Kig op i oktober: Et jævnt drys af stjerneskud og et glimt af rumstationen ISS
I en nyhedshungrende Verden kan man mene, at oktoberhimlen er ret kedelig. Men netop det forudsigelige har sin egen charme. Himlen kan du stole på!
\ Automatisk oplæsning
I en nyhedshungrende Verden kan man mene, at oktoberhimlen er ret kedelig. Men netop det forudsigelige har sin egen charme. Himlen kan du stole på!
Der bliver ikke mangel på stjerneskud i oktober.
Ud over de almindelige otte til ti stykker i timen fra tilfældige retninger får vi en hilsen fra Halleys Komet i form af stjerneskudssværmen Orioniderne i midten af måneden med maksimum den 21. oktober. Men man vil kunne se stjerneskud fra Orioniderne op til en uge før og en uge efter.
Hold især øje med himlen omkring den 17. oktober, hvor Månen generer mindst muligt.
Orionide-stjerneskuddene er små partikler, som er faldet af Halleys Komet igennem årene, og som ligesom ved de andre stjerneskudssværme har bredt sig rundt i kometbanen.
Selvom selve kometkernen befinder sig langt ude på den anden side af planeten Neptuns bane, på vej tilbage mod det indre Solsystem til en tæt passage omkring Solen midt i 2061, så er der hvert eneste år på samme dato støv nok til at underholde dem, der kan holde sig vågen indtil de små timer, hvor stjernebilledet Orion står op.
Det ser ud, som om stjerneskuddene stråler ud fra det stjernebillede.
Fra samme himmelegn, omkring stjernebilledet Tyren, strømmer sværmen Tauriderne i stigende antal hen imod månedens slutning. Den har mange ildkugler, og den er knyttet til kometen Encke.
Annonce:
I nætterne omkring 9. oktober er der også noget for dem, der bliver tidligt søvnige: Stjerneskudssværmen Draconiderne ses bedst, fra det er blevet mørkt, og de stråler ud fra hovedet af stjernebilledet Dragen.
Kig oppe til venstre for Nordstjernen og højt over Karlsvognen. Måske bliver den sværm ekstra aktiv i år, for 'moderkometen' 21P/Giacobini-Zinner passerede tættest forbi Solen så sent som i marts sidste år.
Sidst i oktober er der gode muligheder for at se verdens største satellit, rumstationen ISS, passere forbi på den sydlige himmel.
ISS er på størrelse med en fodboldbane, og den er på morgenhimlen fra 16.-31. oktober. Kig efter en meget klar, lidt brunlig prik, som bevæger sig fra højre mod venstre på himlen, og som ofte bliver usynlig, når den bevæger sig ind i Jordens skygge.
Og tænk på, at der om bord er syv til ti mennesker, især fra Rusland og USA, i fredeligt samarbejde om verdens største forskningsprojekt, hvilket man har gjort uafbrudt om bord i mere end 25 år.
Lyder det for kedeligt? Så prøv noget nyt: prøv at tage billeder af nattehimlens fænomener med din mobiltelefon. Det er ikke helt let, for telefonerne er bedst til dagslys og til ting, som sker tæt på, men du kan sagtens tage billeder af for eksempel stjernebilleder med lidt tålmodighed.
Slå blitzen fra. Vælg 'Natindstilling', hvis du har muligheden. Stil telefonen fra dig et sted, hvor den står helt fast. Aktivér selvudløseren, så du ikke rører ved telefonen, når optagelsen starter, og prøv dig frem med belysning og zoom. Stjerner og planeter bliver prikker, og satellitter bliver lysende streger. Månen kan blive rigtig flot. God fornøjelse.
Annonce:
\ Kig op: Din månedlige guide til stjernehimlen
I begyndelsen af hver måned kan du her på Videnskab.dk læse en ny artikel i serien Kig op, der giver overblik over højdepunkterne på den kommende måneds stjernehimmel.
Artiklerne skrives på skift af forskere og stjerneformidlere fra Syddansk Universitet, Ole Rømer Observatoriet på Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Astronomerne håndplukker de allermest spændende begivenheder på himlen, krydrer med interessante fakta og fascinerende historier, og så guider de naturligvis til, hvordan du kan se det meste med det blotte øje eller en kikkert.
Du vil hver måned også kunne læse om tidspunkterne for solopgang og solnedgang, nymåne og fuldmåne, samt hvor på himlen du kan se planeterne.
Tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev om rummet, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste artikler i Kig op-serien.
Planeterne
Oktobers klareste planeter er Saturn og sidst på måneden Mars.
4. oktober er Saturn i opposition, det vil sige, at den står i en retning modsat Solen, så den står op på den østlige himmel ved solnedgang og er på himlen hele natten i stjernebilledet Havuhyret (Cetus).
Planeten er klarere end de fleste stjerner, og hvis du har en kikkert, skylder du dig selv at se den. I en håndkikkert ser den oval ud, fordi man ikke kan skelne de smukke ringe. I en større udsigtskikkert eller et teleskop er Saturn et syn, som kan få voksne til at græde.
Saturns største måne Titan er ofte synlig som en lille prik tæt ved planetskiven.
Mars kan findes på den østlige morgenhimmel i hele oktober, hvor dens orangerøde skær langsomt bliver kraftigere. Også den vil hele oktober være klarere end de fleste stjerner.
Månen og Solen
Månen skrumper først på måneden, så den står halv på morgenhimlen 3. oktober.
10. oktober er det nymåne, så da gemmer Månen sig tæt ved Solen på daghimlen, men få dage efter kan du finde den som et smalt højrevendt månesegl på vesthimlen lige efter solnedgang. Den vokser dag for dag, indtil det er fuldmåne mandag 26. oktober.
Annonce:
I starten af måneden står Solen op set fra Aarhus cirka 07:30 og går ned 18:40 dansk sommertid. Sidst på måneden er solopgangen 7:20 og solnedgangen 16:45 dansk normaltid. Længere østpå skal man trække nogle minutter fra, så det sker tidligere, og længere vestpå end Aarhus er det omvendt.
Har du gemt dine solformørkelsesbriller et godt sted? Med dem kan du holde øje med, om der dukker store solpletter op, men brug dem aldrig sammen med en kikkert!
\ Gode råd til stjernekiggere
Tjek vejrudsigten: Hvis der er helt overskyet, er chancen for at se stjerneskud eller andet spændende på himlen lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud og himmellegemerne tydeligere, når Månen ikke er på himlen.
Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal. Alternativt find et sted, hvor huse, bygninger eller træer skygger for lys fra gadelamper.
Giv dig tid: Efter omkring et kvarter i mørket er øjnene markant bedre til at se lyssvage stjerner, satellitter eller stjerneskud.
Hvis du er ude efter at se stjerneskud, så:
- Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
- Læg dig ned på ryggen eller i en liggestol: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
Udstyr
Man kan sagtens nyde himlen uden at have en stor astronomisk kikkert. Nedenstående udstyr kan øge udbyttet uden at vælte budgettet:
- En stjernekigger-app til mobilen eller programmet Stellarium til computeren.
- Et drejbart stjernekort, der kan vise, hvilke stjernebilleder der kan ses på himlen i årets løb og på ethvert tidspunkt af natten. Man kan søge på nettet under ‘drejbart stjernekort’.
- Københavns Universitets Almanak ’Skriv og Rejsekalender’, der angiver, hvornår Sol, Måne og planeter står op og går ned.
- Fuglekikkert eller udsigtskikkert på stativ. Stativet er vigtigt for at få et roligt billede, og det er bedst, hvis kikkerten kan forstørre 20-60 gange. Med en sådan kikkert kan man se Månens kratere, Saturns ringe, Jupiters fire store måner og meget andet.
Hvis man ønsker at købe en astronomisk kikkert, kan man med fordel kontakte den lokale amatørastronomiske forening. Her kan man normalt finde god hjælp til at vælge et godt amatørteleskop og vejledning til at bruge det.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
