er blevet tydelig
De to nye projekter viser, at man er begyndt at tage ’forsvaret af Jorden’ mere alvorligt, selv om man er ret sikker på, at der ikke er nogen stor risiko for et større nedslag de næste 100 år.
Problemet er mest de små nedslag skabt af asteroider på måske 100 meter i diameter eller derunder. De kan være svære at varsle i god tid, simpelthen fordi så små asteroider er svære at opdage.
Hvis man skal have en mulighed for at ændre banen for asteroiden, er det netop nødvendigt med en lang varslingstid på måneder eller helst år.
Men selv små nedslag kan skabe ganske store lokale katastrofer – de kan jævne en by med Jorden eller skabe ødelæggelser i et ret stort område som Fyn eller mere.
Hvis vi ikke kan nå at ændre banen for en sådan lille asteroide, så vil et varsel på selv få dage være af enorm betydning.
Ny, stor eftersøgning af andre civilisationer
Et nyt, stort projekt til at lede efter radiosignaler fra andre civilisationer er nu gået i gang. Det er en del af de såkaldte Breakthrough Listen Projekt, der er finansieret af milliardærerne Julia og Yuri Milner.
I dette projekt har man siden 2016 lyttet efter signaler, og det nye projekt er baseret på ikke mindre end 64 antenner, som alle befinder sig i Sydafrika, hvor de udgør det såkaldte MeerKAT-teleskop, som hidtil har anvendt Green Bank-radioteleskoperne i USA og Parkes-teleskoperne i Australien.
andre civilisationer fra MeerKAT i Sydafrika. Bemærk tegningen af den enorme supercomputer,
det er en helt central del af projektet. (Billede: Danielle Futselaar / Breakthrough Listen / SARAO)
Det snedige er, at det nye program overhovedet ikke kommer til at genere de normale observationer. Man skal hverken dreje antennerne på MeerKAT i en bestemt retning eller afbryde andre observationer, som det har været tilfældet på Parkes og Green Bank.
Det kan lade sig gøre, fordi synsfeltet for de 64 antenner er så stort, at ligegyldigt hvor de peger, så vil der være masser af muligheder for også at lytte efter intelligente signaler.
En supercomputer modtager og analyserer observationerne, og med særlige algoritmer leder man så efter observationer, som ikke kan forklares naturligt.
Man kan jo observere 64 stjerner på en gang, og det vil hurtigt forøge antallet af undersøgte stjerner med en faktor 1.000. Målet er at komme op på en million skannede stjerner i løbet af bare 2 år.
»Jeg er meget begejstret for at kunne udføre en søgning efter teknosignaturer ved hjælp af et af de mest følsomme teleskoper i verden,« siger, Dr. Cherry Ng, som er Breakthrough Listens MeerKAT-projektforsker, i en pressemeddelelse.
»MeerKAT vil give os muligheden for at detektere en sender, der i styrke svarer til de kraftigste sendere på Jorden ud til en afstand på 250 lysår.«
Der er omkring 260.000 stjerner inden for dette område. For stjerner længere væk bliver søgningen mere vanskelig, men der er stadig en chance for at opdage signaler fra fjerne kilder – og så kan det jo også være, at man derude råder over sendere meget kraftigere end dem, vi har på Jorden.
Det bliver i hvert fald interessant at følge projektet.
