Forskere og DI: Dansk rumfart går glip af vækst og arbejdspladser

»Rumerhvervet skaber arbejdspladser med raketfart.«

Sådan lød overskriften på en pressemeddelelse, som Uddannelses og Forskningsministeriet udsendte søndag.

Men spørger man danske rumfartsinteressenter, lyder meldingen langt mindre positiv. Både forskere og interesseorganisationen Dansk Industri mener tværtimod, at Danmark går glip af arbejdspladser og vækst, fordi politikerne satser alt for lidt på at udvikle dansk rumfart.

»Alle undersøgelser viser, at der er fantastiske muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser ved at investere i rumfarten. Men fra dansk side investerer vi alt for lidt. Vi investerer under halvdelen af, hvad lande som Norge, Sverige og Tyskland giver til rumfarten,« siger Richard B. Larsen, som er chefkonsulent hos Dansk Industri og medlem af Rumforskningsudvalget, der rådgiver politikere om rumfart.

Han henviser til, at Danmark i flere år »kun har givet omkring 100 millioner kroner per år« til de frivillige rumfartsprogrammer i den europæiske rumfartsorganisation ESA. Målt i udgifter per indbygger er det ifølge Richard B. Larsen langt under halvdelen af, hvad vores nabolande betaler.

»Vi burde give mindst det dobbelte, hvis vi skal blive sammenlignelige med vores nabolande. Og det ser endnu værre ud, hvis vi sammenligner os med lande som Belgien og Holland. Her investerer man langt mere i rumfarten, fordi man kan se, at det virkelig kan betale sig,« siger Richard B. Larsen.

Rumfartsinvestering betaler sig

På DTU Space ved Danmarks Tekniske Universitet er direktør Kristian Pedersen enig i, at Danmark bør satse langt mere på rumfart.

Han henviser til de seneste tal fra en rapport lavet af Rambøll i 2008, som viser, at hver eneste krone Danmark investerer i europæisk rumfart, skaber en omsætning på 4,5 kroner i danske virksomheder.

»Der er ikke ret mange andre brancher som rumfarten, hvor man får sine investeringer femdoblet. Der er ingen tvivl om, at vi fra dansk side mister vækst og arbejdspladser, som vi kunne have haft, hvis Danmark investerede i ESA på samme niveau som andre lande,« siger Kristian Pedersen, som er astrofysiker og direktør for DTU Space.

Rumfartsstrategi løser ikke problemet

Kritikken af de »beskedne« investeringer i dansk rumfart er langt fra nye toner. Flere interessenter havde ellers håbet på, at der blæste nye rumfartsvenlige vinde, da regeringen sidste år lancerede Danmarks første rumfartsstrategi.

\ Læs mere

Forsker: Rumstrategi skaber håb for Danmark

Men selvom strategien har haft en positiv effekt ved at øge fokus og kendskab til brugen af rumfartsdata i samfundet, så mener Kristian Pedersen ikke, at strategien har ført til fremskridt for klassisk rumfart – altså rumforskning og deltagelse i udvikling af teknologi til rumfarten.

»Det er svært for en rumfartsstrategi gøre en signifikant forskel, når der ikke følger penge med strategien,« siger Kristian Pedersen, som får opbakning fra Dansk Industri:

»Vi er da rigtig glade for, at vi har fået en rumfartsstrategi, for sådan en har vi aldrig haft før. Men det er det mest positive, man kan sige om det,« siger Richard B. Larsen.

Vækst i rumerhvervet

Flere medier har i de seneste dage omtalt en ny rapport, som følger op på den danske rumstrategi fra 2016 og kortlægger rumområdets betydning for Danmark. I rapporten lyder det, at det danske rumerhverv samlet set er vokset 16 procent siden 2013.

»Det er væsentligt højere end den generelle vækst blandt danske virksomheder i samme periode. Rumerhvervet i Danmark omsatte i 2016 for over 5 milliarder kroner, og der var arbejdspladser til over 1700 personer,« lyder det i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om den nye rapport.

I rapporten kan man blandt andet læse, at vores vejrudsigter er baseret på satellitdata, vores tv-signaler kommer fra rummet, og at landmænd i dag bruger GPS-data fra rummet, når de arbejder på deres marker.

»15 procent af erhvervslivet i byerne og 16 procent af bedrifterne i landbruget bruger satellitbaserede tjenester til at udvikle og drive deres forretning,« lyder det i pressemeddelelsen.

Forskel på rumfart og tv-virksomheder

Både Kristian Pedersen og Di mener, at det er positivt, at rapporten og den nye rumfartsstrategi synliggør, at vores samfund i dag i høj grad er blevet afhængige af data fra rummet. Men de påpeger, at den danske rumfartsstrategi har en meget bred definition af, hvad rumfart er.

»Rapporten siger, at der er 134 virksomheder i Danmark, der betragtes som rumfartsvirksomheder. Men det spænder over alt lige fra udbydere af satellit-tv-signaler til virksomheder som Terma og GomSpace, der laver satellitter. Hvis vi skal lave en strategisk slagkraftig plan for danske rumaktiviteter, er det vigtigt, at vi skelner mellem de forskellige typer aktiviteter og planlægger for hver af dem,«,« siger Kristian Pedersen.

I den danske rumfartsstrategi bliver rumfartsvirksomhederne inddelt i to kategorier:

• Upstream; er virksomheder der leverer produkter og teknologi til rumfarten – det kan være at bygge satellitter eller løfteraketter eller udvikle videnskabelige instrumenter og anden teknologi, som sendes ud i rummet. 10 procent af omsætningen inden for dansk rumfart stammer ifølge strategien fra upstream-aktiviteter.
• Downstream; er virksomheder, som leverer, modtager eller distribuerer data fra rummet. Det kan være data til for eksempel navigation (GPS-signaler), meteorologi, satellit-kommunikation, jordobservationer mm. 90 procent af omsætningen inden for dansk rumfart stammer ifølge strategien fra downstream-aktiviteter.

Bør være på forkant med teknologien

»Den danske rumfartsstrategi lægger i høj grad vægt på downstream-rumfart, og den nye rapport tydeliggør, at vi bruger rumteknologien rigtig meget her på Jorden. Vi bruger enorme mængder af data fra rummet til at forbedre vores dagligdag. Vores lastbiler kører rundt med GPS, tv-signaler kommer fra rummet og myndighederne overvåger Nordatlanten med satellitdata,« siger Richard B. Larsen og tilføjer:

»Men hvis vi virkelig vil have noget ud af rumfarten, skal vi også satse på upstream- rumfarten. Vi bliver kun dygtige til at bruge data fra rummet, hvis vi også kender de instrumenter, som flyver rundt derude. Vi skal være med til at opbygge ruminfrastrukturen, ellers har vi ikke mulighed for at være på forkant med teknologiudviklingen.«

Kristian Pedersen er enig i, at politikerne er nødt til at punge ud, hvis Danmark skal have mulighed for at følge med den hastige teknologiske udvikling på rumfartsområdet.

»Uden investeringer i rumfarten er det svært for danske virksomheder at konkurrere med virksomheder i andre lande. Udenlandske virksomheder har nationale investeringer i ryggen, og derfor kan de bedre byde ind på store kontrakter og hente penge og arbejdspladser hjem,« siger Kristian Pedersen.

Men i andre brancher må virksomhederne klare sig ved at være dygtige nok til at kunne konkurrere med udenlandske virksomheder. Hvorfor skal politikerne lige netop investere i at hjælpe rumfarten?

»Inden for rumfart er der meget langt fra, at man har en ide, til at man kan sende ny teknologi ud i rummet. Der går typisk 5-10 år, fra man udvikler noget, til det kan give et overskud. Det er en tidshorisont, som er noget længere end i de fleste andre brancher, og som derfor kræver en risikovillig kapital. Derfor er det vigtigt for nye virksomheder at have en kontrakt fra ESA i ryggen, hvis de skal turde satse på at udvikle noget helt nyt og langsigtet,« siger Kristian Pedersen.

Sådan betaler Danmark til ESA

Han mener ligesom Dansk Industri, at Danmark mindst bør fordoble sit bidrag til ESAs frivillige projekter, for at sikre at danske rumfartsvirksomheder på længere sigt kan være med i den globale konkurrence.

Danmarks samlede bidrag til ESA er i øjeblikket på 225 millioner kroner årligt. Pengene bliver nogenlunde ligeligt fordelt mellem to forskellige puljer:

• Det obligatoriske bidrag er kort fortalt Danmarks betaling for medlemskab af ESA. Dette bidrag betyder, at vi får adgang til ESAs programmer for grundvidenskab og ESAs opsendelsesbase.
• Det frivillige bidrag er ’ekstra’ missioner, som Danmark enkeltvist kan vælge at betale til eller ej. De frivillige programmer tæller for eksempel jordobservation, bemandet og ubemandet rumfart, teknologiudvikling generelt, telekommunikation, løfteraketter og navigation.

»Hvis ikke Danmark har lagt penge i et af de frivillige programmer i ESA, så kan danske virksomheder ikke byde ind på opgaven med at udvikle og levere teknologi til projektet. Så hver gang ministeren siger ja til at deltage i et ESA-projekt, giver det pote i form af kontrakter til danske virksomheder,« siger Richard B. Larsen fra Dansk Industri.

Opfordring: Opret et rumagentur

I forhold til Danmarks obligatoriske bidrag til ESA mener han derimod ikke, at Danmark får nok ud af sine investeringer. Det halter nemlig med at få investeringerne i de obligatoriske videnskabelige programmer omsat til kontrakter til danske virksomheder og universiteter, mener han.

»Det har længe været et problem, at Danmark halter bagud med at få deltagelse i de obligatoriske videnskabelige programmer. Vi får simpelthen en meget beskeden andel af vores investeringer retur, når det gælder de obligatoriske programmer,« siger Richard B. Larsen.

Kristian Pedersen er enig. Han efterlyser, at der bliver oprettet et dansk rumfartsagentur, ligesom i flere andre europæiske lande. Ifølge Kristian Pedersen vil et dansk agentur (eller et tilsvarende samlet dansk rumfartsorgan) kunne tale Danmarks sag og hjælpe danske forskere og virksomheder med at hive kontrakter hjem fra ESA.

»I øjeblikket er ansvaret for rumfarten spredt ud over otte ministerier med forskningsministeriet som hovedansvarlig. En stor del af det tværministerielle udvalgs arbejde går på at koordinere indsatsen mellem de forskellige ministerier. Der er pokkers til forskel på at koordinere udvalgsarbejde og på at have et agentur, som kan handle på Danmarks vegne og være med til at sætte en dagsorden i ESA,« mener Kristian Pedersen.

Samme kritik har flere andre forskere tidligere ytret over for Videnskab.dk

»Andre lande bruger deres politiske magt til at få fordelt de gode opgaver til dem, mens Danmark får lov til at samle krummer op. Vi bruger slet ikke de muskler, vi trods alt har. Selv Sverige, som ligner os på mange områder, har langt større succes end os. Danmark er stort set bare med på en lytter, og det er rigtig usselt. Vi kan ikke bruge den struktur, vi har i øjeblikket til at få noget ud af ESA,« har professor ved DTU Space eksempelvis tidligere sagt til Videnskab.dk.

Rumfart bør være i nobelklasse

Hos Dansk Industri påpeger Richard B. Larsen, at det er vigtigere at øge den danske investering i ESA end at få oprettet et dansk rumagentur.

»Hvis politikerne vil holde fast i at have et meget beskedent budget til ESA, er der ingen grund til at bruge penge på at opbygge et dansk rumagentur. Men hvis vi begynder at investere flere penge i rumfarten, så vil det give mening at oprette et dansk rumagentur,« siger Richard B. Larsen.

Både Richard B. Larsen og Kristian Pedersen håber på, at politikerne snart vil opdatere rumfartsstrategien, så der kommer større ambitioner og mere »hardcore rumfart« – altså upstream-rumfart – med i strategien.

»Vores nuværende rumfartsstrategi fortæller ikke noget om, hvad ambitionsniveauet for dansk rumfart er. Vil vi have høje ambitioner? Vil vi være på niveau med andre lande, eller vil vi ikke satse på rumfarten? Vi har lige fået en forskningsstrategi, som siger, at vi skal lave forskning i nobelklasse i Danmark. Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne få lavet noget tilsvarende, som satte ord på, hvad vi vil med dansk rumfart. Gerne i nobelklasse for det er der potentiale til,« slutter Kristian Pedersen.

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, men det har ikke været muligt inden redaktionens deadline.

\ Læs mere

Førende forskere skeptiske over for regeringens jagt på Nobelpriser