I april nyder vi stadig godt af aften- og nattehimlens mørke, før de lyse nætters indtog. Måneden byder på stjerneskud i hobetal og et særligt farverigt solnedgangs-fænomen.
\ Automatisk oplæsning
I april nyder vi stadig godt af aften- og nattehimlens mørke, før de lyse nætters indtog. Måneden byder på stjerneskud i hobetal og et særligt farverigt solnedgangs-fænomen.
Månen er på sin sædvanlige rundtur om Jorden, og i april tager den os på en 'rundvisning' hen over aftenhimlen, forbi Syvstjernen (også kaldet Plejaderne - en stjernehob i stjernebilledet Tyren) samt Jupiter og Mars.
Og nyd det nu, inden det er for sent. Fra starten af maj og indtil august har vi igen lyse nætter med lange, smukke og måske romantiske sommeraftener - men himmelfænomenerne kommer vi ikke til at se meget til.
April byder også på stjerneskud, muligheden for at nyde et fænomen, der kaldes gudinden 'Venus' bælte' (også under bæltestedet - mere om, hvad det vil sige, senere i artiklen) samt et kig ud igennem jordklodens egen skygge.
Desuden kan vi i april også fejre en dansk stjernetosset digter og en noget ældre dame på 3,18 millioner år.
I begyndelsen af hver måned kan du her på Videnskab.dk læse en ny artikel i serien Kig op, der giver overblik over højdepunkterne på den kommende måneds stjernehimmel.
Artiklerne skrives på skift af forskere og stjerneformidlere fra Ole Rømer Observatoriet på Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Astronomerne håndplukker de allermest spændende begivenheder på himlen, krydrer med interessante fakta og fascinerende historier, og så guider de naturligvis til, hvordan du kan se det meste med det blotte øje eller en kikkert.
Du vil hver måned også kunne læse om tidspunkterne for solopgang og solnedgang, nymåne og fuldmåne, samt hvor på himlen du kan se planeterne.
I denne måned føres pennen af Ole J. Knudsen, der er kommunikationsmedarbejder ved Aarhus Space Centre på Aarhus Universitet, og som på baggrund af sin uddannelse i fysik og astronomi har formidlet viden om rummet i adskillige årtier.
Tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev om rummet, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste artikler i Kig op-serien!
Den årlige stjerneskudssværm Lyriderne er mest aktiv den 20. april, hvor man under helt perfekte forhold kan forvente 15-20 stjerneskud, som stråler ud fra et punkt på himlen, radianten, imellem stjernebillederne Lyren og Herkules.
Antallet af lyrider vokser langsomt fra en uges tid før denne dato og aftager i en uges tid efter. Men vent nu ikke for længe!
Den aftagende Måne driller med sit lys, og selv uden Månen betyder 'perfekte forhold' i denne sammenhæng, at vi skal have radianten lige over os, og himlen skal være perfekt mørk.
Hvis du er ude efter at se stjerneskud, så:
Man kan sagtens nyde himlen uden at have en stor astronomisk kikkert. Nedenstående udstyr kan øge udbyttet uden at vælte budgettet:
Hvis man ønsker at købe en astronomisk kikkert, kan man med fordel kontakte den lokale amatørastronomiske forening. Her kan man normalt finde god hjælp til at vælge et godt amatørteleskop og vejledning til at bruge det.
Lyriderne overlappes af en anden stjerneskudssværm, nemlig Eta Aquariderne, som kan ses fra omkring 20. april med en radiant i stjernebilledet Vandbæreren (Aquarius). Eta Aquariderne er kendt for at levere meget hurtige stjerneskud.
Stjerneskudssværmene består af kometstøv, som befinder sig spredt i kometernes baner.
Hvert år passerer Jorden så igennem sådan en stribe i rummet af kometpartikler, og vi kan nyde fyrværkeriet. Lyriderne stammer fra kometen Thatcher C/1861, og Eta Aquariderne er en hilsen fra Halleys komet.
Stjerneskudssværmene ses altid bedst så sent på natten som muligt, lige inden det grå daggry begynder.
Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det altså ikke stjerner, som falder ned eller, som H. C. Andersen skriver det, tegn på at et menneske dør.
Det er 'bare' små stumper af sten eller jern, som fordamper på vej igennem Jordens atmosfære.
For nydere af en smuk solnedgang, som jeg så absolut også er, lyder det måske som lidt af en underlig opfordring, men prøv det alligevel: Vend ryggen til!
På himlen modsat Solen udspiller der sig endnu et fantastisk flot himmelskuespil.
Den lyserøde del af himlen, lige over Jordens skygge, kaldes for 'Venus´ bælte'. Og med lidt held kan vi endda få et kig ud i mørket neden under bæltet.
Ifølge den græske mytologi var gudinden Venus kendt for sin ekspertise inden for elskov. Hun rådgav både guder og dødelige.
På mange afbildninger af gudinden Venus - eller Afrodite, som hun hedder i den oldgræske udgave - har hun et gyldent flettet bælte under brystet, hvis hun ellers overhovedet har noget på.
En myte går på, at der var tale om et magisk bælte, der gav enhver, som bar det, ynde og uimodståelighed.
Kilder: DMI og Ole J. Knudsen
'Bæltet' opstår, når Solen går ned på den vestlige himmel, lige før solnedgang, og belyser atmosfæren også i østlig retning.
Ganske lavt over østhorisonten ser man et 10-20° højt og meget bredt bånd fra Nord til Syd af lysende solnedgangsfarver fra gult og orange over i lyserødt og rødlilla. Det er lys fra den nedgående Sol, som passerer igennem atmosfæren og kastes samme vej tilbage til beskueren.
Atmosfæren filtrerer og spreder lyset – det er samme fænomen, som skaber den blå himmel, nemlig såkaldt rayleighspredning – så kun de lyserøde nuancer klarer turen helt igennem.
Som tiden går, og Solen synker længere under horisonten hæver 'bæltet' sig højere op, det bliver svagere og får mindre klare farver.
Til gengæld ser man så under bæltets nederste kant et støvet blåt bælte, som er en del mørkere, og som også bliver bredere og mere diffust i de næste minutter.
Det er et område af atmosfæren, hvor Solen lys ikke når ned, fordi den er nået for langt under horisonten i den modsatte retning.
Så det, vi ser her, er faktisk Jordklodens egen skygge, som den kaster udad igennem atmosfæren. Hvis der havde været et tykkere lag luft omkring os, ville vi kunne se skyggen endnu længere udad imod verdensrummet.
Luftens indhold af støv og vanddamp bestemmer, hvor klare farverne er, og hvor skarp overgangen imellem det belyste område i 'Venus bælte' og jordskyggen bliver, så der kan sagtens gå sport i at se efter, når lejlighed byder sig. Det ser aldrig helt ens ud.
Min gode kollega, der også er skribent på dette faste format 'Kig op' på Videnskab.dk, hedder Ole Eggers Bjælde og er fra Sciencemuseerne ved Aarhus Universitet. Han fik i sidste måneds udgave af 'Kig op' i forbifarten nævnt digteren Thøger Larsen fra Lemvig.
5. april er det 150 år siden, han blev født, og lokalt fejres jubilæet hele året.
Udover de to meget kendte digte 'Du Danske Sommer, Jeg Elsker Dig' og ’Danmark, nu blunder den lyse nat' har han skrevet et væld af digte, hvor hans store interesse for naturen og astronomien skinner stærkt igennem.
Thøger Larsen var en yderst habil privatastronom. Han sleb linserne til de teleskoper, som han selv byggede, han eksperimenterede med dannelsen af månekraterne (i en sandkasse!), og han beregnede formørkelser.
Nogle af hans tanker om universet blev så omsat i digte, i noveller og i en enkelt roman, 'Frejas Rok'.
Om dagen var han landmåler og avisredaktør, og på overskyede nætter lærte han sig oldnordisk, græsk, sanskrit og latin for at kunne oversætte nogle af de store digtere.
Læs noget af ham, og planlæg et sommerbesøg i mindestuen på Lemvig Museum med vandretur på Planetstien!
I 1974 gjorde en gruppe palæoantropologer under ledelse af amerikaneren Donald Johanson et helt særligt fund i Ethiopien: 3,18 millioner år gamle menneskeknogler af primat-arten australopithecus afarensis, der fik navnet ’Lucy’.
Til ære for oldgamle Lucy opkaldte NASA i 2021 en rumsonde efter ’hende’.
Sondens mission er nemlig at nå ud til en gruppe asteorider kaldet ’Trojanerne’ og gøre os klogere på Solsystemets oprindelse – ligesom oldgamle Lucy gjorde os klogere på menneskets oprindelse.
20. april passerer rumsonden Lucy den 4 kilometer store asteroide 52246 Donaldjohanson - ja, den er opkaldt efter palæoantropologen, der fandt gamle Lucy).
Hvem havde forestillet sig, at Lucy og Donald Johansen skulle mødes igen i rummet, her 51 år efter første gang i Ethiopien.
Men hvorfor lige navnet Lucy til et fossil af en menneskelig forfader? Jo, knoglerne fik navn dengang efter et meget spillet musiknummer af The Beatles - gæt selv hvilket!
Lucy flyver forbi asterioden i en afstand af 922 km og fortsætter så sin lange vej ud i rummet.
Jupiter går 1. april ned klokken 02:11, og klokken 00:41 den 30. april.
Månen passerer Jupiter torsdag 3. april i en afstand af cirka 5,5° og igen den 30. april, og den flyver forbi Mars den 5. april lige godt 2° fra planeten. Så brug Månen som pegepind, hvis du vil være sikker på, hvad der er stjerner, og hvad der er planeter i april.
Månen passerer Syvstjernen imellem 1. og 2. april, og det er flot i en lille kikkert. Tag også et kig på Jupiter med kikkerten, når nu den er fremme alligevel.
Husk: Den rigtige kikkert til stjernehimmelbrug er den, man har med sig - ikke den hjemme i skabet.
Merkur, Venus og Saturn er på morgenhimlen. Kun Venus kan ses med det blotte øje i morgendæmringen. Prøv med en kikkert, og se, at den viser faser som Månen, og at den bliver bredere i løbet af april, ligesom når Månen er i tiltagende.
1. april går Solen ned 19:56, og den 30. april går den ned klokken 20:54.
Det er fuldmåne 12. april, og nymåne 27. april.
Klokkeslættene gælder for et sted midt i Danmark, og de kan variere omkring 20 minutter til hver side.
